Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

En folkeoplysende forenings vedtægt skal indeholde oplysninger om:

1. Foreningens formål.

1. Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer.

1. Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor.

1. Foreningens hjemsted.

1. Betingelser for medlemskab.

1. Tegningsret for foreningen.

1. Procedure for vedtægtsændringer.

1. Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør.

Afgrænsning af folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Afgrænsning af folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Der kan ikke ydes tilskud til virksomhed, der hører under anden lovgivning.

Tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed ydes efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud hertil, jf. folkeoplysningslovens § 6, stk. 7, og § 19, stk. 2.

Den virksomhed, der tilbydes, skal bygge på fællesskab, jf. folkeoplysningslovens § 1.

Hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget være særligt opmærksom på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes, herunder når kommunalbestyrelsen fraviger reglen i § 3, stk. 2. Den folkeoplysende voksenundervisning og tilskud hertil

Foreningen træffer inden for folkeoplysningslovens § 1 og § 7 beslutning om valg af emner. Der kan således ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, hvis formålet er agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro.

Der kan, jf. dog stk. 3, ikke ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag inden for spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, eller til emner om fremstilling af alkoholiske drikke. Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis.

Kommunalbestyrelsen kan efter høring af folkeoplysningsudvalget fastsætte nærmere overordnede retningslinjer for, hvad der ligger i de begreber, der er nævnt i stk. 2, og kommunalbestyrelsen kan fravige de i stk. 2 nævnte begrænsninger. Undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed

Tilskud beregnes på grundlag af antallet af foreningens afviklede støtteberettigende deltagertimer i det seneste år. Foreningen skal i forbindelse med ansøgning om tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed give oplysninger om antallet af det seneste års afviklede støtteberettigende deltagertimer ved undervisning m.v., herunder antallet af afviklede deltagertimer ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne og deltagere i instrumentalundervisning og foredrag. Kommunalbestyrelsen fastsætter, hvad der forstås ved det seneste år, og kan herunder bestemme, at året ikke følger kalenderåret.

Hvis foreningen på grund af særlige forhold forventer en væsentlig ændring af antallet af afviklede støtteberettigende deltagertimer i det år, der søges om tilskud til, set i forhold til antallet af det seneste års afviklede støtteberettigende deltagertimer, skal foreningen foruden oplysningerne, jf. stk. 1, oplyse og begrunde antallet af budgetterede støtteberettigende deltagertimer.

Folkeoplysningsudvalget kan, jf. stk. 2, og hvis udvalget i øvrigt bliver bekendt med væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for støtteberegningen, efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde fravige stk. 1.

Nye foreninger giver oplysninger om det budgetterede deltagertimetal for tilskudsåret. Folkeoplysningsudvalget afgør, om disse foreninger skal have tilskud efter bestemmelserne i folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, eller efter lovens § 6, stk. 3, nr. 1.

Folkeoplysningsudvalget godkender oplysningerne i stk. 1, 2 og 4 og kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

Den beløbsramme, der er til rådighed for tilskud til undervisning, studiekredse og foredrag, jf. dog § 11, stk. 1, fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende foreninger på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte deltagertimetal, jf. § 4.

Hvis der i løbet af finansåret, herunder ved tilbagebetalinger fra tidligere år, ved kommunalbestyrelsens bestemmelse tilgår flere midler til den folkeoplysende voksenundervisning, jf. folkeoplysningslovens kapitel 4, kan kommunalbestyrelsen fastsætte, om midlerne skal fordeles efter den fastsatte fordelingsnøgle for det pågældende år eller ved en ny ansøgningsrunde.

En betalende deltager udløser 1 deltagertime pr. undervisningstime, jf. dog §§ 7, 8 og 9.

Et kursus vil maksimalt kunne udløse 25 deltagertimer pr. undervisningstime, jf. dog § 9.

Forudsætningen for at opnå omregnede deltagertimer efter § 7 og § 8 til undervisning og studiekredse er, at undervisningen afvikles på små hold.

En deltager, der er handicappet i relation til undervisningen i et konkret emne, udløser 3,5 deltagertimer pr. undervisningstime.

En deltager indgår i beregningen efter stk. 1, hvis den pågældende skriftligt over for foreningen har erklæret sin deltagelse som handicappet i relation til undervisningen i det konkrete emne.

Folkeoplysningsudvalget kan fravige kravet om en erklæring i stk. 2, hvor det er åbenbart, at deltagerne er handicappede i relation til undervisningen i det konkrete emne.

