Bekendtgørelse om uddannelser mv. ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Uddannelsen ved Kunstakademiets Billedkunstskoler er af maximalt 6 års varighed og består af:

De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

1. En grunduddannelse på 2 år, som er fælles for alle studerende.

1. En normaluddannelse på op til 4 år inden for malerkunst, billedhuggerkunst, grafisk kunst, mediekunst og andre nyere kunstneriske udtryksformer.

1. En specialuddannelse på 2 år inden for kunstteori og -formidling.

Afgørelse om optagelse på uddannelsen træffes af Billedkunstskolerne efter en konkret kunstnerisk vurdering af ansøgernes selvstændige arbejder.

Vurderingen foretages af etoptagelsesudvalg, som består af rektor eller dennes stedfortræder, lederen af grunduddannelsen, lederne af normaluddannelsen, 2 lærerrepræsentanter, minimum 2 studenterrepræsentanter og minimum 1 ekstern censor.

Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra Billedkunstskolerne. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på Billedkunstskolerne i undervisningsåret.

Billedkunstskolerne kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af skolen selv.

Billedkunstskolerne fastsætter nærmere regler om optagelsesproceduren til uddannelsen.

Reglerne skal omfatte:

1. adgangsgrundlag,

1. fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

1. bedømmelse og

1. dispensations- og klageadgang.

På grunduddannelsen skal den studerende opnå en grundlæggende beherskelse af de kunstneriske virkemidler inden for malerkunst, billedhuggerkunst, grafisk kunst, mediekunst og andre nyere kunstneriske udtryksformer samt grundlæggende kundskaber i de tekniske og teoretiske discipliner.

På normaluddannelsen skal den studerende udbygge de opnåede færdigheder på grunduddannelsen og udvikle sine kunstneriske evner gennem studier inden for malerkunst, billedhuggerkunst, grafisk kunst, mediekunst og andre nyere kunstneriske udtryksformer.

Nærmere regler om valg af studieretning fastsættes i studieordningen.

På specialuddannelsen skal den studerende mundtligt, skriftligt og i plastisk form behandle emner på et højt vidensmæssigt og analytisk niveau og videreudvikle sine evner til refleksion og dokumentation inden for det billedkunstneriske område.

Specialuddannelsen afsluttes med en hovedopgave, som er et selvstændigt, analytisk og/eller teoretisk videnskabeligt studium af en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag.

Emnet for hovedopgaven skal godkendes af Billedkunstskolerne. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Grunduddannelsen og normaluddannelsen afsluttes med en skriftlig evaluering af den enkelte studerende.

Evalueringen ved afslutningen af grunduddannelsen foretages på baggrund af en samtale mellem den studerende og rektor eller lederen af grunduddannelsen, minimum en underviser på grunduddannelsen udpeget af rektor samt en professor fra normaluddannelsen udpeget af rektor.

Evalueringen skal indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb på normaluddannelsen.

Evalueringen ved afslutningen af normaluddannelsen foretages af den pågældende skoles professor, en lektor eller anden professor på billedkunstskolerne samt en ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra Billedkunstskolerne.

Evalueringen skal indeholde en vurdering af den studerendes:

1. kunstneriske og faglige udvikling

1. deltagelse i undervisning, projekter mv., og

1. faglige kompetencer og vidensniveau.

Ved bedømmelsen af specialuddannelsens skriftlige hovedopgave gives karakter efter 13-skalaen efter Undervisningsministeriets bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

De studerende skal opnå karakteren 6 for at bestå.

Hovedopgaven bedømmes af eksaminator og en eller flere eksterne censorer, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra Billedkunstskolerne. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på Billedkunstskolerne i undervisningsåret.

Billedkunstskolerne fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1. mål for og indhold af fagene på de enkelte uddannelser,

1. omfang af fag, projekter, opgaver mv. og deres placering i uddannelsesforløbet,

1. undervisningsformer,

1. beskrivelse af samarbejdet mellem skolerne,

1. evalueringernes antal, form og placering i uddannelsen,

1. deltagelse i undervisningen, herunder eventuelt mødepligt,

1. regler om valg af studieretning og

1. regler om udarbejdelsen af hovedopgaven på specialuddannelsen

Billedkunstskolerne kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen selv. Dispensationen forelægges skolerådet til godkendelse.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.

Studerende kan få orlov efter regler, der fastsættes af Billedkunstskolerne.

Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår, jf. dog stk. 3.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller FN-tjeneste.

Billedkunstskolerne kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Billedkunstskolerne kan udbyde efteruddannelseskurser til imødekommelse af faglige behov inden for billedkunstnernes beskæftigelsesområder.

Billedkunstskolerne udsteder bevis for gennemført uddannelse.

Billedkunstskolerne kan beslutte, at gennemførte uddannelseselementer inden for et fag/fagområde fra andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer inden for et fag/fagområde ved Billedkunstskolerne.

Afgørelse træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over Billedkunstskolernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til Billedkunstskolerne. Billedkunstskolerne fastsætter nærmere regler for behandlingen af klager.

Billedkunstskolernes afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet.

Fristen for indgivelse af klager i henhold til stk. 1 og stk. 2 er på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klager over bedømmelsen af specialuddannelsens skriftlige hovedopgave behandles efter reglerne i bilag 1.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Kulturministeriets reglement af 19. oktober 1971 for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler ophæves.

Kulturministeriet, den 16. juni 2000, den 16. juni 2000

/Elsebeth Gerner Nielsen Kirsten Hermansen/

Bilag 1

Behandling af klager over bedømmelsen af specialuddannelsens skriftlige hovedopgave

Ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler behandles klager over bedømmelsen af specialuddannelsens hovedopgave efter følgende regler:

1. Klagen kan vedrøre bedømmelsen af hovedopgaven.

1. En klage indgives til Billedkunstskolerne senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Billedkunstskolerne kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Billedkunstskolerne forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere.

1. Bedømmerne kan

a) foretage en ny bedømmelse

b) afvise klagen.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

1. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i bedømmelsen, skal der gennemføres en ny eksamination for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der kan udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen.

1. Senest 2 uger efter bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelse meddelt Billedkunstskolerne, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen på 2 uger, skal Billedkunstskolerne hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

1. Klagen kan ikke resultere i en lavere karakter end den oprindeligt givne.

Anke

1. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klageren indgiver anken til Billedkunstskolerne. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Billedkunstskolerne kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det.

1. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, som er beskikket af Kulturministeriet, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne. Billedkunstskolerne udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse.

1. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

1. Ankenævnet kan

a) forhøje karakteren,

b) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere,

c) afvise anken.

Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf. Ankenævnet udpeger nye bedømmere. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor.