Bekendtgørelse om regler for udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer
BEK nr 629 af 27/06/2000
§ 1
På dansk søterritorium og i Østersøområdet må udtømning af kloakspildevand fra lystfartøjer kun finde sted, såfremt:
- udtømningen foretages under anvendelse af et godkendt anlæg til behandling af kloakspildevand, og spildevandet ved udløbet fra anlægget ikke frembringer synlige spor i havet, eller
- spildevandet er findelt og desinficeret i et godkendt anlæg, og udtømningen sker i en afstand af 4 sømil fra nærmeste kyst, eller
- udtømningen foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst. Foretages udtømning fra en tank til opsamling og opbevaring af kloakspildevand, skal skibets fart endvidere være mindst 4 knob, og udtømningen skal ske med moderat udløbshastighed.
§ 2
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at lystfartøjer overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 3
Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001 for lystfartøjer, hvor kølen er lagt eller produktionsdatoen er 1. januar 2000 eller senere.
For øvrige lystfartøjer træder bekendtgørelsen i kraft den 1. januar 2005.
Miljø- og Energiministeriet, den 27. juni 2000, den 27. juni 2000
/Svend Auken Jesper Hermansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000