TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt)

BEK nr 103 af 14/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Et medlem, som er omfattet af konflikt, jf. § 2, og som er ledig som følge af konflikten, jf. § 3, har ikke ret til dagpenge.

Stk. 2

Stk. 1 gælder også for et medlem, som er ansat på nedsat tid, og som får supplerende dagpenge.

§ 2

Et medlem er omfattet af konflikt, hvis:

Stk. 2

Et medlem er omfattet af konflikt, selv om medlemmet ikke er ansat i virksomheden den dag, hvor konflikten starter. Det gælder dog kun, hvis medlemmet har en længerevarende, fast tilknytning til virksomheden, og det er på grund af konflikten, at medlemmet i en periode ikke har arbejde i virksomheden.

Stk. 3

Et medlem, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, er ikke omfattet af konflikt, selv om medlemmet bliver hjemsendt eller afskediget som følge af en konflikt.

  1. Der er iværksat konflikt inden for det faglige område i medlemmets a-kasse, og medlemmet ved konfliktens start er ansat i en konfliktberørt virksomhed.
  1. Medlemmet er ansat i en konfliktberørt virksomhed ved konfliktens start, og medlemmets løn- og arbejdsvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

§ 3

Et medlem, som er ledig og omfattet af konflikt, jf. § 2, anses for ledig som følge af konflikten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2

Et medlem er ikke ledig som følge af konflikt, hvis det bliver dokumenteret, at ledigheden skyldes andre forhold.

Stk. 3

Et medlem, hvis dagpenge har været standset på grund af konflikt, jf. § 1, har ret til dagpenge ved ledighed, hvis medlemmet under konflikten får andet arbejde, og det nye arbejdsforhold har haft en varighed af mindst 5 uger. Det er en forudsætning, at medlemmet tilhører en a-kasse, der ikke har standset udbetaling af dagpenge som følge af konflikt, jf. § 5.

Stk. 4

Et medlem, som ikke har haft ret til dagpenge som følge af en konflikt, har ret til dagpenge straks efter konfliktens ophør, hvis medlemmet er ledig og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

§ 4

Et medlem, der ikke har ret til at få udbetalt dagpenge på grund af konflikt, jf. § 1, kan ikke som overflyttet medlem få ret til dagpenge i en anden a-kasse, jf. dog § 3, stk. 3.

§ 5

En a-kasse skal standse for udbetaling af dagpenge til alle medlemmer, hvis en ikke-overenskomststridig konflikt omfatter 65 pct. eller mere af de medlemmer af a-kassen, som enten modtager supplerende dagpenge eller ikke modtager ydelser fra a-kassen.

§ 6

En a-kasse, der har medlemmer, som er omfattet af konflikt, skal straks ved enhver konflikts start opgøre:

Stk. 2

A-kassen skal inden 3 dage efter enhver konflikts start afgøre, om der kan udbetales dagpenge, jf. § 5.

Stk. 3

A-kassen skal straks give direktøren for Arbejdsdirektoratet besked, hvis den afgør, at dagpenge ikke kan udbetales, jf. § 5.

Stk. 4

A-kassen skal samtidig give arbejdsformidlingen besked om enhver konflikt, om de afgørelser, a-kassen har truffet, og om grundlaget herfor.

  1. Antallet af medlemmer, der er omfattet af konflikten.
  1. Antallet af medlemmer, som ikke modtager ydelser fra a-kassen, bortset fra supplerende dagpenge.

§ 7

Et medlem, der ikke har ret til at få udbetalt dagpenge på grund af konflikt, jf. § 5, og som overflyttes til en anden a-kasse, fordi medlemmet under konflikten får arbejde et andet sted, kan igen få dagpenge ved ledighed, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at have ret til dagpenge. Det er en forudsætning, at den a-kasse, som medlemmet er overflyttet til, ikke har standset udbetalingen af dagpenge som følge af konflikt.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 296 af 14. juni 1985 om arbejdsløshedskassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt).

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001