Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001
BEK nr 660 af 04/07/2000
§ 1
Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.
De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
§ 2
Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Anmeldelse til registeret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2000 til den 31. juli 2001, kan virksomheden anmeldes med virkning for hele planperioden 2000/2001. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.
Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.
§ 3
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
For planperioden 2000/2001, jf. lovens § 6, udgør hele landet ét klimaområde.
En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med tillægget for brødhvede fastsat i bilag 1, tabel 1.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 4
Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
§ 5
I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning tildelt virksomhedens arealer i forrige planperiode, jf. lovens § 7 (eftervirkning):
For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.
Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.
§ 6
En afgrødes kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999 og 1999/2000. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 7
Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.
§ 8
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 9
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien "Andre dyrearter eller staldsystemer" i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 10
Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.
§ 11
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
§ 12
Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om
- navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning,
- navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning,
- det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning,
- det antal dyreenheder og det antal hektar, som den leverede husdyrgødning svarer til,
- den periode, aftalen har virkning i, og
- modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.
§ 13
Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er overført til biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 15, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.
Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler.
§ 14
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.
Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning således, at det nedsætter gødskningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1 fraviges.
§ 15
Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 13, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 16
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 17
Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdysgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.
Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 23, stk. 3.
Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 5. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet, eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.
Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 18
Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, hvis overførslen ikke er dokumenteret af en skriftlig husdyrgødningsaftale, jf. § 12.
Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 13, stk. 2.
Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
- virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning,
- produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
- mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og
- mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
- mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
- mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og
- virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 19
Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug, jf. § 17, samt opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 18, skal opbevares i mindst 5 år.
§ 20
Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.
Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.
Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder fra og med planperioden 1998/1999 mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18.
§ 21
Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.
Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttede planperiode.
§ 22
For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.
Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.
Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 20, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.
§ 23
Virksomheder registreret efter § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er solgt eller aftalt afgivet i planperioden, skal medtages i indberetningen. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Virksomheder registeret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.
Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 17, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 2, 1. pkt. for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-4, der anvendes til foder, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse, skal indberette i hvilket omfang gødningsproduktet er leveret til brug på virksomheder omfattet af lovens § 2. Dette gælder uanset, om gødningen er leveret gennem tredjemand til virksomheder omfattet af lovens § 2. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der har modtaget gødningen, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. oktober.
Biogas- og fællesanlæg, som modtager husdyrgødning, skal hvert år indberette, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, anlægget har modtaget husdyrgødning fra. Dette gælder uanset, om husdyrgødningen er leveret til biogas- og fællesanlægget gennem tredjemand. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. november.
De i stk. 7 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.
Indberetning af de i stk. 1-4 og stk. 6-8 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
§ 24
For virksomheder, der ikke i planperioden 1999/2000 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 587 af 12. juli 1999 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 1999/2000, gælder:
- at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 2000/2001,
- at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,
- at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og
- at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.
§ 25
Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 26
Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 5 og 6, § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11-17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 3, §§ 21-24 og § 25, stk. 2, straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 27
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. §§ 1-2 træder dog i kraft den 15. juli 2000.
Bilagsoversigt
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Jordtype:
Forfrugt: Forfrugt er den først høstede afgrøde året før.
Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler er udbyttet afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare.
Normer for græs: Indplacering af græsmarker i græs uden kløver, græs uden kløver (lavt udbytte) eller græs, ekstensiv benyttelse (f.eks. vedvarende græs) skal ske efter udbyttets størrelse, herunder antallet af græssende dyr pr. ha. Dette gælder også for kløvergræs.
- JB 12 kan indplaceres efter andre jordtypegrupper efter teksturen.
- Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne, skal normen for »vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne« anvendes.
- Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.
- Efter andre forfrugter end hvidkløver.
- Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i tons færdigvare pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvare med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare, jf. § 10, stk. 4.
- Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktion af kvælstof i husdyrgødningen.
- Normen er inkl. gødning afsat af udegrisene og inkl. eftervirkning i følgende år
- Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidlig høstet frøgræs (høstet inden 1. august).
- Til efterafgrøde efter korn til modenhed, brak og efterslæt efter sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).
Bilag 1
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.
Alrø
Asketis
Aspect
Baltimore
Bandit
Bill
Borneo
Bussard
Cardos
Classic
Complet
Flair
Fold
Gefion
Grommit
Hanseat
Hereward
Herzog
Hybris
Kris
Maverick
Palast
Pentium
Rialto
Ritmo
Shamrock
Sovereign
Stava
Tarso
Terra
Toronto
Turbulent
Ure
Versailles
Yacht
Bilag 1
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
- En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
- Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.
- Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
- Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Bilag 2
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Bilag 2
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
- For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race.
- Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre.
- For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
- For avlstyre op til 330 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
- Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden.
- Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet.
- For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23.
- Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
- Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes.
- Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
Bilag 2
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Bilag 2
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Bilag 2
Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde
Bilag 1
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Lerjord
Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
JB 1-4
JB 5-10
Afgrøde
Udbyttenorm hkg/ha
Kvælstofnorm kg N/ha
Udbyttenorm hkg/ha
Kvælstofnorm kg N/ha
Udbyttenorm hkg/ha
Kvælstofnorm kg N/ha
Udbyttenorm hkg/ha
Kvælstofnorm kg N/ha
10
Vårsæd:
Vårbyg efter minimum 2 års korn
41
120
48
116
53
136
59
122
1,5
Vårbyg eft. 1. års korn, brak og frøgræs
41
116
48
111
53
131
59
117
1,5
Vårbyg efter roer
41
102
48
98
53
118
59
104
1,5
Vårbyg efter kløvergræs og lucerne
41
59
48
54
53
74
59
60
1,5
Vårbyg efter kartofler
41
111
48
107
53
127
59
113
1,5
Vårbyg efter andre forfrugter
41
98
48
94
53
114
59
100
1,5
Havre
41
89
48
85
53
105
59
91
1,5
Vårhvede efter minimum 2 års korn
41
127
48
124
53
145
59
131
1,7
Vårhvede efter andre forfrugter
41
114
48
111
53
131
59
118
1,7
Forårssået korn, i øvrigt
41
98
48
94
53
114
59
100
1,5
Vårsæd + bælgsæd til modenhed (maksimum 50 pct. bælgsæd)
31
67
38
56
43
72
49
53
0,5
Vintersæd:
Vinterhvede efter korn og brak 2)
52
158
70
166
70
179
87
176
1,3
Vinterhvede efter korn eller brak og med for- forfrugt kløvergræs eller lucerne 2)
52
109
70
117
70
130
87
128
1,3
Vinterhvede efter vinterraps
52
114
70
122
70
135
87
132
1,3
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør
52
123
70
130
70
144
87
141
1,3
Vinterhvede efter frøgræs
52
136
70
144
70
157
87
154
1,3
Vinterhvede efter kløvergræs og lucerne
52
92
70
100
70
113
87
110
1,3
Vinterhvede efter andre forfrugter
52
136
70
144
70
157
87
154
1,3
Tillæg for brødhvede
52
18
70
25
70
25
87
31
0,4
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Lerjord
Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
JB 1-4
JB 5-10
Afgrøde
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
10
Vinterrug efter korn og brak
41
107
53
107
53
120
63
109
1,2
Hybridrug efter korn og brak
49
116
64
118
64
131
76
123
1,2
Vinterrug efter andre forfrugter
41
98
53
98
53
111
63
100
1,2
Hybridrug efter andre forfrugter
49
107
64
109
64
123
76
114
1,2
Vinterbyg efter korn og brak
50
146
58
142
58
155
71
146
1,2
Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne
50
102
58
98
58
111
71
102
1,2
Vinterbyg efter andre forfrugter
50
129
58
124
58
138
71
129
1,2
Vintertriticale
41
131
53
132
53
145
63
135
1,3
Vintersæd i øvrigt
41
124
53
124
53
138
63
126
1,2
Industriafgrøder:
Vinterraps (inkl. efterår)
19
159
27
169
27
169
32
176
1,5
Vårraps
19
123
21
113
23
129
23
107
1,5
Oliehør
15
92
15
79
15
92
15
70
1,5
Spindhør
90
57
90
44
90
57
90
35
Hamp
105
105
105
105
Andre industriafgrøder
79
79
79
79
Bælgsæd:
Markært
45
45
45
45
Hestebønner
45
45
45
45
Lucerne
120
120
120
120
Lucerne med minimum 25 pct. græs
120
66
120
66
120
66
120
66
Anden bælgsæd
Frøafgrøder:
Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og ital.
12
101
12
101
12
101
12
101
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Lerjord
Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
JB 1-4
JB 5-10
Afgrøde
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm hkg/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
10
Rajgræs, alm. sildig
12
114
12
114
12
114
12
114
- års alm. rajgræs
12
123
12
123
12
123
12
123
Rajgræs, efterårsudlagt 3)
35
35
35
35
Timothe
96
96
96
96
Hundegræs
140
140
140
140
Engsvingel
105
105
105
105
Rødsvingel, marktyper
11
105
11
105
11
105
11
105
Rødsvingel, plænegræstyper
114
114
114
114
Stivbladet svingel
105
105
105
105
Engrapgræs efter hvidkløver
10
96
10
96
10
96
10
96
Engrapgræs, marktyper 4)
11
131
11
131
11
131
11
131
Engrapgræs, plænegræstyper 4)
140
140
140
140
Alm. rapgræs
96
96
96
96
Strandsvingel
140
140
140
140
Rød- og hvidkløver
Kommen
11
114
11
114
11
114
11
114
4,0
Valmue
118
105
118
96
4,0
Spinatfrø
17
145
17
131
17
145
17
123
Bederoe- og sukkeroefrø
158
158
158
158
Andet frø til udsæd
105
105
105
105
Rodfrugter:
Industrikartofler
350
169
400
165
450
187
450
165
0,2
Spisekartofler
300
146
300
133
400
164
400
142
0,2
Læggekartofler
250
109
275
100
300
117
300
95
0,2
Fabriksroer
350
114
425
108
500
127
500
105
0,1
Tillæg for bjærget top
26
26
26
26
Andre rodfrugter
109
109
109
109
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Lerjord
Korr. udbytte kg N/netto fe
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
JB 1-4
JB 5-10
Afgrøde
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
10
Grovfoder:
Fodersukkerroer, rod + top
9000
175
12000
175
12000
188
13000
171
Kålroer, rod + top
7000
165
8500
158
8500
171
8500
149
Silomajs efter korn og andre forfrugter
5000
145
7000
140
8000
158
8000
136
Silomajs efter silomajs og kløvergræs
5000
131
7000
127
8000
145
8000
123
Vårsædhelsæd efter kløvergræs
4600
80
5400
74
6000
92
6700
76
Vårsædhelsæd efter andre forfrugter
4600
123
5400
117
6000
136
6700
120
Vårsæd/ærtehelsæd
4600
62
5400
56
6000
74
6700
59
Vintersædhelsæd
6000
153
8000
158
8000
171
10000
166
Vårsæd, grønkorn
2300
98
3000
97
2700
105
3350
95
Vårsæd + bælgsæd til grønfoder
2300
62
3000
55
2700
66
3350
50
Vintersæd, grønkorn
3000
118
4000
123
4000
136
5000
131
Græs til fabrik 5)
11
263
13
315
15
368
14
342
30
Græs uden kløver
6500
290
7000
299
8500
325
7500
307
Græs uden kløver (lavt udbytte)
4500
193
5000
201
6500
228
5500
210
Græs, ekstensiv benyttelse (vedvarende græs)
3000
140
3000
140
3000
140
3000
140
Kløvergræs med under 50 pct. kløver
6000
207
6250
211
7500
233
6500
215
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, ekstensiv benyttelse
