Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Modern Economics (MME)

Formålet med uddannelsen til Master i Modern Economics (MME) er at indføre den studerende i de nyeste metoder inden for moderne økonomisk teori og dertil hørende hjælpediscipliner. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til anvende moderne økonomisk teori og vil være af særlig relevans i forbindelse med forsknings- og udredningsaktiviteter.

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte deltagerne i stand til at arbejde med økonomisk teori og dennes anvendelser på et niveau, der går længere end kandidatuddannelsen i økonomi. For at nå dette indføres deltagerne i metoder til litteratur- og datasøgning, i brug af statistiske og økonometriske metoder, i nyere økonomisk teori og i formidling af økonomiske emner og resultater.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse ved Københavns Universitet.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1,0 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år.

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år, jf. § 2, stk. 5, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i Modern Economics (MME).

Uddannelsen er tilrettelagt for studerende, der har bestået en kandidatuddannelse i økonomi eller har opnået tilsvarende kvalifikationer. Ansøgeren skal have opnået mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaringens længde kan dog ikke fraviges.

Institutionen fastsætter hvert år forud for ansøgningsfristen antallet af deltagere, der kan optages på uddannelsen.

MME-uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, projektarbejde, seminarer og workshops.

MME-uddannelsens fagkreds omfatter økonomisk teori, anvendelse af økonomisk teori, statistik, IT-baserede statistiske analyser og beregninger, emner inden for tilgrænsende samfundsvidenskab og formidling af økonomiske emner og resultater.

Omfanget af de enkelte dele, der indgår i uddannelsen, er:

1. Indledende vejledning af de studerende med et tilhørende brush-up forløb (5 ECTS-point).

1. Udarbejdelse af en indledende opgave (5 ECTS-point).

1. Videregående kurser fra kandidat- eller ph.d.-uddannelsen i økonomi (30 ECTS-point).

Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et afgangsprojekt (20 ECTS-point).

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspil med forskellige kulturformer.

Institutionen fastsætter i en studieordning indhold og omfang, angivet i ECTS-point, af de fag og andre uddannelseselementer, der indgår i MME-uddannelsen.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 8 i universitetsloven.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heri, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Omfang og rækkefølge af fag og øvrige studieelementer opgjort i ECTS-point.

1. Angivelse af, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der er valgfrie.

1. Beskrivelse af undervisningsformer, jf. § 9.

1. Eventuelle tidsfrister for gennemførelsen af uddannelsen.

1. Prøveformer og eventuelle muligheder for valg af prøveformer.

1. Antallet af prøver og disses placering i uddannelsesforløbet.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Afgangsprojektet.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Meritoverførsel.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2001.

Undervisningsministeriet, den 20. oktober 2000, den 20. oktober 2000

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Inga Roepstorff/