Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser

Ansøgere, der søger om optagelse til det almene gymnasium, det 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen (hf) og de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som opfylder de i §§ 2 eller 3 anførte betingelser, optages i den søgte uddannelse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan, jf. bekendtgørelse. nr. 501 af 6. juni 2000, har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Det er en betingelse for optagelse efter stk. 1, at ansøgeren rettidigt søger om optagelse ved anvendelse af det i § 16 nævnte skema.

Ansøgere, der i tilknytning til uddannelsesplanen er indstillet til optagelsesprøve til det almene gymnasium, det 2-årige hf-forløb, hhx og htx, tilbydes en optagelsesprøve, medmindre den ansøgte skole på grundlag af ansøgerens standpunktskarakterer og resultater ved de afsluttende prøver m.v. vurderer, at ansøgeren kan optages uden optagelsesprøve.

Optagelse i det almene gymnasium og i de erhvervsgymnasiale uddannelser til hhx og htx efter § 1 er betinget af, at

1. ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og har udarbejdet en uddannelsesplan, jf. § 1, stk. 1,

1. ansøgeren har modtaget undervisning i fransk eller tysk på 7.-9. klassetrin (tilbudsfag) eller undervisning i fransk eller tysk på 8.-9. klassetrin (prøveforberedende valgfag) i folkeskolen eller modtaget anden undervisning, der står mål hermed i disse fag,

1. ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve (skriftlig og mundtlig del) i dansk og i matematik, og

a) for ansøgere, der søger optagelse ved det almene gymnasiums sproglige linie eller hhx, har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve (skriftlig og mundtlig del) i engelsk og i tysk eller fransk, og

b) for ansøgere, der søger optagelse ved det almene gymnasiums matematiske linie eller htx, har aflagt folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve i fysik/kemi.

Optagelse i et 2-årigt hf-forløb efter § 1 er betinget af, at

1. ansøgeren har afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, herunder har udarbejdet en uddannelsesplan, jf. § 1, og

1. ansøgeren har aflagt folkeskolens 10. klasse-prøve (skriftlig og mundtlig del) i dansk og i to af fagene matematik, engelsk og fransk eller tysk.

Ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, og som søger optagelse i det almene gymnasium, det 2-årige hf-forløb, hhx eller htx, optages uanset betingelserne i §§ 2 og 3.

Ansøgere, der er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på gymnasialt niveau, optages på samme vilkår som øvrige ansøgere.

Ansøgere til det almene gymnasium, der ikke optages efter § 1, stk. 1, eller § 4, stk. 1, men som opfylder de faglige betingelser i § 2 eller har kvalifikationer svarende hertil, kan optages på grundlag af skolens vurdering af ansøgerens eventuelle standpunktskarakterer, prøveresultater fra forudgående undervisning, udtalelser om ansøgerens kvalifikationer og eventuelt en samtale samt en eventuel optagelsesprøve, jf. § 1, stk. 3, og § 8.

Ansøgere til hhx og htx, der ikke optages efter § 1, stk. 1, eller § 4, stk. 1, kan optages på grundlag af skolens vurdering af ansøgerens eventuelle standpunktskarakterer, prøveresultater fra forudgående undervisning, udtalelser om ansøgerens kvalifikationer og eventuelt en samtale samt en eventuel optagelsesprøve, jf. § 1, stk. 3, og § 8.

Ansøgere til det 2-årige hf-forløb, der ikke optages efter § 1, stk. 1, eller § 4, stk. 1, kan optages på grundlag af en optagelsessamtale, eventuelle standpunktskarakterer, prøveresultater fra forudgående undervisning, udtalelser om ansøgerens kvalifikationer samt en eventuel optagelsesprøve, jf. § 1, stk. 3, og § 8.

Ansøgere efter §§ 5-7, der rettidigt søger om optagelse, men som ikke optages umiddelbart efter skolens vurdering, tilbydes en optagelsesprøve, der indgår i grundlaget for afgørelsen om optagelse.

