TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til etablering og modernisering af akvakulturanlæg

BEK nr 11 af 12/01/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om ydelse af tilskud til etablering, udvidelse og modernisering af akvakulturanlæg. Tilskud kan ydes inden for den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte tilsagnsramme for ordningen.

Stk. 2

Tilsagn om tilskud kan ydes til projekter, der har til formål at bidrage til akvakulturerhvervets udvikling i såvel miljømæssig som økonomisk bæredygtig retning, samt at fremme muligheden for at producere fisk og fiskerivarer af høj kvalitet.

§ 2

Ansøgning om tilskud skal udfærdiges på et særligt ansøgningsskema. Ansøgningsskema og vejledning fås hos Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgning om tilskud skal indsendes i to eksemplarer til Direktoratet for FødevareErhverv gennem Fødevareregion Vejle, Sektion for Akvakultur.

§ 3

Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at projektet ikke iværksættes inden datoen for Direktoratet for FødevareErhvervs kvittering for modtagelse af ansøgning.

Stk. 2

Når kvittering er modtaget, kan projektet iværksættes for ansøgers egen regning og risiko.

Stk. 3

Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan der efter indsendelse af ansøgning, jf. § 2, ydes tilskud til projekter, hvor ansøger kan dokumentere ved en forhåndsregistrering, revisorerklæring eller lignende, at projektet først er påbegyndt efter den 1. januar 2000, og inden denne bekendtgørelses ikrafttræden.

§ 4

Projektet skal være afsluttet senest to år efter Direktoratet for FødevareErhvervs meddelelse af tilsagn om tilskud. Regnskabsaflæggelse for projektet skal være modtaget af Direktoratet for FødevareErhverv senest 6 måneder efter projektets afslutning.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra de i stk. 1 nævnte frister.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte nærmere krav til regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud.

§ 5

Tilskud kan ydes til ejere og forpagtere af akvakulturanlæg.

Stk. 2

Ansøger skal dokumentere at være i besiddelse af de nødvendige faglige kvalifikationer for projektets gennemførelse. Såfremt ansøger ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, skal der indgås kontrakt med en konsulent på området. Kontrakten vedlægges ansøgningen.

§ 6

De samlede tilskudsberettigede udgifter skal mindst udgøre 200.000 kr.

§ 7

Der kan ydes tilskud til

Stk. 2

Det er en betingelse for tilskud, at ansøger kan påvise økonomisk levedygtighed for virksomheden, samt at projektet er økonomisk rentabelt.

Stk. 3

Tilskud kan kun ydes, hvis anlægget har en kapacitet, hvis størrelse sikrer en varig kommerciel og rentabel udnyttelse.

  1. opførelse, modernisering og erhvervelse af bygninger i forbindelse med akvakulturanlæg,
  1. arbejder til forbedring af vandcirkulationen og vandrensning eller andre miljøforhold i akvakulturanlæg,
  1. arbejdsbåde, erhvervelse og installering af nyt udstyr og nye maskiner, der udelukkende er bestemt til akvakulturproduktion og
  1. omkostningerne ved indsamling af oplysninger og evt. vurdering vedrørende miljøpåvirkningerne, som foreskrevet i bilag IV til direktiv 85/337/EØF.

§ 8

Tilskud kan kun ydes til udgifter, der indgår i det godkendte projekt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Ændring af projektet må kun finde sted, hvis Direktoratet for FødevareErhvervs godkendelse foreligger forinden.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan godkende ændring af projektet på betingelse af, at

  1. det godkendte projekts formål ikke ændres væsentligt og
  1. den ansøgte ændring fremmer opnåelsen af projektets formål.

§ 9

Der kan ikke ydes tilskud til

Stk. 2

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, der medfører uheldige virkninger, navnlig en fare for tilvejebringelse af overskydende produktionskapacitet.

  1. køb af grunde og omkostninger forbundet hermed,
  1. investeringer i bygninger, som ikke skal anvendes til akvakulturformål,
  1. brugt eller renoveret udstyr,
  1. finansielle og retslige omkostninger samt bankomkostninger,
  1. udgifter til advokat eller revisor,
  1. køretøjer til ekstern transport,
  1. moms, medmindre denne endeligt bæres af tilskudsmodtager,
  1. værdien af eget arbejde, eller
  1. leasing.

§ 10

Investeringer, hvortil der er ydet tilskud, må ikke uden tilladelse fra Direktoratet for FødevareErhverv sælges eller udlejes i de første 5 år fra udbetaling af tilskud.

§ 11

Tilskuddet udgør 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, heraf 15 pct. fra EU og 5 pct. fra den danske stat.

§ 12

Efter projektet er gennemført, og der via Fødevareregion Vejle, Sektion for Akvakultur, er indsendt dokumentation til Direktoratet for FødevareErhverv for at alle udgifter er betalt, afgør Direktoratet for FødevareErhverv om der kan udbetales tilskud.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtager anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.

§ 13

Oplysninger, underretninger, erklæringer m.v. efter lovens § 15 skal gives til Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 14

Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 14, stk. 2, 4 og 5, af støtte til etablering og modernisering af akvakulturanlæg, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 15

Efter § 16 i loven kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb helt eller delvist skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 3

Renter beregnes fra tidspunktet for påkrav om tilbagebetaling med den i renteloven fastsatte rentesats.

  1. støttemodtagerne har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  1. støttemodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter lovens § 14, stk. 1, eller pligter i medfør af lovens § 14, stk. 4, og § 15,
  1. vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes, eller
  1. forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom i øvrigt efter Direktoratet for FødevareErhvervs skøn er væsentligt forrykket.

§ 16

En afgørelse, der i medfør af denne bekendtgørelse træffes af Direktoratet for FødevareErhverv, kan af den, som afgørelsen er rettet til, indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 17

Efter § 18 i loven straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 5

For så vidt angår den i stk. 4 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

§ 18

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. januar 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 1137 af 13. december 1996 ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 12. januar 2001, den 12. januar 2001

/Ritt Bjerregaard Marianne Spangsager/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om tilskud til etablering og modernisering af akvakulturanlæg | TheLawyer.sh