4000
172
4250
176
5500
198
4500
180
Kløvergræs med over 50 pct. kløver
5000
55
5500
60
6500
70
6500
70
Miljøgræs, MVJ-ordning, 1 (80 N) 6)
3000
80
3000
80
3000
80
3000
80
Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 6)
2000
2000
2000
2000
Græs til udegrise 7)
140
140
140
140
Græsudlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni
4000
184
4250
188
5500
210
3900
182
Græsudlæg efter helsæd 8)
2300
130
2500
134
2600
136
2200
129
Græsudlæg efter korn 9)
1000
53
1000
53
1100
55
1000
53
Kløvergræs, udlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni
3500
157
3750
157
5000
158
3400
156
Kløvergræs, udlæg efter helsæd 8)
1300
100
1500
100
1500
100
1300
100
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet sandjord
Lerjord
Korr. udbytte kg N/netto fe
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
JB 1-4
JB 5-10
Afgrøde
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
Udbytte- norm netto fe/ha
Kvælstof- norm kg N/ha
10
Kløvergræs, udlæg efter korn 9)
1000
33
1000
33
1100
33
1000
33
Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson
175
175
175
175
Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson
105
105
105
105
Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson
70
70
70
70
Efterafgrøder, grøngødning o.lign.:
Gul sennep
Andre efterafgrøder, grøngødninger
Uvandet grovsand
Uvandet finsand
Vandet jord
Lerjord
JB 1+3
JB 2+4 og 11+12 1)
Alle jordtyper
JB 5-10
Korr.
Afgrøde
Udbytte-
Kvælstof-
Udbytte-
Kvælstof-
Udbytte-
Kvælstof-
Udbytte-
Kvælstof-
udbytte
norm
norm
norm
norm
norm
norm
norm
norm
kg N/hkg
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
10
Grønsager på friland:
Asier
135
120
135
110
Asparges
150
135
150
125
Bladselleri
215
200
215
190
Blomkål
255
240
255
230
Broccoli
215
200
215
190
Grønkål
165
150
165
140
Gulerod
400
125
400
110
400
125
400
100
0,1
Hvidkål
285
270
285
260
Kepaløg
165
150
165
140
Kinakål
195
180
195
170
Knoldselleri
235
220
235
210
Pastinak
165
150
165
140
Rodpersille
165
150
165
140
Bladpersille
205
190
205
180
Porre
225
210
225
200
Rosenkål
240
225
240
215
Rødbede
180
165
180
155
Rødkål
265
250
265
240
Salat
165
150
165
140
Savoykål
265
250
265
240
Spidskål
265
250
265
240
Spinat, blad
120
105
120
95
Sukkermajs
155
140
155
130
Ærter til konsum
Andre grønsager (pr. år)
265
250
265
240
Afgrøde
Kvælstofnorm kg N/ha
Havefrø
Chrysanthemum Garland
40
Dild
90
Kinesisk kål
140
Karse
120
Roquette
110
Radis
120
Bladbede, rødbede
210
Grønkål
160
Gulerødder
160
Kål (hvidkål)
200
Kruspersille og rodpersille
210
Kørvel
180
Majroe
160
Pastinak
120
Skorzonerrod
150
Havrerod
150
Purløg
120
Timian
120
Andet havefrø
100
Blomsterfrø
60
Markkultur, friland
Blomsterløg
300
En-årige og stauder
300
Buske og træer, planteskoler
150
Energiafgrøder
Energipil
75
Elefantgræs
75
Containerplads1)
Alle kulturer
550
Frugt og bær
Jordbær
80
Solbær, ribs
160
Hindbær
100
Kirsebær og blomme
100
Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)
150
Hyld
200
Hassel
85
Pærer
140
Æbler
140
Andre frugtarter
100
Væksthuskultur, åbent system3)
Tomat
2350
Agurk
2100
Salat
900
Andre grønsager
800
Snitblomster
1100
Potteplanter
950
Væksthuskultur, lukket system4)
Alle kulturer
Udbragt mængde N
Champignondyrkning
Champignon
Udbragt mængde N
Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt
Juletræer og klippegrønt
75
Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter
15
Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. produceret fedekvæg
Salgsbilag i perioden (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 22 grise til 7,5 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,5 30 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg
10 stk. producerede slagtesvin, 30 98 kg
Salgsbilag i perioden
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
100 stk. producerede hønniker
Salgsbilag i perioden
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnraccoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg
1 moderfår med lam
Antal får uafhængigt af antal lam
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)
Bindestald med grebning
Staldgødning
54,8
- ajle
58,5
Bindestald med riste
Gylle
121,7
Sengebåsestald med fast gulv
Gylle
115,3
Sengebåsestald med spalter
Gylle
121,7
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
128,5
Dybstrøelse, ædeplads med spalter
Dybstrøelse
65,8
- gylle
59,6
Trædeudmugning
Dybstrøelse
108,4
1 årsko uden opdræt (Jersey)
Bindestald med grebning
Staldgødning
46,5
- ajle
48,5
Bindestald med riste
Gylle
102,2
Sengebåsestald med fast gulv
Gylle
96,8
Sengebåsestald med spalter
Gylle
102,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
110,9
Dybstrøelse, ædeplads med spalter
Dybstrøelse
57,0
- gylle
49,8
Trædeudmugning
Dybstrøelse
91,8
1 årsammeko uden opdræt 1)
Bindestald med grebning
Staldgødning
21,4
- ajle
29,7
Bindestald med riste
Gylle
54,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
58,5
1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, bindestald
Staldgødning
13,3
- ajle
14,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, spaltegulvbokse
Gylle
27,8
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
31,5
1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, bindestald
Staldgødning
10,5
- ajle
9,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, spaltegulvbokse
Gylle
19,8
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
24,0
Fedekvæg, stor race 2) + 3)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, bindestald
Staldgødning
9,7
- ajle
12,1
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, bindestald med riste
Gylle
23,1
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
24,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, spaltegulvbokse
Gylle
21,9
Fedekvæg, Jersey 2) + 4)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, bindestald
Staldgødning
8,0
- ajle
8,4
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, bindestald med riste
Gylle
17,4
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
19,2
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, spaltegulvbokse
Gylle
16,4
1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)
Delvis spaltegulv
Gylle
21,7
Individuel opstaldning, fast gulv
Staldgødning
5,5
- ajle
12,8
Dybstrøelse
Dybstrøelse
21,4
Opdelt lejeareal
Dybstrøelse
5,9
- gylle
16,2
10 smågrise, 7,5-30 kg
Fuldspaltegulv
Gylle
5,7
Delvis spaltegulv
Gylle
6,0
Fast gulv
Staldgødning
1,5
- ajle
3,0
Dybstrøelse
Dybstrøelse
4,1
10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)
Fuldspaltegulv
Gylle
27,3
Delvis spaltegulv
Gylle
27,4
Fast gulv
Staldgødning
9,1
- ajle
14,2
Opdelt lejeareal
Dybstrøelse
10,2
- gylle
13,7
Dybstrøelse
Dybstrøelse
20,4
Slagtefjerkræ
Slagtekyllinger, 36 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
26,0
Slagtekyllinger, 39 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
31,1
Slagtekyllinger, 42 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
36,2
Skrabekyllinger, 56 dage, 1000 producerede
Dybstrøelse
38,8
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 producerede
Dybstrøelse
94,8
Kalkuner, tunge, 133 dage, 100 producerede9)
Dybstrøelse
41,7
Kalkuner, mini, 70 dage, 100 producerede9)
Dybstrøelse
10,5
Ænder, 52 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
11,4
Høns og hønniker
Fritgående med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
13,7
- staldgødning
24,9
Fritgående uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
41,2
Økologiske med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
15,5
- staldgødning
28,1
Økologiske uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
46,4
Skrabehøns med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
15,9
- staldgødning
29,2
Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
48,1
Burhøns, gødning uden vandtilsætning, 100 årshøner
Staldgødning
55,5
Burhøns, gødning med vandtilsætning, 100 årshøner
Gylle
64,0
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner
Dybstrøelse
57,3
Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 producerede
Gylle
8,0
Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
5,8
Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
8,2
Pelsdyr
Mink, 1 årstæve, gødningsrende
Gylle
2,4
Mink, 1 årstæve, grusbund
Fast gødning
1,0
Ræve og finnraccoon, 1 årstæve
Fast gødning
2,7
Heste og får
1 voksen årshest, 400 kg
Dybstrøelse
33,7
1 voksen årshest, 600 kg
Dybstrøelse
45,2
1 voksen årshest, 800 kg
Dybstrøelse
57,5
1 moderfår med lam
Dybstrøelse
18,8
Andre dyrearter eller staldsystemer 10)
kg kvælstof pr. DE
Kvæg, andre staldsystemer
112,2
Svin, andre staldsystemer
86,4
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
83,4
Pelsdyr, andre staldsystemer
51,7
Heste, andre staldsystemer
82,6
Andre dyrearter
98,6
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, stor race:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128
Malkekøer, Jersey:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107
Fedekvæg, stor race, 220-440 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476
1008
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7
Smågrise:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 673
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67
Slagtesvin:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 3280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret svin x g råprotein pr. fe / 6250) ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,28
Slagtefjerkræ:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 36 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg ilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8
Slagtekyllinger, 39 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3
Slagtekyllinger, 42 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8
Skrabekyllinger, 56 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/64,7
Slagtekyllinger, økol, 81 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6
Kalkuner, tunge:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2
Kalkuner, mini:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4
Ænder, 52 dage:
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5
Høns og hønniker:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,6
Økologiske høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2
Skrabehøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4
Burhøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8
HPR-høner:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4
Hønniker, konsum:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1
Mink:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Afgrøder
Gram råprotein
pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
73
Sukkerroer
59
Kålroer
100
Turnips
113
Rod + top
126
Roetop, frisk
198
Roetop, ensilage
225
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
204
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
111
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
106
Kartofler
90
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
333
Kløvergræs
Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver
240
Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver
219
Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver
189
Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver
248
Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver
228
Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver
197
Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver
255
Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver
236
Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver
226
Kløvergræs, storfold, tidl., vanding
235
Kløvergræs, storfold, midt, vanding
250
Kløvergræs, storfold, sen, vanding
273
Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding
223
Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding
232
Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding
278
Kløvergræs, ration, tidl., vanding
214
Kløvergræs, ration, midt, vanding
221
Kløvergræs, ration, sen, vanding
262
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
238
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
222
Hundegræs/enggræs/timothe
Hundegræs, 4. uge
190
Varigt enggræs
232
Timothe, 4. uge
180
Græs
Græs, 1. uge, 70 N
187
Græs, 2. uge, 70 N
181
Græs, 4. uge, 70 N
160
Græs, 1. uge, 100 N
206
Græs, 2. uge, 100 N
209
Græs, 4. uge, 100 N
177
Græs, 1. uge, 125 N
222
Græs, 2. uge, 125 N
220
Græs, 4. uge, 125 N
194
Helsæd, frisk
Galega
278
Hvidkløver, begyndende blomstring
238
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
148
Hestebønner
210
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
185
Byghelsæd
137
Havrehelsæd
190
Majs, frisk
128
Rug, frisk
168
Ærter
188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, begyndende blomstring
290
Lucerneensilage, i blomst
270
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 10-30% kløver
190
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 10-30% kløver
197
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 10-30% kløver
200
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 30-50% kløver
200
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 30-50% kløver
207
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 30-50% kløver
212
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, over 50% kløver
209
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, over 50% kløver
216
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, over 50% kløver
222
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
209
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
221
Efterafgrøde, korn, ensilage
221
Hundegræs, ensilage
231
Varigt enggræs, ensilage
218
Græsensilage, let fordøjelighed, 70 N
175
Græsensilage, middel fordøjelighed, 70 N
184
Græsensilage, tung fordøjelighed, 70 N
191
Græsensilage, let fordøjelighed, 100 N
190
Græsensilage, middel fordøjelighed, 100 N
200
Græsensilage, tung fordøjelighed, 100 N
204
Græsensilage, let fordøjelighed, 125 N
211
Græsensilage, middel fordøjelighed, 125 N
215
Græsensilage, tung fordøjelighed, 125 N
227
Græsensilage, tung fordøjelighed
212
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage
288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
209
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Sød lupin, ensilage
273
Havre + ærter + vikke, ensilage
207
Helsædensilage
Grønbygensilage
208
Byghelsæd, ensilage, let fordøjelighed
130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
140
Byghelsæd, ensilage, tung fordøjelighed
149
Vinterbyghelsæd, ensilage
156
Havrehelsæd, ensilage
190
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
163
Hvedehelsæd, ensilage, let fordøjelighed
122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
124
Hvedehelsæd, ensilage, tung fordøjelighed
133
Majsensilage, let fordøjelighed
105
Majsensilage, middel fordøjelighed
112
Majsensilage, tung fordøjelighed
130
Grønrug, ensilage
175
Byg-ært, ensilage, 25% ærter
155
Byg-ært, ensilage, over 50% ærter
168
Ærteensilage
191
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
282
Kløverhø, i knop
213
Kløverhø, i blomst
179
Græshø
196
Grønpiller, høj fordøjelighed
238
Grønpiller, middel fordøjelighed
266
Grønpiller, lav fordøjelighed
299
Lucernepiller, høj fordøjelighed
276
Lucernepiller, lav fordøjelighed
327
NH3- og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet
104
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
191
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
183
Havrehalm, NH3-behandlet
200
Hvedehalm, NH3-behandlet
208
Rughalm, NH3-behandlet
264
Frøgræshalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
235
Frøgræshalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
247
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
156
Byghalm, vinter
172
Havrehalm
159
Hvedehalm
142
Rughalm
179
Ærtehalm
202
Frøgræshalm
196
Korn
Byg
107
Havre
129
Hvede
103
Rug
92
Triticale
117
Frø
Hestebønner
267
Hørfrø
139
Rapsfrø, dobbeltlav
117
Ærter
186
Fodermidler
Gram råprotein
pr. foderenhed
Vårbyg, 1998 høst
98
Vårbyg, 1999 høst
93
Vinterbyg, 1998 høst
111
Vinterbyg, 1999 høst
104
Hvede, 1998 høst
93
Hvede, 1999 høst
89
Rug, 1998 høst
79
Rug, 1999 høst
78
Tritikale, 1998 høst
98
Tritikale, 1999 høst
93
Ærter, 1998 høst
192
Ærter, 1999 høst
204
Havre
141
Sojaskrå, toasted (USA/Europa)
379
Sojaskrå, toasted (Sydamerika)
395
Sojaskrå, toasted (ukendt)
388
Rapsfrø
107
Rapsskrå
401
Rapskage, 5% fedt
343
Rapskage, 9% fedt
296
Rapskage, 14% fedt
262
Solsikkeskrå, delvis afskallet
473
Sojaproteinkoncentrat
515
Fiskemel, askefattigt
512
Fiskemel, Island
485
Kødbenmel, min. 40 % protein
558
Kødmel, min. 55 % protein
527
Fedt, teknisk animalsk fedt
Valle, kategori A
83
Valle, kategori B
57
Gærfløde, øl
287
Gærfløde, insulin (produktion)
398
Gærfløde, sprit
388
- græsudlæg
- korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august
- korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august1
- frøgræs.
