Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder
BEK nr 1015 af 12/12/2001
§ 1
Følgende ydelser fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende godkendelse af og kontrol med lægemidler er belagt med afgift:
- Behandling af ansøgning om udstedelse af markedsføringstilladelse (MT).
- Behandling af ansøgning om forlængelse af en markedsføringstilladelse.
- Behandling af ansøgning om udstedelse af markedsføringstilladelse for yderligere lægemiddelformer og styrker.
- Behandling af ansøgning om ændring af en markedsføringstilladelse med henblik på udvidelse af indikationsområdet, herunder udvidelse til at omfatte ny dyreart for veterinære lægemidler.
- Behandling af ansøgning om udstedelse af markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der er identisk med et andet lægemiddel med en gyldig markedsføringstilladelse, med tilladelse fra indehaveren af den eksisterende tilladelse (parallelregistrering).
- Behandling af ansøgning om udstedelse af markedsføringstilladelse til parallelimport.
- Behandling af ansøgning om øvrige ændringer, jf. nr. 4, i en markedsføringstilladelse (variationer).
- Løbende produktovervågning og -kontrol.
- Opgaver der følger af, at en markedsføringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen anvendes som grundlag for udstedelse af markedsføringstilladelse i andre lande, der har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (gensidig anerkendelse af markedsføringstilladelser).
- Behandling af anmeldelse af paralleldistribution på baggrund af en fællesskabsmarkedsføringstilladelse.
§ 2
Følgende ydelser fra Lægemiddelstyrelsen vedrørende godkendelse af og kontrol med lægemiddelvirksomheder er belagt med afgift:
- Behandling af ansøgning om tilladelse til fremstilling af lægemidler på en geografisk lokalitet.
- Behandling af ansøgning om tilladelse til øvrige former for håndtering af lægemidler på en geografisk lokalitet.
- Løbende virksomhedskontrol.
§ 3
Behandling af ansøgning om godkendelse af og kontrol med virksomheder, der foretager toksikologiske og farmakologiske (ikke kliniske) forsøg med henblik på at vurdere lægemidlers sikkerhed, er belagt med afgift.
§ 4
Den, der ansøger om eller er indehaver af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel, skal betale Lægemiddelstyrelsens udgifter til rejse og ophold, hvis behandling af ansøgningen eller kontrol med lægemidlet nødvendiggør, at Lægemiddelstyrelsen inspicerer en virksomhed i et land, der ikke har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Udgifter til rejse og ophold opgøres i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets cirkulære om tjenesterejseaftalen.
§ 5
Afgiftssatserne for de ydelser, som er nævnt i §§ 1-3, fremgår af bilag 1.
For ansøgninger om udstedelse af markedsføringstilladelse for et lægemiddel, der fremstilles på en virksomhed beliggende udenfor EU/EØS-området og som det efter gældende EU-regler påhviler Lægemiddelstyrelsen at kontrollere, forhøjes gebyret efter bilag 1 med 6.000 kr. Der betales dog højst for én styrke i hver lægemiddelform.
For ansøgning om ændring af markedsføringstilladelse for et lægemiddel omfattende ændring af fremstillingssted til en virksomhed beliggende udenfor EU/EØS-området, og som det efter gældende EU-regler påhviler Lægemiddelstyrelsen at kontrollere, betales et gebyr på 6.000 kr. Der betales dog højst for én styrke i hver lægemiddelform.
For lægemidler omfattet af stk. 2, forhøjes årsafgiften efter bilag 1 med 6.000 kr. Der betales dog højst for én styrke i hver lægemiddelform.
For lægemidler, hvortil der udstedes markedsføringstilladelse i henhold til § 1, nr. 1, 3, 5 og 6, inden for årets første 9 måneder, betales afgift efter § 1, nr. 8, for det pågældende år. For lægemidler, hvortil der udstedes markedsføringstilladelse inden for årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift efter § 1, nr. 8, for det pågældende år.
For virksomheder, der i løbet af årets første 9 måneder bliver godkendt i henhold til § 8, stk. 1, i lægemiddelloven, betales fuld afgift efter § 2, nr. 3, og § 3 for det pågældende år. For virksomheder, der godkendes i løbet af årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift efter § 2, nr. 3, og § 3 for det pågældende år.
Hvis flere samtidigt indsendte ansøgninger fra samme markedsføringstilladelsesindehaver om ændring af markedsføringstilladelsen for et eller flere lægemidler, lægemiddelformer eller styrker kun medfører én faglig vurdering, opkræver Lægemiddelstyrelsen normal variationsafgift for den første variation og reduceret afgift for hver af de øvrige variationer. Hvis flere samtidigt indsendte ansøgninger fra samme markedsføringstilladelsesindehaver om ændring af markedsføringstilladelsen for et eller flere lægemidler, lægemiddelformer eller styrker omhandler administrative ændringer, opkræver Lægemiddelstyrelsen normal variationsafgift for den første variation og reduceret afgift for hver af de øvrige variationer.
