Bekendtgørelse om landbrugets overbygningsuddannelser

Der kan gennemføres overbygningsuddannelser til driftsleder, udvidet driftsleder (virksomhedsleder) og agrarøkonom (kombineret driftsleder) på erhvervsskoler og andre skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt hertil.

Uddannelsernes formål er, at den studerende gennem skoleundervisning opnår kompetence som:

1. Driftsleder.

1. Udvidet driftsleder (virksomhedsleder).

1. Agrarøkonom (kombineret driftsleder).

Den uddannede inden for landbrugets overbygningsuddannelser kan selvstændigt varetage et arbejdsområde på et videregående niveau inden for landbrugserhvervet og udføre alle de arbejdsprocesser, der normalt forekommer inden for det område, som uddannelsen retter sig imod. Uddannelsen giver i forbindelse med erhvervserfaring den uddannede grundlag for erhvervsudøvelse som landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau og for efter- og videreuddannelse og videregående uddannelse.

Den uddannede driftsleder skal selvstændigt kunne varetage den produktionsmæssige og økonomiske styring af en landbrugsbedrift i overensstemmelse med opstillede målsætninger og under hensyntagen til miljø, etik, dyrevelfærd og økologisk sammenhæng. Den uddannede driftsleder skal kunne planlægge og foretage driftsmæssige omlægninger i produktionen under hensyn til interne og eksterne forhold. Den uddannede driftsleder kan selvstændigt tage ansvaret for andres og egen uddannelse i forhold til bedriften. Den uddannede driftsleder skal opnå kendskab til nationale og internationale forhold, specielt med henblik på landbrugserhvervet.

Den uddannede udvidet driftsleder (virksomhedsleder) skal endvidere selvstændigt kunne udarbejde og vurdere langsigtede udviklingsplaner samt kunne lede og styre landbrugsvirksomheder, virksomheder og organisationer.

Den uddannede agrarøkonom (kombineret driftsleder) skal endvidere selvstændigt kunne varetage den produktionsmæssige og økonomiske styring og ledelse af en landbrugsvirksomhed i overensstemmelse med opstillede målsætninger og under hensyntagen til miljø, etik og dyrevelfærd. Agrarøkonomen skal kunne disponere selvstændigt både som ejer og funktionær. Den uddannede Agrarøkonom kan selvstændigt tage ansvaret for personaleledelse i virksomheden. Agrarøkonomuddannelsen sigter tillige på beskæftigelse i landbrugets servicesektor. Agrarøkonomen skal have indsigt i nationale og internationale forhold, specielt med henblik på landbrugserhvervet.

Adgang til uddannelsen til driftsleder har studerende, som

Adgang til uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder) har studerende, der har uddannelsesbevis for driftslederuddannelsen.

Adgang til uddannelsen til agrarøkonom (kombineret driftsleder) har studerende, der

I det i stk. 3, nr. 1, nævnte tilfælde kan skolen kræve, at den studerende, inden påbegyndelsen af skolemodul 2, har gennemført hele praktikuddannelsen i uddannelsen til faglært landmand.

1. har uddannelsesbevis som faglært landmand eller

1. har uddannelsesbevis for gennemførelse af landbrugsuddannelsen med specialet jordbrugsassistent i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

1. er begyndt på skolemodul 2 efter reglerne om uddannelsen til faglært landmand, såfremt skolemodul 2 i uddannelsen til faglært landmand er integreret med uddannelsen til agrarøkonom, jf. dog stk. 4, eller

1. har adgang til driftslederuddannelsen.

Landbrugsuddannelsesrådet kan dispensere fra kravene i stk. 1, 2 og 3 for ansøgere med tilsvarende forudsætninger.

Uddannelsen til driftsleder varer 24 uger. Uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder) varer 12 uger. Uddannelsen til agrarøkonom (kombineret driftsleder) varer 60 uger.

Studerende, der har gennemført uddannelsen til udvidet driftsleder godskrives for 33 uger i uddannelsen til agrarøkonom.

Studerende, der har gennemført de første 33 uger af uddannelsen til agrarøkonom kan afslutte som driftsleder eller udvidet driftsleder (virksomhedsleder), hvis de gennemfører prøverne og hovedopgaverne i henhold til reglerne om uddannelserne og opfylder kravene i § 14 stk. 1, nr. 1 eller 2 og §14, stk. 2.

