Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Computer-Mediated Communication (MCC) ved Roskilde Universitetscenter
BEK nr 792 af 21/08/2000
§ 1
Formålet med uddannelsen til Master i Computer-Mediated Communication (MCC-uddannelsen) er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i kommunikation ved anvendelse af computerteknologi. Uddannelsen kvalificerer til løsning af krævende analyse- og formidlingsmæssige opgaver, der involverer ny informations- og kommunikationsteknologi.
Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte deltagerne i stand til at
- forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling og vurdering af computermedierede kommunikationssystemer og deres anvendelser,
- analysere og evaluere computermediesystemer og deres anvendelser,
- planlægge, designe og udvikle computermedieprodukter ud fra æstetiske, funktionelle og formidlingsmæssige synspunkter og
- forstå og udnytte computermedieprodukter til formidling i en given social og kulturel sammenhæng og inden for forskellige genrer.
§ 2
Uddannelsen er en erhvervsrettet, videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse ved Roskilde Universitetscenter.
Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen eller en del heraf udbydes af eller henlægges til andre institutioner.
Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år.
Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år, jf. § 2, stk. 5, i lov om åben uddannelse.
Uddannelsen skal være afsluttet inden 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.
§ 3
Den, der har gennemført MCC-uddannelsen, har ret til at betegne sig MCC (Master i Computer-Mediated Communication).
§ 4
Følgende uddannelser giver adgang til MCC-uddannelsen:
Institutionen kan efter regler i studieordningen godkende, at andre lange eller mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser eller diplomuddannelser inden for områder, der er relevante for MCC-uddannelsen, giver adgang til uddannelsen.
Ansøgere til MCC-uddannelsen skal ud over at opfylde adgangskravene efter stk. 1 eller stk. 2 have mindst 3 års relevant erhvervserfaring - ansøgere med en kandidatuddannelse dog mindst 2 år - efter gennemført adgangsgivende uddannelse og skal besidde sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et engelsksproget undervisningsforløb. Institutionen kan i studieordningen fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver.
Institutionen kan give adgang til MCC-uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 eller stk. 2, hvis ansøgeren skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om mindst 3 års, respektive mindst 2 års, relevant erhvervserfaring, jf. stk. 3, kan dog ikke fraviges.
- Bacheloruddannelsen i journalistik ved Syddansk Universitet.
- Et-fags bacheloruddannelsen i kommunikation eller journalistik ved Roskilde Universitetscenter.
- Journalistuddannelsen og diplomuddannelsen i journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole.
§ 5
Institutionen fastsætter antallet af personer, der kan optages på uddannelsen.
§ 6
MCC-uddannelsen omfatter 2 moduler af hver 1 års varighed på deltid og tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, seminarer og workshops.
§ 7
MCC-uddannelsens fagkreds omfatter kernefagene kommunikation, datalogi, journalistik samt interaktions- og navigationsdesign. Uddannelsen omfatter yderligere obligatoriske kurser og seminarer, herunder i kommunikationsteori og mediesociologi, design af brugergrænseflader, faglig formidling i computermedier, projektstyring i computermedieproduktion samt valgfrie fag.
§ 8
Som afslutning på MCC-uddannelsen udarbejdes et afgangsprojekt, der skal ligge inden for uddannelsens formål, jf. § 1. Afgangsprojektet skal have et omfang svarende til mindst 12 ECTS-point.
§ 9
I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
§ 10
Institutionen fastsætter i en studieordning indhold og omfang angivet i ECTS-point af de kernefag og andre uddannelseselementer, herunder obligatoriske kurser og valgfrie fag, der indgår i MCC-uddannelsen.
§ 11
For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
§ 12
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 8 i universitetsloven.
Studieordningen skal indeholde:
Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
- Adgangskrav, jf. § 4, stk. 2.
- Mål for samt indhold og rækkefølge af de enkelte kernefag og øvrige uddannelsesele- menter opgjort i ECTS-point.
- Angivelse af, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.
- Beskrivelse af undervisningsformer, jf. § 6.
- Regler om afgangsprojektet, jf. § 8.
- Regler om eksamen, herunder prøvers placering i uddannelsesforløbet og eventuelle muligheder for valg af prøveformer.
- Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.
- Merit.
Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.
Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til censorerne, andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 2, og Undervisningsministeriet.
§ 13
Beståede uddannelseselementer ved en institution, som udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 2.
Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.
Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
§ 14
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 6, § 4, stk. 4, og § 13, stk. 2.
§ 15
Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 16
Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.
Undervisningsministeriet, den 21. august 2000, den 21. august 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Jens Bang Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000