TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter

BEK nr 960 af 25/10/2000

DanmarkBekendtgørelse2000

§ 1

Indekskontrakter på opsparingsbasis har i tiden 1. april 1957 til og med 24. november 1971 kunnet oprettes i danske banker og sparekasser og i overformynderiet, i det følgende sammenfattende benævnt »pengeinstitutter«.

Stk. 2

En person kan være interessent i indtil i alt 6 indekskontrakter, idet både kontrakter oprettet på opsparingsbasis og kontrakter oprettet på forsikringsbasis medregnes.

§ 2

Indekskontrakter er oprettet ved en indeksaftale mellem interessenten og pengeinstituttet. En indeksaftale kan omfatte enten én indekskontrakt eller flere i samme kalenderår oprettede indekskontrakter, for så vidt disse har samme aftalte udbetalingsperiode, jf. stk. 3.

Stk. 2

Indeksaftalen skal have en af Finansministeriet godkendt form.

Stk. 3

Aftalen skal omfatte dels en indbetalingsperiode, der løber fra oprettelsesåret til udgangen af det kalenderår, i hvilket interessenten fylder 66 år, dels en aftalt udbetalingsperiode på 10-15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år.

Stk. 4

Aftaler om oprettelse af indekskontrakter er stempelfri.

§ 3

En i et pengeinstitut oprettet indekskontrakt kan ved overenskomst mellem parterne overflyttes til et andet pengeinstitut omfattet af Lov om banker og sparekasser m.v. Indekskontrakter, der omfattes af samme indeksaftale, skal overflyttes samtidigt.

Stk. 2

Et pengeinstitut kan ikke nægte overflytning af indekskontrakter uden påvisning af en særlig interesse ud over den almindelige forretningsmæssige i at bevare indestående så længe som muligt.

Stk. 3

Der gives ved overflytning indeksaftalen påtegning herom, og aftaledokumentet oversendes fra det afgivende til det modtagende pengeinstitut. Samtidig med overflytning af det på indekskontoen indestående beløb giver det afgivende pengeinstitut alle nødvendige administrative oplysninger til det modtagende pengeinstitut.

§ 4

Indekskontrakter, der er oprettet i samme kalenderår, skal alle have samme årlige grundbeløb for udbetalingerne.

§ 5

Grundrenten, der skal anvendes som beregningsgrundlag for ind- og udbetalinger under indekskontrakter, er for kontrakter oprettet i perioden indtil 31. december 1965 3 1/2 pct., og for kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 til 24. november 1971 4 1/4 pct. Den på tidspunktet for en indekskontrakts oprettelse gældende grundrente skal benyttes som grundrente i forbindelse med denne indekskontrakt i hele kontraktens løbetid, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2

De interessenter, der inden den 1. november 1974 har truffet aftale efter de tidligere gældende regler om, at egenudbetalingerne beregnes på basis af en forhøjet fast grundrente på 6 pct. p.a., kan fortsat fastholde denne.

Stk. 3

Efter aftale mellem interessenten og pengeinstituttet truffet før udbetalingernes påbegyndelse kan egenudbetalingerne beregnes på basis af en variabel grundrente, der skal være ens for alle de af aftalen omfattede indekskontrakter. Rentens højde fastsættes af Finansstyrelsen hvert år i begyndelsen af oktober med virkning for det følgende kalenderår. Ved fastsættelse af den variable grundrente tages den typiske forrentning af indekskonti som udgangspunkt, idet det tilsigtes at undgå en væsentlig forlængelse eller forkortelse af udbetalingsperioden i forhold til det aftalte.

Stk. 4

Hvis interessenten på et senere tidspunkt ønsker, at egenudbetalingerne skal beregnes på basis af den variable grundrente, kan der træffes aftale med pengeinstituttet herom. Denne aftale skal også indeholde bestemmelse om, hvorvidt beregningskapitalen fortsat skal benyttes til beregning af egenudbetalingerne, eller saldoen ved overgang til beregning med den variable grundrente skal benyttes.

