TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse til styrmand for voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter

BEK nr 1079 af 17/12/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Uddannelsens formål er at give voksne erhvervsfiskere og skibsassistenter med relevant erhvervserfaring kompetence som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe.

§ 2

Det er uddannelsens mål, at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene om teoretisk uddannelse i overensstemmelse med STCW-95 konventionens reglement II/2 og STCW-F konventionens reglement II/2-4 for at kunne indgå i besætningen som

Stk. 2

Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et søgående skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold.

  1. styrmand på fiskeskibe med en længde under 45 meter i fart på alle have,
  1. fører af fiskeskibe med en længde under 45 meter i nærfart og
  1. styrmand på handelsskibe i fart på alle have, specielt mindre handelsskibe med en bruttotonnage under 3000.

§ 3

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse for voksne og er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 4

Personer, der opfylder betingelserne i § 5, stk.2, nr. 4, opnår ret til at anvende betegnelsen»Styrmand i fiskeskibe«, på engelsk»Mate, fishing vessels«.

Stk. 2

Personer, der opfylder betingelserne i § 5, stk.2, nr. 5, opnår ret til at anvende betegnelsen»Styrmand af 3. grad«, på engelsk»Mate 3rdclass«.

§ 5

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Stk. 2

Ansøgere skal endvidere

  1. Erhvervsfiskeruddannelsen med Blåt Bevis eller tilsvarende kvalifikationer.
  1. Skibsassistentuddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer.
  1. have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse,
  1. have almene skolekundskaber mindst svarende til folkeskolens udvidede afgangsprøve (FUA) i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik med mindst karakteren 6 i hvert fag,
  1. være i besiddelse af sundhedsbevis for søfarende, der er gyldigt for tjeneste som vagthavende navigatør, og skal enten
  1. opfylde fartstidskravet til sønæringsbevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe eller
  1. opfylde fartstidskravet til sønæringsbevis som styrmand af 3. grad.

§ 6

Uddannelsen indeholder følgende faggrupper og -emner:

Stk. 2

Undervisningen i skolemodulerne skal endvidere omfatte uddannelse i grundfag i det omfang, det er nødvendigt for at bibringe den studerende de færdigheder, der kræves i uddannelsens øvrige fag.

  1. Meteorologi, hvor den studerende skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber i meteorologi, der er nødvendige for at virke som vagthavende navigatør i mindre skibe i international fart og som fører af fiskeskibe i nærfart.
  1. Navigation, hvor den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber, der er nødvendige for at virke som vagthavende navigatør i mindre søgående skibe i international fart og som fører af fiskeskibe i nærfart.
  1. Vagttjeneste, hvor den studerende skal opnå de færdigheder indenfor emnet vagttjeneste herunder søvejsregler og vagthold, der er nødvendige for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af et fiskeskib, og at kunne varetage funktionen som vagthavende officer i maskinen i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning.
  1. Skibsteknik, hvor den studerende skal have sådanne færdigheder og kundskaber i skibsteknik, der er nødvendige for at virke som dæksofficer i mindre skibe i international fart.
  1. Søret og administration, hvor den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning samt konventioner, specielt vedrørende skibets sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet, der er nødvendig for som dæksofficer at opfylde sine særlige forpligtelser.
  1. Dansk, hvor den studerende skal opnå sådanne færdigheder i faget dansk, at vedkommende kan forstå og udfærdige skriftlige vejledninger vedrørende maritime og tekniske problemer. Den studerende skal endvidere have kendskab til rapporter og reklamationsskrivelser samt kunne anvende fortrykte formularer til diverse anmeldelser.
  1. Engelsk, hvor den studerende skal have sådanne færdigheder i maritimt engelsk, der er nødvendige for en dæks- og maskinofficer, fører og maskinchef af mindre skibe i international fart. Dette indbærer, at den pågældende er i stand til at bruge engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer.
  1. Kommunikation, hvor den studerende skal opnå de nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder herunder opfyldelse af STCW konventionens reglement IV/2 indenfor radiokommunikation, så vedkommende kan forestå afviklingen af den kommunikation, der forekommer om bord i et mindre handelsskib og et fiskeskib i international fart.
  1. Brandbekæmpelse, hvor den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan betjene og vedligeholde skibenes brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et søgående skib.
  1. Sikkerhed og miljøbeskyttelse, hvor den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage funktionen som dæksofficer med sikkerheds- og miljøansvar i et mindre søgående skib i international fart.
  1. Sygdomsbehandling, hvor den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med lægemiddelfortegnelse A.
  1. Maritim software og IKT, hvor den studerende skal opnå et bredt kendskab til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibene.
  1. Maskinlære og maritim teknologi, som skal give den studerende de nødvendige praktiske og teoretiske færdigheder, så vedkommende på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kan varetage driften af maskinanlæg i skibe med en fremdrivningseffekt under 750 kW.
  1. Gruppe A, som er en forudsætning for at opnå sønæringsbevis som styrmand af 3. grad:

a) Lastbehandling og stuvning, hvor den studerende skal opnå sådanne kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for at kunne have ansvaret for lastbehandling og stuvning om bord i et mindre handelsskib i international fart.

b) Administration i handelsskibe, hvor den studerende skal opnå et sådant kendskab til lovgivning og administrative rutiner vedr. befragtning, skibs- og hyreregnskaber, der er nødvendigt for at virke som styrmand i sådanne handelsskibe op til 3000 BT i international fart.

  1. Gruppe B, som er en forudsætning for at opnå sønæringsbevis som styrmand af 1. grad i fiskeskibe:

a) Grundlæggende fiskerilære, hvor den studerende skal opnå et elementært kendskab til forskellige fiskeriformer.

b) Administration i fiskeskibe, hvor den studerende skal opnå et grundigt overblik over og forståelse for administrative forhold og fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger.

§ 7

Søfartssstyrelsen fastsætter efter samråd med Søfartens Uddannelsesråd en uddannelsesplan, der beskriver delmål for de forskellige fagemner samt krav til udstyr og lærerkvalifikationer.

§ 8

Der afholdes afsluttende eksamen ved en mundtlig høring afviklet som et operativt interview, der forestås af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2

Uddannelsesinstitutionens forestår evaluering og prøver i overensstemmelse med uddannelsesplanen, jf. § 7 og indstiller den studerende til afsluttende eksamen til Søfartsstyrelsen.

§ 9

For eksamen og evaluering, herunder kriterier for at bestå, gælder de generelle bestemmelser for de maritime uddannelser.

§ 10

Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når hele uddannelsen er gennemført, og den afsluttende eksamen er bestået.

§ 11

Uddannelsesinstitutionen skal være godkendt af Søfartsstyrelsen til at udbyde uddannelsen.

Stk. 2

Uddannelsesinstitutionens planlægning, gennemførelse, kontrol og evaluering skal ske i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens generelle bestemmelser om godkendelse, kvalitetsstyring, tilsyn og dokumentation for maritime uddannelser.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.


Søfartsstyrelsen, den 17. december 2001, den 17. december 2001

/NIELS J. BAGGE Per Sønderstrup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001