Bekendtgørelse om elafregningspriser for decentrale elproducenter
BEK nr 786 af 21/08/2000
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på naturgasfyrede decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg samt elproduktionsanlæg, der anvender affald, biogas, halm, træ og andre fornyelige brændsler. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på vandkraftanlæg og solcelleanlæg med installeret kapacitet over 6 kW pr. husstand.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på vindkraftanlæg, solcelleanlæg med installeret kapacitet indtil 6 kW pr. husstand samt elproduktionsanlæg, der anvender olie, kul, orimulsion med videre.
§ 2
Elektricitet fra de i § 1 nævnte anlæg aftages af net- og systemansvarlige virksomheder til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger med videre og langsigtede anlægsomkostninger. Betalingen fastsættes som de langsigtede marginalomkostninger ved at producere elektricitet på et naturgasfyret combined cycle referenceværk inklusive sparet netudbygning og sparet nettab ved decentral placering. Beregningsmetoden fremgår af bilag 1, og beregningsparametrene fremgår af bilag 2.
Hvis kun en del af elektriciteten produceres på brændslerne omtalt i § 1, stk. 1, afregnes denne del efter stk. 1, jf. dog stk. 3.
Olie og lignende, der udelukkende anvendes som opstarts- og nødbrændsel, behandles afregningsmæssigt som hovedbrændslet.
Afregningsprisen efter stk. 1 kan udbetales som a conto betaling.
§ 3
De netvirksomheder, der aftager elektriciteten, jf. § 2, kan opkræve en betaling for administration og måling af den decentrale elproduktion. Betalingen må ikke overstige de faktiske omkostninger.
§ 4
Decentrale elproducenter er forpligtet til at give net- og systemansvarlige virksomheder alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for beregning af afregningsprisen efter § 2 samt beregning af betalingen efter § 3.
§ 5
Elproducenter, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden afregnes i henhold til en eksisterende aftale, kan kræve fortsat at blive afregnet efter denne. Såfremt en af parterne finder, at aftalen er urimelig, kan denne dog indbringes for Energitilsynet, jf. § 8.
§ 6
Inden for de i bilag 1 nævnte rammer og med rimeligt varsel kan den systemansvarlige virksomhed foretage en tidsmæssig ændring af de i bilaget nævnte spids- og højlastperioder for en eller flere elproducenter inden for tidsrummet 5:00-22:00, hvis dette er nødvendigt af hensyn til elsystemets overordnede drift.
§ 7
Den systemansvarlige virksomhed kan stille objektive og ikke diskriminerende tekniske krav til den decentrale elproducent begrundet i hensyn til elsystemets overordnede drift og sikkerhed.
I den udstrækning de tekniske krav, jf. stk. 1, medfører et økonomisk tab for den decentrale elproducent som følge af, at producenten ikke har frihed til at udnytte elafregningen i højlast og spidslast optimalt, kompenserer den systemansvarlige virksomhed producenten herfor.
§ 8
Afregningsprisen efter § 2 og § 5 samt øvrige vilkår efter §§ 3, 6 og 7 kan af parterne indbringes for Energitilsynet.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 21. august 2000, den 21. august 2000
/Svend Auken Knud Pedersen/
Beregning af omkostning ved elproduktion på referenceværk og sparede netomkostninger.
Bilag 1
Der fastlægges tre tarifperioder: lavlast, højlast og spidslast med forskellig afregningspris i hver periode. Spids- og højlasttimerne skal placeres inden for perioden 05:00-22:00. Lavlasttimerne fastlægges til alle øvrige timer.
Referenceværkets årlige benyttelsestid T fastsættes til 5300 timer, svarende til elforbrugets benyttelsestid. Antallet af drifttimer pr. år for referenceværket i de tre perioder kaldes Tl, Th og Ts (timer).
Forholdet mellem 1273 og det samlede antal spidslasttimer i et kalenderår kaldes Ks.
Forholdet mellem 2492 og det samlede antal højlasttimer i et kalenderår kaldes Kh.
Referenceværkets specifikke anlægsomkostning kaldes A (kr/kW).
