TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Elevrefusion

BEK nr 104 af 14/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Ret til refusion og tilskud og pligt til indbetaling af bidrag efter § 3 har samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 2.

§ 2

Undtaget fra loven er religiøse samfund, der er fritaget for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum mv. Undtaget er endvidere Julemærkefonden og dens julemærkehjem.

Stk. 2

Undtagelse efter stk. 1, 1. pkt., gives efter ansøgning og har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Elevrefusion modtager en korrekt udfyldt ansøgning med dokumentation for, at fritagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum mv. Blanketformular rekvireres hos Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undtagelsen gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Elevrefusion modtager meddelelse om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.

Bidrag

Bidrag

§ 3

De i § 1 nævnte arbejdsgivere indbetaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovens kapitel 7.

Stk. 2

Det årlige bidrag fastsættes i finansloven.

Beregning og opkrævning af bidrag

Beregning og opkrævning af bidrag

§ 4

Bidrag efter § 3 beregnes og opkræves kvartalsvis af Arbejdsgivernes Elevrefusion på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode, inkl. bidrag indbetalt i henhold til § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

Bidraget for hvert kvartal udgør 1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder forud for den i henhold til § 8, stk. 1, fastsatte forfaldsdag: Periode Forfaldsdag (ATP-bidrag) (AER-bidrag) 13. feb.-12. maj 1. juni 13. maj-12. aug. 1. september 13. aug.-12. nov. 1. december 13. nov.-12. feb. 1. marts

Stk. 3

I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

Stk. 4

Ud over fradraget efter stk. 3 fratrækkes i det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager for hver gang, der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

Stk. 5

Der betales ikke bidrag for de elever, der er nævnt i lovens §§ 16 og 17 a, jf. bilaget til bekendtgørelsen, samt for elever, der efter den 31. december 1996 gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Bestemmelsen omfatter også de i lovens § 16 nævnte elever, som er påbegyndt uddannelse hos arbejdsgiveren efter den 31. december 1996. Det er en betingelse for bidragsfritagelse, at Arbejdsgivernes Elevrefusion inden udløbet af beregningsperioden, jf. stk. 2, har modtaget indberetning om uddannelsesaftalen fra arbejdsgiveren.

Stk. 6

Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiverne ud over elever, som nævnt i stk. 5, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.

Stk. 7

Opgørelsen af de samlede bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

§ 5

Ved bidragsberegningen, jf. § 4, fordeles det fra den enkelte arbejdsgiver indbetalte ATP-bidrag foreløbigt på de tre bidragssatser i ATP-lovens § 4 a og § 15 efter samme forhold mellem de tre bidragssatser som i den senest modtagne årlige indberetning fra Told- og Skattestyrelsen. Bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion reguleres, når det korrekte forhold mellem bidragssatserne senere oplyses i indberetning fra Told- og Skattestyrelsen. Ved regulering af årets bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion lægges indberetningen af ATP-bidrag for samme år til grund, uanset hvilke år det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen af de regulerede bidrag, vedrører.

§ 6

Kommuner, amtskommuner og staten, samt tilskudsmodtagende institutioner, der er omfattet af kommunale eller statslige lønsystemer, beregner kvartalsvis bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion på grundlag af de for det pågældende kvartal beregnede samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, inkl. bidrag indbetalt i henhold til 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ved opgørelsen af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension medtages tillige eventuelle bidrag, der ikke tidligere er indgået i beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2

Bidraget udgør for de lønmodtagere, der ikke er undtaget fra bidragspligten, jf. stk. 6, et beløb svarende til de beregnede ATP-bidrag multipliceret med kvotienten mellem fuldt årligt AER-bidrag og det fulde årlige ATP-bidrag efter henholdsvis § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3

I det for hvert kvartal beregnede AER-bidrag fratrækkes et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager for hver arbejdsgiver med eget SE-nummer. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

Stk. 4

Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 betales ikke bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i § 4, stk. 5, har ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.

Stk. 5

Ud over fradraget efter stk. 3 fratrækkes i det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager for hver gang, der er beregnet et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.

Stk. 6

Der betales ikke bidrag for uddannelsessøgende, jf. § 4, stk. 5. Det er en betingelse for bidragsfritagelsen, at Arbejdsgivernes Elevrefusion inden udløbet af beregningsperioden, jf. stk. 1, har modtaget indberetning af registrering af de uddannelsessøgende fra arbejdsgiveren eller indberetning om uddannelsesaftalen fra arbejdsgiveren.

Stk. 7

De i stk. 1 nævnte arbejdsgivere med eget SE-nummer kan vælge at lade bidragsberegning og bidragsindbetaling ske efter reglerne i §§ 4 og 5. Arbejdsgiveren skal rette henvendelse til Arbejdsgivernes Elevrefusion herom senest samtidig med første indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 7

Ved ejerskifte, det vil sige overdragelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed, skal den hidtidige ejer betale bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion beregnet på grundlag af samtlige ATP-bidrag vedrørende perioden frem til ejerskiftet.

Stk. 2

Ved en virksomheds ophør i et kvartal skal der af den hidtidige arbejdsgiver betales forholdsmæssigt bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion for den forløbne del af kvartalet.

Indbetaling

Indbetaling

§ 8

Bidraget efter §§ 4 og 5 forfalder til betaling den 1. i kvartalets tredje kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden.

Stk. 2

Bidraget efter § 6 forfalder til betaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb med sidste rettidige indbetalingsdag den 14. i forfaldsmåneden.

Stk. 3

Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.

Stk. 4

Indbetaling sker, medmindre andet aftales med Arbejdsgivernes Elevrefusion, ved benyttelse af det særlige indbetalingskort, som Arbejdsgivernes Elevrefusion sender til arbejdsgiveren.

Stk. 5

Arbejdsgivernes Elevrefusion kan, når særlige omstændigheder taler derfor, efter ansøgning tillade, at kvartalsvis indbetaling sker til andre terminer eller fastsætte en længere tidsfrist for indbetalingen.

Stk. 6

Arb Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig indbetaling. Hvis indbetalingskortet ikke er kommet frem eller er bortkommet, kan arbejdsgiveren få et nyt hos Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 7

Indbetalingsstedets kvittering for bidragets modtagelse er fyldestgørende. Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

§ 9

Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

§ 10

Arbejdsgivernes Elevrefusion har udpantningsret for bidrag og renter.

§ 11

Arbejdsgivernes Elevrefusions krav på bidrag og renter forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Lønrefusion til den valgfri supplerende studieforberedende undervisning

Lønrefusion til den valgfri supplerende studieforberedende undervisning

§ 12

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter lovens § 5, stk. 1, som vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser.

§ 13

Statens tilskud, jf. § 12, beregnes med en sats svarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, der er fyldt 20 år.

Stk. 2

Ved omregning til ugesats ganges den månedlige SU-stipendiesats med 12 og divideres herefter med 52.

§ 14

Statens tilskud inklusive administrationsomkostninger udbetales kvartalsvis af Undervisningsministeriet til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Betaling sker forskudsvis i form af a conto betaling inden udgangen af kvartalets første måned med slutregulering efter årets udgang inden udgangen af januar måned det følgende år.

§ 15

Til brug for beregning af statens tilskud til Arbejdsgivernes Elevrefusion indberetter skolerne tilskudsberettigede skoleuger, jf. § 12, til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2

Indberetningen sker løbende i forbindelse med indberetningen af lønrefusionsbærende skoleuger til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Indberetningen skal indeholde angivelse af elevernes personnumre og uddannelse med speciale samt antal skoleuger.

Stk. 3

Indberetningen kan efter aftale mellem skolen og Arbejdsgivernes Elevrefusion ske elektronisk eller på den lønrefusionsblanket, der anvendes over for Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 4

Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Elevrefusion kan aftale ændringer i indberetningsmåden.

Præmie

Præmie

§ 16

Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler en præmie til skoler for at skaffe delaftaler eller restuddannelsesaftaler til elever, der er i skolepraktik på skolen.

Stk. 2

Præmien udgør 15.000 kr. pr. aftale på 2 år eller derover, 7.500 kr. pr. aftale med varighed mellem 1 og indtil 2 år og 4.000 kr. pr. aftale med varighed mellem 6 måneder og indtil 1 år.

Stk. 3

Ved udmålingen af præmien opgøres hver delaftale og restuddannelsesaftale for sig.

§ 17

Præmien kan tidligst udbetales, når uddannelsesforholdet har varet 3 måneder regnet fra uddannelsesforholdets begyndelse i praktikvirksomheden.

Stk. 2

Ved beregningen af uddannelsesforholdets varighed, jf. stk. 1, betragtes hver aftale for sig.