Skolens/kursets vurdering af den enkelte ansøgers kvalifikationer, jf. §§ 5-7, og resultatet af optagelsesprøven, jf. § 8 og § 1, stk. 3, gælder samme år for alle øvrige skoler/kurser med den pågældende uddannelse.

Ansøgere, der søger optagelse efter ansøgningsfristens udløb, kan optages efter skolens/kursets konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer, jf. §§ 5-7, eventuelt efter en optagelsesprøve, hvis der er ledige pladser.

Eleven/kursisten skal på forlangende fra pågældende skole/kursus ved begyndelsen af skoleåret kunne dokumentere, at vedkommende har aflagt de prøver, der kræves.

Skolen/kurset kan tillade, at en ansøger, der på grund af sygdom eller forhold, der kan sidestilles hermed, ikke eller kun delvis har gennemført de mundtlige prøver, jf. §§ 2 og 3, alligevel optages.

Afgørelse om optagelse efter §§ 5-8 meddeles skriftligt til ansøgeren eller, hvis denne er undergivet forældremyndighed, til forældremyndighedens indehaver.

Optagelse på et studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter undervisningspligtens ophør.

Kursusstedet afgør, ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger til et 2-årigt forløb på studenterkursus kan optages. Kursussstedet indkalder ansøgeren til en optagelsessamtale, hvis ansøgningen ikke umiddelbart giver grundlag for optagelse.

Kurset kan optage ansøgere, der kommer direkte fra folkeskolens 10. klasse eller tilsvarende undervisning, der kan sidestilles hermed, når følgende betingelser er opfyldt:

• Ansøgere, der søger optagelse på

1. sproglig linie skal have afsluttet 10. klasse-prøven (mundtlig og skriftlig del) i dansk, engelsk og tysk eller fransk og ansøgere, der søger optagelse på

1. matematisk linie skal have afsluttet 10. klasse-prøven (mundtlig og skriftlig del) i dansk og matematik og have aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi.

Ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning optages tidligst et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Fristen gælder dog ikke for ansøgere, der er optaget til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller indgangsåret hertil.

Skolen/kurset afgør, ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger til studieforberedende enkeltfagsundervisning kan optages.Kursusstedet indkalder ansøgeren til en optagelsessamtale, hvis ansøgningen ikke umiddelbart giver grundlag for optagelse.

Optagelse i det almene gymnasium, 2-årigt hf-forløb, de erhvervsgymnasiale uddannelser, på studenterkursus og ved studieforberedende enkeltfagsundervisning kan normalt kun ske ved undervisningens begyndelse. Skolen/kurset kan dog i særlige tilfælde optage elever/kursister senere i forløbet på grundlag af skolens/kursets konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer, eventuelt efter en optagelsesprøve.

Ved ansøgning om optagelse i de gymnasiale uddannelser, jf. dog § 17, stk. 1, og § 18, anvendes et skema, der er fælles for ungdomsuddannelserne og udarbejdet af Undervisningsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 355 af 16. maj 2000 om vejledning og tilmelding til ungdomsuddannelserne for elever i folkeskolen m.v. Tilmelding ved dette skema er samtidig en ansøgning om optagelse.

Ansøgning om optagelse på studenterkursus og til studieforberedende enkeltfagsundervisning sker ved henvendelse til den uddannelsesinstitution, hvor ansøgeren ønsker at følge undervisningen.

Ansøgningsfristen fastsættes lokalt, dog tidligst den 5. august, og ansøgere, der tilmelder sig efter udløbet af fristen, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne, optages i det omfang, der er plads på oprettede hold, jf. dog § 15.

For optagelse til den 1-årige uddannelse til højere handelseksamen gælder den procedure og de frister, der er fastsat for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser.

