Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere
BEK nr 903 af 28/09/2000
§ 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på søfarende og erhvervsfiskere, der er omfattet af sømandslovens § 1 og § 2, og som gør tjeneste om bord på handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover eller på fiskeskibe.
Reglerne finder tilsvarende anvendelse på skibsførere på de i stk. 1 nævnte skibe.
§ 2
Søfarende og fiskere, der tiltræder eller gør tjeneste i skib, skal være i besiddelse af bevis for at have gennemgået lægeundersøgelse for søfarende og fiskere (sundhedsbevis), der er gyldigt til vedkommende arbejde i skibet, jf. §§ 6, 7 og 8.
§ 3
I bilag 1 findes en oversigt over sygdomme, lidelser, defekter mv., der har betydning for vurderingen af den søfarendes eller fiskerens egnethed til arbejde i skib, medens bilag 2 angiver de begrænsninger i fartsområde, der normalt anvendes.
§ 4
Lægen foretager ved undersøgelsen et skøn over, hvorvidt den søfarendes eller fiskerens fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den pågældende er egnet til arbejde i skib, jf. bilag 1. Hvis det i bilaget udtrykkeligt er anført, hvad følgen af sygdommen er, skal lægen følge denne.
Findes nogen ved lægeundersøgelsen at lide af en eller flere af de i bilag 1 anførte sygdomme, skønner lægen, om den pågældende kan anses som egnet eller uegnet til vedkommende arbejde, eller om egnetheden skal begrænses i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/eller fartsområde, jf. bilag 1.
§ 5
Lægeundersøgelser efter § 4 må i Danmark kun foretages af søfartslæger, der er udpeget af Søfartsstyrelsen efter § 10.
§ 6
Den, der første gang tiltræder tjeneste i skib, skal ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger, jf. bilag 1, kolonne A.
§ 7
Søfarende og fiskere under 18 år skal med højst 1 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger til vedkommende arbejde om bord i skib, jf. bilag 1, kolonne A.
§ 8
Søfarende og fiskere, der er 18 år eller derover, skal med højst 2 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger til vedkommende arbejde om bord, jf. bilag 1, kolonne B.
§ 9
Søfartsstyrelsen kan kræve, at en søfarende eller en fisker, der har gyldigt sundhedsbevis, skal gennemgå ny lægeundersøgelse hos en af Søfartsstyrelsen anvist læge, når det på grundlag af foreliggende helbredsoplysninger må anses for tvivlsomt, om den søfarende eller fiskeren fortsat er egnet til vedkommende arbejde om bord i skib. Den anviste læge skal være søfartslæge eller speciallæge.
Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere træffer på baggrund af den i stk. 1 nævnte undersøgelse afgørelse om den søfarende eller fiskeren er egnet til vedkommende arbejde i skib.
Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne kræver det, beslutte, at den søfarende eller fiskeren ikke må tiltræde tjeneste i skib, når der kræves ny lægeundersøgelse efter stk. 1.
Gør den søfarende eller fiskeren tjeneste i skib på det tidspunkt, hvor der kræves lægeundersøgelse efter stk. 1, kan Søfartsstyrelsen kræve den søfarende eller fiskeren afmønstret eller betinge fortsat arbejde om bord af, at undersøgelsen gennemføres inden for en fastsat frist. Kræver Søfartsstyrelsen den pågældende afmønstret, betaler styrelsen udgifterne til fri rejse med underhold til hjemstedet.
Den søfarende eller fiskeren må ikke anvendes til arbejde om bord efter den i stk. 4 meddelte frist, med mindre det ved lægeundersøgelsen er godtgjort, at den pågældende fortsat er egnet til vedkommende arbejde.
§ 10
Søfartslæger skal have særligt kendskab til søfartsmedicin og udpeges af Søfartsstyrelsen i samråd med Sundhedsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen kan udpege søfartslæger i udlandet.
§ 11
Sundhedsbeviset udstedes eller påtegnes af søfartslægen på grundlag af lægeundersøgelsen og kan indeholde begrænsninger i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/ eller fartsområde, jf. § 4.
