TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om listen over farlige stoffer

BEK nr 733 af 31/07/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

I de af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser, hvori der henvises til listen over farlige stoffer, finder bilag 1, 2 og 3 til denne bekendtgørelse anvendelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2000.

Stk. 2

Samtidig ophæves Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999.

Stk. 3

Stofferne anført i nærværende bekendtgørelses bilag 3 kan dog indtil 31. maj 2001 sælges, såfremt de er klassificerede og mærkede i henhold til bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

Stk. 4

Kemiske produkter med indhold af disse stoffer som skal klassificeres og mærkes i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, kan ligeledes sælges indtil 31. maj 2001, såfremt der ved klassificeringen og mærkningen af produktet er anvendt den klassificering af stoffet eller stofferne, der fremgår af nærværende bekendtgørelses bilag 1 og 2.


Miljø- og Energiministeriet, den 31. juli 2000, den 31. juli 2000

/Svend Auken Helge Andreasen/

Bilag 1

INDLEDNING

  1. Listens indhold

Listen over farlige stoffer indeholder de klassificeringer af kemiske stoffer, der er vedtaget i EF, til og med Kommissionens direktiv 2000/32/EF af 19. maj 2000 om 26. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/ 548/EØF.

Endvidere indeholder listen klassificering af mineralsk terpentin, CAS-nummer 8052-41-3 og solvent naphta CAS-nummer 64742-88-7 som Danmark i henhold til sikkerhedsklausulen i direktiv 67/548/EØF har fastsat en national klassificering af. (Dette stof er forsynet med på listen).

Opmærksomheden henledes på, at ikke alle farlige stoffer er opført på listen. De kemiske stoffer, som ikke findes på listen, skal vurderes af producenten eller importøren med hensyn til farlighed, jf. § 4 i klassificeringsbekendtgørelsen.

Selve listen er opdelt i bind 1 og bind 2.

Generelt gælder, at stofferne på listen skal mærkes med de(t) faresymbol(er), de(n) farebetegnelse(r), de(n) R-sætning(er) og S-sætning(er), som listen angiver.

Bilag 2 i bind 2 indeholder kul- og olieafledte stoffer. Hovedparten af disse stoffer er kun vurderet for bestemte farlige egenskaber, nemlig deres kræftfremkaldende egenskab og/eller deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse (aspirationspneumoni). Disse stoffer skal mærkes med de(t) faresymbol(er), de(n) farebetegnelse(r), de(n) R-sætning(er) og S-sætninger, som listen angiver, men skal herudover af producenten eller importøren vurderes for de farlige egenskaber, som ikke fremgår af klassificeringen i denne liste jf. § 4 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (klassificeringsbekendtgørelsen), og klassificeres og mærkes efter bekendtgørelsens regler.

Efter bilag 2 i bind 2 er indsat bilag 3 (som ikke må forveksles med bind 3 se neden for). De stoffer, der er opført på bilag 3 er dem, som er blevet klassificeret og mærket i henhold til direktiv 2000/32/EF om 26. tilpasning til direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer. Fra 1. juni 2001 skal den klassificering og mærkning som angives i bilag 3 anvendes for disse stoffer, samt for de kemiske produkter der klassificeres efter reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. I den mellemliggende periode er det frivilligt at anvende bilag 3.

For at lette brugen af listen over farlige stoffer er der udgivet et bind 3. Bind 3 indeholder en oversigt over sammenhængen mellem CAS-numre og Index-numre. CAS-numrene er opført i numerisk rækkefølge med tilhørende Index-nummer.

Endvidere er der en oversigt over Indexnumre i numerisk rækkefølge med tilhørende kemisk stofnavn. For de kul- og olieafledte stoffer er der desuden angivet gruppenavne udfor Index-numrene. Det samme gruppenavn kan således forekomme flere steder i oversigten. EINECS-definitionen er tillige givet for disse stoffer.

Endelig gengiver bind 3 bilag 3, 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen; dvs. faresymboler, R-sætninger og S-sætninger.

  1. Listens opbygning

Listen er opdelt i 7 kolonner:

  1. kolonne - stoffets betegnelse
  1. kolonne - klassificering
  1. kolonne - mærkning
  1. kolonne - CAS-nummer
  1. kolonne - EF-nummer (EINECS/ ELINCS-nummer)
  1. kolonne - index-nummer
  1. kolonne - eventuelle særlige anmærkninger

Nærmere forklaring til indholdet af de enkelte kolonner gives nedenfor.

  1. kolonne: Stoffets betegnelse

I denne kolonne nævnes stofferne i alfabetisk rækkefølge. Det skal dog bemærkes

at stoffer, som ikke findes under K, kan være optaget under C,

at stoffer, som ikke findes under F, kan være optaget under Ph

at stoffer, som ikke findes under Æ, kan være optaget under E.

Mange stoffer er optaget under flere betegnelser. Kun et eller to af disse navne er forsynet med fuld klassificering. Fra de øvrige betegnelser henvises til de navne, der er forsynet med fuld klassificering, eksempelvis »absolut alkohol, se ethanol«. Sondringen har betydning for angivelse af stofnavn på etiketten, jf. nedenfor i afsnit 3 om stofnavn på etiketten.

Visse stoffer er i listen optaget under en fællesbetegnelse. F.eks. må en konkret arsenforbindelse findes under betegnelsen »arsenforbindelser«.

Ved salte (uanset benævnelse) forstås såvel vandfrie salte som salthydrater, medmindre andet udtrykkeligt er nævnt.

For visse stoffer er der under stofnavnet angivet koncentrationsintervaller. Betydningen heraf forklares nærmere nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

I marginen ud for stofnavnet er der i visse tilfælde anbragt forskellige signaturer. Betydningen af disse er følgende:

Betydningen af signaturerne , og forklares nedenfor i afsnit 4.

  1. kolonne: Klassificering

I denne kolonne angives ud for stofnavnet stoffets klassificering i fareklasse og med R-sætninger. Klassificeringen skal bruges dels ved afgørelse af, hvilke emballerings-, salgs- og opbevaringskrav samt eventuelle anvendelsesbegrænsninger m.v., der gælder for stoffet, dels ved klassificering af kemiske produkter, hvori stoffet indgår, jf. nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

Fareklasserne er angivet således:

eksplosiv: E

brandnærende: O

yderst brandfarlig: Fx

meget brandfarlig: F

brandfarlig: R10

meget giftig: Tx

giftig: T

sundhedsskadelig: Xn

ætsende: C

lokalirriterende: Xi

sensibiliserende: R42 og/eller R43

kræftfremkaldende: Carc 1, Carc2 eller Carc3

mutagen: Mut1, Mut2 eller Mut3

reproduktionstoksisk: Rep1, Rep2 eller Rep3

miljøfarlig: N med R50/53, R50, R51/53, R54, R55, R56, R57, R58 eller (i visse tilfælde) R59 med R52/53, R52, R53 eller (i visse tilfælde) R59

Efter hver fareklasse angives de(n) tilhørende R-sætning(er) (f.eks. Fx; R12), medmindre R- sætninger allerede er benyttet for at angive fareklassen (f.eks. R43). R-sætningernes tekst fremgår af bilag 4 i klassificeringsbekendtgørelsen, som er gengivet i bind 3. Fareklasse og R-sætningsnumre adskilles med semikolon; (f.eks. »Xn;R22«, »Carcl;R45«. Supplerende R-sætninger er ikke angivet sammen med nogen fareklasse.

Det skal bemærkes, at der i klassificeringskolonnen for et stof kan optræde fareklasser, som ikke svarer til noget faresymbol/-betegnelse i mærkningskolonnen. Dette skyldes, at faresymboler/-betegnelser, der svarer til en »lavere« fareklasse ikke skal angives på etiketten, hvis der skal angives en »højere«, jf. bilag 2, afsnit 1.1. i klassificeringsbekendtgørelsen. F.eks. skal symbolet og farebetegnelsen Xi »Lokalirriterende« ikke angives, hvis symbolet og farebetegnelsen Xn »Sundhedsskadelig« skal angives.

