TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af private leverandører af høreapparater

BEK nr 107 af 13/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium godkender private høreapparatleverandører, der opfylder kravene i § 2 for at levere tilskudsberettigede høreapparater og dertil knyttede ydelser efter § 97, stk. 5, i lov om social service.

Stk. 2

Ansøgning om godkendelse af private høreapparatleverandører indsendes til DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium.

Stk. 3

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium fører fortegnelse over godkendte, private høreapparatleverandører.

§ 2

For at opnå godkendelse efter § 1 skal en privat høreapparatleverandør opfylde følgende krav til høreapparatbehandling m.v.:

Stk. 2

Høreapparatleverandøren skal inden høreapparatbehandling påbegyndes oplyse personen om, at det er en betingelse for at opnå tilskud efter § 97, stk. 5, i lov om social service, at vedkommende er henvist hertil af en speciallæge i øre-, næse,- og halssygdomme. Inden høreapparatbehandling påbegyndes skal høreapparatleverandøren endvidere sikre sig, at personen har fået bevilget tilskuddet af sin amtskommune.

Stk. 3

Sundhedsstyrelsen fastlægger nærmere retningslinier for høreapparatbehandling.

  1. Audiometri og tilpasning af høreapparat skal udføres af speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med audiologi som særligt fagområde (audiologer), speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme med efteruddannelse i audiologi eller audiologiassistenter.
  1. Audiologiassistenter, som er færdiguddannede efter 1. juli 2000, og som selvstændigt foretager audiometri og tilpasning af høreapparater, skal have mindst to års erhvervserfaring fra en audiologisk klinik, der foretager høreapparattilpasning på mindst 1000 klienter årligt.
  1. Audiometri skal udføres i henhold til anerkendte og dokumenterede metoder.
  1. Audiometriudstyr skal kalibreres mindst en gang årligt.
  1. Udvælgelse og tilpasning af høreapparater skal ske efter producentens retningslinier.
  1. Effekten af høreapparatbehandlingen skal dokumenteres ved hjælp af måling og/eller patientinterview og skal anføres i en journal for den pågældende person.
  1. Journalen skal opbevares i mindst 5 år fra den seneste optegnelse.
  1. Høreapparatleverandøren skal en gang årligt til DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium indsende en aktivitetsrapport, herunder om antallet af tilpassede og udleverede høreapparater, tilgang og afgang af personale, relevant efteruddannelse for personale samt eventuelle klager.
  1. Høreapparatleverandøren skal udarbejde en kvalitetshåndbog om procedurer for audiometri og tilpasning af høreapparat, personalets uddannelse samt håndtering af klager og indsende den til DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium senest 4 måneder efter ansøgning om godkendelse.

§ 3

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium fører et årligt tilsyn med godkendte, private høreapparatleverandører.

Stk. 2

Godkendte, private høreapparatleverandører skal meddele alle de for tilsynet nødvendige oplysninger til DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium samt ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen.

Stk. 3

Sundhedsstyrelsen fastlægger retningslinier for tilsyn med godkendte, private leverandører af høreapparater.

§ 4

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium kan tilbagekalde en godkendelse, som er meddelt efter § 1, stk. 1, hvis en høreapparatleverandør ikke længere opfylder kravene til godkendelse eller ikke meddeler de for gennemførelse af tilsynet nødvendige oplysninger.

§ 5

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium opkræver betaling for godkendelse af private leverandører af høreapparater efter § 1, stk. 1, og for et årligt tilsyn efter § 3, stk. 1.

Stk. 2

Der opkræves et grundbeløb på kr. 11.446 eksklusiv moms og en timebetaling på kr. 900 eksklusiv moms for den tid, der medgår til godkendelse efter stk. 1.

Stk. 3

Der opkræves et grundbeløb på kr. 8.095 eksklusiv moms og en timebetaling på kr. 900 eksklusiv moms for den tid, der medgår til tilsyn efter stk. 1.

§ 6

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium afgiver årligt et regnskab samt en redegørelse om sin virksomhed i henhold til denne bekendtgørelse til Sundhedsministeriet.

§ 7

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium kan meddele en tidsbegrænset godkendelse af højst 9 måneders varighed til private leverandører, der inden den 1. november 2000 indsender ansøgning om godkendelse, og som erklærer at kunne opfylde kravene i § 2.

Stk. 2

DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium afgør efter nærmere undersøgelse, inden udløbet af den tidsbegrænsede godkendelse, om høreapparatleverandøren opfylder betingelserne for at bevare godkendelsen og meddeler afgørelsen til høreapparatleverandøren.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. februar 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 695 af 13. juli 2000 om godkendelse af private leverandører af høreapparater.


Sundhedsministeriet, den 13. februar 2001, den 13. februar 2001

/Arne Rolighed John Erik Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001