Har lægeundersøgelsen fundet sted i udlandet, og er lægeundersøgelsen ikke foretaget af en af Søfartsstyrelsen udpeget søfartslæge, udsteder eller påtegner skibsføreren sundhedsbeviset i overensstemmelse med lægeattesten og indsender snarest den originale attest til Søfartsstyrelsen, jf. § 18. Er den søfarende eller fiskeren tidligere erklæret uegnet til arbejde i skib, meddeler Søfartsstyrelsen dette til skibsføreren, som uanset resultatet i den senest foreliggende lægeattest, skal afmønstre den søfarende eller fiskeren i første havn, skibet anløber, og hvorfra hjemrejse bekvemt kan finde sted.
§ 12
En søfarende eller en fisker, der tiltræder tjeneste i skib, skal overgive sit sundhedsbevis til skibsføreren, der holder det i forvaring, så længe den søfarende eller fiskeren gør tjeneste om bord.
Personer, på hvilket denne bekendtgørelse finder anvendelse, skal indsende deres sundhedsbeviser, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.
Skibsføreren skal indsende sundhedsbeviser, der er taget i forvaring efter stk.1, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.
§ 13
Erhvervsministeriet nedsætter et Helbredsnævn for Søfarende og Fiskere, der træffer den endelige administrative afgørelse i sager, der af den søfarende, fiskeren, rederiet eller Søfartsstyrelsen indbringes for nævnet i henhold til § 14, stk. 1. Nævnet træffer endvidere afgørelser i sager, hvor Søfartsstyrelsen har krævet særlig lægeundersøgelse efter § 9, stk. 1.
Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer, samt 3 medlemmer, af hvilke en skal være søkyndig, en fiskerikyndig og en læge med indgående kendskab til søfartsmedicinske forhold.
Erhvervsministeriet udpeger formanden og de sø- og fiskerikyndige medlemmer, medens det lægelige medlem og dennes stedfortræder udpeges af Erhvervsministeriet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Ministeriet udpeger endvidere stedfortrædere for nævnets sø- og fiskerikyndige medlemmer.
Helbredsnævnets forretningsorden fastsættes af Erhvervsministeriet.
Søfartsstyrelsen udsteder eller påtegner sundhedsbevis i overenstemmelse med Helbredsnævnets afgørelse.
§ 14
Inden 4 uger kan den søfarende, fiskeren, rederiet eller Søfartsstyrelsen indbringe resultatet af en lægeundersøgelse efter § 4 for Helbredsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse, jf. dog stk. 4. Vedrører lægeundersøgelsen en søfarende, deltager det søkyndige medlem i behandlingen, medens det fiskerikyndige medlem deltager, hvis undersøgelsen vedrører en fisker.
Klagen indsendes gennem Søfartsstyrelsen til Helbredsnævnet. Søfartsstyrelsen indhenter nødvendige lægelige oplysninger til brug for behandlingen i nævnet.
Helbredsnævnet kan se bort fra klagefristen, når der er særlig grund dertil.
Søfartslægens afgørelse om syns- og høreevnens betydning for arbejde i skib, jf. bilag 1, V, nr. 1, 4 og 7, kan af den søfarende, fiskeren eller rederiet indbringes for Søfartsstyrelsen, der har den endelige administrative afgørelse. Klagefristen er 4 uger, men Søfartsstyrelsen kan se bort fra fristen, når der er særlig grund dertil.
§ 15
Lægeundersøgelser skal så vidt muligt finde sted i Danmark.
§ 16
Lægeundersøgelser, der foretages efter reglerne i denne bekendtgørelse eller efter regler fastsat i henhold til bekendtgørelsen, betales af Søfartsstyrelsen i det omfang, den pågældende ikke efter anden lovgivning eller administrative bestemmelser har ret til vederlagsfrie undersøgelser af den her omhandlede art.
Foretages undersøgelsen i Danmark, vil vedkommende søfartslæge, når lægeattesten i udfyldt stand indsendes til Søfartsstyrelsen, få et af Søfartsstyrelsen efter forhandlinger med Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg fastsat honorar for den foretagne undersøgelse og attestudstedelse.
Foretages undersøgelsen i udlandet afholdes udgifterne forskudsvis af skibets rederi, der, når den originale lægeattest og kvitteret lægeregning foreligger i Søfartsstyrelsen, vil få udlægget refunderet. Det er en forudsætning for at få refusion, at lægehonoraret er rimeligt.
