Bekendtgørelse om VækstFondens virke

VækstFonden er en offentlig erhvervsfremmeinstitution, der har til formål at styrke erhvervslivets udviklingspotentiale gennem medfinansiering af:

1. Risikobetonede og perspektivrige udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Udviklingsprojekterne kan være inden for områderne markedsudvikling og forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser.

1. Udviklingsselskaber og innovationsfonde, der investerer i små og uafhængige virksomheder, der igangsætter udviklingsprojekter.

1. Pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder inden for innovation, markeds- og organisationsudvikling.

Formålet med medfinansieringen af forsknings- og udviklingsprojekter er at fremme udviklingen af nye produkter, produktionsmetoder og serviceydelser i små og mellemstore virksomheder. Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder i Kommissionens henstilling af 3. april 1996. Små og mellemstore virksomheder (SMV) er virksomheder, der har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for en SMV, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

Medfinansiering kan ydes til perspektivrige og risikobetonede projekter, som har en nyhedsværdi. Ved vurderingen af perspektivet i et projekt bør det indgå, om projektet kan få en bredere samfundsøkonomisk betydning, og om der er muligheder for at anvende de udviklede produkter og/eller processer i andre sammenhænge i virksomheden eller i andre virksomheder. Ved vurderingen af et projekts nyhedsværdi bør det indgå, om projektet også har en nyhedsværdi i forhold til andre virksomheder.

Medfinansiering til forsknings- og udviklingsprojekter ydes i form af tilskud til forprojekter, hvor det undersøges, om der kan udarbejdes et realistisk projekt og i form af lån og/eller kapitalindskud til egentlige udviklingsprojekter.

1. Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

1. Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en SMV ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

Formålet med medfinansieringen af markedsudviklingsprojekter er at fremme små og mellemstore virksomheders introduktion på nye markeder.

Der kan ydes medfinansiering til perspektivrige og risikobetonede markedsudviklingsprojekter. Medfinansiering ydes til opbygning af international erfaring og ekspertise i virksomhederne. Det er en forudsætning, at der er tale om et nyt geografisk marked for den pågældende virksomhed.

Medfinansiering af markedsudviklingsprojekter ydes i form af tilskud til forprojekter, hvor det undersøges, om der kan udarbejdes et realistisk projekt, og i form af lån til egentlige udviklingsprojekter.

Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsprojekter, at den ansøgende virksomhed har foretaget en vurdering af projektets miljømæssige og etiske konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen af ansøgningerne, hvis ansøgerne kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

Det er endvidere en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence til at føre projektet ud i livet, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som bl.a. sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil være rentabelt inden for den betragtede tidsperiode.

Medfinansiering kan især ydes til projekter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af VækstFondens medfinansiering.

Medfinansiering kan ydes såvel til enkeltvirksomheders projekter som til samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, herunder til virksomheders udgifter i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner og til kompetenceudvikling i tilknytning til et udviklingsprojekt.

Medfinansieringen kan udgøre op til 50 pct. af virksomhedernes udgifter til gennemførelse af projektet. VækstFonden vil kunne fastsætte en nedre beløbsgrænse for medfinansieringens størrelse.

Lån til udviklingsprojekter tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse. Der skal endvidere ske tilbagebetaling, hvis virksomheden i øvrigt ønsker at beholde rettighederne til projektet.

Lån, bortset fra lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter, forrentes generelt på et niveau svarende til markedsrenten. Tilbagebetalingen vil maksimalt kunne udgøre det udbetalte beløb med tillæg af tilskrevne renter. VækstFonden vil kunne fastsætte en øvre grænse for tilbagebetalingsperiodens længde. Rentetilskrivningen skal finde sted fra projektets start, men rentebetalingen skal følge tilbagebetalingen.

Ved lån til meget risikobetonede udviklingsprojekter kan Fonden fastsætte, at der ud over tilbagebetalingen af hovedstolen erlægges en betaling i form af en basisrente og en omsætnings- eller overskudsafhængig betaling. Denne betaling kan udgøre flere gange det lånte beløb. VækstFonden tager stilling til, på hvilken måde betalingen skal ske samtidig med, at der tages stilling til, om der kan ydes medfinansiering. Virksomheden kan købe sig fri af tilbagebetalingsforpligtelsen på vilkår, der fastsættes af VækstFonden, når der indgås aftale om ydelse af lån.

