TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed

BEK nr 913 af 03/10/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:

  1. Almen fritidsundervisning, som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål.
  1. Undervisning i enkelte fag som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10.- klasse- prøve.
  1. Specialundervisning for unge med fysiske eller psykiske handicap.
  1. Særligt tilrettelagt undervisning for udlændinge i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold.

§ 2

Undervisning efter § 1, nr. 2, skal være tilrettelagt så kravene i bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver m.v. er opfyldt.

§ 3

Særligt tilrettelagt undervisning efter § 1, nr. 4, tilbydes udlændinge, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal styrke deltagernes kompetence til at benytte samfundets almindelige undervisningstilbud.

Stk. 2

Hvis det ikke anses for muligt eller rimeligt at tilbyde denne undervisning i ungdomsskolen, kan kommunalbestyrelsen lade de pågældende deltage i den undervisning, der etableres i henhold til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

§ 4

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet ud over den i § 1 nævnte undervisning skal omfatte:

Stk. 2

Heltidsundervisning efter stk. 1, nr. 1, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v., jf. dog folkeskolelovens § 18, stk. 3.

Stk. 3

Heltidsundervisning efter stk. 1, nr. 2, skal opfylde kravene til den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse.

  1. Heltidsundervisning på folkeskolens 8. og 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 14, § 18, stk. 3 og § 33, stk. 3.
  1. Heltidsundervisning, der giver mulighed for at følge 10. klasse, og aflægge de tilhørende prøver, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, § 14 og § 18, stk. 3.
  1. Undervisning i færdselslære og knallertkørsel, med henblik på erhvervelse af knallertbevis, efter de gældende regler.
  1. Aktiviteter der i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i et samspil med f.eks. skole-, social-, beskæftigelses- og fritidsområderne.

§ 5

Kommunalbestyrelsen kan udover de i § 1 og § 4 nævnte tilbud beslutte, at ungdomsskoletilbuddet også skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen fastsætter de økonomiske vilkår for deltagelse i ungdoms-skolens klub- og fritidsvirksomhed, så de er i overensstemmelse med den tilsvarende virksomhed efter lov om støtte til folkeoplysning.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2000, og har virkning fra den 1. august 2000.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 73 af 13. februar 1996 om ungdomsskoler ophæves.


Undervisningsministeriet, den 3. oktober 2000, den 3. oktober 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Troels Robert Breindal/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000