§ 17
Søfarende og fiskere, som benytter briller eller kontaktlinser for at opfylde synskravene, skal bruge korrektionsglas under arbejdet og pålægges til enhver tid at være i besiddelse af et ekstra sæt briller, som giver optimal korrektion.
§ 18
Søfartsstyrelsen fastsætter sundhedsbevisets form og indhold samt den lægeattest, der skal anvendes.
§ 19
Det påhviler skibsføreren at påse, at bestemmelserne i § 2, § 9, stk. 5, § 11, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 3 overholdes.
§ 20
Såfremt en frist efter § 7 og § 8 for foretagelse af en undersøgelse udløber under en rejse, bevarer den i sundhedsbeviset givne påtegning sin gyldighed indtil første anløb af en havn, hvor undersøgelse kan finde sted uden unødigt ophold.
§ 21
Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i §§1 - 12 og 15 - 20, når særlige forhold gør sig gældende.
§ 22
§§ 3-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17 og § 18 finder anvendelse for personer, der afkræves gyldigt sundhedsbevis i forbindelse med:
For personer omfattet af stk. 1 udsteder eller påtegner Søfartsstyrelsen sundhedsbeviset, når lægeundersøgelse efter § 4 har fundet sted i udlandet, jf. dog § 11, stk. 2, 1. punktum.
- Erhvervelse eller fornyelse af sønæringsbevis efter reglerne i lov om skibes besætning.
- Optagelse som studerende på en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse, der udføres efter reglerne i lov om søfartsuddannelse.
- Gennemførelse af uddannelse til røgdykker som led i en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse.
§ 23
Skibsføreren eller den der er trådt i hans sted straffes med bøde, hvis han
- anvender nogen til arbejde i strid med § 2, eller
- tilsidesætter sine pligter efter § 9, stk. 5, § 11, stk. 2 eller § 12.
§ 24
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2000. Erhvervsfiskere må uden at være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis gøre tjeneste på fiskeskib med en længde på 15 meter eller derover til den 1. november 2001 og på fiskeskibe under 15 meter til den 1. november 2002.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 204 af 30. marts 1999 om lægeundersøgelse af søfarende.
De efter de hidtidige bestemmelser udpegede søfartslæger bevarer deres tilladelse til at foretage lægeundersøgelser og udstede sundhedsbeviser for søfarende og fiskere.
Sundhedsbeviser, der er udstedt efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bevarer deres gyldighed med de i beviset anførte vilkår.
Søfartsstyrelsen, den 28. september 2000, den 28. september 2000
/Niels J. Bagge Frantz Miller/
Oversigt over sygdomme, defekter mv., der normalt vil medføre kassation i form af absolut eller betinget (delvist) udmønstringsforbud
Bilag 1
Indledning
Helbredsundersøgelsernes formål er at sikre den enkelte søfarende og fiskers helbred samt skibets sikkerhed. Ved vurdering af søfarende og fiskeres egnethed til at sejle til søs skal følgende derfor altid indgå i overvejelserne:
- Medfører sygdommen eller tilstanden en forøget risiko for akutte komplikationer, som ikke kan behandles af lægmand i et skib og dermed udgøre en væsentlig risiko for vedkommende selv?
- Vil akut opstået sygdom hos en søfarende eller en fisker udgøre en risiko for skibets sikkerhed eller sætte andre besætningsmedlemmer i en unødig vanskelig situation?
- Medfører sygdommen eller tilstanden, at den søfarende eller fiskeren vil have vanskeligt ved at klare en nødsituation om bord?
I vurderingen af førstegangsudmønstrende bør der lægges væsentlig vægt på, om sygdommen eller tilstanden på sigt vil kunne forventes at blive til hinder for arbejde i handels- og fiskeskibe.
Ved betinget udmønstringsforbud kan mønstringstilladelse gives med begrænsning i henseender til a) tid, b) arbejdsområde og/eller c) fartsområde herunder bestemt sejlrute efter individuel vurdering.
- Synsstyrken er angivet efter Snellen decimal notation og måles på 6 meter. Spørgsmål om en søfarendes syns- og høreevne kan indbringes for Søfartsstyrelsen, der træffer afgørelse i sagen, eventuelt efter at en fornyet undersøgelse ved Sundhedsstyrelsens foranstaltning har fundet sted.
- En eventuel mindre synsstyrke på det ene øje kan opvejes af en mindst 0,2 større styrke på det andet øje.