For stoffer, hvor der i 1. kolonne er angivet koncentrationsintervaller, angives i 2. kolonne en klassificering ud for hvert interval. Anvendelsen af disse klassificeringer forklares nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

  1. kolonne: Mærkning

Her anføres ud for stofnavnet den mærkning med faresymbol(er), fare betegnelse(r) samt R- og S-sætninger, som skal angives på etiketten, når stoffet sælges rent, dvs. ikke som bestanddel i et kemisk produkt.

Faresymboler og farebetegnelser er opført i venstre side af kolonnen, mens R- og S-sætninger findes i højre side af kolonnen.

Faresymboler og farebetegnelser er angivet med forkortelser, hvis betydning fremgår af bilag 3 i klassificeringsbekendtgørelsen. R- og S-sætninger er identificeret med numre. R- og S-sætningernes tekst fremgår af bilag 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen. Bilag 3, 4 og 5 i klassificeringsbekendtgørelsen er gengivet i tillægget (Bind 3) til denne bekendtgørelse.

Når R- og S-sætningernes numre er adskilt med bindestreg -, betyder det, at sætningerne skal angives hver for sig. Når numrene er adskilt med skråstreg /, betyder det, at sætningerne skal kombineres til en sætning. Ordlyden af kombinationssætningerne fremgår af ovennævnte bilag 4 og 5.

S-sætningerne S1 og S2 er vist i parentes og kan kun undlades på etiketten, såfremt stoffet udelukkende sælges til industrielle formål.

Ved S-sætningen S5 er der for enkelte stoffer, natrium CAS-nummer 7440-23-5 og kalium CAS-nummer 7440-09-7 anført signaturen , som betyder, at denne S-sætning ikke påføres etiketten, såfremt anden sikker emballage er anvendt.

  1. kolonne: CAS-nummer

I denne kolonne er der for enkeltstoffer angivet det tilsvarende CAS-nummer. For stofgrupper (f.eks. »cresol«) er opført de dertil hørende CAS-numre. Når der ud for en stofgruppe ikke er anført CAS-numre kan dette skyldes, at der hører så mange CAS-numre til gruppen, at man af pladsmæssige hensyn har valgt ikke at anføre disse. Grænsen for at anføre CAS-numre er sædvanligvis sat til 3 CAS-numre.

CAS-nummeret (Chemical Abstracts Service Registry Number) er medtaget af hensyn til identificeringen af stoffet. Det anførte CAS-nummer er i alle tilfælde kun det, der gælder for den vandfrie form af stoffet. Det stof, der er klassificeret i listen defineres imidlertid ved EINECS-nummeret, som omfatter både vandfrie former og hydratformer af stoffet.

  1. kolonne: EF-nr. (EINECS/ELINCS-nr.)

I denne kolonne er stoffets EF-nummer angivet. EF-nummeret er for stoffer, der er optaget på EINECS (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer), EINECS-nummeret, for stoffer, der ikke er optaget på EINECS, men er optaget på ELINCS (europæisk liste over anmeldte kemiske stoffer), ELINCS-nummeret og for stoffer optaget på No-longer polymer listen No-longer polymer nummeret

EF-numrene er opbygget som en talrække af typen xxx-xxx-x. EINECS-numrene findes i intervallet 200-001-8 til og med 310-192-0.

ELINCS-numrene starter med nummer 400-010-9.

No-longer polymer numrene starter med 500-001-0

Stoffer med ELINCS-nummer er blevet anmeldt i henhold til direktiv 67/548/EØF. Producenter og importører, som ikke tidligere har anmeldt disse stoffer, henvises til Miljø- og Energiministeriets regler om anmeldelse af nye kemiske stoffer, hvis de ønsker at sælge eller importere disse stoffer.

  1. kolonne: Index-nr

Her er det nummer angivet, hvorunder stoffet er optaget i bilag I til direktiv 67/548/EØF.