Referenceværkets faste driftsomkostninger kaldes Df (kr/kW/år).
Referenceværkets variable driftsomkostninger kaldes Dv (kr/kWh).
Referenceværkets års-elvirkningsgrad målt i forhold til nedre brændværdi kaldes h (%).
Den økonomiske levetid for investeringer i referenceværk og net kaldes L (år).
Sparede netinvesteringer kaldes N (kr/kW) på det pågældende spændingsniveau. Der betales for sparede netinvesteringer på alle de niveauer, der ligger over tilslutningspunktet med undtagelse af 400 kV nettet. Jf. bilag 2, tabel C.
Rentefoden kaldes r (%).
Kapitaliseringsfaktoren k = r/(1-(1+r)-L) (%).
Anlægsomkostningerne, de faste driftsomkostninger og sparede netinvesteringer fordeles på tarifperioder med fordelingsnøglen: al, ah og as (%).
Nettab i de tre perioder på det pågældende spændingsniveau kaldes tl, th, ts (%). Der betales for sparet nettab på alle de niveauer, der ligger over tilslutningspunktet. Jf. bilag 2, tabel B.
Referenceværkets naturgaspris målt i forhold til nedre brændværdi kaldes B (kr/kWh). Denne deles op i en kulprisreguleret del, B1, og en nettoprisindeksreguleret del, B2.
Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på kraftværksniveau fastsættes til: Vi=B/h +Dv+Ki.(k.A+Df). ai/Ti.
Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 150/60 kV transformer niveau fastsættes til: Vi =Vi/(1-ti)+Ki. k.N.ai /Ti, hvor ti er nettabet på 400/150 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 150 kV niveau.
Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 60/10 kV transformer niveau fastsættes til: Vi =Vi /(1-ti)+K i.k.N. ai/Ti, hvor ti er nettabet på 60 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 60 kV niveau.
Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 10/0,4 kV transformer niveau fastsættes til: Vi =Vi /(1-ti)+K i.k.N .ai/Ti, hvor ti er nettabet på 10 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 10 kV niveau.
Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 0,4 kV niveau ved forbrugsstedet fastsættes til: Vi /(1-ti)+Ki.k .N.ai/T i, hvor ti er nettabet på 0,4 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 0,4 kV niveau.
I denne bekendtgørelse sidestilles spændingsniveauet 150 kV med 132 kV og 60 kV med 50 kV.
Fastlæggelse af beregningsparametre
Bilag 2
De i bilag 1 indgående parametre fastsættes således:
Tabel A. Nettoprisindeks henviser til Danmarks Statistik. Reguleringsprisniveau: februar 2000. Basisimportprisen (CIF) for kul sættes til 9,6 kr/GJ.
Tabel B. Marginale nettab afhængigt af tarifperiode og tilslutningsniveau.
Tabel C. Sparede netinvesteringer pr. kW decentral eleffekt.
Parameter
Værdi
Enhed
Regulering
Reguleres ikke
25
år
Reguleres ikke
4993
kr/kW
Nettoprisindeks
al
Reguleres ikke
ah
50
Reguleres ikke
as
50
Reguleres ikke
Dv
0,014
kr/kWh
Nettoprisindeks
Df
75
kr/kW/år
Nettoprisindeks
58
Reguleres ikke
ti
fastlægges i tabel B
Reguleres ikke
fastlægges i tabel C
kr/kW
Nettoprisindeks
B=B1+B2
0,0891
kr/kWh
Se nedenfor
B1
0,0464
kr/kWh
CIF-kulpris
B2
0,0427
kr/kWh
Nettoprisindeks
Tl
2475
timer/år
Reguleres ikke
Th
1728
timer/år
Reguleres ikke
Ts
1097
timer/år
Reguleres ikke
Marginale nettab (ti)
Lavlast
Højlast
Spidslast
150+400 kV
2,8%
4,2%
4,7%
60 kV
2,1%
3,2%
3,6%
10 kV
1,4%
2,7%
3,5%
0,4 kV
2,8%
5,1%
6,8%
Sparet netudbygning (N)
kr/kW
150 kV
1577
60 kV
526
10 kV
297
0,4 kV
297
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000