- Farvesans undersøges efter Ishiharas "Test for Colourblindness Complete Edition". Én fejllæsning er tilladt. Farvesans undersøges altid hos førstegangsudmønstrende og elever . Farvesansen undersøges kun hos andre søfarende i de tilfælde, hvor der ikke foreligger dokumentation herfor fra en tidligere lægeundersøgelse.
Kolonne A Førstegangsudmønstrende, dvs. alle der står til søs for første gang, som ikke har arbejdet i skib inden for de seneste 5 år samt alle søfarende og fiskere under 18 år.
Kolonne B Erhvervssøfarende, dvs. søfarende og fiskere over 18 år, som har arbejdet i skib inden for de sidste 5 år og for hvem søfarts- eller fiskerierhvervet må betragtes som hovederhverv.
I.
SVULSTER af ondartet type, herunder lymfomer og leukæmier
Absolut kassation hvor sygdommen, dens følger og recidivrisiko indebærer nærliggende fare eller risiko for tjenesteudygtighed. Ellers evt. begrænsning i tid og fartsområde.
Absolut kassation hvor sygdommen, dens følger og recidivrisiko indebærer nærliggende fare eller risiko for tjenesteudygtighed. Ellers evt. begrænsning i tid og fartsområde.
II.
ENDOKRINE SYGDOMME
- Hyper- hypothyreoser,
- velkompenseret
Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- ikke kompenseret
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Diabetes mellitus,
- Insulinkrævende
Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssig tilsyn af speciallæge i endokrine sygdomme, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom og beherske blodsukkermåling. Begrænsninger: tid ikke længere end 1 år, og arbejdsområde - ikke i en af et skibs besætningsfastsættelse nævnt stilling eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan. Ikke i fiskeskibe.
Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssig tilsyn af speciallæge i endokrine sygdomme, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom og beherske blodsukkermåling. Begrænsninger: tid ikke længere end 1 år og eventuelt i arbejdsområde om bord.
- Tabletbehandlet
Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssig lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom. Begrænsninger: Tid - ikke længere end 1 år, og arbejdsområde - ikke i en af et skibs besætningsfastsættelse nævnt stilling eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan.
Velreguleret, ingen hypoglykæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger inden for de sidste 2 år. Behandlingen skal være under regelmæssig lægetilsyn, og den søfarende må have fornøden forståelse af egen sygdom. Begrænsninger: Tid ikke længere end 1 år og eventuelt i arbejdsområde om bord.
- Diætbehandlet
Tilstanden skal være stabil uden væsentlige symptomer. Behandlingen skal være under regelmæssig lægetilsyn. Evt. begrænsning i tid.
Tilstanden skal være stabil uden væsentlige symptomer. Behandlingen skal være under regelmæssig lægetilsyn. Evt. begrænsning i tid.
- Fedme i væsentlig grad,
- Body Mass Index (BMI) > 40 kg/m2 skal medføre en konkret vurdering
- Vurderes det, at fedtfordeling og muskelfylde anses for at være svært hæmmende for bevægeligheden
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
III.
PSYKISKE LIDELSER
- Psykotiske tilstande,
- Manifeste og tidligere med under 4 års symptomfrihed
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Tidligere med mindst 4 års symptomfrihed.
Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.
Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.
- Neurotiske tilstande medførende utilstrækkelig funktionsevne eller andre for den pågældende invaliderende symptomer,
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Tidligere, mindst 4 års symptomfrihed.
Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde.
Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde.
- Vidtgående psykiske handicap
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Narcomani,
- Aktuel
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Tidligere, med mindst 2 års lægeligt dokumenteret stoffrihed
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
- Hashmisbrug
- Aktuel og indtil 1 år efter ophør af hashmisbrug
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Medicinmisbrug,
- Aktuel og indtil 2 års total ophør med misbruget
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Alkoholafhængighed i en grad, der medfører ulemper, risiko eller uarbejdsdygtighed
Absolut kassation.
Absolut kassation.
IV.
NERVESYSTEMETS SYGDOMME
- Epilepsi,
- Med anfaldsfænomener inden for de sidste 2 år med eller uden behandling
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Med anfaldsfænomener inden for de sidste 10 år, dog ikke inden for de sidste 2 år med eller uden behandling
Absolut kassation for nævnt stilling i skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, som fører frem til en sådan stilling.