Nummereringen er baseret på benyttelsen af en talrække af typen: ABC-RST-VW-Y med følgende betydning:

ABC er enten det mest karakteristiske grundstofs atomnummer med et eller to foranstående nuller for at fuldstændiggøre grundtalrækkefølgen, eller det konventionelle nummer, der karakteriserer den gruppe, som det organiske stof hører ind under.

RST er en løbende nummerering af stofferne anført under ABC.

VW repræsenterer en af de former, hvorunder det pågældende stof fremstilles eller markedsføres.

Y er kontroltallet (check-digit) for hele den forudgående talrække beregnet efter ISBN-metoden (International Standard Book Number).

  1. kolonne: Anmærkninger

I denne kolonne er det tilkendegivet med anmærkninger, hvis der for et stof gælder særlige bestemmelser.

Anmærkningerne H-P gælder kun for de i bind 2 anførte stoffer.

Betydningen af anmærkningerne er følgende:

Ae: Stoffer med anmærkningen Ae må ikke anvendes i spraydåser (aerosolbeholdere), medmindre der er fastsat særlige bestemmelser herom i anden lovgivning, jf. § 7 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997 samt ændringsbekendtgørelserne nr. 380 af 19. juni 1998 og 297 af 22. april 2000 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål. Af samme bestemmelse fremgår, at spraydåser ikke må indeholde meget giftige eller giftige stoffer. Alle meget giftige og giftige stoffer i listen er, for at minde om dette, forsynet med anmærkningen Ae. Denne anmærkning er således relevant, sålænge stoffet som følge af klassificeringen skal mærkes »meget giftig« eller »giftig«. Falder "meget giftig" eller "giftig" mærkningen bort, f.eks. på baggrund af opfyldelse af en af mærkningerne J-P er Ae-anmærkningen ikke længere relevant.

D: Stoffer med anmærkning D har en tilbøjelighed til spontan polymerisation eller nedbrydning, men markedsføres almindeligvis i stabiliseret tilstand. Det er i denne form, de er opført på listen. I tilfælde, hvor disse stoffer markedsføres i ustabiliseret form, skal producenten eller importøren angive stoffets navn på etiketten efterfulgt af angivelsen »(ikke stabiliseret)«, f.eks. »methacrylsyre (ikke stabiliseret)«.

E: Anmærkningen E knytter sig til en række af de stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1 eller 2 og tildelt en eller flere af R-sætningerne R45, R46, R49, R60 og R61. For stoffer med anmærkning E skal ordet »også« tilføjes før R-sætningerne R20, R21, R22, R23, R24, R25, R26, R27, R28, R39, R40, R48 og R65samt alle kombinationer af disse R-sætninger. F.eks. R23: »Også giftig ved indånding«, R27/28: »Også meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse«. På fareetiketten skal R-sætningerne R45, R46, R60 og R61 anføres først blandt R-sætningerne.

F: Anmærkning F knytter sig til stoffer, der kan indeholde en stabilisator. Hvis stabilisatoren ændrer stoffets farlige egenskaber, som de er angivet i listen, skal der klassificeres og mærkes i overensstemmelse med klassificeringsbekendtgørelsens regler for klassificering og mærkning af produkter.

G: Anmærkning G knytter sig til stoffer, der kan markedsføres i en eksplosiv form. I sådanne tilfælde skal stoffet vurderes med passende undersøgelsesmetoder, og de eksplosive egenskaber skal angives på etiketten.

H: Anmærkning H knytter sig til stoffer, der kun er vurderede for deres kræftfremkaldende egenskaber og/eller deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse. Kravet i klassificeringsbekendtgørelsen om selvvurdering med henblik på klassificering og mærkning gælder derfor fortsat for eventuelle andre farlige egenskaber ved stoffet end de, der afspejler sig i den i listen angivne klassificering.

J: Anmærkning J indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7). I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante.

K: Anmærkning K indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent buta-1,3-dien (EINECS-nr. 203-450-8). I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. Anvendes S53-45 ikke, skal i det mindste S-sætningerne S(2), S9 og S16 benyttes.