§ 6

For hver indekskontrakt er størrelsen af en årlig grundindbetaling fastsat i hele kroner. Den årlige grundindbetaling er beregnet som det beløb, der ved indbetaling den 31. december hvert år i indbetalingsperioden for vedkommende indekskontrakt ville berettige til udbetaling af kontraktens grundbeløb den 31. december hvert år derefter i et antal år svarende til den aftalte udbetalingsperiode, når forrentningen i såvel indbetalings- som udbetalingsperioden baseres på kontraktens grundrente.

Stk. 2

Den første årlige indbetaling skulle ske i det kalenderår, hvori kontrakten blev oprettet, og sidste indbetaling skal ske i det kalenderår, hvori interessenten fylder 66 år. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan efter lovens § 3 a dog vælge, at udbetalingerne skal begynde fra det fyldte 65. år, og at indbetalingerne på indekskontrakten dermed ligeledes skal ophøre fra det samme tidspunkt. Indbetalingerne kan helt eller delvis foretages af interessentens arbejdsgiver efter overenskomst mellem interessenten og arbejdsgiveren.

Stk. 3

Den årlige indbetaling erlægges med et beløb svarende til grundindbetalingen gange forholdet mellem den for indbetalingsåret gældende pristalsregulerede ydelse, jf. § 18, og det for vedkommende indekskontrakt fastsatte grundbeløb.

Stk. 4

Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, som pengeinstitutterne efter § 11, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.

Stk. 5

Den i et kalenderår forfaldne årlige indbetaling kan indbetales i årets løb, men forfalder til samlet betaling den 31. december. Retten til indekstillæg bevares ved indbetaling senest 1 år efter forfaldstidspunktet.

§ 7

De under en indeksaftale foretagne indbetalinger indsættes på en indekskonto, som pengeinstituttet opretter i interessentens navn.

Stk. 2

Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.

§ 8

Interessenten kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over rettighederne efter en indekskontrakt. Rettighederne kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorers side. Kommer interessenten under konkurs, finder dog reglen i forsikringsaftalelovens § 117 tilsvarende anvendelse.

§ 9

En indekskontrakt er uopfyldt, når en indbetaling ikke er foretaget senest 1 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 5. De under en uopfyldt indekskontrakt henstående beløb kan forblive indestående i pengeinstituttet til fortsat forrentning og udbetaling i henhold til aftalen. Den uopfyldte kontrakt medregnes i det i § 1, stk. 2, nævnte antal indekskontrakter. Meddelelse om manglende opfyldelse skal gives skriftligt til kontohaverne. En uopfyldt indekskontrakt kan ikke have konto fælles med indekskontrakter, der er opfyldte. Til en konto for uopfyldte indekskontrakter kan der ikke foretages nye indbetalinger.

Stk. 2

En indekskontrakt betragtes som opfyldt, indtil det konstateres, at indbetalingsbetingelserne ikke er overholdt.

Stk. 3

En indekskontrakt betragtes som opfyldt, selv om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 6, stk. 4.

§ 10

Pr. den første dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år (»opgørelsesdagen«) opgøres for hver indekskonto en »beregningskapital«. For en interessent, som efter lovens § 3 a har valgt, at udbetalingerne skal begynde fra det fyldte 65. år, er opgørelsesdagen den første dag i måneden efter interessentens fyldte 65. år. Beregningskapitalen andrager summen af:

Stk. 2

Efter indførelse af Lov om realrenteafgift og Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. beregner Finansstyrelsen for alle kontrakter en tilnærmet friholdelsesværdi pr. 31. december 1982 udtrykt i procent af beregningskapitalen. Denne beregnes med samme procent for alle kontrakter oprettet af personer, der har samme alder. På basis af denne beregnes et tilnærmet beskatningsbeløb, som indgår i fastlæggelsen af de faktorer, der anvendes ved beregningen af egenudbetalingerne.

