Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 28 a i integrationsloven

Der kan ydes støtte til udlændinge, som modtager introduktionsydelse efter lovens § 27, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. lovens § 28 a. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af introduktionsydelsen efter lovens § 27.

Støtte kan ikke ydes til udlændinge, der er omfattet af lovens § 28 a, stk. 3.

Til et ægtepar, hvor hjælpen efter lovens § 27 kun beregnes til den ene ægtefælle eller, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte, jf. stk. 1, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter § 28 a, som til en enlig på grundlag af denne ægtefælles andel af nettoboligudgifterne, jf. dog § 5, stk. 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2.

Der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:

For udlændinge, der har forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet efter stk. 1 med 550 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn udover det første barn og med 450 kr. pr. måned pr. udeboende barn udover det første barn.

For et barn, der opholder sig i udlandet, foretages nedsættelsen af grænsebeløbet efter stk. 2 kun, såfremt det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

De beløb, der er nævnt i stk. 1-2, er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Indenrigsministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

1. overstiger 2.000 kr. pr. måned for udlændinge, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

1. overstiger 2.800 kr. pr. måned for udlændinge, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller

1. overstiger 2.900 kr. pr. måned for udlændinge, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

Grænsebeløbet opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.

Til nettoboligudgiften medregnes for lejere huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen og for ejere ejendomsværdibeskatningen samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget. For andelsboliger medregnes boligafgiften samt udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget.

Såfremt skattekortsfradraget overstiger den hjælp, der kan beregnes til pågældende efter lovens § 27, ses der ved beregning af værdien af skattefradraget efter stk. 1 bort fra fradragsberettigede udgifter svarende til forskellen mellem skattekortsfradraget og den hjælp, der kan beregnes efter lovens § 27. For ægtefæller forudsætter dette dog, at det uudnyttede fradrag ikke kan udnyttes ved at blive overført til den anden ægtefælle.

Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og andre løbende udgifter, der er knyttet til boligen, idet udgifter til fællesantenneanlæg m.v. dog kun medregnes i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Indtægter fra sælgerpantebreve, der som led i et fast arrangement er brugt til at nedbringe boligudgiften, samt fremleje og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten, efter at en evt. skat af indtægten er betalt.

For ejerboliger og andelsboliger beregnes de månedlige udgifter i forbindelse med lån og de skattemæssige virkninger heraf på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling.

De beregnede månedlige udgifter efter stk. 5 benyttes ved beregning af den særlige støtte efter § 5 for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning efter stk. 5. Såfremt et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning efter stk. 5 gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

For udlændinge, der har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter § 3, jf. dog §§ 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettiget til støtte efter lovens § 28 a, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. lovens § 28 a, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1.

Hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.

Støtten efter stk. 1-3 reduceres med det beløb, hvormed den pågældendes nettoindtægter overstiger den nettoindtægt, den pågældende ville kunne få, såfremt der alene blev ydet hjælp efter reglerne i lovens § 27. For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede nettoindtægter overstiger den nettohjælp, ægteparret ville kunne opnå efter reglerne i lovens § 27.

Inden der sker reduktion efter stk. 4, foretages fradrag for nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelse af indtægterne.

For udlændinge, der har forsørgelsespligt over for børn, kan den beregnede støtte efter § 5 sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder introduktionsydelse efter lovens § 27, ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den måned hvor den pågældende blev berettiget til at få udbetalt introduktionsydelse. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang, den beregnede støtte efter § 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens § 28 a i overensstemmelse hermed.

For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige nettoindtægter.

Udlændinge, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder introduktionsydelse efter lovens § 27, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person med forsørgelsespligt over for børn har ret til efter lovens § 27, stk. 1.

Såfremt der er udbetalt introduktionsydelse efter lovens § 27 eller støtte efter lovens § 28 a i en sammenhængende periode på 3 måneder inden for de sidste 18 måneder, kan støtten efter lovens § 28 a sammenlagt med den pågældendes øvrige nettoindtægter ikke overstige den nettoindtægt, som den pågældende ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den beregnede støtte efter §§ 5 og 6 nedsættes i overensstemmelse hermed.

For ægtepar foretages nedsættelsen af støtten efter stk. 1 ved at sammenholde summen af de samlede nettoindtægter og den samlede udmålte støtte til ægteparret med den nettoindtægt, ægteparret ville have ved en bruttoindtægt, der svarer til to gange højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages dog ikke nedsættelse efter stk. 1-2, såfremt der udbetales revalideringsydelse efter § 52 i lov om aktiv socialpolitik, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Nedsættelsen foretages i disse tilfælde heller ikke i perioder, hvor udbetaling af revalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom, barsel eller mangel på uddannelsesplads.

Den sammenhængende periode, der er nævnt i stk. 1-2, anses for afbrudt, såfremt der i en måned ikke udbetales introduktionsydelse.

Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1-2 foretages for den førstfølgende udbetalingperiode efter, at 3 måneders-perioden er udløbet.

Nettoindtægter efter §§ 5, 6 og 7 opgøres, hvor intet andet er anført, på grundlag af alle den pågældendes bruttoindtægter, herunder indtægter, der er udbetalt i medfør af integrationsloven, men undtaget de indtægter, der efter integrationslovens § 28, stk. 5, jf. § 33 i lov om aktiv socialpolitik, ikke foretages fradrag for.

Nettoindtægterne beregnes ved, at der fra bruttoindtægterne fratrækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

Ved beregning af skattevirkningen i § 4 og af nettoindtægterne i §§ 5, 6 og 7 anvendes de fradrag og trækprocenter, som fremgår af ansøgerens og ægtefællens skattekort, jf. dog § 4, stk. 2, 2. pkt.

Særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.

Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

Støtte efter denne bekendtgørelse indgår ikke ved beregningen af den maksimale husleje efter lovens § 12, stk. 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

Indenrigsministeriet, den 25. januar 2000, den 25. januar 2000

/Thorkild Simonsen Peter S. Willadsen/