Ansøgerne til det almene gymnasium, det 2-årige hf-forløb og de erhvervsgymnasiale uddannelser optages på den skole/det kursus, de har søgt som deres primære ønske. Hvis der er flere primære ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, end en skole kan optage, optages overskydende primære ansøgere i overensstemmelse med deres andet eller tredie ønske i størst mulig udstrækning. Hvis ikke alle ansøgere kan optages i overensstemmelse med deres ønsker, tages tillige hensyn til afstand og transportmulighed mellem ansøgernes bopæl og skolerne/kurserne.

I hver amtskommune nedsættes et fordelingsudvalg for henholdsvis gymnasieskolerne og hf-kurserne, jf. bilag 2, der foretager fordelingen af de optagne ansøgere mellem alle offentlige og private gymnasieskoler henholdsvis offentlige og private hf-kurser i amtskommunen.

Er antallet af ansøgere, som opfylder betingelserne for optagelse til et offentligt studenterkursus større end kursets kapacitet, sender kurset ansøgningsskemaerne til den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende. Amtskommunen henviser herefter ansøgeren til et andet offentligt eller godkendt privat studenterkursus. Ved henvisning til et godkendt privat studenterkursus betaler amtskommunen undervisningsafgiften for den pågældende ansøger, hvis denne optages på kursus. Ved henvisningen skal det endvidere tilstræbes, at afstanden mellem ansøgerens bopæl, eventuelt arbejdssted, og kursus sammenholdt med transportmulighederne bliver rimelig.

Amtsrådene drager omsorg for, at der orienteres om de amtskommunale gymnasiale ungdomsuddannelsestilbud i amtskommunen samt om hvilke amtskommunale institutioner, der i det kommende undervisningsår tilbyder studieforberedende enkeltfagsundervisning i amtskommunen, herunder om optagelsesbetingelserne, udbud af fag på de enkelte uddannelser og institutioner, og om reglerne for befordringsgodtgørelse, gebyr, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler.

Orienteringen finder sted i form af orienteringsmøder og skriftligt materiale, der udsendes til skoler og kurser, biblioteker og arbejdsformidlinger.

Amtsrådene koordinerer orienteringsmøderne dels inden for amtskommunen dels med orienteringsmøder ved tilgrænsede amtskommuners uddannelsesinstitutioner.

For så vidt angår det storkøbenhavnske område påhviler det Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab at give denne orientering.

En erhvervsskole optager en ansøger efter den indledende del, jf. § 6 i loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis ansøgeren har gennemført en erhvervsuddannelses grundforløb og har bestået følgende fag på C-niveau:

Ansøgere, der ikke optages efter stk. 1, kan optages efter den indledende del, når eleven har gennemført en uddannelse, der står mål med en erhvervsuddannelses grundforløb og i øvrigt har et fagligt grundlag, der efter skolens vurdering kan erstatte kravene i stk. 1. Skolen kan eventuelt træffe afgørelsen om optagelse på grundlag af en optagelsesprøve, stillet af skolen.

Skolen fastsætter en ansøgningsfrist for elever, der søger optagelse efter den indledende del.

1. Hhx: Dansk, engelsk og erhvervsøkonomi.

1. Htx: Dansk, matematik og fysik.

Bestemmelserne i §§ 1- 18 finder tilsvarende anvendelse ved optagelse af elever og kursister ved private gymnasieskoler og kurser.

For ansøgere som optages i en almen gymnasial uddannelse på en skole eller et kursus i en amtskommune, hvor den pågældende ikke er hjemmehørende, kan amtskommunen kræve betaling fra den amtskommune, hvor ansøgeren er hjemmehørende.

Betalingen sker årligt på grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september.

En elev/kursist er hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret, og i den amtskommune, hvor vedkommendes folkeregisterkommune ligger.

For de kursister, der optages på et godkendt privat studenterkursus efter § 21, betaler amtskommunen undervisningsafgiften. Er der ikke aftalt andet, påhviler betalingen den amtskommune, hvor kursisten er hjemmehørende. Betalingen sker på grundlag af kursistoplysninger pr. 5. september.