En deltager i instrumentalundervisning udløser 3 deltagertimer pr. undervisningstime.

Ved fordeling af tilskudstilsagn indgår foredragsvirksomhed således, at 1 deltager i et foredrag udløser 3 deltagertimer. Der kan højst medregnes 150 deltagertimer pr. foredrag, svarende til 50 personer.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold. Anvendelse af 10 pct. puljen (debatskabende aktiviteter)

Foreningen skal afsætte 10 pct. af det beløb, der er givet tilskudstilsagn om, jf. § 5, stk. 1, til debatskabende aktiviteter. De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.

Aktiviteterne skal annonceres offentligt, og arrangementerne skal være åbne for alle.

Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til den i stk. 1 nævnte aktivitet, men hvis det er tilfældet, skal et eventuelt overskud opstået i forbindelse hermed bruges inden for folkeoplysningslovens område, og det skal fremgå af annonceringen, hvor stor deltagerbetalingen er.

De debatskabende aktiviteter skal opfylde de formål, der er nævnt i folkeoplysningslovens § 1 og § 7. Aktiviteterne skal herudover foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet og helhedsorienteret ramme, og de skal rette sig mod brede målgrupper.

De emner, der indgår i arrangementerne, skal være væsentlige, debatskabende og være af interesse for fællesskabet. Aktiviteterne skal tilbydes, så der i arrangementet foregår en debat, der inddrager deltagerne aktivt. Debatdelen skal indgå som en naturlig og væsentlig del af arrangementet.

Formålet med de debatskabende aktiviteter må ikke være behandling, agitation, underholdning, valgkampagner (fagforeninger, partier m.v.), forkyndelse eller udbredelse af overtro, men der må gerne oplyses og skabes debat herom.

De debatskabende aktiviteter kan foregå i et samarbejde med andre foreninger, organisationer, institutioner m.v. Den enkelte forening skal aflægge særskilt regnskab for de udgifter, den har haft i forbindelse med et sådant fællesarrangement, hvoraf skal fremgå foreningens udgifter og indtægter ved arrangementet.

Alle udgifter, afholdt af puljen, skal kunne dokumenteres afholdt i forbindelse med et arrangement efter § 11, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan forud for tilskudsåret, jf. folkeoplysningslovens § 33, stk. 4, fastsætte en procentgrænse for, hvor meget en udgiftstype må udgøre af foreningens samlede 10 pct. ramme, og kan beslutte, at visse udgiftstyper ikke skal dokumenteres.

Puljen kan ikke anvendes til:

1. Befordring af deltagere.

1. Forplejning af og udgifter til overnatning for deltagere.

1. Materiel, herunder handicapbetingede udgifter, af blivende værdi.

1. Entreudgifter for deltagere.

Kommunalbestyrelsen kan, under hensyntagen til de regler der er fastsat i §§ 11 og 12, efter indstilling fra folkeoplysningsudvalget fastsætte nærmere retningslinjer for anvendelsen af puljen. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og tilskud hertil

Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel ud fra lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen. Kommunalbestyrelsen kan sætte tilskuddet i forhold til den samlede kontingentbetaling, herunder bidrag som foreningens medlemmer skaber ved deres arbejdsindsats, og anden deltagerbetaling.

Kommunalbestyrelsen yder tilskud til idræt samt idébestemte og samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge under 25 år. Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Hvis kommunalbestyrelsen yder tilskud til foreningernes egen disposition, ydes dette efter objektive kriterier og udbetales ratevis forud, eventuelt som a conto beløb.

Ydes tilskud til specifikke formål, skal tilskuddet anvendes til disse formål. Tilskuddet kan udbetales efter regning, når aktiviteten har været afholdt.

Folkeoplysningsudvalget afgør, om nye foreninger skal have tilskud efter bestemmelserne i folkeoplysningslovens § 6, stk. 2, eller efter lovens § 6, stk. 3, nr. 2.

Anvisning af offentlige lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg

Anvisning af offentlige lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg

Kommunalbestyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget, samle anvisningen af lokaler m.v. geografisk og i kortere samlede åbningsintervaller, dog således at der tages hensyn til, at deltagerne får rimelige transportafstande. Ved særlige forhold forstås navnlig ferieperioder, weekender og tidlige eller sene tidspunkter af døgnet, hvor de lokaler m.v., der er til rådighed, ikke udnyttes fuldt ud.

Folkeoplysningsudvalget kan efter skriftligt varsel inddrage tilladelsen til at benytte lokaler m.v., hvis det gentagne gange konstateres, at disse ikke udnyttes i rimeligt omfang, eller hvis de regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller staten for brug af lokalerne, overtrædes.

