Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr
BEK nr 1016 af 12/12/2001
§ 1
Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til ansøgere, der har bestået en relevant kandidatuddannelse inden for det sundheds- eller naturvidenskabelige hovedområde samt gennemgået ét eller flere kurser, der har betydning for den forsøgsaktivitet, som ansøgningen omfatter.
De i stk. 1 nævnte kurser har til formål at sikre, at ansøgeren kan anvende forsøgsdyr efter en høj etisk og videnskabelig standard, og skal omfatte
- etiske aspekter og lovgivning vedrørende dyreforsøg,
- almen forsøgsdyrskundskab, og
- teoretiske og praktiske forhold af betydning for planlægning, gennemførelse og evaluering af dyreforsøg.
§ 2
Tilladelsens indehaver har ansvaret for forsøgenes udførelse og må kun lade forsøgene udføre af andre, jf. § 4 i lov om dyreforsøg, hvis disse
Det i stk. 1, nr. 1, nævnte kursus har til formål at sikre, at personer, der af en tilladelsesindehaver har fået overladt at udføre dyreforsøg, er i besiddelse af grundlæggende viden om og færdigheder i udførelse af dyreforsøg og skal omfatte teoretiske og praktiske forhold af betydning for pasning og anvendelse af forsøgsdyr, herunder
- har gennemgået et teoretisk og praktisk kursus i udførelse af dyreforsøg,
- har gennemført eller er ved at gennemføre uddannelsen til dyrepasser med de valgfri specialefag hold af forsøgsdyr og dyreforsøgsteknik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til dyrepasser, eller
- har gennemført den tidligere landbrugsuddannelse med specialet dyreassistent og specialefaget forsøgsdyr.
- etiske aspekter og lovgivning vedrørende dyreforsøg,
- grundlæggende viden om forsøgsdyr og dyreværnsmæssige krav, og
- indførelse i almindeligt anvendte teknikker.
§ 3
Tilladelsens indehaver skal sikre, at personer, der ansættes til at passe og pleje dyr, som anvendes til forsøg, ved ansættelsen
Hvis Dyreforsøgstilsynet har tilladt, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en dér ansat eller antaget person, jf. § 2, stk. 2, i lov om dyreforsøg, påhviler det i stk. 1 nævnte ansvar denne institution, virksomhed eller person.
Kravene i stk. 1 omfatter ikke personer, der er under oplæring med henblik på senere at opnå et selvstændigt ansvar for at passe og pleje dyr, der anvendes til forsøg.
- har gennemført landbrugsuddannelsen med specialet jordbrugsassistent og specialefag om dyr, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen,
- har gennemført uddannelsen til dyrepasser, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til dyrepasser,
- har gennemført uddannelsen til faglært landmand med liniefag med dyr og med praktikdel i en virksomhed med dyr, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand,
- har gennemført uddannelsen til veterinærsygeplejerske, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsen til veterinærsygeplejerske, eller
- på anden måde har erhvervet kvalifikationer, der for så vidt angår pasning og pleje af dyr svarer til at have gennemført en af de i nr. 1 - 4 nævnte uddannelser.
§ 4
Justitsministeriet godkender efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet undervisningsplanerne for de i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte kurser.
§ 5
For så vidt angår ansøgere, jf. § 1, som tidligere har haft tilladelse til eller på anden måde har beskæftiget sig med dyreforsøg her i landet eller i udlandet, bestemmer Dyreforsøgstilsynet, om og i givet fald i hvilket omfang ansøgeren skal opfylde kravene i § 1. Dyreforsøgstilsynet kan også i øvrigt dispensere fra § 1.
Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravene i §§ 2 og 3, herunder når de i bestemmelserne omhandlede personer har erhvervet tilsvarende kvalifikationer i udlandet.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2 og 3.
Bestemmelsen i § 1, stk. 1, finder først anvendelse fra den 1. januar 2003, medmindre kravene allerede følger af gældende administrativ praksis i medfør af § 2, stk. 1, i lov om dyreforsøg.
Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1, finder først anvendelse fra den 1. januar 2003.
Justitsministeriet, den 12. december 2001, den 12. december 2001
/Lene Espersen Christina Toftegaard Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001