L: Anmærkning L indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 3 % DMSO-ekstrakt som målt ved IP 346. I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante.

M: Anmærkning M indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen, Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,005 vægtprocent benzo(a)pyren = benzo[def]chrysen (EINECS-nr. 200-028-5). I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante.

N: Anmærkning N indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt hele raffineringsforløbet kendes, og det kan påvises, at stoffet, hvoraf det er fremstillet, ikke er kræftfremkaldende. I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante.

P: Anmærkning P indebærer, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende og som sundhedsskadelig med R65, som anført i listen. Anmærkning E finder ligeledes anvendelse. Klassificeringen som kræftfremkaldende og brugen af anmærkning E kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7). I sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. Anvendes S53-45 ikke, skal i det mindste S-sætningerne S(2), S23, S24 og S62 anvendes. S62 kan dog undlades på aerosolbeholdere og beholdere, der er forsynet med en uaftagelig sprayanordning.

Q: Anmærkning Q indebærer, at stoffet skal klassificeres kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog udelades, såfremt det kan påvises, at stoffet opfylder en af følgende betingelser:

  • en kortvarig biopersistensprøve ved inhalation har vist at fibre, der er længere end 20 µm, har en vægtet halveringstid på mindre end 10 dage.
  • en kortvarig biopersistensprøve ved intratracheal instillation har vist, at fibre, der er længere end 20 µm, har en vægtet halveringstid på mindre end 40 dage
  • en egnet intra-peritoneal prøve ikke har vist kræftfremkaldende virkning, eller
  • en egnet langvarig inhalationsprøve ikke har vist relevante sygdomsfremkaldende virkninger eller neoplastiske forandringer.

R: Anmærkning R indebærer, at stoffet skal klassificeres kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som kræftfremkaldende kan dog udelades, såfremt det kan påvises, at fibrene har en længdevægtet geometrisk middeldiameter minus to standardafvigelser på over 6 µm.

S: Anmærkning S indebærer at dette stof ikke nødvendigvis kræver nogen etiket i henhold til §24 i klassificeringsbekendtgørelsen

Anmærkningerne 1-6 knytter sig til visse stoffer, til brug ved klassificering af kemiske produkter, jf. nedenfor i afsnit 4 om klassificering af kemiske produkter.

1: Den fastsatte individuelle koncentration er vægtprocenten af det metalliske grundstof beregnet på grundlag af produktets samlede vægt. Hvis en individuel koncentrationsgrænse ikke er fastsat, lægges de generelle koncentrationsgrænser fastsat i klassificeringsbekendtgørelsen til grund.

2: Den fastsatte koncentration af isocyanater er vægtprocenten af den frie monomer beregnet på grundlag af produktets samlede vægt.

3: Den fastsatte koncentration er vægtprocenten af chromationer beregnet på grundlag af produktets samlede vægt.

4: Anmærkning 4 knytter sig til stoffer, der er klassificerede på grund af deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse.Produkter, der indeholder disse stoffer, skal klassificeres som sundhedsskadelige med R 65, hvis de opfylder kriterierne i bilag 1 punkt 3.2.1.3 i klassificeringsbekendtgørelsen.

5: Koncentrationsgrænserne for gasformige produkter udtrykkes som volumenprocent.

6: Produkter, der indeholder disse stoffer, skal klassificeres med R67, hvis de opfylder kriterierne i klassificeringsbekendtgørelsens bilag 1, punkt 3.2.8.

  1. Stofnavn på etiketten

Når navnet på et stof, der er optaget på listen, skal deklareres på etiketten for stoffet eller for et kemisk produkt, hvori stoffet indgår, jf. § 13, nr. 4 i klassificeringsbekendtgørelsen, skal et af de navne benyttes, for hvilke der i listen er angivet en fuld klassificering. Det vil sige, at de stofnavne, som i listen er forsynet med en »se«-henvisning, ikke kan benyttes på etiketten.