Studerende, som kan dokumentere teoretisk eller praktisk erfaring inden for landbrug, herunder hel eller devis relevant videregående uddannelse, kan af Landbrugsuddannelsesrådet godskrives for dele af overbygningsuddannelserne, jf. § 8 i lov om landbrugsuddannelser.

Undervisningen i uddannelsen til driftsleder omfatter følgende fagområder, hovedopgave og valgfag, med den anførte vejledende uddannelsestid:

1. Produktionsstyring, 6 uger

• Den uddannede skal

a) kunne planlægge og vurdere en bedrift ud fra en helhedsbetragtning, med hensyntagen til arbejdsmiljø, dyrevelfærd og etik samt hensyn til miljø-, kvalitets- og ressourcestyring,

b) kunne tilpasse produktionen til ændrede forudsætninger og kunne redegøre for konsekvenserne heraf, både for bedriften og dens omgivelser,

c) kunne vælge og anvende styringsredskaber og rådgivningstilbud,

d) kunne anvende viden om økologi og biologi som grundlag for at planlægge og gennemføre naturpleje på bedriften som helhed,

e) have kendskab til kontrakt- og afregningsmæssige forhold,

f) kunne lave planer for produktkvalitet og sundhedsstyring,

g) kunne lave omkostningsberegninger for tilpasninger af bygninger og anlæg samt vurdere disses egnethed,

h) kende de lovmæssige forhold omkring landbrugsbyggeri og dets indretning, kende bygherrefunktionen samt kunne vurdere tilbud på et byggeri,

i) kunne lave omkostningsberegninger for maskinparken og forstå en maskininvesterings konsekvens for bedriften og

j) kunne tilrettelægge en produktion under hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø.

1. Økonomisk planlægning og styring, 10 uger

• Den uddannede skal

a) kunne varetage økonomisk ledelse og styring af en bedrift i overensstemmelse med den opstillede målsætning under hensyntagen til økologisk, miljømæssigt og økonomisk ressourcestyring,

b) kunne samle de økonomiske tråde fra hele bedriften til en helhed og kunne analysere dele af og hele bedriften,

c) kunne opstille forskellige udviklingsmuligheder eller alternativer for bedriften på kort og lang sigt under hensyn til interne og eksterne forhold samt vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellige udviklingsmuligheder eller -alternativer for bedriften,

d) kunne træffe økonomiske beslutninger for bedriften med virkning på kort og lang sigt samt gennemføre og kontrollere handlingsplanerne.

e) kunne opstille mål for sig selv og bedriften,

f) kunne analysere og vurdere et driftsregnskab,

g) kunne foretage analyser af bedriftens fremtidige produktions- og afsætningsmuligheder,

h) kunne udarbejde udviklingsstrategier, budgetter og investeringskalkuler og være fortrolig med de forskellige lånetyper og finansieringsmuligheder og selvstændigt kunne vurdere disse,

i) selvstændigt kunne opstille finansieringsforslag og vurdere disse,

j) have kendskab til lovgivning omkring etablering,

k) have kendskab til skattemæssige forhold i forbindelse med etablering,

l) selvstændigt kunne opstille finansieringsforslag i forbindelse med ejendomskøb,

m) kunne beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser af ejendomsovertagelse og

n) have kendskab til andre ejerformer

1. Samfund og erhverv, 2 uger

• Den uddannede skal

a) have forståelse for erhvervets samspil med det omgivende samfund, f.eks. samfundsudvikling, lovgivning, afsætning i forhold til mellem- og slutbruger, herunder have holdninger til fødevarekvalitet, -etik og miljø, såvel nationalt som internationalt,

Undervisningen i uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder) omfatter følgende fagområder, et afsluttende projekt og valgfag, med den anførte vejledende uddannelsestid:

Skolen kan gennemføre fagområdet i stk. 1, nr. 1, i form af fagene virksomhedsøkonomi og virksomhedsorganisation, og fagområdet i stk. 1, nr. 2, i form af faget ledelse og samarbejde, med de mål, der er fastsat i henhold til bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen, såfremt den studerende kan optages på undervisningen efter reglerne herom.