Ved medfinansiering af meget risikobetonede udviklingsprojekter ved en kombination af lån og kapitalindskud, jf. § 2, stk. 9, 3. pkt. i lov om VækstFonden, forrentes og tilbagebetales lånet på samme vilkår som lån anført i stk. 2. VækstFondens samlede finansieringstilsagn for meget risikobetonede udviklingsprojekter vil ikke på bevillingstidspunktet eller seneste regnskabstidspunkt forud herfor kunne overstige 50 pct. af virksomhedens samlede balance. I den samlede balance medregnes såvel VækstFondens som øvrige investorers på bevillingstidspunktet forventede samlede indskud. Kapitalindskud skal ske samtidig med indskud fra private investorer og på tilsvarende vilkår. VækstFondens ejerandel vil ikke kunne overstige 25 pct. i den enkelte virksomhed. Ansatte i VækstFonden vil ikke på baggrund af VækstFondens kapitalindskud kunne indtræde i bestyrelsen i de virksomheder, hvor VækstFonden besidder kapitalandele. VækstFonden skal realisere sit kapitalindskud på et tidspunkt, hvor VækstFonden vurderer, at salgsprisen er fordelagtig, fx i forbindelse med en børsintroduktion eller et industrielt salg af virksomheden.

Fonden skal i forbindelse med medfinansieringen kunne henvise virksomheder til kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning. Rådgivningen skal også kunne omfatte de udfordringer, som erhvervslivet - såvel nationalt som internationalt - vil blive stillet over for i de kommende år på miljøområdet og på det etiske område.

Virksomhedernes udgifter til denne ledelsesrådgivning kan indgå i medfinansieringsgrundlaget.

Formålet med medfinansieringen af innovationsfonde og udviklingsselskaber er at fremme udviklingen af et venturemarked rettet mod små og uafhængige virksomheder og dermed at lette disse virksomheders adgang til risikovillig og kompetent kapital. Ved små og uafhængige virksomheder forstås virksomheder, som er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små virksomheder i Kommissionens henstilling af 3. april 1996. Små og uafhængige virksomheder er virksomheder, der har under 50 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 7 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 5 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for en lille virksomhed, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

Medfinansiering af innovationsfonde kan ydes i form af kapitalindskud. Medfinansiering af udviklingsselskaber kan ydes i form af kapitalindskud og garantier.

Medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber ydes efter et offentligt udbud. Dette udbud foretages efter gældende retsregler for offentlige udbud.

Det er en forudsætning for medfinansiering af innovationsfonde og udviklingsselskaber, at disse har udarbejdet en redegørelse for, hvordan der vil blive foretaget miljømæssige og etiske vurderinger af investeringsaktiviteternes konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element, hvis innovationsfonde og udviklingsselskaber i deres investeringspolitik vil tage hensyn til, om en investering kan medvirke til udviklingen af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

1. Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

1. Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antages, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en lille virksomhed alt efter tilfældet ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

VækstFondens kapitalindskud i innovationsfonde og udviklingsselskaber kan maksimalt udgøre 2/3 af den tegnede kapital.

Innovationsfondene opløses efter en årrække. Tidspunktet for opløsningen fastlægges på etableringstidspunktet. Ved opløsningen deles overskuddet mellem indskyderne, idet der dog i forbindelse med kapitalindskuddet kan fastsættes en øvre grænse for VækstFondens andel af overskuddet.

Innovationsfondene skal drives af en operatør, som skal kunne dokumentere kompetence vedr. nye, små og innovative virksomheder. Operatøren skal i forbindelse med afgivelse af tilbud på kapitalindskud redegøre for, hvordan der vil blive samarbejdet med innovationsmiljøerne.

VækstFonden kan ligeledes efter et offentligt udbud yde garantier til udviklingsselskaber.

Til udviklingsselskaber, der investerer i nye, små og uafhængige virksomheder kan der inden for en fastsat garantiramme ydes garanti for op til 50 pct. af tabene på hver af udviklingsselskabets investeringer.

Til udviklingsselskaber, der investerer i små og uafhængige virksomheder, kan der inden for en fastsat garantiramme ydes garanti for op til 50 pct. af tabet på udviklingsselskabets samlede investeringer.

VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af Fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskabet skal betale for at være omfattet af garantien. Endvidere betaler udviklingsselskabet, fra og med det syvende år de er omfattet af en garanti, en garantipræmie på 2 pct. p.a. af den tilbageværende garantiramme.

VækstFonden kan ikke yde garantier til udviklingsselskaber, hvori Fonden har foretaget kapitalindskud.

• Garantier for udlån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse på særlige vilkår i mindre virksomheder

Formålet med garantier for udlån til udviklingsaktiviteter er at mindske de mindre virksomheders finansieringsproblemer og at fremme virksomhedernes omstilling og udvikling. Formålet med garantier til jobskabelse på særlige vilkår er at fremme integration af svage grupper på arbejdsmarkedet. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 100 ansatte.

Medfinansiering kan ydes til udviklingsaktiviteter inden for bl.a. innovation, markeds- og organisationsudvikling. Udviklingsaktiviteter kan også omfatte opstart for iværksættere og generationsskifter eller investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.

Som en forsøgsordning kan der for ansøgninger indgivet inden 31. december 2002 bevilges garanti for udlån til mindre virksomheder til etablering af, investeringer i samt drift og administration af arbejdspladser, der oprettes som led i en aftale med offentlige myndigheder om oprettelse af varige stillinger for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen eller for personer, der har været ledige 1½ år inden for de sidste 2 år. Garanti kan under samme betingelser ydes for lån til samme formål til foreninger, fonde m.v. som har et almennyttigt sigte.

Garantier kan ikke ydes for lån til sektorer, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren og landbrug og fiskeri.

Garantier for lån til innovation kan bl.a. gives til udvikling af nye produkter eller serviceydelser samt nye produktionsmetoder eller forretningskoncepter.

Garantier for lån til generationsskifter kan kun stilles for erhvervelse af aktiver, der vedrører goodwill eller aktiverede udviklingsomkostninger, som led i overtagelse af en personligt drevet virksomhed eller gennem køb af et selskab. Garantier kan alene stilles for lån til en køber, som vil drive den overtagne virksomhed som sit hovederhverv eller som led i hovederhverv. Hvis køber er en virksomhed eller virksomhedsejer, må denne virksomhed samt den virksomhed, som påtænkes overtaget, på ansøgningstidspunktet ikke tilsammen have mere end 100 ansatte.

Garantier kan ikke ydes for lån til markedsudvikling, der er knyttet direkte til de eksporterede mængder, til etableringen eller driften af et distributionsnet eller til løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteter. Derimod kan garantier ydes for lån til deltagelse i udstillinger og messer samt til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktionen af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked.

Garantier for lån til kapacitetsudvidelser kan alene ydes, hvor den budgetterede meromsætning ved kapacitetsudvidelsen er i størrelsesordenen 25 pct. eller derover målt i forhold til virksomhedens omsætning det foregående regnskabsår. Det er en forudsætning for medfinansiering af kapacitetsudvidelser, at disse projekter ellers ikke ville være blevet igangsat, eller at de vil blive fremrykket væsentligt som følge af medfinansieringen.

Garantier for udlån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse på særlige vilkår i mindre virksomheder kan alene ydes som garanti for betaling af lån, som en virksomhed optager i et pengeinstitut eller anden udlånsvirksomhed under offentligt tilsyn til gennemførelse af investeringen. Garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden for maksimalt 75 pct. af det tab långiver lider ved, at lånet ikke indfries, og at eventuelt stillede sikkerheder m.v., herunder kautioner stillet af tredjemand, ikke fuldt ud dækker lånet. Der kan maksimalt garanteres for lån til udviklingsaktiviteter på 5 mio. kr. årligt pr. virksomhed. Det mindste lån, der kan garanteres for, er 75.000 kr. Kautionen kan løbe minimum 3 år og maksimalt 10 år fra lånets stiftelse.

Garantier for lån til jobskabelse kan stilles for lån på maksimalt 150.000 kr. pr. arbejdsplads. Der kan højst stilles garantier for lån på 1,5 mio. kr. pr. ansøger.

Fondens bestyrelse fastsætter en årlig risikopræmie og en stiftelsesprovision til dækning af administrationsomkostninger og delvis dækning af tab på garantier. Præmien og provisionen vil blive fastsat under hensyn til de overordnede målsætninger for ordningen. De overordnede målsætninger er, at præmie- og provisionsindtægterne og eventuel medfinansiering fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på længere sigt skal dække halvdelen af de tab, der forventes realiseret under ordningen, og at de årlige tab under ordningen ikke i længere perioder overstiger 4 pct. VækstFonden kan efter aftale med Erhvervsministeriet fastsætte andre præmiestørrelser for garantier til jobskabelse på særlige vilkår.