- arealer med korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.
- korn (vår- og vintersæd)
- ærter
- vår- og vinterraps
- hestebønner
- rybs
- solsikke
- soya
- oliehør o.lign.
- sennep
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, d.v.s. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget.
End of "Bilag 1"
End of "Bilag 1"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 3"
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.
Bilag 1
Alrø
Asketis
Aspect
Baltimore
Bandit
Bill
Borneo
Bussard
Cardos
Classic
Complet
Flair
Fold
Gefion
Grommit
Hanseat
Hereward
Herzog
Hybris
Kris
Maverick
Palast
Pentium
Rialto
Ritmo
Shamrock
Sovereign
Stava
Tarso
Terra
Toronto
Turbulent
Ure
Versailles
Yacht
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 1
- En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
- Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.
- Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
- Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Afgrøde
Kvælstofnorm kg N/ha
Havefrø
Chrysanthemum Garland
40
Dild
90
Kinesisk kål
140
Karse
120
Roquette
110
Radis
120
Bladbede, rødbede
210
Grønkål
160
Gulerødder
160
Kål (hvidkål)
200
Kruspersille og rodpersille
210
Kørvel
180
Majroe
160
Pastinak
120
Skorzonerrod
150
Havrerod
150
Purløg
120
Timian
120
Andet havefrø
100
Blomsterfrø
60
Markkultur, friland
Blomsterløg
300
En-årige og stauder
300
Buske og træer, planteskoler
150
Energiafgrøder
Energipil
75
Elefantgræs
75
Containerplads1)
Alle kulturer
550
Frugt og bær
Jordbær
80
Solbær, ribs
160
Hindbær
100
Kirsebær og blomme
100
Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)
150
Hyld
200
Hassel
85
Pærer
140
Æbler
140
Andre frugtarter
100
Væksthuskultur, åbent system3)
Tomat
2350
Agurk
2100
Salat
900
Andre grønsager
800
Snitblomster
1100
Potteplanter
950
Væksthuskultur, lukket system4)
Alle kulturer
Udbragt mængde N
Champignondyrkning
Champignon
Udbragt mængde N
Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt
Juletræer og klippegrønt
75
Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter
15
Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Bilag 2
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. produceret fedekvæg
Salgsbilag i perioden (stor race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 22 grise til 7,5 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,5 30 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg
10 stk. producerede slagtesvin, 30 98 kg
Salgsbilag i perioden
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
100 stk. producerede hønniker
Salgsbilag i perioden
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnraccoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg
1 moderfår med lam
Antal får uafhængigt af antal lam
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Bilag 2
- For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race.
- Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre.
- For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
- For avlstyre op til 330 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
- Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden.
- Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet.
- For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23.
- Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
- Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes.
- Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)
Bindestald med grebning
Staldgødning
54,8
- ajle
58,5
Bindestald med riste
Gylle
121,7
Sengebåsestald med fast gulv
Gylle
115,3
Sengebåsestald med spalter
Gylle
121,7
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
128,5
Dybstrøelse, ædeplads med spalter
Dybstrøelse
65,8
- gylle
59,6
Trædeudmugning
Dybstrøelse
108,4
1 årsko uden opdræt (Jersey)
Bindestald med grebning
Staldgødning
46,5
- ajle
48,5
Bindestald med riste
Gylle
102,2
Sengebåsestald med fast gulv
Gylle
96,8
Sengebåsestald med spalter
Gylle
102,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
110,9
Dybstrøelse, ædeplads med spalter
Dybstrøelse
57,0
- gylle
49,8
Trædeudmugning
Dybstrøelse
91,8
1 årsammeko uden opdræt 1)
Bindestald med grebning
Staldgødning
21,4
- ajle
29,7
Bindestald med riste
Gylle
54,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
58,5
1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, bindestald
Staldgødning
13,3
- ajle
14,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, spaltegulvbokse
Gylle
27,8
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
5,3
Kvier/stude, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
31,5
1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, bindestald
Staldgødning
10,5
- ajle
9,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, spaltegulvbokse
Gylle
19,8
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
4,5
Kvier/stude, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
24,0
Fedekvæg, stor race 2) + 3)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, bindestald
Staldgødning
9,7
- ajle
12,1
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, bindestald med riste
Gylle
23,1
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
24,3
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
10,9
Ungtyre, spaltegulvbokse
Gylle
21,9
Fedekvæg, Jersey 2) + 4)
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, bindestald
Staldgødning
8,0
- ajle
8,4
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, bindestald med riste
Gylle
17,4
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, dybstrøelsesstald
Dybstrøelse
19,2
Småkalve, bokse
Dybstrøelse
8,3
Ungtyre, spaltegulvbokse
Gylle
16,4
1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)
Delvis spaltegulv
Gylle
21,7
Individuel opstaldning, fast gulv
Staldgødning
5,5
- ajle
12,8
Dybstrøelse
Dybstrøelse
21,4
Opdelt lejeareal
Dybstrøelse
5,9
- gylle
16,2
10 smågrise, 7,5-30 kg
Fuldspaltegulv
Gylle
5,7
Delvis spaltegulv
Gylle
6,0
Fast gulv
Staldgødning
1,5
- ajle
3,0
Dybstrøelse
Dybstrøelse
4,1
10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)
Fuldspaltegulv
Gylle
27,3
Delvis spaltegulv
Gylle
27,4
Fast gulv
Staldgødning
9,1
- ajle
14,2
Opdelt lejeareal
Dybstrøelse
10,2
- gylle
13,7
Dybstrøelse
Dybstrøelse
20,4
Slagtefjerkræ
Slagtekyllinger, 36 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
26,0
Slagtekyllinger, 39 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
31,1
Slagtekyllinger, 42 dage, 1000 producerede8)
Dybstrøelse
36,2
Skrabekyllinger, 56 dage, 1000 producerede
Dybstrøelse
38,8
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 producerede
Dybstrøelse
94,8
Kalkuner, tunge, 133 dage, 100 producerede9)
Dybstrøelse
41,7
Kalkuner, mini, 70 dage, 100 producerede9)
Dybstrøelse
10,5
Ænder, 52 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
11,4
Høns og hønniker
Fritgående med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
13,7
- staldgødning
24,9
Fritgående uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
41,2
Økologiske med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
15,5
- staldgødning
28,1
Økologiske uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
46,4
Skrabehøns med kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
15,9
- staldgødning
29,2
Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner
Dybstrøelse
48,1
Burhøns, gødning uden vandtilsætning, 100 årshøner
Staldgødning
55,5
Burhøns, gødning med vandtilsætning, 100 årshøner
Gylle
64,0
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner
Dybstrøelse
57,3
Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 producerede
Gylle
8,0
Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
5,8
Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede
Dybstrøelse
8,2
Pelsdyr
Mink, 1 årstæve, gødningsrende
Gylle
2,4
Mink, 1 årstæve, grusbund
Fast gødning
1,0
Ræve og finnraccoon, 1 årstæve
Fast gødning
2,7
Heste og får
1 voksen årshest, 400 kg
Dybstrøelse
33,7
1 voksen årshest, 600 kg
Dybstrøelse
45,2
1 voksen årshest, 800 kg
Dybstrøelse
57,5
1 moderfår med lam
Dybstrøelse
18,8
Andre dyrearter eller staldsystemer 10)
kg kvælstof pr. DE
Kvæg, andre staldsystemer
112,2
Svin, andre staldsystemer
86,4
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
83,4
Pelsdyr, andre staldsystemer
51,7
Heste, andre staldsystemer
82,6
Andre dyrearter
98,6
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Bilag 2
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, stor race:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128
Malkekøer, Jersey:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107
Fedekvæg, stor race, 220-440 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476
1008
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7
Smågrise:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 673
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67
Slagtesvin:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 3280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret svin x g råprotein pr. fe / 6250) ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,28
Slagtefjerkræ:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 36 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg ilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8
Slagtekyllinger, 39 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3
Slagtekyllinger, 42 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8
Skrabekyllinger, 56 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/64,7
Slagtekyllinger, økol, 81 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6
Kalkuner, tunge:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2
Kalkuner, mini:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4
Ænder, 52 dage:
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5
Høns og hønniker:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,6
Økologiske høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2
Skrabehøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4
Burhøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8
HPR-høner:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4
Hønniker, konsum:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1
