Bekendtgørelse af lov om orlov

§ 2. Personer, der er fyldt 25 år, kan jf. stk. 2 - 6, opnå orlov til uddannelse, jf. § 3. Det er en betingelse for at opnå orlov, at personen er medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse ved orlovens start og bevarer medlemskab af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i hele orlovsperioden. Stk. 2. Beskæftigede dagpengeberettigede lønmodtagere, der har haft beskæftigelse i mindst 3 år inden for 5 år, og som aftaler orloven med arbejdsgiveren, kan opnå orlov til uddannelse i op til 1 år. Stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende, der ved orlovens start vil være berettiget til dagpenge ved ophør med arbejde i virksomheden, jf. § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har haft erhvervsarbejde i mindst 3 år inden for 5 år, kan opnå orlov til uddannelse i op til 1 år. Stk. 4. Ledige kan opnå orlov til uddannelse i op til 6 uger, såfremt de er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 55, stk. 1, under hele orloven. Orlov til uddannelse kan ikke anvendes i forbindelse med en handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i stk. 2 og 3. Stk. 6. En person, der deltager i en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse. Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at personer under 25 år i særlige tilfælde kan opnå orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om jobrotation på en arbejdsplads.

§ 3. Orlov til uddannelse skal fortrinsvis anvendes til deltagelse i uddannelses- eller kursusforløb, som styrker den enkeltes faglige, almene eller personlige kvalifikationer, og dermed øger den pågældendes muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Stk. 2. Lange og mellemlange videregående uddannelser omfattes som hovedregel ikke af de uddannelser, der kan opnås orlov til efter § 2. Stk. 3. Der kan ikke opnås orlov efter § 2 til uddannelses- og kursusforløb, hvis indhold overvejende er af hobby- og fritidskarakter. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler for, hvilke uddannelser der omfattes af § 2. Arbejdsministeren kan endvidere efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at der ikke kan opnås uddannelsesorlov til uddannelser eller til uddannelsesperioder, hvor der er ret til løn fra en arbejdsgiver. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for den mindste varighed af uddannelsesorlov.

§ 5 a. Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser og uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik medregnes i den periode, hvor en person, jf. dog stk. 2, kan anvende orlov til uddannelse. Stk. 2. For ledige, der ansøger om orlov i henhold til § 2, stk. 4, fradrages kun perioder der er anvendt til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 3 a, stk. 4, i den 6 ugers periode, hvori der kan opnås orlov til uddannelse. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 6. Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har arbejdet for arbejdsgiveren 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2, nævnte beskæftigelseskrav, udgør arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. For ledige, der er omfattet af § 51, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør orlovsydelsen et beløb svarende til den lediges hidtidige dagpenge. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om supplering af orlovsydelsen til beskæftigede lønmodtagere, der gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

§ 10. Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf. §§ 12, 12 a og 12 b. Stk. 2. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning, at den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse. Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse. Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs adgang til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den ledige har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis periode før orlovens start.

§ 10 a. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år, kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år, kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet i op til to uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at kende. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social service.

§ 11. Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne børn i en sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Der er dog ret til orlov i mindst 8 og højst 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet. Stk. 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter stk. 1, skal give meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst afgives efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold. Stk. 3. Ved ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 2 nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26 uger. Stk. 4. Hvis børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det aftalte varsel i stk. 3 ikke overstige 16 uger. Stk. 5. Beskæftigede lønmodtagere, der har ret til orlov efter § 11, stk. 1, kan anvende denne ret en gang til hvert barn inden for barnets første 8 leveår. Ved varslingen af orloven skal det angives, i hvor mange uger der ønskes orlov. Hvis der ønskes et mindre antal uger end det højest opnåelige efter § 11, stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den aftalebaserede orlov efter § 12. Yderligere fravalgte uger ud over 5 falder bort, og kan ikke senere anvendes. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen med den virkning, at den del af de varslede, men ikke anvendte, orlovsuger falder bort, og ikke senere kan anvendes. Stk. 6. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold. Stk. 7. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af orlov efter § 11. Stk. 8. Såfremt afskedigelse finder sted efter, at lønmodtageren har fremsat krav om orlov, under orloven, eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 7. Stk. 9. For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 2, indtræder beskyttelsen i henhold til stk. 8 tidligst 4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere, der er omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen indtræder. Den kan dog senest indtræde 4 uger før varsel skal afgives, og den samlede beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger. Stk. 10. Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

§ 11 a. Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i henhold til § 11 i indtil 26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område, ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde arbejdet ved orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft senest seks arbejdsdage, inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov skal afgives til lønmodtageren, jf. § 11 b, stk. 1. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis Arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov. Stk. 4. Udsættes den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren udover de i § 11, stk. 8 og 9, nævnte perioder, beskyttet mod afskedigelse på grund af orlov i den periode, hvor orloven er udsat.

§ 11 b. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og Arbejdsformidlingen meddelelse om udsættelsen senest 14 dage inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. § 11, stk. 3, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske. Stk. 2. Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med orlovsydelse i henhold til § 11 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1, medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og Arbejdsformidlingen har erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller hvis Arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf. § 11 a, stk. 2 og 3.

§ 12 a. Ledige, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 10, stk. 1, indtil der er gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet. Stk. 2. For ledige, som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder, træffer arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov. Stk. 3. Orlovsadgangen efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 15. Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10 uger før orloven i gennemsnit har været beskæftigede 24 timer ugentligt eller derover, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte beskæftigelseskrav, udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 5. Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 6. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 7. Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 8. Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 9. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren nærmere regler om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af orlovsydelsen. Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsministeren endvidere nærmere regler om fradrag for arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.

§ 17. Orlov til børnepasning begrænses ikke af anvendelse af uddannelsesorlov efter kapitel 2. Stk. 2. En person kan højst anvende orlov til uddannelse i samlet 1 år inden for en periode på 5 år. Stk. 3. Ledige, der har opbrugt adgangen til 6 ugers orlov i henhold til § 2, stk. 4, har ret til en ny 6 ugers periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 55, stk. 1. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioden i stk. 2, og om betingelserne for genoptjening af ret til orlov til uddannelse i henhold til stk. 3.

§ 18 a. Hvis en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselsorlov, jf. § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at gå på barselsorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet. Stk. 2. Hvis en person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 3. I de tilfælde, hvor en orlov efter denne lov dog bortset fra de i § 11, stk. 5, nævnte - afbrydes, ophører orloven med den virkning, at den ikke anvendte orlovsperiode henstår. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 18 b. Orlov kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede. Stk. 2. Orlovsydelsen må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt, inden konflikten bryder ud.

§ 19. Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov. Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 9. Stk. 4. Beskæftigede lønmodtagere, der modtager hjælp efter lov om social service § 29 til pasning af et handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 10, stk. 4, vælge at gå på børnepasningsorlov med den virkning, at de under orloven både kan modtage denne hjælp og orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning om børnepasningsorlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller - for lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel senest en uge efter afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om børnepasningsorlov til beskæftigede lønmodtagere, jf. § 10, stk. 3. Stk. 5. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen. Stk. 6. Modtages der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse. Stk. 7. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse. Stk. 8. Der kan ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en person, som forsørges på institution. Stk. 9. Ved en arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 10. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten. Stk. 11. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct. af staten. Stk. 12. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af orlovsydelse.

§ 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede. Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Stk. 4. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse. Stk. 6. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders uddannelsesplanlægning m.v. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler. Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om beskæftigelseskravet i § 2, om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10 og om beregning af orlovsydelsen efter § 6 og § 15.

§ 21 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. De afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 9, kan indbringes for det sociale nævn i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 3. Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov kan inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og stk. 5, når der er særlig grund hertil.

§ 21 b. Tilbagekalder arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 21, stk. 2, skal arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af orlovsydelsen skal standses. Stk. 2. For personer, der er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. For personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales. Stk. 4. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til arbejdsløshedskassen anvendelse. Stk. 5. For orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke krav på refusion, jf. § 19, stk. 10 og 11, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

• Lov nr. 1065 af 22. december 1993 indeholder i § 5 og § 6 følgende bestemmelser:

1. hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,
2. hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,
3. hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 23. november 1994,
4. hvis orloven er varslet eller aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller kommunen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995.
5. hvis orloven er påbegyndt inden den 23. november 1994,
6. hvis orloven er bevilget inden den 23. november 1994,
7. hvis ansøgningen om orlov er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 23. november 1994,
8. hvis orloven er aftalt med arbejdsgiveren inden den 23. november 1994 og ansøgningen er indgivet til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1995 og orloven påbegyndes senest den 31. januar 1995. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og område Kapitel 2 Orlov til uddannelse Kapitel 3 Orlov til sabbat Kapitel 4 Orlov til børnepasning Kapitel 5 Særlige adgangskrav Kapitel 6 Gentagen orlov Kapitel 7 Fælles bestemmelser Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.

§ 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen. Stk. 2. Ansøgning om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis betingelserne for orloven ikke længere er til stede. Stk. 3. Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen. Orlovsydelsen til personer, der modtager kontanthjælp, og til ikkeforsikrede udbetales af kommunen. Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Stk. 4. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse. Stk. 6. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse af orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomheders uddannelsesplanlægning m.v. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og stk. 2, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler. Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter endvidere regler om beskæftigelseskravet i § 2, om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og § 10 og om beregning af orlovsydelsen efter § 6 og § 15. Klageadgang og straffebestemmelser Stk. 3. Ansøgninger om orlov i henhold til lov om orlov, der inden 1. januar 1994 er behandlet af Arbejdsformidlingen med henblik på gennemførelse 1. januar 1994 eller senere, kan uanset denne lov umiddelbart sættes i værk. Alle orlovsydelser skal dog beregnes efter de regler, der er fastsat i lov om orlov, som ændret ved denne lov. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Arbejdsministeriet, den 5. januar 2000, den 5. januar 2000 /Ove Hygum Lisbet Jensen/