For virksomheder, der har tilladelse til forhandling af ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler og i den anledning betaler gebyr i henhold til bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek, betales kun forskellen i afgiftsstørrelsen efter § 2, nr. 2 og 3.
§ 6
Lægemiddelstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde helt eller delvist fritage for betaling af afgift.
§ 7
Lægemiddelstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved betaling af afgifter.
Afgifter for de ydelser, som er nævnt i §§ 1-4, indbetales til Lægemiddelstyrelsen senest en måned efter påkrav.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.
Bekendtgørelse nr. 811 af 14. september 2001 om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. december 2001, den 12. december 2001
/Lars Løkke Rasmussen J. Bartels Petersen/
Bilag
Bilag 1
LÆGEMIDLER
Ansøgning om MT
Ansøgning om forlængelse
Årsafgift
National ansøgning Ekskl. naturlægemidler, vitamin- og mineralpræparater og homøopatiske lægemidler
Ny ansøgning
Ansøgning indeholdende farmaceutisk, toksikologisk og klinisk dokumentation, herunder bibliografisk ansøgning (Fuld dokumentation)
58.850 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning efter forkortet procedure, der kun kræver bioækvivalensstudier (Forkortet, standard)
54.550 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning efter forkortet procedure, der indeholder kliniske data ud over bioækvivalensstudier (Forkortet, kompleks)
58.850 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning hvor der refereres til dokumentation for allerede godkendt farmaceutisk specialitet. Parallelregistrering. (Forkortet, simpel)
13.500 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning hvor der efter Lægemiddelstyrelsens vurdering er tale om en meget lille patientpopulation (Orphan Drugs)
26.175 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Afvist eller tilbagetrukket af ansøger under validering
10.500 kr.
Udvidelse
Ny indikation eller ny dyreart
13.500 kr.
Yderligere lægemiddelform for allerede godkendt lægemiddel
13.500 kr.
7.600 kr.
Ny/supplerende styrke
12.500 kr.
7.600 kr.
Parallelimport, første importland
13.500 kr.
12.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Parallelimport, 2. 4. importland
12.600 kr.
Variation
Variation Type I, bortset fra Type I administrativ, jf. nedenfor (Type I standard)
1.360 kr.
Ansøgning om ændring af indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ansøgning om ændring af navn eller adresse for indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ændring af navnet på et godkendt lægemiddel. (Type I administrativ)
625 kr.
Samtidig ansøgning af samme ændring for flere lægemiddelformer og styrker for samme aktive substans og med samme indehaver af markedsføringstilladelsen uanset Type I eller Type II variation (Reduceret)
340 kr.
Type II variation, der ikke opfylder kravene til Type I variationer, jf. gældende EU-forordning, f.eks. simple kompositionsændringer udvidelse af grænser nedsættelse af opbevaringstid. Endvidere Type I variationer for biologiske produkter, der behandles efter procedurerne for Type II variationer, og eventuelle konsekvensændringer. (Type II standard)
1.360 kr.
Andre Type II variationer, der ikke opfylder kravene til Type I variationer, jf. gældende EU-forordning, f.eks. større kompositionsændringer ændringer der nødvendiggør en supplerende toksikologisk og/eller klinisk vurdering ny Drug Master File. Endvidere eventuelle konsekvensændringer. (Type II kompleks)
1.360 kr.
National ansøgning Naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater
Ny ansøgning
Ansøgning om godkendelse i henhold til bekendtgørelse om naturlægemidler eller bekendtgørelse om vitamin- og mineralpræparater. Bibliografisk ansøgning.
6.240 kr.
1.465 kr. pr. MT-nr.
3.675 kr. pr. lægemiddelform og styrke
Ansøgning hvor der refereres til dokumentation for allerede godkendt farmaceutisk specialitet. Parallelregistrering.
5.250 kr.
1.465 kr.
3.675 kr.
Udvidelse
Ny indikation eller ny dyreart
3.150 kr.
Yderligere lægemiddelform for allerede godkendt lægemiddel
1.460 kr.
3.675 kr.
Ny/supplerende styrke
1.460 kr.
3.675 kr.
Variation
Alle ansøgninger om ændringer af allerede godkendte produkter (Type I standard)
1.260 kr.
Ansøgning om ændring af indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ansøgning om ændring af navn eller adresse for indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ændring af navnet på et godkendt lægemiddel. (Type I administrativ)
625 kr.
Samtidig ansøgning om samme ændring for flere lægemiddelformer og styrker for samme aktive substans og med samme indehaver af markedsføringstilladelsen uanset Type I eller Type II variation (Reduceret)
345 kr.
Type II variation, der ikke opfylder kravene til Type I variationer, jf. gældende EU-forordning, f.eks. simple kompositionsændringer udvidelse af grænser nedsættelse af opbevaringstid. Endvidere Type I variationer for biologiske produkter, der behandles efter procedurerne for Type II variationer, og eventuelle konsekvensændringer. (Type II standard)
1.360 kr.
