Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler
BEK nr 632 af 30/06/2000
§ 1
Den, der som ejer, lejer, forpagter eller på anden måde driver et forsamlingslokale, som er beregnet til 150 personer eller derover, skal sikre, at de elektriske installationer, herunder nød- og panikbelysningsanlægget, og det tilhørende elmateriel, i forsamlingslokalerne og de tilstødende adgangs- og flugtveje, hver 12. måned kontrolleres af en autoriseret elinstallatør.
Hvis der ved kontrollen efter stk. 1, konstateres fejl i installationen eller det tilhørende elmateriel, skal den, der driver forsamlingslokalet, sikre, at fejlene rettes.
Pligten i stk. 1, omfatter også forsamlingslokaler, der enkeltvis er beregnet til færre end 150 personer, når forsamlingslokalerne benyttes samlet af 150 personer eller derover, og forsamlingslokalerne har fælles adgangs- og flugtveje.
Elektricitetsrådet kan på baggrund af en vurdering af personrisikoen eller hyppigheden af foretagne ændringer i installationerne undtage enkelte forsamlingslokaler eller kategorier af forsamlingslokaler fra pligten i stk. 1.
Ved forsamlingslokaler forstås i denne bekendtgørelse: Teatre, biografer, restaurationer, diskoteker, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål, med tilhørende gange og flugtveje, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende forsamlingslokale.
§ 2
Som dokumentation for, at kontrol af installationen og det tilhørende elmateriel er gennemført, og forholdene er fundet i orden eller eventuelle fejl er rettet, udfylder og underskriver den autoriserede elinstallatør en attest efter Elektricitetsrådets formular.
Den, der er forpligtet til at sikre kontrollen efter § 1, stk. 1, gennemført, skal opsætte attesten i forsamlingslokalet på et for publikum synligt sted og indsende genpart af attesten til Elektricitetsrådet.
§ 3
Elektricitetsrådet fastsætter regler for omfang og indhold af den autoriserede elinstallatørs kontrol af installationen og det tilhørende elmateriel og udarbejder formular til den i § 2 nævnte attest.
§ 4
Udgifterne i forbindelse med gennemførelse af kontrol efter denne bekendtgørelse påhviler den, som har pligt til at sikre kontrollen efter § 1, stk. 1, gennemført.
§ 5
Med bøde straffes den, der
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- i strid med § 1, stk. 1, undlader at foranstalte kontrol,
- i strid med § 1, stk. 2, undlader at sikre, at fejl i installationerne eller det tilhørende elmateriel rettes, eller
- i strid med § 2, stk. 2, undlader at opsætte attest eller indsende genpart af attest til Elektricitetsrådet.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli 2000. Første kontrol skal være gennemført senest den 12. juli 2001.
By- og Boligministeriet, den 30. juni 2000, den 30. juni 2000
/Jytte Andersen Ella Blousgaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000