Bestemmelserne om amtsrådet i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse i Københavns og Frederiksberg kommuner.

For Sorø Akademis Skole træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted.

Klage over retlige afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af ansøgeren eller, hvis denne er undergivet forældremyndighed af forældremyndighedens indehaver, indbringes for Undervisningsministeriet inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

Fordelingsudvalgets afgørelser i henhold til bilag 2 om ansøgernes fordeling på de enkelte skoler og kurser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser, som amtsrådet træffer i medfør af § 25, stk 1, kan ikke indbringes for Undervisningsministeriet.

Klagen indgives skriftligt til skolen/kurset. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen/kurset, og klageren fastholder klagen, videresender skolen/kurset klagen til ministeriet ledsaget af skolens/kursets begrundede udtalelse. Før sagen videresendes, skal skolen/kurset give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere skolens/kursets udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til ministeriet.

Bekendtgørelsen træder i kraft den1. september 2000og har virkning fra 1. januar 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 11 af 9. januar 1997 om optagelse i gymnasiet, på studenterkursus, på kursus til højere forberedelseseksamen og til studieforberedende enkeltfagsundervisning og kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni 1997 om de erhvervsgymnasiale uddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 75 af 3. februar 1999.

Undervisningsministeriet, den 8. august 2000, den 8. august 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Lise Bagge Rasmussen/

Bilag 1

Optagelsesbekendtgørelsen, august 2000

Om optagelsesprøven til de gymnasiale ungdomsuddannelser

1. Formålet med optagelsesprøven er at give ansøgeren lejlighed til at vise en sådan faglig viden og modenhed, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

2.1. Optagelsesprøven omfatter tre mundtlige delprøver. Ansøgere til det almene gymnasiums sproglige linie og hhx aflægger prøve i dansk, engelsk og fransk eller tysk. Ansøgere til hhx kan i stedet for prøve i fransk eller tysk vælge at aflægge prøve i matematik. Ansøgere til det almene gymnasiums matematiske linie og htx aflægger prøve i dansk, matematik samt fysik og kemi. Ansøgere til det 2-årige hf-forløb aflægger prøve i dansk og efter eget valg i 2 af fagene matematik, engelsk og fransk eller tysk.

2.2. To af skolens/kursets lærere i det pågældende fag medvirker ved hver delprøve. Prøverne er for hvert fags vedkommende af ca. 20 minutters varighed. Ved prøverne i dansk, engelsk, tysk og fransk gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Ved forberedelsen i fransk og tysk må der benyttes ordbøger.

1. Ansøgeren skal samtidig med indkaldelsen orienteres om prøven med kopi af dette bilag.

1. I dansk prøves ansøgeren i en kortere ulæst tekst af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Samtalen tager sigte på at afdække ansøgerens evne til en nuanceret og opmærksom læsning af den forelagte tekst samt evne til dokumentation, dvs. at udpege karakteristiske steder i teksten, som underbygger ansøgerens indtryk. Ikke blot tekstens indhold, men også dens form vil indgå i samtalen. I prøven indgår også spørgsmål om grundlæggende grammatiske begreber samt oplæsning af et mindre tekststykke. Det er en del af prøven at vurdere ansøgerens evne til mundtlig fremstilling.

1. I engelsk prøves i en ulæst tekst på 1/1 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ansøgeren refererer først tekststykket på engelsk, hvorefter der føres en samtale på engelsk med udgangspunkt i teksten. Samtalens formål er at vurdere ansøgerens evne til at tale og forstå engelsk, og som led i denne vurdering stilles spørgsmål til detaljer i teksten for at prøve ansøgerens sproglige færdigheder. I vurderingen indgår ansøgerens evne til at formulere sig nogenlunde ubesværet med en rimelig iagttagelse af sprogets grammatiske regler.

1. I tysk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på tysk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (f. eks. udsagnsordets bøjning i person og tal og de vigtigste led i sætningen). Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at eleven i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at eleven viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på tysk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.