Absolut kassation for nævnt stilling i et skibs besætningsfastsættelse eller i en uddannelsesstilling, som fører frem til en sådan stilling.
- Uden anfaldsfænomener gennem mindst 10 år, heraf mindst 5 år uden medicinsk behandling
For nævnt stilling i skibs besætningsfastsættelse skal der foreligge erklæring fra speciallæge i neurologi om risikoen for anfaldsfænomener.
For nævnt stilling i skibs besætningsfastsættelse skal der foreligge erklæring fra speciallæge i neurologi om risikoen for anfaldsfænomener.
- Cerebrovaskulære sygdomme
Absolut kassation det første år efter sygdommens debut. Herefter individuel vurdering af recidivrisiko. Der må ikke være betydende følgetilstande og eventuel tilgrundliggende sygdom skal være behandlet. Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
Absolut kassation det første år efter sygdommens debut. Herefter individuel vurdering af recidivrisiko. Der må ikke være betydende følgetilstande og eventuel tilgrundliggende sygdom skal være behandlet. Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
V.
SANSEORGANERNES SYGDOMME
- Hørelsen
Alle tjenstgørende - Den undersøgte skal kunne høre sædvanlig talestemme på 4 meters afstand evt. ved anvendelse af høreapparat
I modsat fald: Absolut kassation.
I modsat fald: Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord.
Udkigstjeneste - Den undersøgte skal kunne forstå almindelig talestemme på 4 meters afstand, begge ører prøvet under ét uden anvendelse af høreapparat
I modsat fald: Ikke udkigstjeneste.
I modsat fald: Ikke udkigstjeneste.
- Menieres sygdom
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.
- Kronisk mellemøre betændelse
Begrænsning i tid og fartsområde.
Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Synet1) Alle tjenstgørende - Synsstyrken evt. med korrektion skal med samsyn være på mindst 0,3
I modsat fald: Absolut kassation.
I modsat fald: Absolut kassation, men med mulighed for dispensation efter ansøgning til Søfartsstyrelsen.
Maskintjeneste2) - Synsstyrken med korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,5 og synsfelttest for finger må ikke afsløre synsfeltsdefekter
I modsat fald: Ikke maskintjeneste.
I modsat fald: Ikke maskintjeneste, men med mulighed for dispensation efter ansøgning til Søfartsstyrelsen.
Udkigstjeneste2) - Synsstyrken uden korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,1, synsstyrken med korrektion skal på hvert øje være på mindst 0,5, synsfeltet skal være normalt og den undersøgte må ikke have bemærket vanskeligheder ved orientering i nedsat belysning
I modsat fald: Ikke udkigstjeneste.
I modsat fald: Ikke udkigstjeneste, men med mulighed for dispensation efter ansøgning til Søfartsstyrelsen.
- Alvorlige og evt. recidiverende sygdomme i ydre og indre øje (iridocyclit, glaucom m.m.)
Absolut kassation.
Begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.
- Dobbeltsyn, (diplopia)
Absolut kassation.
Begrænsning i tid og arbejdsområde om bord.
- Farvesans3) Farveblindhed
Ikke udkigstjeneste.
Ikke udkigstjeneste, men med mulighed for dispensation efter ansøgning til Søfartsstyrelsen.
VI.
HJERTE- OG KREDSLØBSSYG- DOMME
- Symptomgivende iskæmisk hjertesygdom, betydende hjertepumpesvigt
Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsomrde.
Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Hjerterytmeforstyrrelser med væsentlig risiko for akutte symptomer
Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
Absolut kassation såfremt behandling ikke kan normalisere tilstanden. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Hypertension, diastolisk blodtryk >110 mm Hg, systolisk blodtryk >180-200 mmHg
Absolut kassation indtil velreguleret. Evt. begrænsning i tid.
Absolut kassation indtil velreguleret. Evt. begrænsning i tid.
- AMI, bypass operation, PTCA, indsættelse af pacemaker
Absolut kassation de første 2 måneder efter AMI og/eller indgreb. Herefter nøje individuel vurdering af funktionsniveau og risiko for senkomplikationer. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
Absolut kassation de første 2 måneder efter AMI og/eller indgreb. Herefter nøje individuel vurdering af funktionsniveau og risiko for senkomplikationer. Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Sygdomme, der kræver antikoagulationsbehandling
Absolut kassation i en af et skibs besætningsfastsættelse nævnt stilling eller i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan. For andre absolut kassation i en periode efter påbegyndt behandling. Efter stabilisering i tilstanden begrænsninger i tid og arbejdsområde om bord samt fartsområde afhængig af årsag til behandling og prognose for sygdomsbehandling.