Stk. 3

Det tilnærmede beskatningsbeløb anvendes kun ved de nævnte beregninger. Den faktiske beregning og træk af skat sker efter de herom gældende regler.

Stk. 4

På grundlag af den i stk. 1 og 2 nævnte opgørelse beregnes størrelsen af de gennem hele udbetalingsperioden lige store månedlige egenudbetalinger, der kan tilkomme interessenten den 1. i hver måned, dersom beregningskapitalen - forrentet med grundrenten, jf. § 5, stk. 1 og 2, eller med den variable grundrente, jf. § 5, stk. 3, - afvikles over den aftalte udbetalingsperiode.

  1. det på indekskontoen pr. forfaldsdagen for sidste indbetaling indestående beløb,
  1. indbetalingsrestancer pr. den i nr. 1 nævnte forfaldsdag, og
  1. rentetilskrivning til de i nr. 1 og 2 anførte beløb i tiden mellem forfaldsdagen og opgørelsesdagen, idet renten er den for indekskontrakter gældende rente efter § 7, stk. 2.
Stk. 5

Udbetalingerne reguleres en gang om året, hver den 1. januar, med virkning for det følgende kalenderår afhængig af beskatningens og den variable rentes størrelse.

§ 11

Udbetalinger efter en indeksaftale forfalder den første ekspeditionsdag i hver måned af udbetalingsperioden, første gang i måneden efter interessentens fyldte 67. år. For interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling fra det fyldte 65. år, forfalder første udbetaling den første ekspeditionsdag i måneden efter interessentens fyldte 65. år. Påbegyndelse af udbetalingerne kan udskydes efter bestemmelserne i § 13.

Stk. 2

De månedlige udbetalinger til interessenter, der ikke er berettiget til at modtage indekstillæg, skal være lig med de månedlige egenudbetalinger.

Stk. 3

De månedlige udbetalinger efter en indeksaftale, der berettiger til indekstillæg, udgør den månedlige egenudbetaling forhøjet med et for hver indekskontrakt beregnet månedligt indekstillæg, jf. § 17. Den månedlige udbetaling skal dog for hver indekskontrakt mindst beløbe sig til den månedlige pristalsregulerede ydelse for vedkommende kalenderår, jf. § 18.

§ 12

Pengeinstitutterne bemyndiges til en ekspeditionsdag før udbetalingsdagen hver måned på Finansstyrelsens løbende konto i Danmarks Nationalbank at hæve det beløb, der er nødvendigt til dækning af udbetalingen af indekstillæggene.

Stk. 2

Pengeinstitutterne skal månedsvis indberette de beløb, som hvert institut har hævet efter stk. 1, til Finansstyrelsen.

§ 13

De månedlige udbetalinger - omfattende egenudbetalinger og indekstillæg - til en interessent, der ved udgangen af måneden forud for 67 års fødselsdagen er i restance med indbetalinger efter en opfyldt indeksaftale, udskydes til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at restancen rettidigt er afviklet. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling fra det fyldte 65. år, og som ved udgangen af måneden forud for 65 års fødselsdagen er i restance med sine indbetalinger.

Stk. 2

Hvis interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 67 år, i vedkommende pengeinstitut har forevist dels personnummerbevis, dels folkepensionsbevis eller anden bevislighed for berettigelse til at oppebære dansk folkepension, udskydes udbetaling af indekstillæg til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at nævnte bevisligheder er tilvejebragt. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling fra det fyldte 65. år, hvis interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 65 år har forevist den i stk.1 nævnte dokumentation. De af staten tilbageholdte indekstillæg forrentes ikke i udskydelsesperioden. Ligestillet med dansk folkepension er pension, der udbetales efter Nordisk konvention om social tryghed af 5. marts 1981.

