Bekendtgørelse om betaling for administration af og klageadgang i lov om CO2-kvoter for elproduktion
BEK nr 810 af 28/08/2000
§ 1
Elproducenter, der tildeles CO2-udledningstilladelse efter lovens § 3, skal betale 0,079 kr. pr ton udledningstilladelse til dækning af Energistyrelsens omkostninger til administration af lovens § 3 og § 5, overdragelser efter § 6 og opgørelser efter § 9.
For året 2000 betaler elproducenterne halvdelen af det beløb, som er angivet i stk. 1. Ved beregning af beløbets størrelse for år 2000 for den enkelte elproducent anvendes de for 2001 udmeldte CO2-udledningstilladelser.
§ 2
Energistyrelsen opkræver det i § 1 nævnte beløb hos de enkelte elproducenter kvartalsvist bagud. Der betales ikke moms af beløbet.
Beløbet indbetales senest 30 dage efter opkrævningens udsendelse.
Betales skyldigt beløb ikke rettidigt, skal der betales rente heraf i medfør af renteloven.
§ 3
Afgørelser truffet i henhold til lovens §§ 3, 5, 9 og 13 kan påklages til Energiklagenævnet.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. september 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 28. august 2000, den 28. august 2000
/Svend Auken Knud Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000