Ved anvisning af lokaler skal der, så vidt det er muligt, tages hensyn til, om de ligger i rimelig nærhed i forhold til deltagerne. Anviste lokaler m.v. skal være anvendelige og hensigtsmæssige til den konkrete undervisning eller aktivitet, der skal finde sted.

Hvis kommunalbestyrelsen, jf. folkeoplysningslovens § 22, stk. 4, opkræver et gebyr for brug af anviste offentlige lokaler, kan kommunalbestyrelsen graduere gebyret for brug af anviste offentlige lokaler, herunder haller samt udendørsanlæg, således at børn og unge kan sikres bedre vilkår end voksne.

Tilskud til private lokaler m.v.

Tilskud til private lokaler m.v.

Tilskud efter folkeoplysningslovens § 23, stk. 1, ydes til følgende driftsudgifter: a) Renter af prioritetsgæld, hvis låneprovenuet anvendes til anlægsudgifter til det pågældende lokale. b) Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen. c) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn. a) Det aftalte lejebeløb. b) Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

1. Egne, almindelige lokaler:

1. Lejede, almindelige lokaler:

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at eventuelle leje- eller fremlejeindtægter skal fradrages inden beregning af lokaletilskud.

Overstiger driftsudgifterne i kalenderåret 2001, jf. § 17, stk. 1, 88,55 kr. pr. time for almindelige lokaler, er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at yde tilskud med 75 pct. af det nævnte beløb pr. time.

Efter 2001 reguleres beløbet efter stk. 1 med den procentsats, der anvendes ved regulering af statens generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Er lokaleudgifterne efter § 17, stk. 1, afholdt af flere foreninger, fastsætter folkeoplysningsudvalget, hvordan lokaletilskuddet fordeles.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at yde tilskud efter folkeoplysningslovens § 23, stk. 1, til almindelige lokaler, hvis der til brug for foreningen og, hvor foreningskravet er fraveget, initiativtagerne kan anvises et egnet offentligt lokale. Lokalet skal dog anvises i det tidsinterval, henholdsvis kl. 8.00 - 17.00 eller 17.00 - 8.00, som foreningen eller initiativtagerne har søgt om lokaletilskud til.

Foreningen og, hvor foreningskravet er fraveget, initiativtageren kan ikke inden for de nævnte tidsrum i stk. 1 kræve at få anvist et bestemt lokale på et bestemt tidspunkt og på en bestemt ugedag, men det anviste lokales størrelse og standard skal svare til undervisningens indhold.

Hvis foreningen søger om tilskud hen over tidsintervallerne i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen undlade at yde lokaletilskud, hvis den kan anvise et egnet offentligt lokale i det tidsrum, der er søgt om tilskud til.

Ved et almindeligt lokale forstås et lokale uden særligt udstyr. Til faglokaler og lokaler med særligt udstyr ydes tilskud efter bestemmelsen i folkeoplysningslovens § 23, stk. 2. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. folkeoplysningslovens kapitel 5

Tilskud efter folkeoplysningslovens § 25 ydes til følgende driftsudgifter: a) Renter af prioritetsgæld, hvis låneprovenuet anvendes til anlægsudgifter til det pågældende lokale, herunder haller samt lejrpladser. b) Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen. c) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn. a) Det aftalte lejebeløb. b) Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

1. Egne lokaler, herunder haller samt lejrpladser:

1. Lejede lokaler, herunder haller samt lejrpladser:

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at eventuelle leje- eller fremlejeindtægter skal fradrages inden beregning af lokaletilskud.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde tilskud til:

1. Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige, entregivende arrangementer.

1. Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedformål er afholdelse af spil, herunder andespil, bingo og lignende, hvori indgår økonomisk gevinst for foreningen.

1. Udgifter til lokaler - bortset fra svømmehaller - til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.

Tilskud til rideklubbers udgifter til ridehal og rytterstue ydes efter reglerne i stk. 1-3, idet tilskud til udgifterne til rytterstue dog maksimalt ydes for 1 1/4 time om ugen pr. 5 medlemmer og højst 4 timer pr. dag. Der skal ikke ydes tilskud til udgifter til stald.

Ved haller forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m2.

Overstiger driftsudgifterne i kalenderåret 2001, jf. § 20, stk. 1, 177,10 kr. pr. time for haller, bortset fra ridehaller, og 88,55 kr. pr. time for andre lokaler inkl. ridehaller, er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at yde tilskud med 65 pct. af de nævnte beløb pr. time.

