Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål, og på rugeægsproduktion.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produktion af æg til konsum. Definitioner

Ved kyllinger forstås afkom af høns fra klækning til kønsmodenhed.

Ved slagtekyllinger forstås kyllinger, som holdes med henblik på slagtning til brug for konsum.

Ved rugeægsproduktion forstås hold af høns og kyllinger med henblik på produktion af æg til udrugning af slagtekyllinger.

Ved huse forstås rum eller bygninger, hvori der holdes kyllinger eller høns.

Ved embedsdyrlæge forstås en dyrlæge fra fødevareregionen, der har ansvaret for kødkontrollen på et fjerkræslagteri.

Fælles regler

Fælles regler

Alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde dyr skal fjernes med det samme. Syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr med misdannelser skal aflives straks, medmindre der omgående iværksættes passende behandling. Lysintensitet

Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysintensitet over alt i huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger finder reglen i § 5 dog anvendelse.

Lysintensiteten kan i særlige tilfælde reduceres, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt for at imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux.

Hold af slagtekyllinger

Hold af slagtekyllinger

I huse med slagtekyllinger skal der anvendes et lysprogram med følgende sammenhængende mørkeperioder:

a) Fase 1: Fra 5 til 12 dage efter udrugning skal slagtekyllingerne have en mørkeperiode på ikke under 8 sammenhængende timer.

b) Fase 2: Fra 13 til 28 dage efter udrugning kan mørkeperioden reduceres til 6 sammenhængende timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt fra 6 til 3 timer i løbet af fase 2, dog må den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode i huset ikke være mindre end 4,5 time i døgnet i hele fasen.

c) Fase 3: Fra 29 dage efter udrugning til 5 dage før slagtning kan mørkeperioden reduceres til 3 sammenhængende timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt i løbet af fase 3, dog må den gennemsnitlige sammenhængende mørkeperiode i huset ikke være mindre end 1,5 time i døgnet i hele fasen.

Overgangen fra mørke til lys skal ske ved forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux (skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en varighed på ikke under 30 minutter.

Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de første fem dage efter udrugning og de sidste fem dage før slagtning af de sidste kyllinger i en flok.

Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne lysprogram dog undlades. Belægningsgrad

Den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekyllinger i samme hus. Tilsyn på slagteri

I forbindelse med inspektion af de levende slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer embedsdyrlægen fjerdragtens tilstand. Embedsdyrlægen, eller en tilsynstekniker under embedsdyrlægens tilsyn, foretager tillige en stikprøvevis undersøgelse af trædepuder på de indleverede slagtekyllinger, jf. stk. 2.

På slagtekyllinger fra samme hus udtages efter slagtning en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger (ammoniakforbrændinger) og andre synlige skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører.

Ved trædepudeundersøgelsen efter § 7 tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala:

1. Ingen svidninger – 0 point.

1. Få og mindre alvorlige svidninger – 1 point.

1. Mange eller alvorlige svidninger – 2 point.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager embedsdyrlægen sig ikke yderligere.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre den ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus. Hvis det næste hold slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregion.

Hvis de i § 7, stk. 2, nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 81 til 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion.

Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt tilsmudset, skal embedsdyrlægen gøre den ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, og hvis det ikke er tilfældet, skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregion.

Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmudset, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion. Opfølgende kontrol

Fødevareregionerne vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 8 og § 9, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne i § 13. I sådanne tilfælde skal fødevareregionerne løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i besætningen. Kontrolbesøg skal i givet fald udføres af en dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd. Stikprøvebaseret besætningskontrol

Fødevareregionerne skal hvert år foretage stikprøvekontrol omfattende mindst 5 % af de produktionssteder, der ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) har produktion af slagtekyllinger, dog mindst 50 produktionssteder årligt.

Kontrollen skal foretages tidligst én uge før, det aktuelle hold slagtekyllinger på produktionsstedet forventes slagtet.

Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med udførelse af kontrol af slagtekyllingebedrifter i medfør af anden lovgivning. Kontrolbesøgene skal udføres af en dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd. Udførelse af besætningskontrol

Fødevareregionernes kontrolbesøg i medfør af § 10 og § 11 skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af slagtekyllinger, jf. stk. 2, og forhold vedrørende den daglige driftsledelse, jf. stk. 3.

Undersøgelsen af de fysiske rammer for opdrættet skal ske på baggrund af dokumenterede oplysninger fra producenten og skal navnlig ske på baggrund af de oplysninger, som er angivet i pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse.

På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra producenten som nævnt i stk. 2, foretager fødevareregionen en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte de elementer, som er angivet i pkt. B i bilaget til denne bekendtgørelse.

Producenten har pligt til at være i besiddelse af de oplysninger, som fremgår af pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse, på det enkelte produktionssted.

Kontrolbesøgene skal udføres af en dyrlæge med særlig indsigt i dyrevelfærd. Redegørelse mv.

Når en fødevareregion meddeler en producent påbud om at udarbejde en redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold, skal redegørelsen som minimum indeholde en beskrivelse af indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nødvendige tiltag.

Rugeægsproduktion

Rugeægsproduktion

Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen. Ventilation og klimastyring

Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene. Temperaturen i husene må ikke i væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i varme perioder. Trimning af næb

Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb på en flok kyllinger kan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvis det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at hindre skade på høner under parring.

Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri.

Den dyrlæge, som rugerier ifølge lovgivningen skal antage til at føre tilsyn, skal ved disse tilsyn også påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse med stk. 1 og 2, og om næbtrimningen i øvrigt sker på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Amputation af tæer, kam og sporer

Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt. Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden 72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes. Brug af fjerpilningshæmmende midler

Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (»briller«) eller sættes på hønsenes øjeæble for at ændre deres farvesyn (farvede »kontaktlinser«), er forbudt.

Gebyr for erindringsskrivelser

Gebyr for erindringsskrivelser

For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50 kr.

Straf

Straf

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-5, § 12, stk. 4, §§ 14-15, § 16, stk. 1 og 2, og §§ 17-18.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden og overgangsordning

Ikrafttræden og overgangsordning

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002. a) 120 point i stedet for 40 point som anført i § 8, stk. 2, b) 121 til højest 160 point i stedet for 41 til højst 80 point som anført i § 8, stk. 3, og c) 161 til 200 point i stedet for 81 til 200 point som angivet i § 8, stk. 4. a) 80 point i stedet for 40 point som anført i § 8, stk. 2, b) 81 til højest 120 point i stedet for 41 til højst 80 point som anført i § 8, stk. 3, og c) 121 til 200 point i stedet for 81 til 200 point som anført i § 8, stk. 4.

1. Indtil udgangen af 2002:

1. Indtil udgangen af 2003:

Justitsministeriet, den 17. december 2001, den 17. december 2001

/Lene Espersen Christina Toftegaard Nielsen/

Kontrol af de fysiske rammer for hold af slagtekyllinger og af forhold af betydning for den daglige driftsledelse

Bilag

A. Fødevareregionens kontrolbesøg i medfør af §§ 10-12 skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af slagtekyllinger på baggrund af følgende oplysninger vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger:

1. Husets areal.

1. Antal indsatte dyr.

1. Antal kg leveret kylling jf. slagteriafregninger.

1. Antal kasserede dyr og årsagen hertil.

1. Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet.

1. Ventilationskapacitet, kølemulighed og temperaturregulering.

1. Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og lysintensitet.

1. Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt.

1. Konstaterede svigt af ventilationssystemet.

B. På baggrund af de dokumenterede oplysninger som nævnt i pkt. A foretager fødevareregionen en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte følgende elementer:

1. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed.

1. Aflivede og selvdøde dyr og dyr, som burde have været aflivet, f.eks. på grund af skader eller ekstrem lav vægt, samt kontrol af producentens procedure til brug for tilsyn hermed.

1. Sygdomsforhold i besætningen, herunder konstatering af eventuelle specifikke, smitsomme sygdomme eller trivselsproblemer som følge af utilstrækkelige forhold vedrørende indretning, pasning og drift. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke tiltag der er gjort for at afhjælpe forhold, som må antages at være årsag til en høj sygdomsfrekvens eller dødelighed, og om anvendelsen af eventuel medicinering er sket korrekt.

1. Helhedsvurdering af dyrenes tilstand, herunder undersøgelse af fjerdragtens og trædepudernes beskaffenhed, flokkens ensartethed, ernæringstilstand samt benkonstitution af et repræsentativt udsnit af flokken.

1. Drøftelse med producenten om management med hensyn til udførelsen af den daglige drift, herunder tilsyn med ventilations- og temperaturforhold samt kontrol af reserve- og alarmsystemer. Fødevareregionen gennemgår endvidere forbruget af foder og vand, herunder om mængden afviger fra et normalt forbrug.

1. Gennemgang af producentens journalføring.