§ 18

Skolen indsender ansøgning om præmie til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2

Ved ansøgningen anvendes en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3

Der kan efter aftale mellem skolen og Arbejdsgivernes Elevrefusion etableres en ordning, hvorefter ansøgningsblankettens oplysninger overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 4

Ansøgning indsendes først, når 3 måneders fristen, jf. § 17, stk. 1, er udløbet.

§ 19

Præmien udbetales som et engangsbeløb. Arbejdsgivernes Elevrefusion foretager udbetalinger månedsvis.

Tilskud i henhold til lovens § 16

Tilskud i henhold til lovens § 16

§ 20

Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til de i § 1 nævnte arbejdsgivere for ansættelse af elever m.fl., herunder elever, der tidligere har gennemført en del af praktikuddannelsen hos en anden arbejdsgiver, såfremt eleven i perioden 1. juli 1992 til 31. december 1996 har begyndt lønnet uddannelse hos arbejdsgiveren på grundlag af en skriftlig aftale om at gennemføre en uddannelse.

Stk. 2

Der ydes endvidere tilskud til arbejdsgivere for elever, hvis praktikuddannelse er påbegyndt i det i stk. 1 nævnte tidsrum hos en tidligere arbejdsgiver, når den nye arbejdsgiver indtræder i den eksisterende uddannelsesaftale i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Stk. 3

For 1993 er tilskuddet 20.000 kr. pr. elev. For elever, der er påbegyndt praktikuddannelse i 1992, 1993, 1994 og 1995, er tilskuddet i 1994 og følgende år 16.000 kr. årligt pr. elev. For elever, der er påbegyndt praktikuddannelse i 1996, er tilskuddet 12.000 kr. årligt pr. elev. Ansøgning om tilskud skal være modtaget af Arbejdsgivernes Elevrefusion senest den 1. april 1997.

§ 21

Der ydes tilskud for elever og andre uddannelsessøgende i en af de i lovens § 16, stk. 3, jf. stk. 4, nævnte uddannelser. De tilskudsberettigende uddannelser er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen. Uddannelser, der ikke er nævnt i bilaget, kan opnå tilskud, såfremt de er omfattet af lovens § 16, stk. 3 og 4. Ansøgning om at få uddannelsen godkendt som tilskudsberettiget indsendes til Arbejdsgivernes Elevrefusion med oplysning om uddannelsens indhold, regelgrundlag og andre forhold af betydning for vurderingen af, om lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2

Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter retningslinier for registrering af uddannelsesaftalerne m.v.

§ 22

Tilskud ydes i den normale uddannelsestid, dog højst i 3 år for de i lovens § 16, stk. 3, nr. 3, nævnte uddannelser. Tilskud ydes dog kun, såfremt det aftalte uddannelsesforhold har et samlet omfang på mindst 3 måneder.

Stk. 2

Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen ikke er ophævet inden prøvetidens udløb. For uddannelsessøgende, der er ansat som tjenestemænd på prøve og lignende, anses prøvetiden for at være 3 måneder.

§ 23

Ansøgning om tilskud indgives til Arbejdsgivernes Elevrefusion på en blanket, der kan rekvireres hos Arbejdsgivernes Elevrefusion eller på en erhvervsskole.

Stk. 2

Den i § 20, stk. 1, nævnte aftale skal angive uddannelsens art og oplysning om den lønnede periode samt om længden af en eventuel prøveperiode. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan forlange, at uddannelsesaftalen vedlægges ansøgningsskemaet.

Stk. 3

For tjenestemænd m.fl. i staten, kommuner og amtskommuner kan ansættelsesbrevet træde i stedet for aftalen.

§ 24

Tilskud udbetales kvartalsvis. Tilskud for et kvartal udbetales normalt inden udløbet af det efterfølgende kvartals første måned.

Stk. 2

Tilskud udbetales første gang i kvartalet efter 3 måneders ansættelse eller efter prøvetidens udløb, jf. stk. 1.

Stk. 3

Ansættes eleven eller ophører uddannelsesforholdet i løbet af kalenderåret, ydes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 4

Har en uddannelsessøgende i uddannelsesforløbet flere praktiksteder, fordeler praktikstederne tilskuddet imellem sig i forhold til den endeligt afholdte lønudgift.