Efter 2001 reguleres beløbene efter stk. 1 med den procentsats, der anvendes ved regulering af statens generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Er lokaleudgifterne efter § 20, stk. 1, afholdt af flere foreninger, fastsætter folkeoplysningsudvalget, hvordan lokaletilskuddet fordeles.

Kommunalbestyrelsen kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale.

Ved nye ansøgninger om lokaletilskud forstås ansøgninger:

1. Fra nye foreninger.

1. Om nye lokaler.

1. Om udvidelse af timetal.

1. Om ombygning og udvidelser m.v. af et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav.

Foreningen kan ikke kræve at få anvist et bestemt lokale på en bestemt ugedag, men for at et lokale anses for egnet, skal det ligge i foreningens lokalområde og rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten. Der skal være plads til rekvisitter og udstyr, og der skal være mulighed for særpræg og udsmykning i forhold til foreningens aktivitet. Endvidere skal lokalets størrelse og standard svare til aktivitetens indhold. Foreningsarbejde på amtsplan

Ved foreninger på amtsplan for børn og unge forstås amts- eller distriktsforeninger m.v. med lokalforeninger i flere kommuner, som er medlemmer enten direkte eller gennem lokale sammenslutninger. Kredsforeninger og lokalforeninger, som er medlemmer af en amtsforening, er ikke amtsforeninger.

Foreningen skal have almindelige foreningsmæssige aktivitetstilbud for lokalforeningernes medlemmer. Administrative sammenslutninger uden foreningsaktiviteter betragtes ikke som amtsforeninger.

Det skal af foreningens vedtægter fremgå, at foreningen er hjemmehørende i amtskommunen. Foreningen skal have tilknytning til denne amtskommune, der normalt bør være den, hvor foreningens lokaler er beliggende, eller hvor foreningsarbejdet i øvrigt finder sted.

Afregning af tilskud, herunder tilbagebetaling, til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge sker efter regler, som er fastsat af amtsrådet i henhold til folkeoplysningslovens § 45, stk. 4.

Aflæggelse af regnskab

Aflæggelse af regnskab

Det samlede tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed efter folkeoplysningslovens kapitel 4 må ikke overstige 2 / 3 af foreningens samlede udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere, jf. dog § 10 og stk. 2 - 5. Tilskuddet må ikke overstige det beløb, der er givet tilsagn om.

Det samlede tilskud til undervisning og studiekredse for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne må ikke overstige 8 / 9 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

Tilskud til undervisning og studiekredse på hold, hvor der blandt deltagerne er både handicappede og ikke handicappede, afregnes efter reglerne i stk. 1 og 2, idet fordelingen af undervisningstimer og lederhonorar sker i forhold til antallet af deltagere henholdsvis med eller uden handicap.

Det samlede tilskud til instrumentalundervisning må ikke overstige 6 / 7 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og ledere i forbindelse med denne undervisning.

Det samlede tilskud til foredragsvirksomhed må ikke overstige 2 / 3 af udgifterne til aflønning m.v., og tilskuddet pr. foredrag må højst udgøre et beløb svarende til 2 / 3 af lønnen for 6 undervisningstimer.

Afregning af tilskud efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 2, til debatskabende aktiviteter sker efter regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 26, stk. 2. Hvis en forening ikke eller kun delvist har brugt de midler, der skal afsættes, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. 2, skal der ske tilbagebetaling af de ikke forbrugte midler til kommunalbestyrelsen.

Den forening, der har modtaget tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, jf. folkeoplysningslovens kapitel 4, skal i sit tilskudsregnskab over for kommunalbestyrelsen godtgøre antallet af undervisningstimer, og at det samlede tilskud ligger inden for rammerne af § 25.

Foreningen skal oplyse det samlede deltagertimetal og antal deltagere. Der foretages særskilt opgørelse ved undervisning af handicappede, ved instrumentalundervisning og ved foredragsvirksomhed. Ved debatskabende aktiviteter redegør den enkelte forening i sin beretning eller på anden måde, jf. folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, for hvilke aktiviteter, der er finansieret inden for de i medfør af § 11, stk. 1, afsatte midler, og hvordan disse midler har været med til at fremme forudsætningerne i § 11. Det skal oplyses, hvor mange arrangementer der har været afholdt og det skønnede antal deltagere heri.

Ved dokumentation for deltagerbetaling oplyses størrelsen af den samlede egenbetaling.

