Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer

Bekendtgørelsen fastsætter grænser for svovlindholdet i visse mineraloliebaserede flydende brændstoffer.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på:

1. mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der anvendes af søgående skibe, bortset fra marinegasolier, jf. § 5,

1. gasolie til skibe, der anvendes af skibe, som krydser grænsen mellem Danmark og et tredjeland uden for Den Europæiske Union,

1. brændstoffer, der er bestemt til forarbejdning inden endelig forbrænding, og

1. brændstoffer, der skal forarbejdes i raffinaderiindustrien.

Ved mineraloliebaserede flydende brændstoffer forstås i denne bekendtgørelse fuelolie, gasolie og marinegasolie, jf. §§ 3-5.

Ved fuelolie forstås:

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, som henhører under KN-kode 2710 00 71 til 2710 00 78,

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, bortset fra gasolie som defineret i §§ 4 og 5, som ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent, inklusive tab, destillerer ved 250 grader C efter ASTM D86-metoden, og

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof som beskrevet i nr. 2, uanset om destillationen kan bestemmes efter ASTM D86-metoden.

Ved gasolie forstås:

Definitionen i stk. 1 omfatter ikke:

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, som henhører under KN-kode 2710 00 67 eller 2710 00 68, og

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof som ud fra sine destillationsgrænser henhører under de mellemdestillater, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindst 85 volumenprocent, inklusive tab, destillerer ved 350 grader C efter ASTM D-86-metoden.

1. dieselolie som defineret i artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998, og

1. brændstoffer til mobile ikke vejgående maskiner og landbrugstraktorer.

Ved marinegasolier forstås brændstof til skibe, der svarer til definitionen af gasolie, eller som har en viskositet eller vægtfylde, der ligger inden for grænserne for viskositeten eller densiteten for skibsdestillater i tabel 1 i ISO 8217 (1996).

Ved ASTM-metoden forstås de prøvemetoder, der er fastlagt af American Society for Testing and Materials i 1976-udgaven af standarddefinitioner og specifikationer for mineralolieprodukter og smøremidler.

Ved fyringsanlæg forstås ethvert teknisk apparatur, hvori brændstoffer forbrændes med henblik på anvendelse af den producerede varme.

Fuelolie, hvis svovlindhold overstiger 1,0 vægtprocent, må ikke anvendes i Danmark.

Energistyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 give tilladelse til anvendelse af fuelolier med højere svovlindhold:

• i fyringsanlæg, som er omfattet af direktiv 88/609/EØF, og som betragtes som nye anlæg efter definitionen i artikel 2, stk. 9, i nævnte direktiv, og som overholder de SO2-emissionsgrænser for sådanne anlæg, der er fastsat i artikel 4 og i bilag IV til nævnte direktiv,

• i andre fyringsanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1, når SO2-emissionerne fra de pågældende anlæg er 1700 mg SO2/Nm3 eller derunder med et iltindhold i røggassen på 3 % vol. på tør basis, og

1. til forbrænding i raffinaderier, hvis de gennemsnitlige månedlige SO2-emissioner for alle raffinaderiets anlæg, undtagen fyringsanlæg, der er omfattet af nr. 1, uanset typen af brændstof eller brændstofkombinationer, i gennemsnit ligger inden for en grænse på 1700 mg/Nm3.

Gasolie, hvis svovlindhold overstiger 0,2 vægtprocent, må ikke anvendes i Danmark. Fra 1. januar 2008 må svovlindholdet ikke overstige 0,1 vægtprocent.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i §§ 7 og 8 samt vilkår fastsat i forbindelse med en dispensation efter § 7, stk. 2, overholdes.

Det i stk. 1 nævnte tilsyn føres af amtsrådet for virksomheder:

I Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, der er henlagt til amtsrådet.

1. der er omfattet af amtsrådets godkendelseskompetence i medfør af § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 107 af 1. februar 2000,

1. der drives af kommunalbestyrelsen.

Tilsynsmyndigheden foretager kontrol med en sådan hyppighed og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof.

Tilsynsmyndigheden kan hos producenter, importører, forhandlere og forbrugere lade udtage stikprøver af de i § 2 nævnte brændstoffer.

Som referencemetode til bestemmelse af svovlindholdet i flydende brændstoffer benyttes:

Voldgiftsmetoden bliver PrEN ISO 14596.

Den statistiske fortolkning af kontrollen med svovlindholdet i de gasolier, der anvendes, foretages i overensstemmelse med ISO-standard 4259 (1992).

1. ISO-metode 8754 (1992) og PrEN ISO 14596 for fuelolie og marinegasolier, og

1. EN-metode 24260 (1987), ISO 8754 (1992) og PrEN ISO 14596 for gasolie.

Tilsynsmyndigheden udarbejder til brug for den årlige rapportering til Kommissionen en kortfattet rapport om svovlindholdet i de flydende brændstoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som er anvendt på tilsynsmyndighedens område i det foregående kalenderår. Rapporten skal indeholde en liste over de tilladelser, der er indrømmet i henhold til § 7, stk. 2, og skal være Energistyrelsen i hænde senest den 31. maj.

Producenter, importører, forhandlere og forbrugere af de i § 2 nævnte brændstoffer skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden alle oplysninger, der er af betydning for tilsynets udøvelse.

Efter anmodning fra en forbruger skal forhandlere af de i § 2 nævnte brændstoffer skriftligt give oplysning om det maksimale svovlindhold i det leverede brændstof.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der:

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begås overtrædelsen af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

1. anvender eller forhandler de i § 2 nævnte brændstoffer i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse,

1. overtræder vilkår for en dispensation efter § 7, stk. 2,

1. modvirker adgangen til stikprøveudtagning efter § 11,

1. undlader at give oplysning efter § 14.

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Energistyrelsens afgørelser efter § 7, stk. 2, kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 344 af 1. juni 1987 om begrænsning af svovlindhold i brændsel anvendt i olieraffinaderier og §§ 1, 3, 5 samt § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål.

Indtil den 31. december 2002 kan beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 2,5 vægtprocent uanset reglen i § 7, stk. 1, uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amtskommune:

• forhandles til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget eller produceret her i landet inden 1. januar 1985, eller

• anvendes af forbrugere til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988, eller hvis olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Miljø- og Energiministeriet, den 22. juni 2000, den 22. juni 2000

/Svend Auken Ib Larsen/