Bekendtgørelse om betaling for private dataansvarliges skriftlige meddelelser om indsigt.
BEK nr 533 af 15/06/2000
§ 1
Har en registreret person forlangt, at en privat dataansvarlig giver skriftlig meddelelse som nævnt i § 31, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger, kan den private dataansvarlige som betaling herfor kræve 10 kr. for hver påbegyndt side. Betalingen kan dog ikke overstige 200 kr.
Har en person forlangt, at en privat dataansvarlig giver skriftlig meddelelse om, at der ikke behandles oplysninger om den pågældende person, kan den private dataansvarlige som betaling herfor kræve 10 kr.
De i stk. 1-2 nævnte beløb omfatter merværdiafgift, forsendelsesomkostninger og lignende.
§ 2
Har den registrerede person ikke forlangt, at meddelelsen eller besvarelsen af en henvendelse skal være skriftlig, kan den private dataansvarlige ikke kræve betaling herfor.
§ 3
Den, der fremsætter krav om betaling i strid med bestemmelserne i §§ 1-2, straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.
Justitsministeriet, den 15. juni 2000, den 15. juni 2000
/Frank Jensen Jørgen Steen Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000