Modtager foreningen særlige tilskud i henhold til § 10, godtgøres anvendelsen i relation til de enkelte deltagere. Aflæggelse af regnskab for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Afregning af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Aflæggelse af regnskab for tilskud efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler for afregning og revision af tilskud efter folkeoplysningslovens § 6, stk. 2. Hvis ikke andet er fastsat, gælder reglerne i §§ 25 - 28. Aflæggelse af regnskab for tilskud til private lokaler m.v.

Afregning af lokaletilskud sker efter de regler, som er fastsat af kommunalbestyrelsen. Revision

Foreningen skal påse, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningens tilskudsmidler, og den skal sørge for, at regnskab og formueforvaltning kontrolleres på betryggende måde.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om regnskabet skal revideres ved en af foreningen valgt revisor, eller om regnskab for større tilskud skal revideres ved registreret eller statsautoriseret revisor. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at revisionen foretages af kommunens revision.

Revisor kontrollerer foreningens oplysninger, og at regnskabet er i overensstemmelse med folkeoplysningsloven og de regler, der er fastsat i medfør af loven. Revisor attesterer regnskabet. Revision af regnskab for større tilskud

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik.

Ved revisionen skal det efterprøves, om tilskudsregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang må tilpasses foreningens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

Revisor foretager normalt revision i årets løb. Revisor foretager mindst en gang årligt et uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn. Som led i revisionen undersøger revisor eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgange vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, for at påse, om den interne kontrol er betryggende.

Foreningen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet og de tilskudsudløsende faktorer. Revisor har adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal have de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendige for udførelsen af sit hverv.

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give foreningen meddelelse herom, jf. folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, sidste pkt., og påse, at foreningen inden 3 uger giver kommunalbestyrelsen meddelelse herom. Revisors bemærkninger sendes sammen med meddelelsen. Hvis dette ikke sker, underretter revisor snarest kommunalbestyrelsen.

Ved revisionen skal revisor blandt andet efterprøve,

1. at foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne i eller i henhold til loven,

1. at foreningens oplysninger til brug ved beregning af tilskud er korrekte,

1. at lønudgifter er beregnet og udbetalt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af finansministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, og

1. at der foreligger dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomheden efter folkeoplysningslovens kapitel 4 og kapitel 5.

Revisor fører en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde der er udført, samt om alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Ved revisionen af årsregnskabet indføres endvidere en erklæring om,

1. at revisor opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser,

1. at revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,

1. at revisor anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med gældende regler, og

1. at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og at tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler.

I revisionsprotokollen indføres endvidere oplysninger om særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.

Det reviderede regnskab forsynes med påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

Genpart af årets revisionsprotokollater indsendes af foreningen til kommunalbestyrelsen med det påtegnede tilskudsregnskab. Revision af regnskab for mindre tilskud

Revision af regnskab for mindre tilskud sker efter reglerne i § 32, stk. 2, §§ 35 - 37 og § 38, stk. 4.

Mellemkommunale betalinger

Mellemkommunale betalinger

Kommunalbestyrelsen kan, jf. folkeoplysningslovens § 43, stk. 2, kræve godtgørelse fra deltagernes hjemstedskommune for udgifter i forbindelse med undervisning og studiekredse efter folkeoplysningslovens kapitel 4.

Har kommunalbestyrelsen ikke indgået aftale om godtgørelsens størrelse med deltagernes hjemstedskommune, herunder at der ikke skal betales godtgørelse, anvendes følgende takster for undervisning og studiekredse, der påbegyndes i perioden 1. januar til 31. december 2001:

Det er deltagerens hjemstedskommune ved undervisningens start, der er afgørende for, hvilken kommune der skal betale.

Efter 2001 reguleres beløbene efter stk. 1 med den procentsats, der anvendes ved regulering af statens generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Mellemkommunale regninger kan først udsendes efter undervisningens afholdelse.

Mellemkommunale betalinger for virksomhed i et kalenderår skal være afregnet med deltagernes hjemstedskommuner senest den 31. december i det efterfølgende år.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2000 og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2001.

Ved beregning af tilskud for finansåret 2001, jf. § 4, stk. 1, lægges kredsens afviklede støtteberettigende deltagertimer til grund for beregningen af tilskud.

Bekendtgørelse nr. 1008 af 14. december 1995 om støtte til folkeoplysning ophæves, jf. dog stk. 2.

Bekendtgørelsen har fortsat virkning for tilskud, der vedrører finansåret 2000 og tidligere.

Undervisningsministeriet, den 3. november 2000, den 3. november 2000

/Margrethe Vestager Lone Basse/