Stk. 3

Tilskrevne renter af udskudte egenudbetalinger forbliver indestående på indekskontoen til forlængelse af udbetalingsperioden.

Stk. 4

Interessenter, der mister retten til at oppebære dansk folkepension, er pligtige at give vedkommende pengeinstitut meddelelse herom.

§ 14

Forrentes en indekskonto i dele af udbetalingsperioden med en højere rente end den, der er lagt til grund ved beregning af egenudbetalingerne, jf. § 19, stk. 3, medfører det en forlængelse af udbetalingsperioden.

Stk. 2

Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10 gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet.

§ 15

De månedlige udbetalinger under en indeksaftale fortsætter, indtil indekskontoens indestående er opbrugt. Ydelse af indekstillæg til opfyldte indekskontrakter fortsætter, så længe der fra indekskontoen efter tilførelse af indekstillæg kan ske udbetaling af fuld månedlig pristalreguleret ydelse. Dog bortfalder retten til indekstillæg altid samtidig med, at interessentens ret til at oppebære dansk folkepension ophører.

§ 16

Indekstillæg udredes af staten under forudsætning af, at interessenten på udbetalingernes forfaldstidspunkter er berettiget til at oppebære dansk folkepension, og i øvrigt opfylder de i loven og nærværende bekendtgørelse angivne betingelser. Ligestillet med dansk folkepension er pension, der udbetales efter Nordisk konvention om social tryghed af 5. marts 1981.

§ 17

Det af staten ydede månedlige indekstillæg er ens for alle måneder i et kalenderår for alle indekskontrakter, der er oprettet i et givet kalenderår af personer med samme fødselsår.

Stk. 2

Indekstillægget beregnes på grundlag af den i § 5, stk. 2, i lov om pristalsreguleret aldersdomsforsikring og alderdomsopsparing nævnte, til det 67. år opsatte, livsvarige livrente, idet det ved beregningen forudsættes, at forsikringen tegnes på interessentens fødselsdag i oprettelsesåret, at forsikringen tegnes med helårig præmie, at udbetaling af livrenten sker fra interessentens 67 års fødselsdag i forudbetalte månedlige rater, og at forsikringen tegnes af en mand.

Stk. 3

Det beløb, hvormed den månedlige pristalsregulerede ydelse, jf. § 18, i et bestemt kalenderår overstiger den månedlige ydelse eksklusive bonus, hvortil en livrente som ovenfor vil berettige, udgør det månedlige indekstillæg for vedkommende kalenderår. Dersom den månedlige pristalsregulerede ydelse ikke overstiger nævnte månedlige ydelse eksklusive bonus, ydes der intet indekstillæg.

Stk. 4

Retten til indekstillæg bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 6, stk. 4. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.

§ 18

Den månedlige pristalsregulerede ydelse udgør 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse, som i hvert kalenderår udgør 500 kr. gange forholdet mellem reguleringspristallet pr. juli i det foregående kalenderår og reguleringspristallet pr. juli 1956.

Stk. 2

Ved beregning af den årlige pristalsregulerede ydelse anvendes et simpelt gennemsnit af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks for månederne maj, juni og juli med basis 1980. Det hertil svarende pristal pr. juli 1956 fastsættes til 25,8. Beløbet afrundes til hele kroner, idet ørebeløb under 50 nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, medens ørebeløb på 50 og derover forhøjes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3

Hvis interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 17, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende.

§ 19

Finansstyrelsen giver primo oktober måned hvert år i Statstidende meddelelse om

  1. den i det efterfølgende kalenderår gældende årlige pristalsregulerede ydelse, og
  1. de månedlige indekstillæg, staten i samme efterfølgende kalenderår yder på indekskontrakter.

§ 20

Ønsker interessenten et efter en indekskontrakt indestående beløb udbetalt fra indekskontoen tidligere end hjemlet ved indekskontrakten, må denne ophæves. En indekskontrakt kan ophæves af interessenten under iagttagelse af det varsel, der gælder for vedkommende pengeinstituts indlån på længste opsigelse. En indekskontrakt skal dog altid kunne ophæves med 12 måneders varsel. En indeksaftale, der omfatter en indekskontrakt, som ophæves, må påtegnes om den skete ophævelse.