VækstFonden har det overordnede ansvar for at styre garantiordningerne, herunder tage initiativer til at sikre opfyldelsen af de langsigtede målsætninger. VækstFonden kan herunder ændre på bl.a. bevillingsproceduren og kravet til virksomhedernes egenfinansiering. VækstFonden kan desuden fastsætte særlige garantivilkår vedr. præmie, garantiprocent og bevillingsprocedure m.v. for udvalgte segmenter opdelt på fx brancher, låneformål og lånestørrelse.

De nærmere vilkår for garantierne fastlægges i en rammeaftale mellem VækstFonden, Finansstyrelsen og Finansrådet, som pengeinstitutter og andre udlånsvirksomheder under offentligt tilsyn kan tilslutte sig. Pengeinstituttet fremsender på grundlag af en kreditvurdering og på vegne af låntager ansøgningsskema til VækstFonden. VækstFonden påser, at de øvrige betingelser er opfyldt. VækstFonden skal godkende aftalevilkårene for lånene og kan desuden fastsætte et renteloft for nyudstedte garantier.

VækstFonden kan, når der er opnået erfaringer med ordningen, give pengeinstitutter tilladelse til at yde garanterede lån inden for visse rammer uden VækstFondens godkendelse i hver enkelt sag. Pengeinstitutter, der ønsker at blive omfattet af en sådan ordning skal dokumentere, at de kan administrere ordningen hensigtsmæssigt. Det bør indgå i VækstFondens vurdering, i hvilket omfang pengeinstituttet har ydet lån med garanti fra VækstFonden, og at det ikke har haft problemer med at efterleve krav til fx virksomhedsstørrelse og låneformål. Det bør desuden indgå i vurderingen, om pengeinstituttet opererer med lave tabsprocenter. VækstFonden fastsætter de nærmere retningslinier for håndteringen af disse garantier og vilkårene herfor samt om opsigelse af aftalen.

Fondens midler består af den ved etableringen indbetalte indskudskapital og løbende indbetalinger i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l. Udgifter til Fondens administration afholdes af Fonden. Desuden afsættes der en årlig ramme for kapitalindskud fra staten i forbindelse med garantier for lån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse, jf. §§ 9 og 10. Kapitalindskuddet skal dække de budgetterede nettoudgifter og administrationsudgifter ved garantiordningerne.

Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører forventede nettoudgifter i forbindelse med årets garantiudstedelse, fastsættes som en bevillingsramme på finansloven. Kapitalindskuddet skal sammen med præmieindtægterne dække de langsigtede forventede tab på ordningen. De forventede nettoudgifter kan opgøres som årets hensættelser til tab fratrukket nutidsværdien af de forventede fremtidige præmieindtægter på de udstedte garantier.

Der fastsættes en gang årligt efter forhandling mellem VækstFonden og Erhvervsministeriet et mål for garantiudstedelsen det følgende år, under hensyn til tabsprocenten og bevillingen. Kapitalindskuddet til dækning af nettoudgifter på garantiudstedelsen foretages på grundlag af VækstFondens indberetning over nyudstedte garantier det foregående kvartal. Kapitalindskuddet udbetales kvartalsvis bagud inden for den fastsatte årlige bevillingsramme, efterhånden som målet for nye garantier opfyldes.

Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører VækstFondens og Finansstyrelsens administrationsudgifter ved garantiordningerne, udbetales dels forud som et a conto beløb til dækning af faste administrationsomkostninger ved ordningen, dels som et variabelt beløb afhængigt af garantiudstedelsen.

VækstFonden skal på anmodning fremkomme med de nødvendige oplysninger til brug for Erhvervsministeriets bidrag til finanslovsforslaget. VækstFonden rapporterer kvartalsvis vedrørende ordningens økonomi, og VækstFonden udarbejder mindst en gang årligt en prognose over tabsprocenten.

Fondens bestyrelse består af en formand og 5 andre medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge en næstformand.

Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udnævnes i alt 2 gange. Medlemmerne afgår på skift. Der kan ikke udnævnes suppleanter.

