TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

BEK nr 624 af 28/06/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne.

§ 2

Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne omfatter:

  1. Klinisk infektionshygiejnisk sygepleje.
  1. Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning.
  1. Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

§ 3

Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab kan enkeltvis eller i fællesskab tilrettelægge specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejnisk sygepleje og fastsætte en uddannelsesordning herfor. Uddannelsesordningen skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2

Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen efter stk. 1 afholdes af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Stk. 3

Amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter enkeltvis eller i fællesskab regionale specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning.

Stk. 4

Specialuddannelsesrådet består af sagkyndige i infektionshygiejne og klinisk mikrobiologi, repræsentanter fra ledelser af aftagerinstitutionerne samt den til kursusafviklingen tilknyttede daglige leder, der skal være sygeplejerske med kendskab til specialområdet.

§ 4

Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne varer 30 uger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Specialuddannelsesrådene kan efter nærmere bestemmelse i forening fritage sygeplejersker med dokumentation for gennemgåede uddannelsesforløb for dele af specialuddannelsen.

Stk. 3

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for specialuddannelsen.

§ 5

Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der har

Stk. 2

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra adgangsbetingelserne i stk. 1, når særlige forhold begrunder dette.

  1. dansk autorisation som sygeplejerske,
  1. mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse i sygehusafdeling(er),
  1. mindst 1 års videregående uddannelse indenfor sygeplejen efter sygeplejerskeuddannelsen og
  1. erfaring fra ledelse eller undervisning.

§ 6

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bedømmelse, censur og klageadgang.

§ 7

Den, der har gennemført specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejnisk sygepleje, gives betegnelsen specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).

Stk. 2

Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.

§ 8

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2

Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode de regionale specialuddannelsesråd om indberetninger om uddannelsesvirksomheden.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2000.


Sundhedsministeriet, den 28. juni 2000, den 28. juni 2000

/Sonja Mikkelsen John Erik Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000