For stoffer, der er optaget på listen under en fællesbetegnelse, f.eks. »...forbindelser« eller »...salte« gælder, at det korrekte navn på det konkrete stof skal angives på etiketten, f.eks.: »berylliumchlorid« for denne konkrete berylliumforbindelse. Så vidt muligt bør EINECS/ ELINCS-navnet eller anden internationalt anerkendt nomenklatur anvendes.

I tilfælde, hvor der i listen anvendes en generel betegnelse af typen »...% [stof]«, f.eks. » % salpetersyre« skal etiketten forsynes med angivelse af koncentrationen i procent, f.eks. »45% salpetersyre«, når stoffet markedsføres i vandig opløsning. Ved procent forstås vægtprocent, når andet ikke er angivet. Andre betegnelser kan benyttes, f.eks. massefylde, grader Baumé og lign. eller en beskrivelse (f.eks. rygende..., is-).

Organiske stoffer kan forekomme i handelen som klart definerede isomere eller som en blanding af flere isomere. I listen er undertiden anvendt en almen betegnelse, f.eks. »xylenol«. I disse tilfælde skal det klart angives på etiketten, om det drejer sig om en bestemt isomer eller om blandinger af isomere, f.eks. enten »2,4-xylenol« eller »xylenol, blanding af isomere«.

For kul- og olieafledte stoffer kan det gruppenavn, stoffet er anført under i bind 3 benyttes i stedet for stofnavnet i bind 2, såfremt EF-nummeret (EINECS/ELINCS-nummer) anføres. For mineraluld og keramiske fibre er der tilføjet yderligere oplysninger i kantede parenteser for at lette identificering af stofferne. Disse yderligere oplysninger skal ikke medtages på etiketten.

  1. Klassificering af kemiske produkter

I 1. kolonne er der for en række stoffer under stofnavnet angivet koncentrationsintervaller. For hvert af disse intervaller er der i 2. kolonne angivet en klassificering. Disse intervaller og klassificeringer skal bruges, når et kemisk produkt, der indeholder det pågældende stof, skal klassificeres for sundhedsfare i henhold til beregningsreglerne i bilag 1, afsnit 3.3. i klassificeringsbekendtgørelsen. Intervallerne træder i stedet for de generelle koncentrationsgrænser, der er angivet i klassificeringsbekendtgørelsen.

Hvis produktet er en vandig opløsning eller i øvrigt kun indeholder dette ene farlige stof, kan klassificeringen af produktet aflæses direkte i listen.

Hvis produktet også indeholder andre farlige stoffer, skal der også tages hensyn til disse ved beregningen af klassificeringen. For produkter, der indeholder mere end et stof, der skal klassificeres for akut dødelige virkninger, undtagen R65, (dvs. R20, R21, R22, R23, R24, R25, R26, R27 eller R28), skal koncentrationerne af stofferne adderes efter reglerne i bilag 1, afsnit 3.3.1.2. i klassificeringsbekendtgørelsen. Vedrørende klassificering af produkter som sundhedsskadelige med R65 se bilag 1, afsnit 3.2.1.3 i klassificeringsbekendtgørelsen.

For produkter, der indeholder mere end et stof, der skal klassificeres for ætsende eller lokalirriterende virkninger (R34, R35, R36, R37, R38 eller R41), skal koncentrationerne af stofferne adderes efter reglerne i bilag 1, afsnit 3.3.4.2. i klassificeringsbekendtgørelsen.

I disse tilfælde skal stoffernes koncentrationer indsættes i de relevante additionsformler i klassificeringsbekendtgørelsen sammen med stoffernes nedre koncentrationsgrænser for klassificering i de pågældende fareklasser eller med de pågældende R-sætninger. For stoffer, hvor der er fastsat individuelle koncentrationsgrænser i listen, kan den grænse, der skal bruges i en bestemt additionsformel aflæses i kolonne 1 som den nedre grænse i det interval, hvor stoffet skal have den pågældende klassificering.

For enkelte stoffer, hvor brugen af koncentrationsgrænserne og den tilsvarende klassificering kan give anledning til tvivl, er der i marginen ud for det relevante koncentrationsinterval sat følgende signaturer:

+NOTER+++

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000