Mink:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Bilag 2
Afgrøder
Gram råprotein
pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
73
Sukkerroer
59
Kålroer
100
Turnips
113
Rod + top
126
Roetop, frisk
198
Roetop, ensilage
225
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
204
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
111
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
106
Kartofler
90
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
333
Kløvergræs
Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver
240
Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver
219
Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver
189
Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver
248
Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver
228
Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver
197
Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver
255
Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver
236
Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver
226
Kløvergræs, storfold, tidl., vanding
235
Kløvergræs, storfold, midt, vanding
250
Kløvergræs, storfold, sen, vanding
273
Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding
223
Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding
232
Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding
278
Kløvergræs, ration, tidl., vanding
214
Kløvergræs, ration, midt, vanding
221
Kløvergræs, ration, sen, vanding
262
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
238
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
222
Hundegræs/enggræs/timothe
Hundegræs, 4. uge
190
Varigt enggræs
232
Timothe, 4. uge
180
Græs
Græs, 1. uge, 70 N
187
Græs, 2. uge, 70 N
181
Græs, 4. uge, 70 N
160
Græs, 1. uge, 100 N
206
Græs, 2. uge, 100 N
209
Græs, 4. uge, 100 N
177
Græs, 1. uge, 125 N
222
Græs, 2. uge, 125 N
220
Græs, 4. uge, 125 N
194
Helsæd, frisk
Galega
278
Hvidkløver, begyndende blomstring
238
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
148
Hestebønner
210
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
185
Byghelsæd
137
Havrehelsæd
190
Majs, frisk
128
Rug, frisk
168
Ærter
188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, begyndende blomstring
290
Lucerneensilage, i blomst
270
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 10-30% kløver
190
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 10-30% kløver
197
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 10-30% kløver
200
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 30-50% kløver
200
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 30-50% kløver
207
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 30-50% kløver
212
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, over 50% kløver
209
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, over 50% kløver
216
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, over 50% kløver
222
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
209
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
221
Efterafgrøde, korn, ensilage
221
Hundegræs, ensilage
231
Varigt enggræs, ensilage
218
Græsensilage, let fordøjelighed, 70 N
175
Græsensilage, middel fordøjelighed, 70 N
184
Græsensilage, tung fordøjelighed, 70 N
191
Græsensilage, let fordøjelighed, 100 N
190
Græsensilage, middel fordøjelighed, 100 N
200
Græsensilage, tung fordøjelighed, 100 N
204
Græsensilage, let fordøjelighed, 125 N
211
Græsensilage, middel fordøjelighed, 125 N
215
Græsensilage, tung fordøjelighed, 125 N
227
Græsensilage, tung fordøjelighed
212
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage
288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
209
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Sød lupin, ensilage
273
Havre + ærter + vikke, ensilage
207
Helsædensilage
Grønbygensilage
208
Byghelsæd, ensilage, let fordøjelighed
130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
140
Byghelsæd, ensilage, tung fordøjelighed
149
Vinterbyghelsæd, ensilage
156
Havrehelsæd, ensilage
190
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
163
Hvedehelsæd, ensilage, let fordøjelighed
122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
124
Hvedehelsæd, ensilage, tung fordøjelighed
133
Majsensilage, let fordøjelighed
105
Majsensilage, middel fordøjelighed
112
Majsensilage, tung fordøjelighed
130
Grønrug, ensilage
175
Byg-ært, ensilage, 25% ærter
155
Byg-ært, ensilage, over 50% ærter
168
Ærteensilage
191
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
282
Kløverhø, i knop
213
Kløverhø, i blomst
179
Græshø
196
Grønpiller, høj fordøjelighed
238
Grønpiller, middel fordøjelighed
266
Grønpiller, lav fordøjelighed
299
Lucernepiller, høj fordøjelighed
276
Lucernepiller, lav fordøjelighed
327
NH3- og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet
104
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
191
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
183
Havrehalm, NH3-behandlet
200
Hvedehalm, NH3-behandlet
208
Rughalm, NH3-behandlet
264
Frøgræshalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
235
Frøgræshalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
247
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
156
Byghalm, vinter
172
Havrehalm
159
Hvedehalm
142
Rughalm
179
Ærtehalm
202
Frøgræshalm
196
Korn
Byg
107
Havre
129
Hvede
103
Rug
92
Triticale
117
Frø
Hestebønner
267
Hørfrø
139
Rapsfrø, dobbeltlav
117
Ærter
186
Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 2
Fodermidler
Gram råprotein
pr. foderenhed
Vårbyg, 1998 høst
98
Vårbyg, 1999 høst
93
Vinterbyg, 1998 høst
111
Vinterbyg, 1999 høst
104
Hvede, 1998 høst
93
Hvede, 1999 høst
89
Rug, 1998 høst
79
Rug, 1999 høst
78
Tritikale, 1998 høst
98
Tritikale, 1999 høst
93
Ærter, 1998 høst
192
Ærter, 1999 høst
204
Havre
141
Sojaskrå, toasted (USA/Europa)
379
Sojaskrå, toasted (Sydamerika)
395
Sojaskrå, toasted (ukendt)
388
Rapsfrø
107
Rapsskrå
401
Rapskage, 5% fedt
343
Rapskage, 9% fedt
296
Rapskage, 14% fedt
262
Solsikkeskrå, delvis afskallet
473
Sojaproteinkoncentrat
515
Fiskemel, askefattigt
512
Fiskemel, Island
485
Kødbenmel, min. 40 % protein
558
Kødmel, min. 55 % protein
527
Fedt, teknisk animalsk fedt
Valle, kategori A
83
Valle, kategori B
57
Gærfløde, øl
287
Gærfløde, insulin (produktion)
398
Gærfløde, sprit
388
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Bilag 3
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde
- græsudlæg
- korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august
- korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august1
- frøgræs.
- arealer med korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.
- korn (vår- og vintersæd)
- ærter
- vår- og vinterraps
- hestebønner
- rybs
- solsikke
- soya
- oliehør o.lign.
- sennep
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000