Bekendtgørelse om uddannelse til skibsmaskinist for voksne faglærte skibsassistenter

Uddannelsens formål er at give voksne faglærte skibsassistenter med relevant erhvervserfaring, og andre voksne skibsassistenter med relevant håndværksmæssig uddannelse og erhvervserfaring, kompetence som skibsmaskinist.

Det er uddannelsens mål, at skibsmaskinisten efter endt uddannelse i overensstemmelse med STCW-95 konventionens reglement III/2 selvstændigt skal kunne indgå i besætningen som maskinchef med bevis som skibsmaskinist af 1. grad på handelsskibe med en fremdrivningseffekt på indtil 2999 kW. Skibsmaskinisten skal kunne varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen består af 4 moduler og omfatter 3 skolemoduler med fuldtids skoleundervisning, hver af 3 måneders varighed, samt et praktikmodul af 3 måneders varighed. Praktikmodulet skal være gennemført inden det sidste skolemodul.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen»Skibsmaskinist«, på engelsk»Ship s Mechanist«.

Det er en betingelse for at begynde på uddannelsen, at den studerende

1. har uddannelsesbevis eller svendebrev i et af Søfartsstyrelsen godkendt fag eller en godkendt branche inden for jern- og metalområdet,

1. har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter at have gennemført en af de i nr. 1 angivne uddannelser, heraf mindst 9 måneders fartstid som skibsassistent eller maskintjeneste i søgående skibe og

1. er i besiddelse af sundhedsbevis for søfarende, der er gyldigt for maskintjeneste.

For befarne skibsassistenter, der ikke opfylder kravet i § 5, nr. 1, om svendebrev, kan der tilbydes et supplerende uddannelsesforløb forud for optagelsen på uddannelsen. Dette forløb skal bestå af 20 ugers værkstedskursus og efterfølgende mindst 6 måneders praktik til søs. Værkstedskurset afsluttes med prøve, og under praktiktiden skal der føres en godkendt uddannelsesbog.

Uddannelsen indeholder følgende faggrupper og -emner:

Undervisningen i skolemodulerne skal endvidere omfatte grundfag i det omfang, det er nødvendigt for at bibringe den studerende de færdigheder, der kræves i uddannelsens øvrige fag.

1. Motorlære, hvor den studerende skal opnå en sådan viden om dieselmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af dieselmotoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet.

1. Kedellære, hvor den studerende skal opnå en sådan viden om hjælpekedler, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet.

1. Hydraulik og pneumatik, hvor den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan betjene og vedligeholde disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde.

1. Elektroteknik, hvor den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale driftsforhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver.

1. Hjælpe- og servicesystemer, hvor den studerende skal opnå viden om brændselsoliesystemer, tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer og ferskvandssystemer, således at vedkommende under såvel normale som under unormale driftsforhold er i stand til at betjene og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig måde, samt kunne udføre almindeligt forekommende fejlfindingsopgaver.

1. Automation, hvor den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende kan handle rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer.

1. Køleteknik, hvor den studerende skal opnå viden om såvel normale som unormale driftstilstande for køleanlæg med et-trins kompression herunder lastkøleanlæg, køle/frysecontainere og proviantkøle/fryseanlæg med tilhørende systemer og på forsvarlig måde kunne foretage klargøring, start, stop og afrigning af disse anlæg samt kunne udføre enkle fejlfindings-, reparations- og vedligeholdsopgaver.

1. Brandbekæmpelse, hvor den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan betjene og vedligeholde skibenes brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med tilhørende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord.

1. Sundhedslære, hvor den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, at vedkommende sikkert kan yde udvidet førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme.

Søfartssstyrelsen fastsætter efter samråd med Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen en uddannelsesplan, der beskriver delmål for de forskellige fagemner samt krav til udstyr og lærerkvalifikationer.

Søfartssstyrelsen fastsætter efter samråd med Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen uddannelsesbogens indhold.

Der afholdes afsluttende eksamen ved en mundtlig høring afviklet som et operativt interview, som forestås af Søfartsstyrelsen. Eksamen afholdes, når hele uddannelsen, herunder praktikperioden, er gennemført.

Uddannelsesinstitutionens forestår evaluering og prøver i overensstemmelse med uddannelsesplanen, jf. § 8, stk. 1, og indstiller den studerende til afsluttende eksamen til Søfartsstyrelsen.

For eksamen og evaluering, herunder kriterier for at bestå, gælder de generelle bestemmelser for de maritime uddannelser.

Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når hele uddannelsen er gennemført, og den afsluttende eksamen er bestået.

Uddannelsesinstitutionen skal være godkendt af Søfartsstyrelsen til at udbyde uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionens planlægning, gennemførelse, kontrol og evaluering skal ske i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens generelle bestemmelser om godkendelse, kvalitetsstyring og dokumentation for maritime uddannelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 - Uddannelsens formål og struktur Kapitel 2 - Adgang Kapitel 3 - Uddannelsens indhold Kapitel 4 - Eksamen og evaluering Kapitel 5 - Godkendelse og kvalitetsstyring Kapitel 6 - Ikrafttræden

A. Teknik I (14 ECTS points)

B. Teknik II (14 ECTS points)

C. Sikkerhed (11 ECTS points)

D. Skibsteknik og -administration (10 ECTS points)

E. Praktikperiode (12 ECTS points)

I praktikperioden skal den studerende opnå praktisk

kendskab til funktionen som skibsmaskinist. Der skal i praktikperioden

føres en uddannelsesbog, som vejleder vedrørende den praktiske

uddannelse og dokumenterer dens gennemførelse. Uddannelsen i

praktikperioden skal attesteres i uddannelsesbogen af maskinchefen eller, i

skibe hvor der ikke er maskinchef, af skibsføreren.

Søfartsstyrelsen, den 17. december 2001, den 17. december 2001

/Niels J. Bagge Per Sønderstrup/