Bekendtgørelse om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse
BEK nr 900 af 26/09/2000
§ 1
Brobygningsforløb til ungdomsuddannelse er sammensatte vejlednings- og undervisningsforløb i en overgangsperiode mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Brobygningsforløb kan tilbydes unge, der har afsluttet grundskolens 9. klasse, eller som på anden måde har opfyldt undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, indtil udgangen af den måned, hvori de fylder 19 år.
Brobygningsforløb skal vare mellem 8 og 40 uger og sammensættes af fra 2 til 4 elementer fra forskellige skoleformer m.fl. Hvert element varer fra 4 til 36 uger, som kan gennemføres sammenhængende eller integreret med andre brobygningselementer. For introduktionskurser gælder dog særlige regler, jf. § 3, stk. 2.
Undervisningen og aktiviteterne i et brobygningsforløb skal tilrettelægges således, at brobygningsforløbet udgør et heltidsforløb.
§ 2
Et element i et brobygningsforløb kan være:
Det enkelte element skal gennemføres på den samme skole. Elementer på 10 uger eller derover kan dog gennemføres på flere skoler, hvis disse sædvanligvis samarbejder om grundforløb, jf. stk. 1, nr. 2. De elementer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4 og nr. 6-9, kan tilrettelægges særligt under hensyn til, at de indgår i brobygningsforløb.
Som led i brobygning kan de skoler, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-7, tilbyde de unge, herunder de unge tosprogede, særlig læse- , stave- og skriveundervisning inden for det pågældende elements indhold. Endvidere kan sådan undervisning finde sted i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
- Dele af 10. klasse.
- Dele af et grundforløb i en erhvervsfaglig fællesindgang, jf. lov om erhvervsuddannelser.
- Dele af indgangsåret til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
- Modul 1 A i landbrugets grunduddannelse.
- Særligt tilrettelagte introduktionskurser til en af følgende uddannelser, jf. § 3:
a) Hhx.
b) Htx.
c) Studentereksamen.
d) Hf.
e) Erhvervsuddannelserne, jf. også § 3, stk. 3 og 4.
f) Grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
g) Landbrugets grunduddannelse.
- Et eller flere enkeltfag i de i nr. 5 nævnte ungdomsuddannelser.
- Kurser og andre forløb på kommunale ungdomsskoler.
- Ophold på produktionsskole.
§ 3
Et særligt tilrettelagt introduktionskursus, jf. § 2, stk.1, nr. 5, er et kursus, der er tilrettelagt særligt med henblik på at give eleven mulighed for at afprøve, hvad det indebærer at følge en bestemt ungdomsuddannelse eller et bestemt uddannelsesområde. Kurset skal give eleven indsigt i den pågældende ungdomsuddannelses indhold og mål samt indsigt i de metoder, der anvendes, og de krav, der stilles i uddannelsen. Introduktionskurser skal kombineres med personlig vejledning af pågældende uddannelsesinstitutions normale vejledningssystem. Vejledningen skal bl.a. styrke elevens mulighed for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Varigheden af introduktionskurserne fastsættes af skolen. Varigheden skal dog mindst være 4 uger, der gennemføres som et sammenhængende forløb, og højst 10 uger. Den del af kurset, der måtte overstige 4 uger, kan opdeles i kortere perioder.
Et introduktionskursus til erhvervsuddannelser kan rette sig mod en enkelt erhvervsuddannelse eller mod flere erhvervsuddannelser.
Den enkelte skole kan ikke oprette forskellige introduktionskurser til erhvervsuddannelser, der er grupperet i samme uddannelsesfamilie inden for en fællesindgang.
§ 4
Følgende skoler kan inden for deres undervisnings- og uddannelsesområde udbyde elementer af brobygningsforløb, jf. § 2:
Såfremt tilrettelæggelsen sker i samarbejde med en eller flere af de i stk.1, nr. 5-7, nævnte skoler, kan elementer af brobygningsforløb endvidere gennemføres på:
Et eller flere elementer af brobygningsforløbet skal foregå på en af de ungdomsuddannelsesinstitutioner, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-7.
- Folkeskoler.
- Frie grundskoler, der modtager statstilskud.
- Efterskoler, der modtager statstilskud.
- Kommunale ungdomsskoler.
- Offentlige og private gymnasier, hf-kurser og studenterkurser.
- Erhvervsskoler.
- Social- og sundhedsskoler.
- Husholdnings - eller håndarbejdsskoler, der modtager statstilskud.
- Produktionsskoler.
- Voksenuddannelsescentre for så vidt angår hf-enkeltfag.
§ 5
Udgifterne til brobygningsforløb finansieres efter reglerne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse og skoleform. For introduktionskurser på erhvervsskoler, på statslige og private gymnasier og på private hf-kurser fastsættes de statslige tilskud på den årlige finanslov som en takst pr. årselev.
Såfremt skolen modtager statstilskud for en elev til et af de elementer i brobygningsforløb, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, 4, 5, 6 og 8, beregnes statstilskuddet i forhold til det pågældende elements varighed.
Kommuner og amtskommuner betaler bidrag for undervisning på frie grundskoler, efterskoler, private gymnasier og hf-kurser m.fl. efter de sædvanlige regler om bidragspligten til staten.
§ 6
Efter lovens § 12, stk. 2, har en elev ret til at få statens uddannelsesstøtte efter de almindelige retningslinier herom til gennemførelse af et brobygningsforløb, hvis eleven ikke har ret til støtte efter de regler, der gælder for det element elevens brobygningsforløb udgår fra.
§ 7
Den, der er ansvarlig for udarbejdelsen af vejledningsplanen, jf. § 8, kan undtagelsesvis, når det findes særligt begrundet i elevens uddannelsesmæssige forhold, tillade, at en elev optages i et brobygningsforløb, selv om eleven er fyldt 19 år, men ikke 20 år, eller tillade en kortere forlængelse af det samlede brobygningsforløb med indtil 12 uger. Tilladelsen gives i samråd med den eller de skoler, hvor eleven gennemfører brobygningselementer som følge af tilladelsen.
§ 8
For den unge, der ønsker at gennemføre et brobygningsforløb, udarbejdes en vejledningsplan. Vejledningsplanen udarbejdes i overensstemmelse med § 6 i lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.
§ 9
Den skole, hvor eleven har gennemført et element i et brobygningsforløb, udsteder et bevis til eleven med kopi til den myndighed, der har ansvaret for vejledningsplanen. Beviset skal indeholde oplysning om det eller de på skolen gennemførte forløb og varigheden heraf samt gennemførte prøver.
§ 10
For klager over skolens undervisning, vejledning og afgørelser gælder de regler, der er fastsat for den pågældende skole- eller undervisningsform.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2000 med gyldighed for brobygningsforløb, der er påbegyndt den 1. august 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.
§ 2, stk.1, nr. 2, § 2, stk. 2, 2. pkt., § 3, stk. 3 og 4 træder i kraft 1. januar 2001.
Bekendtgørelse nr. 891 af 22. november 1995 om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse ophæves, jf. dog stk. 4.
§ 2, stk.1, nr. 2, § 2, stk. 2, 2. pkt., § 3, stk. 3 og 4 i den i stk. 3 nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse indtil d. 1. januar 2001.
Undervisningsministeriet, den 26. september 2000, den 26. september 2000
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Thomas Roed Jakobsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000