1. Erhvervs- og virksomhedslære, 5 uger

• Den uddannede skal

a) have grundlæggende økonomisk viden om en række centrale områder inden for økonomisk styring af en virksomhed, således de kan deltage i dens beslutningsproces,

b) kunne overskue en virksomheds organisation samt bidrage konstruktivt til opbygning og udvikling af organisationens struktur, styring, økonomi og kultur,

c) kunne bidrage til at fremme personlig udviklingsproces i en virksomhed og fremme socialt samspil mellem ledere og medarbejdere og

d) kunne udvikle egen, kollegers eller medarbejders motivation og holdning til arbejdet i positiv retning samt kunne løse og håndtere ledelses- og samarbejdsmæssige problemer, herunder fremme effektivt samarbejde mellem medarbejdere.

1. Virksomhedsledelse og -strategi, 3 uger

• Den uddannede skal

a) selvstændigt kunne vurdere og fastlægge virksomhedens udviklingsmuligheder og strategier i henhold til den fastlagte målsætning,

b) selvstændigt kunne opstille mål og strategier for sig selv og bedriften

c) selvstændigt kunne foretage analyser af bedriftens fremtidige produktions- og afsætningsmuligheder,

d) selvstændigt kunne udarbejde udviklingsstrategier og budgetter og investeringskalkuler,

e) selvstændigt kunne lede og styre personale,

f) have kendskab til politiske handlingsmønstre i relation til politiske organisationer, forbrugerorganisationer, faglige organisationer, andelsvirksomheder mm.,

g) have indsigt i kommunikation med bedriftens interessenter, herunder indsigt i brug af forskellige kommunikationsformer,

h) have indsigt i erhvervets organisationsstruktur og

i) kunne deltage i ledelses- og organisationsopgaver og derigennem præge og påvirke samfundet.

1. Ressource- og miljøstyring, 2 uger

• Den uddannede skal

a) selvstændigt kunne optimere bedriften under hensyntagen til de anvendte ressourcer,

b) selvstændigt kunne foretage en optimering af bedriften under hensyntagen til økologisk, miljømæssig og økonomisk ressourcestyring,

c) have kendskab til dyreetiske regler og værdier og

d) kunne anvende kvalitetsstyringsredskaber

1. Hovedopgave, 1 uge

• Den studerende udarbejder et afslutningsprojekt. Projektet skal vise, at den studerende er i stand til at anvende og forstå emnerne i de obligatoriske fagområder.

1. Valgfag, 1 uge

• Skolen tilbyder valgfag, der imødekommer de studerendes interesser og styrker deres muligheder for videreuddannelse eller anden personlig udvikling.

Undervisningen i uddannelsen til agrarøkonom omfatter følgende fagområder, et afsluttende projekt, og valgfag, med den anførte vejledende uddannelsestid:

Skolen kan gennemføre fagområdet i stk. 1, nr. 6, efter reglerne om merkonomlinien Økonomistyring, med de mål, der er fastsat i henhold til bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen, såfremt den studerende kan optages på undervisningen efter reglerne herom.

1. Biologi, 8 uger

• Den uddannede skal

a) have indsigt i og kunne anvende viden om grundlæggende biologiske og naturmæssige sammenhænge med tilknytning til husdyr- og planteproduktion, herunder de miljømæssige påvirkninger, der følger heraf,

b) kunne handle ansvarligt som producent af kvalitetsfødevarer og som naturforvalter samt have indsigt i erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger af biologisk, etisk og naturmæssig karakter,

c) være fortrolig med husdyrs adfærd og velfærd og

d) forstå genetik og bioteknologi af betydning for plante- og husdyrproduktionen; anatomi og fysiologi af betydning for plante- og husdyrproduktionen, fodermidlers næringsmæssige værdi, fodermiddelvurdering og analysemetoder, økologi, herunder økologiske kredsløb, miljøproblematik og samspillet mellem kulturlandskab og natur samt planteøkologi og plantesamfund.

