Bekendtgørelse om fødevarer bestemt til særlig ernæring

Denne bekendtgørelse omfatter fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Ved fødevarer bestemt til særlig ernæring forstås fødevarer, som på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra almindelige fødevarer, er egnede til det angivne ernæringsmæssige formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål.

Særlig ernæring skal opfylde særlige ernæringsbehov

1. hos visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er i uorden eller

1. hos visse kategorier af personer, som befinder sig i en særlig fysiologisk tilstand, og som derfor kan have særlig gavn af en kontrolleret indtagelse af visse stoffer i fødevarer eller

1. hos sunde spædbørn og småbørn.

For følgende grupper af fødevarer er der fastsat specielle regler, som erstatter eller supplerer bestemmelserne i denne bekendtgørelse:

Krav til sammensætning, der er fastsat i de i stk. 1 nævnte specielle regler, kan fraviges for fødevarer, for hvilke Europa-Kommissionen i henhold til direktiv 89/398/EØF art. 4, stk. 1a, har meddelt midlertidig tilladelse til markedsføring.

1. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn.

1. Forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn.

1. Slankekostprodukter.

1. Levnedsmidler til særlige medicinske formål.

Beskaffenheden eller sammensætningen af fødevarer bestemt til særlig ernæring skal være således, at fødevarerne er egnede til det særlige ernæringsmæssige formål, som de er bestemt til.

Betegnelserne "diæt-", "diætetisk" eller "til diætkost" er forbeholdt de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2 omhandlede fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Ved mærkning af fødevarer bestemt til særlig ernæring og dennes udformning samt ved præsentation og reklame i forbindelse hermed må der ikke tillægges produkterne egenskaber med hensyn til forebyggelse, behandling eller helbredelse af en sygdom hos mennesker eller vækkes forestilling om sådanne egenskaber.

Stk. 1 er ikke til hinder for udbredelse af enhver nyttig oplysning eller anbefaling, som udelukkende er bestemt for personer, der er kvalificerede inden for medicin, ernæring eller apotekervæsen.

For grupper af fødevarer, som er omfattet af § 3, kan specielle regler dog være fastsat.

Fødevarer bestemt til særlig ernæring skal ud over at opfylde de til enhver tid gældende generelle regler om mærkning af fødevarer være mærket med:

De angivelser, der er fastsat i stk. 1, skal være anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Stk. 1, nr. 2 og 3 gælder ikke for grupper af fødevarer, som er omfattet af § 3.

1. Fødevarens varebetegnelse, suppleret med dens særlige ernæringsmæssige egenskaber, dog skal varebetegnelsen for fødevarer til sunde spædbørn og småbørn suppleres med den personkategori, som fødevaren angives at være bestemt for.

1. Arten og mængden af de særlige bestanddele eller den særlige fremstillingsmåde, som giver fødevaren dens særlige ernæringsmæssige egenskaber.

1. Varens indhold af energi, udtrykt i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) samt protein, fedt og kulhydrat, udtrykt i gram pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges, samt hvis det er hensigtsmæssigt, supplerende for angivet mængde af varen, således som den foreslås indtaget. Såfremt energiværdien er mindre end 50 kJ (12 kcal) pr. 100 g eller 100 ml af varen, som den sælges, kan den i stedet forsynes med en oplysning herom.

Fødevarer bestemt til særlig ernæring må kun sælges færdigpakkede.

Før markedsføring af en fødevare bestemt til særlig ernæring, skal producenten eller den for importen ansvarlige fremsende et eksempel af den anvendte mærkning af produktet til Fødevaredirektoratet, i givet fald suppleret med oplysning om, hvilken myndighed inden for De Europæiske Fællesskaber, der tidligere har fået underretning.

Fødevaredirektoratet kan kræve yderligere oplysninger, herunder dokumentation for at produktet opfylder kravene i §§ 2 og 4 og § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for grupper af fødevarer, som er omfattet af § 3. For disse fødevarer kan der dog være fastsat specielle regler.

Stk. 1 og 2 gælder desuden ikke for fødevarer til indtagelse i forbindelse med stærkt krævende muskelarbejde, især for sportsfolk. Tilsætning af næringsstoffer til disse fødevarer skal dog anmeldes til Fødevaredirektoratet i henhold til de til enhver tid gældende generelle regler om tilsætningsstoffer til fødevarer, jfr. § 10.

Tilsætning af næringsstoffer til fødevarer bestemt til særlig ernæring skal anmeldes til Fødevaredirektoratet i henhold til de til enhver tid gældende generelle regler om tilsætningsstoffer til fødevarer. Dette gælder dog ikke for de grupper af fødevarer, der er omfattet af § 3.

Fødevareregionen udtager mindst én gang årligt prøve af produktet til analytisk kontrol af indholdet af næringsstoffer. Prøven skal analyseres på et akkrediteret laboratorium. Analyseudgifterne påviler producenten eller den for importen ansvarlige. Ansvaret for, at Fødevareregionen modtager analyseresultatet, påhviler producenten eller den for importen ansvarlige.

Hvis et produkt indeholder flere end 10 forskellige næringsstoffer, skal indholdet af hvert enkelt næringsstof dog alene analyseres mindst én gang i løbet af en 3-års periode.

Det analyserede indhold af et næringsstof skal ligge inden for intervallet 80-150% af det deklarerede indhold.

Fødevaredirektoratet kan fastsætte nærmere retningslinier og træffe afgørelse om gennemførelsen af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse.

Med bøde straffes den, der

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder § 2, § 4, § 5, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 1, § 11 og § 12,

1. tilsidesætter afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen eller

1. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter bekendtgørelsen.

1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juli 2000. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 162 af 9. marts 1990 om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring.

Produkter, der opfylder de hidtil gældende regler, kan sælges indtil den 7. juli 2001.