Stk. 2

Et pengeinstitut kan ikke ensidigt ophæve en indekskontrakt.

Stk. 3

En indekskontrakt ophæves altid ved interessentens død. Det på indekskontoen indestående beløb tilfalder dødsboet.

Stk. 4

Ved ophævelse af anden årsag end død bortfalder interessentens ret til den eventuelt i de sidste 5 år tilskrevne overrente, jf. § 7, stk. 2.

§ 21

Administrationen af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing varetages af Finansstyrelsen. Finansstyrelsens afgørelser efter loven kan indbringes for Finansministeriet.

§ 22

Revisionen af pengeinstitutternes administration af ordningen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter udføres af de af det pågældende pengeinstituts valgte revisorer. I pengeinstitutter med intern revision udføres revisionsarbejdet i samarbejde med den interne revision i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for revision af pengeinstitutter.

§ 23

Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik. Ved revisionen kontrolleres, at

  1. pengeinstituttet har etableret forretningsgange og regnskabssystemer, der sikrer, at ordningen administreres efter gældende regler,
  1. forretningsgangene efterleves,
  1. de gældende regler for ordningen er overholdt, og
  1. afregningen med staten er sket korrekt og rettidigt, jf. § 12, stk. 2, og i overensstemmelse med de bogførte beløb.

§ 24

Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af pengeinstituttets administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for administrationen af ordningen samt antallet af indekskontrakter og disses beløbsmæssige størrelse.

§ 25

Pengeinstituttet skal give revisor de oplysninger, som må anses for at være af betydning for revisionen af ordningen. Pengeinstituttet skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 26

Pengeinstitutterne afgiver en ledelseserklæring efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni i det følgende kalenderår. Erklæringen udformes i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse og skal indeholde en opgørelse over

Stk. 2

De under stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger specificeres med hensyn til opfyldte og uopfyldte indekskontrakter.

Stk. 3

For pengeinstitutter, der er medlem af Finansrådet, leveres indberetningerne i samlet form.

  1. antallet af de ved årets udgang bestående indekskontrakter,
  1. det samlede på indekskonti ved årets udgang indestående beløb, og
  1. det samlede beløb, som staten har ydet i form af indekstillæg i kalenderåret.

§ 27

Pengeinstitutternes erklæringer efter § 26 forsynes med revisors erklæring om, at ordningen er revideret i overensstemmelse med reglerne i §§ 22-25. Revisors påtegning skal udformes i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (erklæringsbekendtgørelsen), jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen.

Stk. 2

Revisor påser, at det pågældende pengeinstituts erklæring indeholder de fornødne oplysninger om, hvilken ordning og hvilket pengeinstitut, den vedrører, samt hvilken periode, den vedrører. Endvidere påses det, at erklæringen indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 26, stk. 1 og 2, at oplysningerne er korrekte, og at erklæringen er forsynet med datering og underskrift fra pengeinstituttets direktion/administration. Såfremt der er forhold, der giver anledning til bemærkninger over for Finansstyrelsen, skal revisor påse, at disse bemærkninger er indeholdt i direktionens/administrationens erklæring.

§ 28

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med ordningens forvaltning eller de i § 27 nævnte forhold, påhviler det revisor at anmode pengeinstituttet om inden 3 uger at give Finansstyrelsen meddelelse herom. Oplysninger om disse forhold, herunder at revisor har fremsat den nævnte anmodning til pengeinstituttet, skal fremgå af revisionserklæringen efter § 27, stk. 1.

§ 29

Finansstyrelsen udøver tilsyn med ordningens administration i det omfang, det skønnes påkrævet. Pengeinstitutterne skal efter anmodning give Finansstyrelsen adgang til at foretage de undersøgelser, styrelsen finder nødvendige, og skal sørge for, at Finansstyrelsen får de oplysninger og den bistand, styrelsen finder påkrævet for udførelsen af tilsynet.

§ 30

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. november 2000.

Stk. 2

Bestemmelserne i §§ 22-29 har virkning for revisionen af pengeinstitutternes administration i kalenderåret 2000 og fremover.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 896 af 31. oktober 1994 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter ophæves.


Finansministeriet, den 25. oktober 2000, den 25. oktober 2000

/Mogens Lykketoft Hans Henrik H. Østergaard/

Bilag 1

Ledelses- og revisionserklæringer efter bekendtgørelsens §§ 26 og 27

Erklæringerne indsendes efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni i det følgende kalenderår til Finansstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K

Erklæring fra pengeinstituttets ledelse Vi skal hermed afgive erklæring efter § 26 i bekendtgørelse nr. 960 af 25. oktober 2000 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter (i det følgende benævnt bekendtgørelsen). Baggrunden for erklæringen Efter bekendtgørelsen skal (pengeinstituttets navn) etablere administrative kontrolsystemer, herunder forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrig økonomiregistrering med henblik på at sikre, at bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 23-25 kan efterleves af (pengeinstituttets navn). Erklæring (Pengeinstituttets navn) har etableret de administrative kontrolsystemer, herunder forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrigt økonomiregistrering, der er nødvendig for, at bestemmelserne i bekendtgørelsens § 23-25 kan efterleves. (Pengeinstituttets navn) havde pr. 31. december 2xxx en bestand på xx indekskontrakter, hvoraf de xx indekskontrakter ikke var opfyldte. Det samlede beløb, som indestod på pengeinstituttets indekskonti udgjorde xx kr., hvoraf xx kr. vedrørte uopfyldte indekskontrakter. Staten har i perioden 1. januar 2xxx til 31. december 2xxx ydet et samlet beløb i form af indekstillæg på xx kr. , den (dato) (Pengeinstitut) (Underskrift for pengeinstituttets ledelse)

Revisionserklæring Som revisor for (pengeinstituttets navn) skal vi hermed afgive erklæring efter § 27 i bekendtgørelse nr. 960 af 25. oktober 2000 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter (i det følgende benævnt bekendtgørelsen). Baggrunden for erklæringen Erklæringen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsens § 27 og må ikke anvendes til andre formål end dette. Det udførte arbejde Vi har foretaget en gennemgang af (pengeinstituttets navn) s administrative kontrolsystemer, herunder af (pengeinstituttets navn) s forretningsgange og regnskabssystemer, bogholderi og øvrig økonomiregistrering med henblik på derigennem at bestemme, hvorvidt disse i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang sikrer, at bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 23-25 kan efterleves af (pengeinstituttets navn). Vor gennemgang er tilrettelagt således, at hovedvægten er lagt på de dele af registreringssystemerne, inden for hvilke risikoen for eventuelle væsentlige fejl må anses for at være størst. Vor gennemgang er udført ved stikprøver. Vi har endvidere gennemgået grundlaget for ledelsens oplysninger om bestand af opfyldte og uopfyldte indekskontrakter, beløbsmæssig størrelse og statens samlede tilskud i form af indekstillæg efter bekendtgørelsen i perioden 1. januar 2xxx til 31. december 2xxx. Vi har herunder konstateret, at (pengeinstituttets navn) pr. 31. december 2xxx havde en bestand på xx indekskontrakter med et samlet beløb på i alt xx kr., og at staten i perioden har ydet et samlet tilskud i form af indekstillæg på i alt xx kr. Forbehold - - - - Supplerende oplysninger - - - - Konklusion Vor gennemgang giver ikke anledning til bemærkninger. , den (dato) (Revisionsfirma) (Revisors underskrift)

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2000
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2000