Andre Type II variationer, der ikke opfylder kravene til Type I variationer, jf. gældende EU-forordning, f.eks. større kompositionsændringer ændringer der nødvendiggør en supplerende toksikologisk og/eller klinisk vurdering ny Drug Master File. Endvidere eventuelle konsekvensændringer. (Type II kompleks)
1.360 kr.
National ansøgning Homøopatiske lægemidler
Ny ansøgning
Første lægemiddelform og styrke
1.850 kr.
800 kr.
800 kr.
Parallelregistrering
410 kr.
800 kr.
800 kr.
Udvidelse
Supplerende lægemiddelformer og styrker
410 kr.
800 kr.
Gensidig anerkendelse ekskl. homøopatiske lægemidler Modtagerland
Ny ansøgning
Ansøgning indeholdende farmaceutisk, toksikologisk og klinisk dokumentation, herunder bibliografiske ansøgninger (Fuld dokumentation)
54.130 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning efter forkortet procedure, der kun kræver bioækvivalensstudier (Forkortet, standard)
54.130 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning efter forkortet procedure, der indeholder kliniske data ud over bioækvivalensstudier (Forkortet, kompleks)
54.130 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning hvor der refereres til dokumentation for allerede godkendt farmaceutisk specialitet. Parallelregistrering. (Forkortet, simpel)
13.425 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Ansøgning hvor der efter Lægemiddelstyrelsens vurdering er tale om en meget lille patientpopulation (Orphan Drugs)
26.175 kr.
13.500 kr. pr. D. sp. nr.
7.600 kr.
Afvist eller tilbagetrukket af ansøger under validering
10.500 kr.
Udvidelse
Ny indikation eller ny dyreart
13.500 kr.
Yderligere lægemiddelform for allerede godkendt lægemiddel
12.400 kr.
7.600 kr.
Ny/supplerende styrke
12.400 kr.
7.600 kr.
Variation
Variation Type I, der ikke er Type I administrativ (Type I standard)
1.000 kr.
Ansøgning om ændring af indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ansøgning om ændring af navn eller adresse for indehaver af markedsføringstilladelse og/eller repræsentant. Ændring af navnet på et godkendt lægemiddel. (Type I administrativ)
625 kr.
Samtidig ansøgning om samme ændring for flere lægemiddelformer og styrker for samme aktive substans og med samme indehaver af markedsføringstilladelsen uanset Type I eller Type II variation (Reduceret)
340 kr.
Type II variation, der ikke opfylder kravene til Type I variationer i gældende forordning, f.eks. simple kompositionsændringer udvidelse af grænser nedsættelse af opbevaringstid. Endvidere Type I variation for biologiske produkter, der behandles efter procedurerne for Type II variationer, og eventuelle konsekvensændringer. (Type II standard)
1.360 kr.
Andre Type II variationer, der ikke opfylder kravene til Type I variationer, jf. gældende forordning, f.eks. større kompositionsændringer ændringer der nødvendiggør en supplerende toksikologisk og/eller klinisk vurdering ny Drug Master File. Endvidere eventuelle konsekvensændringer. (Type II kompleks)
1.360 kr.
Gensidig anerkendelse ekskl. homøopatiske lægemidler Referenceland
Ny ansøgning
Ansøgning hvor den af Lægemiddelstyrelsen udstedte markedsføringstilladelse danner grundlag for en gensidig anerkendelsesprocedure, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler
52.520 kr. for samtlige lægemiddelformer, styrker og indikationer omfattet af proceduren
10.500 kr. pr. D. sp. nr.
Udvidelse
Ansøgning hvor den af Lægemiddelstyrelsen udstedte markedsføringstilladelse danner grundlag for en gensidig anerkendelsesprocedure, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler
26.300 kr. pr. lægemiddelform, styrke og indikation (et gebyr pr. procedure)
Variation
Type I variation. Omfatter også variationer, hvor den danske markedsføringstilladelse ikke berøres.
1.575 kr.
Type II variation svarende til Type II standard, hvor den af Lægemiddelstyrelsen udstedte markedsføringstilladelse danner grundlag for en gensidig anerkendelsesprocedure, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler
6.290 kr.
Andre type II variationer svarende til Type II kompleks, hvor den af Lægemiddelstyrelsen udstedte markedsføringstilladelse danner grundlag for en gensidig anerkendelsesprocedure, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler
10.500 kr.
Periodisk sikkerhedsopdatering
Ansøgning hvor den af Lægemiddelstyrelsen udstedte markedsføringstilladelse danner grundlag for en gensidig anerkendelsesprocedure, jf. bekendtgørelse om markedsføringstilladelse til lægemidler
10.500 kr. pr. rapport, dvs. indsendt efter ½, 1, 1½, 2, 3 og 4 år efter udstedelse af MT
Central procedure
Anmeldelse af paralleldistribution af lægemidler med en fællesskabsmarkedsføringstilladelse
5.255 kr.
VIRKSOMHEDER
Ansøgning
Årsafgift
Håndtering af lægemidler
Fremstiller
12.710 kr.
13.875 kr.
Ikke fremstiller
2.735 kr.
2.945 kr.
GLP
Alle virksomheder
12.710 kr.
13.875 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001