Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

1. bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

1. har været ansat som lønmodtager, og

1. har indtjent en løn i ansættelsen.

En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

En arbejdsgiver skal betale 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. G-dag til et medlem, som er ledigt i over 4 timer på G-dagen. Hvis medlemmet er ledigt i 4 timer eller derunder på G-dagen, udgør betalingen halvdelen af det nævnte beløb, jf. dog § 4.

En arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for 2hele G-dage. Når et medlem er hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.

En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage, når et medlem er hjemsendt, hvis medlemmet

1. er fuldtidsforsikret og i kalenderugen har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos arbejdsgiveren, eller

1. er deltidsforsikret og i kalenderugen har haft beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis et medlem er omfattet af en arbejdsfordeling. Betalingen udgør 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge pr. G-dag pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling.

En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

Der skal ikke betales for G-dage til et medlem, som er partsfisker. Ved en partsfisker forstås i denne bekendtgørelse en fisker, der

1. medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

1. arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

1. afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

1. arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

1. arbejdsophøret skyldes force majeure,

1. medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

1. medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

1. medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

1. medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

1. medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

1. har fået løn med en andel af nettooverskuddet og ikke fisker med egne redskaber, og/eller

1. ikke er medejer af den kutter, som medlemmet arbejder på.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter, at medlemmet er fratrådt, bede medlemmet om at give en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har haft fuld beskæftigelse, har fået sygedagpenge eller har holdt ferie på G-dagene.

Medlemmets ret til betaling for G-dagene falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt herom.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling, enten efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse mv., eller efter at medlemmet har givet en erklæring på tro og love.

En arbejdsgiver skal oplyse på lønsedlen om betaling for G-dage fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår bliver betalt til medlemmet. Det skal fremgå af lønsedlen, hvor mange gange i kalenderåret arbejdsgiveren har betalt for en G-dag.

Når et medlem bliver ledigt eller hjemsendt mv., og der ikke er betalt for en G-dag, eller der kun er betalt for en halv G-dag, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om grunden hertil.

Arbejdsgiveren kan give oplysningerne på lønsedlen eller på en erklæring, jf. bilaget. Oplysningerne skal gives enten senest en uge efter, at medlemmet er fratrådt, eller senest en uge efter at medlemmet har skullet give en erklæring på tro og love.

Arbejdsgiveren skal give a-kassen oplysninger til brug for vurderingen af, om der skal betales for G-dage, når a-kassen beder om det.

Et medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.

Arbejdsmarkedets Ankenævn orienterer sagens parter og medlemmets a-kasse om, at sagen vil blive behandlet. Herefter vil a-kassen ikke kunne lægge betalingen ud for G-dage efter § 11, jf. dog § 11, stk. 4.

Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og a-kassen.

Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

1. arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

1. medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

1. a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Den part, der ikke får medhold ved Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af tvivlsspørgsmål, jf. §§ 10 og 11, betaler efterfølgende et gebyr på 200 kr. Gebyret skal betales til ankenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne.

Hvis Arbejdsmarkedets Ankenævn ved behandling af et tvivlsspørgsmål efter § 11 finder, at arbejdsgiveren skal betale for G-dage, og betalingen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ikke sker inden for den i § 11, stk. 5, angivne frist, skal arbejdsgiveren betale et gebyr på 1.000 kr. til direktoratet.

En arbejdsgiver, som enten ikke betaler for G-dage, jf. § 1, eller ikke overholder sin oplysningspligt, jf. § 9, straffes med bøde, jf. §§ 101 og 102 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. august 20001).

Bekendtgørelsen har virkning for afskedigelse, hjemsendelse og lignende fra og med den 21. august 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1153 af 29. december 1999 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Bilag 1

Arbejdsgiveroplysninger i forbindelse med betaling for G-dage, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 90 a

Medlemmets navn:

CPR-nr.:

Har De indbragt, eller agter De at indbringe et tvivlsspørgsmål for Arbejdsmarkedets Ankenævn?

ja

nej

Beskæftigelseskravet

1: Medlemmet var i alt inden for de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret enten i beskæftigelse i 74 timer eller i et omfang, der svarede til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for faget:

ja

nej (Hvis nej, skal pkt. 2-7 ikke besvares. Husk at underskrive bilaget)

Betalinger for G-dage

2: Antal gange, hvor medlemmet fik betaling for:

en hel G-dag

en halv G-dag

Afskedigelse

3: Medlemmet blev afskediget, ophørte i opgave- eller tidsbestemt akkord eller lignende:

Dato for ophøret:

4: Medlemmet var ledigt mere end 4 timer pr. dag på dagen for fratrædelsen og/eller den efterfølgende dag :

ja

nej

5: Medlemmet var efter fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen ledigt 4 timer eller derunder pr. dag på 1. ledighedsdag og/eller den efterfølgende dag:

ja

nej

Hjemsendelse

6: Antal hjemsendelsestimer:

Medlemmet var hjemsendt i 4 timer eller derunder.

Medlemmet var hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer pr. dag.

Medlemmet var hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer.

Medlemmet var hjemsendt i mere end 11,4 timer.

Ikke betalte G-dage

7: Medlemmet fik ikke betaling for G-dage:

fordi medlemmet afslog skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse

fordi konkurs eller betalingsstandsning gjorde betaling umulig

fordi afskedigelsen væsentligst skyldtes medlemmet

fordi medlemmet på G-dage opnåede fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver

fordi medlemmet var hjemsendt og i kalenderugen opnåede fuld overenskomstmæssig arbejdstid (for deltidsforsikrede dog minimum 30 timer) hos samme arbejdsgiver

fordi strejke eller lockout på virksomheden var skyld i arbejdsophøret, eller dette var nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed

fordi arbejdsophøret skyldtes force majeure

fordi medlemmet på G-dage modtog sygedagpenge eller holdt ferie

fordi medlemmet var ansat i en orlovsstilling efter lov om orlov i mindst 3 måneder

fordi medlemmet var i beskæftigelse, hvortil der ydedes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

fordi medlemmet var ansat som tjenestemand og overgik til rådighedsløn.

af andre årsager:

8: Eventuelle bemærkninger:

Den

Arbejdsgiverens underskrift

Arbejdsstedets navn, adresse og evt. telefonnummer: