Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugsprodukter
BEK nr 973 af 27/10/2000
§ 1
Direktoratet for FødevareErhvervkan inden for de på de årlige finanslove afsatte rammer yde tilskud til investeringer inden for jordbrug med henblik på forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugsprodukter for at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed.
Der kan ydes tilskud til investeringer inden for følgende prioriterede indsatsområder:
Ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, hvor det skønnes, at tilskud vil være af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, vil blive prioriteret højt.
- miljø, herunder arbejdsmiljø,
- hygiejne,
- fødevaresikkerhed,
- dokumentation af produktionsprocesser,
- produkternes sporbarhed,
- økologi og
- dyrevelfærd.
§ 2
Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse.
§ 3
Direktoratet for FødevareErhverv nedsætter et rådgivende udvalg, der bistår direktoratet ved administrationen af tilskudsordningen.
Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Fødevareministeriet, Landbrugsraadet (2 repræsentanter), Mejeriforeningen, Danske Slagterier, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det danske Handelskammer, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Økologisk Landscenter, Forbrugerrådet og Øgruppen, Dansk Økologileverandørforening.
Formandskab og sekretariatsbetjening af udvalget varetages af Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 4
Direktoratet for FødevareErhverv forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 20, stk. 2-4, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 5.
§ 5
Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte nærmere krav til regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud.
§ 6
Ansøgning om tilskud skal udfærdiges på særlige skemaer, der fås hos Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 7
Direktoratet for FødevareErhverv kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til at påbegynde investeringerne (igangsætningstilladelse).
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan der efter indsendelse af ansøgning, jf. § 6, ydes tilskud til projekter, hvor ansøger kan dokumentere ved en forhåndsregistrering hos Direktoratet for FødevareErhverv, revisorerklæring eller lignende, at projektet først er påbegyndt efter den 31. august 2000, og inden denne bekendtgørelses ikrafttræden. Ansøgning i henhold til denne bestemmelse skal være Direktoratet for Fødevareerhverv i hænde senest fire uger efter denne bekendtgørelses ikrafttræden.
§ 8
Direktoratet for FødevareErhverv kan i tilsagnsskrivelsen fastsætte nærmere vilkår for meddelelse af tilsagn, herunder tilskudsmodtagers informationsforpligtigelse i forbindelse med projektets gennemførelse og modtagelse af tilskud.
§ 9
De tilskudsberettigede investeringer skal mindst udgøre 1.000.000 kr.
Projektet skal være påbegyndt senest 3 måneder efter meddelelse af tilsagn, og projektet skal være afsluttet senest 2 år efter meddelelse af tilsagn. Direktoratet for FødevareErhverv kan dog i særlige tilfælde dispensere fra denne betingelse.
Ansøger skal godtgøre, at projektet medfører, at indkomsten for primærproducenterne stiger, eller kan fastholdes ved faldende afsætning.
Det er en betingelse for tilskud, at ansøger kan påvise økonomisk levedygtighed for virksomheden og projektet, efter at projektet er gennemført.
Det er en betingelse for tilskud, at virksomheden overholder de gældende regler med hensyn til miljø, herunder arbejdsmiljø, hygiejne og dyrevelfærd, som er fastsat i dansk lovgivning, eller som er fastsat af Det Europæiske Fællesskab.
Det er en betingelse for tilskud, at nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås.
Det projekt og den investering, hvortil der er ydet støtte, skal opretholdes i mindst 5 år eller som fastsat i tilladelsen.
Tilskud til projekter ydes på betingelse af, at der kan påvises normale afsætningsmuligheder for produkterne.
Tilskudsmodtagers egenfinansiering skal mindst udgøre 50 pct., der enten kan være lån eller egne midler, jf. § 12, stk. 1.
§ 10
De tilskudsberettigede investeringer kan omfatte:
De samlede udgifter nævnt i stk. 1, nr. 3-5, kan medregnes med indtil 12 pct. af de i nr. 1 og 2 omhandlede udgifter.
- opførelse og ombygning af bygninger,
- investeringer i nye maskiner og nyt udstyr, herunder EDB-software,
- udgifter til arkitekter, ingeniører og rådgivere,
- udgifter til konsulentbistand til udarbejdelse af ansøgning og
- udgifter til kgl. bygningsinspektørs afsyning af projektet.
