Bekendtgørelse om ydelse af lån og tilskud fra Hovedstadens Udviklingsråd
BEK nr 557 af 21/06/2000
§ 1
Hovedstadens Udviklingsråd kan yde støtte i form af lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer, der ligger inden for rådets virkefelt. Rådets virkefelt er at:
Udviklingsrådet kan endvidere yde støtte i form af lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer i tilknytning til opgaver, som udviklingsrådet med indenrigsministerens samtykke kan beslutte at varetage.
Udviklingsrådet kan endvidere yde støtte i form af lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner samt til ejere af infrastruktur vedrørende jernbaner og letbaner i hovedstadsområdet med henblik på at fremme trafikale infrastrukturinvesteringer i hovedstadsområdet.
- koordinere og varetage opgaver i forbindelse med øresundssamarbejdet.
- varetage regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil,
- medvirke til en samlet trafikplanlægning,
- varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv trafik,
- koordinere og gennemføre udvikling af regionens erhvervspolitik og turismeinitiativer, og
- medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer.
§ 2
Støtte til udgifter af driftsmæssig karakter skal ydes i form af tilskud, mens støtte til anlægsopgaver kan ydes som lån eller tilskud.
Støtte i form af tilskud kan fortrinsvis ydes til formål, der efter udviklingsrådets skøn er til nytte for befolkningen i et væsentligt større område end den kommune eller amtskommune, der vil afholde udgiften.
§ 3
De nærmere vilkår for ydelse af lån og tilskud fra Hovedstadens Udviklingsråd fastsættes af udviklingsrådet. Udviklingsrådet kan knytte betingelser til rådets tilsagn om støtte.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.
Indenrigsministeriet, den 21. juni 2000, den 21. juni 2000
/Karen Jespersen Paul Schüder/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000