Ingen, som er fyldt 67 år, kan udnævnes eller genudnævnes.

En repræsentant for Erhvervsministeriet deltager som observatør i bestyrelsens møder.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal forelægges erhvervsministeren til godkendelse.

Personer, der som bestyrelsesmedlem eller på anden måde er beskæftiget med Fondens virksomhed, er forpligtet til at behandle oplysninger, de kommer i besiddelse af fortroligt.

Bestyrelsen udarbejder en gang årligt en forretningsplan, som skal godkendes af erhvervsministeren. Forretningsplanen skal være Erhvervsministeriet i hænde senest med udgangen af november måned i året forud for dens ikrafttræden.

Forretningsplanen skal indeholde en kort beskrivelse af det seneste års aktiviteter, herunder en omtale af de generelle udviklingstendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter Fondens produkter. Forretningsplanen skal endvidere indeholde et forslag til, hvor store beløb, der bør afsættes til de forskellige aktivitetstyper det følgende år og begrundelser herfor. Endelig skal forretningsplanen indeholde prognoser for aktiviteten de næste 5 år.

Efter godkendelse sender erhvervsministeren forretningsplanen til Folketingets Erhvervsudvalg. Såfremt ministeren ikke har kunnet godkende VækstFondens oplæg til forretningsplan, begrundes dette over for Folketingets Erhvervsudvalg.

Bestyrelsen træffer afgørelse i ansøgninger om medfinansiering på grundlag af indstilling fra Fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse, ikke principielle afgørelser til sekretariatet. Bestyrelsens afgørelser er endelige.

VækstFonden kan indgå aftaler om overtagelse og videreførelse af et projekt, hvortil der er ydet medfinansiering. VækstFonden kan sælge rettighederne til projekter, som Fonden har overtaget.

VækstFonden fastsætter nærmere vilkår for medfinansieringen, herunder dokumentationskrav og afgrænsning af medfinansieringsgrundlaget. VækstFonden kan for garantier, jf. §§ 9 og 10 fastsætte vilkår og indhentning af regnskabsmæssige oplysninger hos Told- og Skattestyrelsen til brug for rapportering til EIF.

Bestyrelsen aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til erhvervsministeren. Beretningen skal foruden oplysninger om medfinansieringens form og indhold også indeholde oplysninger om, hvilke typer af projekter, der ikke har kunnet opnå medfinansiering. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 9 og 10.

VækstFonden fremsender hvert kvartal en opgørelse til Erhvervsministeriet over afgivne tilsagn til hver enkelt aktivitetstype, fordelt på virksomhedsstørrelse, brancher og amter. Opgørelserne skal endvidere indeholde oplysninger om ikke udnyttede tilsagn, fordelt på de enkelte aktivitetstyper og den periode, hvor tilsagnet blev givet, samt om hensættelser.

Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat placeret i Erhvervsfremme Styrelsen.

Erhvervsministeren udnævner Fondens direktør efter indstilling fra bestyrelsen. Fondens direktør referer i det daglige arbejde til bestyrelsen.

Fondens øvrige personale ansættes af direktøren, jf. dog stk. 4.

Dele af Fondens administrative opgaver, fx interne servicefunktioner varetages af Erhvervsfremme Styrelsen mod fuld omkostningsdækning fra Fonden.

Fonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand hver for sig eller af 2 andre bestyrelsesmedlemmer i forening med direktøren.

Bestyrelsen kan meddele prokura og bankfuldmagter til 2 medarbejdere i forening.

Erhvervsministeren fører tilsyn med Fonden, herunder med Fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens §§ 3 og 6.

Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Fondens regnskab revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor udnævnt af bestyrelsen for 3 år ad gangen. Udnævnelsen skal godkendes af erhvervsministeren og kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen.

Fondens regnskab udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Det reviderede regnskab godkendes af bestyrelsen og indsendes til erhvervsministeren inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang.

Der foretages en ekstern evaluering ca. 3 år efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Herefter foretages der hvert tredje år en ekstern evaluering af Fondens virksomhed, herunder af samspillet med det øvrige erhvervsfremmesystem.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 292 af 11. maj 1999 om VækstFondens virke.

Erhvervsministeriet, den 11. juli 2000, den 11. juli 2000

/Pia Gjellerup Christian Motzfeldt/