Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Engelsk Teknisk Kommunikation (MTC)

Formålet med uddannelsen er på videnskabeligt grundlag at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i skriftlig formidling på engelsk af tekniske budskaber for derved at kvalificere dem til at varetage udførelsen af komplicerede tekniske dokumentationsopgaver på engelsk.

Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at

1. kommunikere effektivt om tekniske spørgsmål på engelsk,

1. beskrive og kritisk vurdere egen og andres produktion af engelsksproget teknisk dokumentation,

1. analysere eventuelle konfliktområder i engelsksproget teknisk dokumentation og

1. anvise hensigtsmæssige løsninger på kommunikative problemer i forhold til den engelske tekniske dokumentation.

Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på op til et år, jf. lov om åben uddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Den, der har gennemført uddannelsen til Master i Engelsk Teknisk Kommunikation, har ret til at betegne sig MTC. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Technical Communication in English.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser:

Institutionen kan efter regler i studieordningen godkende, at andre lange eller mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser eller diplomuddannelser inden for områder, der er relevante for masteruddannelsen, giver adgang til uddannelsen.

Ansøgere til uddannelsen skal ud over at opfylde adgangskravene efter stk. 1 eller stk. 2 have mindst 2 års erhvervserfaring inden for skriftlig teknisk kommunikation på engelsk.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 eller stk. 2, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

1. Den erhvervssproglige bacheloruddannelse.

1. En naturvidenskabelig bacheloruddannelse.

1. En diplom- eller civilingeniøruddannelse.

1. Diplomuddannelsen i dansk teknisk kommunikation.

1. Korrespondentuddannelsen i to sprog inkl. BA-supplering.

1. Cand.ling.merc.-uddannelsen.

1. Translatøruddannelsen.

For hvert semester er fastsat et bestemt tema. Undervisningen består af en kombination af kernekurser, redskabskurser, forelæsninger og workshops i relation til det enkelte tema. Det enkelte semester afsluttes med en hjemmeopgave eller projektrapport. Undervisningen afholdes fortrinsvis på engelsk; prøverne aflægges på engelsk. Kurserne gennemføres som fjernundervisning.

Uddannelsen omfatter følgende faglige hovedområder:

I undervisningen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

1. Kommunikation, herunder organisationsteori, diskurs- og genreanalyse samt interaktion mellem menneske og computer, svarende til mindst 10 ECTS-point.

1. Sprogteori, herunder tekstanalyse samt sprogrevision, svarende til mindst 10 ECTS-point.

1. Teknisk og juridisk kendskab, herunder visuel afbildning, tegningslæsning samt relevante aspekter inden for erhvervsjura, svarende til mindst 10 ECTS-point.

Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Projektet skal mindst have et omfang svarende til 15 ECTS-point.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. Institutioner, der, jf. § 2, stk. 2, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

1. Præsentation af fag- og emneområder i uddannelsen.

1. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag- og emneområder i uddannelsen. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.

1. Undervisnings- og studieformer.

1. Antallet af prøver og disses placering i studieforløbet.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heraf sendes til orientering til censorerne, Undervisningsministeriet og institutioner, der, jf. § 2, stk. 2, udbyder uddannelse, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. § 7, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 2.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Ved godkendelse efter stk. 1 og 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelser af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 3, stk. 3, § 5, stk. 4, og § 11, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Undervisningsministeriet, den 21. august 2000, den 21. august 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Jacob Hess/