TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar

BEK nr 1055 af 14/12/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar, således som bestemmelsen er gældende til den 30. juni 2002, reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 2

Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar, således som bestemmelsen er gældende fra den 1. juli 2002, reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a nævnte beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Stk. 3

Tilpasningsprocenten for finansåret 2002 udgør 1,0, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2002.

§ 2

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2002 - 30. juni 2002 gælder følgende:

  1. De i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør henholdsvis 180 kr. og 80 kr.
  1. Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 26.500 kr.
  1. Det i lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte beløb udgør 354.500 kr.
  1. Det i lovens § 4, stk. 1, 5. pkt., nævnte beløb udgør 424.500 kr.
  1. Det i lovens § 7, stk. 3, nævnte beløb udgør 620.000 kr.
  1. Det i lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 398.000 kr.

§ 3

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. juli 2002 - 31. december 2002 gælder følgende:

  1. Det i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør 135 kr.
  1. Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 51.500 kr.
  1. Det i lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 590.500 kr.
  1. Det i lovens § 4, stk. 1, 4. pkt., nævnte beløb udgør 708.000 kr.
  1. Det i lovens § 6, stk. 2, nævnte beløb udgør 6.200.500 kr.
  1. Det i lovens § 8 nævnte beløb udgør 284.500 kr.
  1. Det i lovens § 13, stk. 1, nævnte beløb udgør 663.500 kr.
  1. Det i lovens § 14a nævnte beløb udgør 111.000 kr.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.


Justitsministeriet, den 14. december 2001, den 14. december 2001

/Lene Espersen Christina Toftegaard Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001