§ 25

Såfremt en aftale om at gennemføre en uddannelse ophører, inden den er udløbet, vil den resterende del af tilskuddet ikke blive udbetalt. For meget udbetalt tilskud vil blive krævet tilbagebetalt af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Klage

Klage

§ 26

Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for ankenævnet vedrørende Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2

Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 300 kr. Klage anses for indgivet, når gebyret er modtaget af ankenævnets sekretariat. Gebyret tilfalder Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3

Får klageren helt eller delvist medhold, tilbagebetales gebyret af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Revision og årsregnskab for erhvervsskoler

Revision og årsregnskab for erhvervsskoler

§ 27

Erhvervsskolerne aflægger en gang årligt regnskab for udgifter til elevgodtgørelse, befordringsgodtgørelse og visse andre ydelser til eleverne, samt for indtægterne fra præmien i kapitel 6. Regnskabet underskrives af bestyrelsen samt af skolens leder og attesteres af revisor. Regnskabet indsendes til Arbejdsgivernes Elevrefusion og Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Erhvervsskolerne aflægger endvidere en gang årligt regnskab for antallet af tilskudsberettigende skoleuger vedrørende den valgfri supplerende studieforberedende undervisning, jf. § 12, ved brug af af den af ministeriet udarbejdede blanket, der er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen. Blanketten indsendes til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Regnskabet underskrives af skolens leder og attesteres af revisor. Regnskabet indsendes til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3

Ved revisionen skal efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med loven, denne bekendtgørelse samt de af Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsatte betingelser vedrørende ydelserne.

Stk. 4

Revisionen følger reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om revision mv. ved erhvervsskoler og dertil knyttede skolehjem med de afvigelser, der følger af ordningens særlige karakter. Revisors erklæringer afgives samtidig med, at revisor afgiver erklæring til Undervisningsministeriet vedrørende ministeriets tilskudsudbetalinger.

Stk. 5

De nærmere retningslinier for revisors udførelse af revisionen aftales mellem erhvervsskolerne og Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 6

Revision og regnskab for udgifter til skolepraktik i medfør af § 66 k i lov om erhvervsuddannelser samt skolehjemsudgifter følger regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsskoler.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 28

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Elevrefusion eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. lovens § 26.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 29

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001 og har virkning fra den 1. januar 2001.

§ 30

Bekendtgørelse nr. 898 af 10. oktober 1996 om Arbejdsgivernes Elevrefusion ophæves.


Undervisningsministeriet, den 14. februar 2001, den 14. februar 2001

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Kirsten H. Petersen/

Uddannelser der berettiger til tilskud, jf. lovens § 16, og til bidragsfritagelse, jf. lovens § 20, stk. 4.

Bilag 1

Nedenstående uddannelser vil i den af aftalen lønnede periode give ret til tilskud og bidragsfritagelse:

  1. Erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser.
  1. Laborantuddannelsen.

Landmålingsteknikeruddannelsen.

Levnedsmiddelteknikeruddannelsen.

Eksportteknikeruddannelsen.

Tilsynsteknikeruddannelsen.

Handelsakademiuddannelserne.

Obligatorisk erhvervspraktik (tif-kurser, værkstedsskole/kursus og htx) som betingelse for optagelse i videregående uddannelser.

Diplomingeniøruddannelsen med hensyn til integreret erhvervspraktik.

Levnedsmiddelingeniøruddannelsen, 6 måneder.

Mejeriingeniøruddannelsens studiestartbetingelse, 9 måneder.

Forstkandidat, 9 måneder.

Arkitektstuderende fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (14 uger).

Journalistuddannelsen, jf. lov om Danmarks Journalisthøjskole.

Pædagoguddannelsen.

Hospitalslaborantuddannelsen.

Sygeplejerskeuddannelsen.

Radiografuddannelsen.

Økonomauddannnelsen.

Køkkenlederuddannelsen.

Maskinmesteraspirant via den 1-årige værkstedsskole.

Styrmandsaspirant.

Skibsassistentuddannelsen.

Skibsofficeruddannelsen.

Erhvervsfiskeruddannelsen.

Skovteknikeruddannelsen.

Farmakonomuddannelsen.

Andre uddannelser i den af aftalen lønnede periode, såfremt såvel skoleophold som praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

  1. Tilskud kan ydes i indtil 3 år i den ifølge aftalen lønnede uddannelsestid for følgende uddannelser:

Grunduddannelser i DSB til:

Togbetjent.

S-togsrevisor.

Lokomotivfører.

Lokomotivfører S-tog.

Banebetjent.

Kabelmontør.

Sikringsmontør.

Kørestrømsmontør.

Telemontør.

Omformermontør.

Styringsmedarbejder.

