Bekendtgørelse om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik

Formålet med uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik er at give den studerende med erhvervserfaring som lærer i de gymnasiale uddannelser en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for pædagogik, vejledning og ledelse i relation til de gymnasiale uddannelser. Uddannelsen skal påvidenskabeligt grundlag give den studerende kompetence til at vurdere og udvikle de problemstillinger, der knytter sig til læringsstrategier, praksisformer, kompetencemål og ledelse.

Uddannelsens fagudbud omfatter en fællesdel på 2 moduler svarende til 18 ECTS-point med efterfølgende grenvalg i henholdsvis Gymnasiepædagogik/Ledelse, Gymnasiepædagogik/Studievejledning, Gymnasiepædagogik/Almenpædagogik, Gymnasiepædagogik/Fagpædagogik eller Gymnasiepædagogik/IT-pædagogik. Grendelen omfatter hver 3 moduler med et omfang svarende til i alt 27 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.

Formålet med uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik med grenvalg i Gymnasiepædagogik/Ledelse er at sætte de studerende i stand til

1. at varetage administrative opgaver,

1. at varetage ledelsesopgaver, der følger med ansvaret for skolens undervisning og eksamen, og

1. at udvikle og vedligeholde en skolekultur på en forskningsmæssig basis, der med inddragelse af lærere og elever sikrer en fortsat faglig og pædagogisk udvikling.

Formålet med uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik med grenvalg i Gymnasiepædagogik/Studievejledning er at sætte de studerende i stand til

1. at vurdere studievejledningens rolle, funktion og handlemuligheder i forhold til et differentieret uddannelsesbillede,

1. at vurdere og anvende de forskellige vejledningsstrategier i forhold til forskellige vejledningssituationer og

1. at udvikle studievejledningens mange arbejdsområder på en forskningsmæssig basis.

Formålet med uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik med grenvalg i Gymnasiepædagogik/Almenpædagogik er at sætte de studerende i stand til

1. at formulere problemstillinger og løsninger på det almentpædagogiske område,

1. at implementere pædagogisk udviklingsarbejde på en forskningsmæssig basis og

1. at forestå tilrettelæggelse af lærerkandidaters pædagogiske uddannelse.

Formålet med uddannelsen Master i Gymnasiepædagogik med grenvalg i Gymnasiepædagogik/ Fagpædagogik er at sætte de studerende i stand til

1. at formulere problemstillinger og løsninger på det fagligt-pædagogiske område,

1. at implementere fagligtpædagogisk udviklingsarbejde på en forskningsmæssig basis og

1. at forestå tilrettelæggelsen af lærerkandidaters fagligt-pædagogiske uddannelse.

Formålet med uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik med grenvalg i Gymnasiepædagogik/IT-pædagogik er at sætte de studerende i stand til at

1. at vurdere de didaktiske og pædagogiske handlemuligheder, IT-mediet giver fag, lærere og elever,

1. at vurdere forskellige former for software og hardware ud fra en forskningsbaseret viden og

1. at forestå IT-baseret udviklingsarbejde på skolerne.

Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes af Syddansk Universitet.

Undervisningsministeriet kan godkende at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på op til 1 år, jf. lov om åben uddannelse.

Uddannelsen afsluttes senest 6 år efter studiestart.

Den, der har gennemført uddannelsen til Master i Gymnasiepædagogik, har ret til at betegne sig MIG med angivelse af grenbetegnelse efter nærmere bestemmelse i studieordningen. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Upper Secondary Education.

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har bestået en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau. Ansøgeren skal have mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse og have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

Institutionen kan i forbindelse med optagelse, jf. stk. 2 fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.

Uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, seminarer og tværgående cases med henblik på at integrere teorier og metoder fra fagområderne og forankre dem i praksis.

Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag der udbydes inden for uddannelsen.

Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et afgangsprojekt inden for den valgte gren med et omfang svarende til 15 ECTS-point. Afgangsprojektet skal dokumentere den studerendes evne til selvstændigt at arbejde med en afgrænset problemstilling inden for den pågældende gren på baggrund af videnskabelige teorier og metoder.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Omfanget af fag og øvrige studieelementer opgjort i ECTS-point, jf. § 6.

1. Hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder omfanget af skriftlige arbejder.

1. Regler om prøveformer.

1. Antallet af prøver og disses placering i uddannelsesforløbet.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Regler om afgangsprojekt, jf. § 12.

Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heraf sendes til orientering til censorer, Undervisningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 10, stk. 2, og § 15, stk. 1.

Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen vedlagt udtalelsen med klagerens eventuelle kommentar til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 2000.

Undervisningsministeriet, den 21. august 2000, den 21. august 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Niels Due Abrahamsen/