Absolut kassation i en periode efter påbegyndt behandling. Efter stabilisering i tilstanden begrænsninger i tid og arbejdsområde om bord samt fartsområde afhængig af årsag til behandlingen og prognosen for sygdomsbilledet.
VII.
ÅNDEDRÆTSORGANERS SYGDOMME
- Lungesygdomme med betydelig funktionsnedsættelse og/eller med alvorlig behandlingskrævende anfald (f.eks. astma) inden for de seneste 2 år
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Lungesygdomme i let grad
Begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.
Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.
VIII.
INFEKTIØSE OG SMITSOMME SYGDOMME
- Tuberkulose,
- i smitsomt stadium eller ved mistanke herom eller utilstrækkelig behandling
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- ikke smittefarligt stadium, men i behandling
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Infektiøse sygdomme i øvrigt i smittefarligt stadium
Absolut kassation.
Vurdering baseret på sygdomsmanifestation og smittestadium.
- HIV- positive med betydende følgesygdomme eller AIDS
Absolut kassation men med mulighed for fartsområdebegrænsningen kystfart efter individuel vurdering.
Absolut kassation men med mulighed for fartsområdebegrænsningen kystfart efter individuel vurdering.
IX.
FORDØJELSESORGANERS SYGDOMME
- Tand- og tandkødslidelser, hvis utilfredsstillende og ufuldstændigt behandlet
Begrænsning i fartsområde.
Begrænsning i fartsområde.
- Sår i mavesæk og tolvfingertarm
Begrænsning i tid og fartsområde.
Begrænsning i tid og fartsområde.
- Kroniske enteriter, og colitter i udtalt grad
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid og fartsområde.
- Hernier, hvor risiko for indeklemning foreligger
Begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.
Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.
- Galdesten, symptomgivende
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Pancreatitis, symptomgivende
Absolut kassation.
Absolut kassation.
X.
URIN OG KØNSORGANERS SYGDOMME
- Nyrestenstilfælde
- Akut symptomgivende
Absolut kassation.
Absolut kassation.
- Recidiverende med tilfælde inden for seneste 2 år
Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.
Begrænsning i fartsområde og evt. arbejdsområde om bord.
- Nephritter, nephroser, kroniske og subkroniske
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid og fartsområde afhængig af erklæring fra speciallæge i nephrologi.
XI.
HUDSYGDOMME
Betydende inflamative eller allergiske hudreaktioner
Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.
Evt. begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde.
XII.
MEDFØDTE SYGDOMME I KNOGLER, BEVÆGESYSTEM OG BINDEVÆV, ELLER SENFØLGER EFTER SKADER OG INFEKTIONER
- Medførende funktionsnedsættelser af betydning i arbejds- og ulykkessituationer
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
- Polyartritis, kronisk
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
- Arthroser, spondyloser i udtalt grad
Absolut kassation.
Evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
- Discusprolaps med alvorlige radikulære symptomer
Absolut kassation.
Absolut kassation.
XIII.
GRAVIDITET
Graviditet, ukompliceret
Til og med 6. måned begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde. Derefter absolut kassation.
Til og med 6. måned begrænsning i arbejdsområde om bord og fartsområde. Derefter absolut kassation.
XIV.
ANDRE SYGDOMME, SOM KAN HAVE BETYDNING FOR SØFARENDE OG FISKERE
Andre tilstande som kan udgøre en betydelig risiko for eget helbred eller hvor akut sygdom hos den søfarende eller fiskeren har betydning for skibets sikkerhed
Individuel vurdering af risiko. Kan medføre absolut kassation, evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
Individuel vurdering af risiko. Kan medføre absolut kassation, evt. begrænsning i tid, arbejdsområde om bord og fartsområde.
Oversigt over de normalt anvendte begrænsninger i fartsområde
Bilag 2
Kystfart:
Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen syd for 58 grader N. bredde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).
Nærfart:
Kystfart samt fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen nord for 58 grader N. bredde, fart på Færøerne samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000