1. Produktionsstyring, 10 uger

• Den uddannede skal

a) selvstændigt kunne planlægge og vurdere en bedrift ud fra en helhedsbetragtning, herunder miljø-, kvalitets- og ressourcestyring, arbejdsmiljø, dyrevelfærd og etik,

b) selvstændigt kunne tilpasse produktionen til ændrede forudsætninger og kunne redegøre for konsekvenserne heraf for bedriften og dens omgivelser,

c) selvstændigt kunne vælge og anvende styringsredskaber og rådgivningstilbud,

d) selvstændigt kunne anvende forsøgsresultater til produktionsstyring

e) have indsigt i kontrakts- og afregningsmæssige forhold,

f) selvstændigt kunne lave planer for produktkvalitet og sundhedsstyring,

g) selvstændigt kunne lave omkostningsberegninger for tilpasninger af bygninger og anlæg samt vurdere disses egnethed,

h) kende de lovmæssige forhold om landbrugsbyggeri og dets indretning, kende bygherrefunktionen samt kunne vurdere tilbud på et byggeri og selvstændigt tage stilling hertil og

i) selvstændigt kunne lave omkostningsberegninger for maskinparken og forstå en maskininvesterings konsekvens for bedriften.

1. Økonomisk planlægning og styring, 13 uger

• Den uddannede skal

a) selvstændigt kunne varetage økonomisk ledelse og styring af en bedrift i overensstemmelse med den opstillede målsætning under hensyntagen til økologisk, miljømæssig og økonomisk ressourcestyring,

b) selvstændigt kunne samle de økonomiske tråde fra hele bedriften til en helhed og kunne analysere hele og dele af bedriften,

c) selvstændigt kunne opstille forskellige udviklingsmuligheder eller alternativer for bedriften på kort og lang sigt under hensyn til interne og eksterne forhold samt vurdere de økonomiske konsekvenser af forskellige udviklingsmuligheder eller -alternativer for bedriften,

Eksamen afholdes i henhold til reglerne om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., og karaktergivning sker i henhold til reglerne om karaktergivning mv.

Ved bedømmelsen medvirker en censor og en lærer, udpeget af skolen, der er eksaminator.

Såfremt fag eller fagområder gennemføres med mål, fastsat i henhold til bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen, afsluttes fagene (fagområderne) med eksamen i henhold til disse regler, og der afholdes ikke prøver i disse fag efter §§ 11-13.

Eleven afleverer sin besvarelse af hovedopgaven til skolen inden den frist, skolen fastsætter. Skolen sender efter aftale med censor hovedopgaven til censor før den mundtlige prøve i hovedopgaven.

Eleven fremlægger og forsvarer hovedopgaven ved en mundtlig prøve.

Skolen fastsætter regler om den studerendes deltagelse i undervisningen.

Skolen afgiver en standpunktskarakter for hvert fagområderne i § 7, nr. 1-4 og beregner en samlet karakter, der består af gennemsnittet af karaktererne for disse fagområder, idet karaktererne vægtes som anført i stk. 3.

I hovedopgaven afgives en karakter, som fremkommer som en samlet vurdering af den mundtlige præstation og den skriftlige præstation i de enkelte fagområder i hovedopgaven under anvendelse af vægtningen efter stk. 3.

Ved karaktergivningen vægtes fagområderne således:

1. Produktionsstyring: 30 %.

1. Økonomisk planlægning og styring: 50 %.

1. Samfund og erhverv 10 %.

1. Ledelse og kommunikation: 10 %.

Skolen afholder skriftlig eksamen i fagområderne i § 8, stk. 1, nr. 1- 3, jf. dog § 10, stk. 3.

Skolen kan gennemføre eksamen som prøver i de enkelte fagområder eller i grupper af fagområder.Der gives en karakter for hvert fagområde og skolen beregner en samlet karakter for fagområderne, der består af et gennemsnit af karaktererne. Såfremt fagområdet i § 8, stk. 1, nr. 1, er gennemført i form af merkonomuddannelse består karakteren for fagområdet af gennemsnittet af karaktererne for de pågældende merkonomfag. Såfremt fagområdet i § 8, stk. 1, nr. 2, er gennemført i form af merkonomuddannelse, består karakteren for fagområdet af karakteren for det pågældende merkonomfag.

I hovedopgaven gives en karakter, der fremkommer som en samlet vurdering af den mundtlige præstation og den skriftlige præstation.

Skolen afholder skriftlig eksamen, jf. dog stk. 3, i fagområderne i § 9, stk. 1, nr. 1-7, jf. dog § 10, stk. 3.