§ 11
Tilskud kan kun ydes til investeringer, der indgår i det godkendte projekt.
Ændringer i det godkendte projekt må kun finde sted efter Direktoratet for FødevareErhvervs godkendelse og på betingelse af:
Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af investeringer i projektet.
- at investeringen er en del af projektets samlede formål,
- at de gennemførte investeringer fortsat anvendes til det forudsatte formål, og
- at investeringen er tilskudsberettiget efter de regler, der gælder på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om ændring af investering.
§ 12
Der kan efter denne bekendtgørelse ydes et tilskud på indtil 25 pct. af de godkendte udgifter, jf. § 9, stk. 9.
Andre tilskud til projektet end tilskud, der ydes efter denne bekendtgørelse, skal meddeles Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 13
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af ansøgerens opgørelse over de betalte udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal ske på særlige skemaer.
Tilskuddet kan udbetales i indtil 3 rater, hvor der ved den sidste rate skal restere mindst 20 pct. af det totale tilsagn.
Slutudbetaling kan først foretages, når den afsluttede investering er afsynet af en kgl. bygningsinspektør.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.
§ 14
Erklæring om projektets forløb, udgiftsopgørelse og regnskab for projektet skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor.
§ 15
En tilskudsmodtager er forpligtet til at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre, at betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, jf. § 7 og § 9, stk. 5-9.
En tilskudsmodtager skal i den periode, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes, jf. § 7 og § 9, stk. 5-9.
§ 16
Tilsagn om tilskud og tilskud bortfalder,
Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af rente, hvis der foreligger væsentlige fejl eller forsømmelser fra modtagerens side, herunder hvis modtageren har overtrådt bestemmelserne i § 15, stk. 1 og 2. Rentetillægget beregnes fra fremsættelse af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Ansøgeren har pligt til at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.
Stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 8, finder normalt ikke anvendelse i tilfælde af force majeure, herunder navnlig hvis
- hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning,
- hvis der ikke ydes den fornødne bistand ved kontrollens gennemførelse,
- hvis de støttede investeringer inden for en periode på 5 år fra investeringernes påbegyndelse, eller som fastsat i tilsagnet, anvendes til andre formål end forudsat i ansøgningen,
- ved ejer- eller brugerskifte, medmindre den nye ejer eller bruger indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet om tilskud,
- hvis ansøger ikke foretager den rapportering, der fremgår af tilsagnsskrivelsen, eller som Direktoratet for FødevareErhverv anmoder om, eller
- hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.
- en væsentlig del af virksomheden eksproprieres, og ekspropriationen ikke kunne forudses på ansøgningstidspunktet,
- der indtræffer en naturkatastrofe, som i væsentlig grad berører virksomheden,
- bygningerne, der rummer produktionen, ødelægges ved et ulykkestilfælde, eller
- der ikke kan findes afsætning for virksomhedens produkter som følge af handelsblokader eller lignende.
§ 17
En ansøger udelukkes fra at ansøge om tilskud, hvis ansøger med forsæt eller ved grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger af betydning for modtagelse af tilskud.
Udelukkelse sker for det pågældende kalenderår, hvis der er tale om grov uagtsomhed, medens udelukkelse også sker for det følgende år, hvis urigtige oplysninger er afgivet med forsæt.
§ 18
En afgørelse, der i medfør af denne bekendtgørelse træffes af Direktoratet for FødevareErhverv, kan af den, som afgørelsen er rettet til, indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 19
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
Med bøde straffes endvidere den, der overtræder bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af loven eller denne bekendtgørelse.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 931 finder tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser fra Direktoratet for FødevareErhverv. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse indrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
- til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
- handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
- i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller denne bekendtgørelse,
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
- undlader at give kontrolmyndigheden adgang til jordbrugsbedriften, virksomheden eller projektet efter lovens § 20, stk. 2,
- undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 20, stk. 3.
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. november 2000.
Bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse for tilsagn meddelt inden den 1. januar 2000.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 27. oktober 2000, den 27. oktober 2000
/Ritt Bjerregaard Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2000
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2000