Kontormedarbejder.

Banehåndværker.

Uddannelser i Post Danmark til:

Assistent.

Kontorassistent/kontorfunktionær.

ToldSkats faglige grunduddannelse.

Statens skatte- og afgiftsuddannelse.

Politiskolens Grunduddannelse.

Grunduddannelserne på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter

(fængselsfunktionær, værkmester og fængselsassistent).

Uddannelse til officer i Forsvaret og til fast befalingsmand i det statslige regionale redningsberedskab.

Uddannelse til konstabel i Forsvaret, herunder konstabler med lærlingekontrakt.

Uddannelse til sergent (stampersonel) i Forsvaret samt til stampersonel i det statslige regionale redningsberedskab.

Uddannelse til skibsfører og maskinmester i Forsvaret.

Uddannelse til flyveleder i Forsvaret.

Uddannelse til pilot i Forsvaret.

Civil flyvelederuddannelse.

Grunduddannelse til fiskeribetjent.

Assistentaspirant i Københavns Kommune.

Rederiernes elevuddannelser, dvs. den 2-årige shippinguddannelse, den 2-årige økonomiuddannelse, den 3-årige korrespondentuddannelse og den 2-årige industrielevuddannelse.

Montørelev- og teleteknikeruddannelsen (el- og teleselskaber).

Bank- og sparekasseelevuddannelsen.

Forsikringselevuddannelsen.

Revisor- og ejendomsmægleruddannelsen, jf. lov om åben uddannelse.

Gulvbelægningsbranchens 2-årige gulvlæggeruddannelse.

Plastmageruddannelse (2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Glasmageruddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Glassliberuddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Entreprenørområdets længerevarende specialarbejderuddannelser (2-årig specialarbejder, 2-årig betonmager, 1 1/2-årig tagdækker, 2-årig anlægsuddannelse for specialarbejdere, 1 1/2 årig murerarbejdsmanduddannelse og 2-årig stilladsarbejderuddannelse), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Vaskeriassistentuddannelsen, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Vejasfaltuddannelsen, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Serviceassistentuddannelsen (2 1/2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Diakonhøjskolens socialpædagogiske uddannelse.

Vinkyperuddannelsen (1-årig praktikuddannelse, Vinkyperforeningen).

Herregårdsskytteelev.

Skindsorterelev (Danske Pels Auktioner).

Dansk Ride Forbund og Dansk Ride-Instruktørforenings træner- og berideruddannelse.

Danske Reklamebureauers Brancheforenings uddannelser på DRBskolen til art director, projektleder og tekstforfatter.

Tegner- og grafikerelever i reklamebranchen.

Auktionselev hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Jockey.

Golftræneruddannelsen/Danish Golf Professional.

Tandklinikassistentuddannelsen (2 1/2-årig, Dansk Tandlægeforening).

Veterinærsygeplejerske eksamineret af Den Danske Dyrlægeforening.

Hundefrisøruddannelsen.

Privatbanernes grunduddannelser til:

Togbetjent.

Stationsbetjent.

Lokomotivassistent.

Banebetjent.

Depotbetjent.

Banehåndværker.

Mekaniker.

Kontorassistent/kontorfunktionær.

Trafikelev.

Garveruddannelsen.

Lærerpraktikant fra Den Frie Lærerskole i Ollerup.

Skuespilleruddannelsen.

Zoologisk konservator.

Andre praktikuddannelser med løn, der er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

Bilag 2

Bekendtgørelse af 14. februar 2001 om AER

Blanket til brug for skolernes revisorattesterede årlige indberetning til AER af det samlede antal elevuger, dvs. uger hvor eleverne har haft valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. lov nr.1324 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser.

Den udfyldte blanket indsendes til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Skolens navn ............................................................................. .................................................

Skolens nummer ............................................................................. ............................................

År ............................................................................. .................................................................

Antal uger i alt i året med valgfri frivillig supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 3 og 4 i lov om erhvervsuddannelser: ...................................................

Dato:.............................. Skolens leder (underskrift) ............................................................................. Dato:.............................. Attesteret af skolens revisor ........................................................................... Ovenstående oplysninger er i overensstemmelse med skolens registreringer. Vi har ved gennemgang af skolens registreringer af skoleuger, forretningsgange og ved udtagelse af stikprøver overbevist os om oplysningernes rigtighed, samt at Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Elevrefusion samt Bekendtgørelse om udbetaling af lønnefusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion er overholdt.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001