Skolen kan gennemføre eksamen som prøver i de enkelte fagområder eller i grupper af fagområder. Der gives en karakter for hvert fagområde. Såfremt fagområdet i § 9, stk. 1. nr. 7, gennemføres som merkonomuddannelse, består karakteren for fagområdet af gennemsnittet af karaktererne for de pågældende merkonomfag.

Skolen kan fastsætte, at prøve i et eller flere fagområder i § 9, stk. 1, nr. 1-7, aflægges ved udarbejdelse af et eller flere projekter. Når en prøve gennemføres som et projekt finder reglerne om hovedopgaven tilsvarende anvendelse med hensyn til aflevering og fremlæggelse og bedømmelse. Der gives en karakter for hvert fagområde, der indgår i projektet. Karakteren fremkommer som en samlet vurdering af den mundtlige præstation og den skriftlige præstation.

I hovedopgaven, jf. § 9, stk. 1, nr. 8, gives en karakter, der fremkommer som en samlet vurdering af den mundtlige præstation og den skriftlige præstation.

Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

Det er tillige en betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at uddannelsen til faglært landmand eller landbrugsuddannelsen med specialet jordbrugsassistent er gennemført i henhold til reglerne om disse uddannelser, medmindre Landbrugsuddannelsesrådet har givet dispensation herfor. Skolen kan anmode den studerende om dokumentation for, at betingelsen er opfyldt.

Hvis uddannelsesbevis ikke kan udstedes, jf. stk.1 og 2, afgiver skolen en erklæring om den gennemgåede del af uddannelsen med de eventuelt opnåede karakterer. Skolen udsteder efterfølgende uddannelsesbevis, når betingelserne er opfyldt og den studerende anmoder om det.

1. Uddannelsen til driftsleder (Grønt bevis): Karakteren for hovedopgaven skal være mindst 6 og gennemsnittet af karakteren for hovedopgaven og den efter § 11, stk. 1, beregnede samlede karakter skal være mindst 6.

1. Uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder) (Grønt diplom): Karakteren for hovedopgaven skal være mindst 6 og gennemsnittet af karakteren for hovedopgaven og den efter § 12, stk. 2, beregnede karakter skal være mindst 6.

1. Uddannelsen til agrarøkonom (kombineret driftsleder): Karakteren i hvert fagområde og karakteren i hovedopgaven skal være mindst 6.

Uddannelsesbeviset skal indeholde oplysninger om de gennemførte fagområder, herunder emner for hovedopgave og liniefag og samt angivelse af valgfag. Desuden skal uddannelsesbeviset indeholde:

For uddannelsesbeviset gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv.

1. Uddannelsen til driftsleder (Grønt bevis): De karakterer, der er fastsat i henhold til § 11, stk. 1 og 2, og det efter § 14, stk. 1, nr. 1, beregnede gennemsnit.

1. Uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder) (Grønt diplom): De karakterer, der er fastsat efter § 12, stk. 2 og 3, og det efter § 14, stk. 1, nr. 2, beregnede gennemsnit. I det omfang prøver er aflagt efter reglerne om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen henvises der til de udstedte beviser herfor.

1. Uddannelsen til agrarøkonom (kombineret driftsleder): Karaktererne for hvert af fagområderne og karakteren i hovedopgaven. I det omfang prøver er aflagt i efter reglerne om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen henvises der til de udstedte beviser herfor.

Reglerne om klageadgang i bekendtgørelse om faglært landmand finder tilsvarende anvendelse for klageadgang efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 147 af 28. februar 1992 om landbrugets overbygningsuddannelser, jf. dog stk. 4.

Studerende, der har gennemført driftslederuddannelsen efter de hidtidige regler, kan optages på uddannelsen til udvidet driftsleder (virksomhedsleder), hvis den pågældende har haft 1 års relevant erhvervserfaring efter afslutningen af driftslederuddannelsen.

Den studerende har ret til at afslutte en uddannelse, påbegyndt før ikrafttrædelsen, efter de hidtidige regler, såfremt uddannelsesforløbet ikke er afbrudt.

Skolen fastsætter i øvrigt overgangsregler for elever, der påbegynder et uddannelsesforløb efter har have gennemført forudgående uddannelsesforløb efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 30. juni 2000, den 30. juni 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Arne Andreasen/