Bekendtgørelse om social pension

Ansøgning om folkepension, tillæg efter lovens §§ 16, 17, 17 a og invaliditetsydelse, anses for indgivet den dato, den modtages i kommunen.

En førtidspensionssag, jf. lovens § 14, anses for påbegyndt den dato, kommunen træffer beslutning om, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres, jf. lovens § 20 a, stk. 2.

For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i bopælslandet.

Når kommunalbestyrelsen tager en sag op til kontrol, anses kontrolsagen for rejst den dato, som er fastsat i en truffen afgørelse, eller hvor der træffes beslutning herom.

Kommunen skal angive tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-4, og meddele dette til borgeren. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 17 og helbredstillæg efter lovens § 17 a.

Kommunalbestyrelsen skal til personer, der ikke allerede har ret til pension, udsende meddelelse om retten til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år. Til personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 udsendes meddelelsen om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 67 år. Der skal ikke udsendes meddelelse om ret til folkepension til personer med fast bopæl i udlandet.

Når der for et medlem af en arbejdsløshedskasse er rejst sag om førtidspension, skal kommunalbestyrelsen underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen i umiddelbar tilknytning til både sagens påbegyndelse og afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen skal underrette den myndighed, der anviser en tjenestemandspension, om udbetaling af eller ændring i folkepensionens grundbeløb til egen- og ægtefællepensionister. Underretningen skal ske hurtigst muligt og inden 1 måned efter, at beslutningen om udbetaling eller ændring er truffet.

Underretning efter stk. 2 skal indeholde oplysning om størrelsen af grundbeløbet, herunder om grundbeløbet indtægtsreguleres efter lovens § 27, eller udbetales som brøkpension efter lovens § 5, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal modtage oplysninger fra folkeregistret om ændringer i pensionistens bopælsforhold, herunder oplysninger om flytninger til og fra pensionistens bopæl.

Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold, jf. stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregning af pensionistens sociale pension.

Ved udbetaling af pension i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionisten til bekræftelse af adressen og af, at pågældende er i live. Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse fx en gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt.

Ved flytning fra en kommune til en anden kommune her i landet, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.

Ved flytning fra Danmark til Færøerne skal kommunalbestyrelsen sende sagens akter til Færøernes socialforvaltning. Ved flytning fra Færøerne til Danmark indhenter kommunalbestyrelsen sagens akter fra Færøernes socialforvaltning.

Ved flytning fra Danmark til udlandet skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til Den Sociale Sikringsstyrelse. Ved flytning fra udlandet til Danmark sender Den Sociale Sikringsstyrelse sagens akter til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68 ophæves jf. lovens § 11, stk. 2, for følgende personer:

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet eller har ret til dansk pension efter en aftale med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, hvorefter forordningen anvendes for andre persongrupper.

Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 2, stk. 1, og § 68, jf. lovens § 11, stk. 1, ophæves, hvor dette følger af overenskomster med andre lande.

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber eller i et land omfattet af en aftale indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, eller er statsløse eller flygtninge, bosat i en medlemsstat eller et land omfattet af en aftale med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

1. Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under nr. 1, uanset den efterlevendes statsborgerskab.

1. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes statsborgerskab, når den efterlevende er statsborger i en medlemsstat af de Europæiske Fællesskaber eller i et land omfattet af en aftale med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, eller er statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat eller et land omfattet af en aftale indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

Kravet om bopæl i Danmark efter lovens § 3, stk. 1, ophæves, jf. lovens § 11, for personer, der er berettiget til social pension eller har fået tilkendt social pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, og som flytter inden for Fællesskabet, og for personer, der er berettiget til at få social pension i et andet land efter aftaler indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater eller efter overenskomster med andre stater.

Helbredstillæg efter lovens § 17 a udbetales til pensionister, som er berettiget til naturalydelser ved sygdom i Danmark efter bestemmelserne i afsnit III, kapitel 1, i EF-forordning nr. 1408/71, såfremt lovens øvrige bestemmelser for udbetaling af helbredstillæg er opfyldt.

Udgiftsgrundlaget for beregning af helbredstillæg nedsættes med beløb, som pensionisten modtager efter offentlige sygesikringsordninger i andre lande til dækning af samme udgift.

Ved nedsættelsen af udgiftsgrundlaget for beregning af helbredstillæg med beløb modtaget fra offentlige sygesikringsordninger i udlandet anvendes de omregningskurser for valuta, som fastsættes i henhold til artikel 107 i EF-forordning nr. 574/72.

Der er ikke ret til ydelser efter loven for perioder, hvori en person under fast bopæl i Danmark har været omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 eller reglerne i en aftale eller overenskomst indgået efter lovens § 11.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, og Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972. Det samme gælder sådanne personers familiemedlemmer.

Ret til ydelser efter loven tilkommer ikke udenlandske statsborgere, som er beskæftiget for en fremmed stat eller herværende internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet. Dette gælder dog ikke personer, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 eller efter reglerne i en aftale indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

Udlændinge med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har adgang til ydelser efter loven.

Betingelsen om fuld skattepligt gælder ikke for personer, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, såfremt de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring som følge af reglerne i EF-forordning 1408/71, aftaler indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater eller overenskomster med andre lande. Personer, som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 har valgt at være omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, som den pågældende mission eller det pågældende konsulat repræsenterer, har dog ikke adgang til ydelser efter loven.

Sag om førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kun behandles, når forsørgelsesgrundlaget for en gift eller samlevende ansøger varigt er lavere end et beløb, der svarer til 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af dette beløb.

Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, der udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag opregnet til årsbasis. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

Ved opgørelsen anvendes reglerne om bortgivelse i §§ 36 og 37 både for ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever.

For hvert barn, som ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever har forsørgelsespligt overfor, forhøjes indtægtsgrænserne, der er nævnt i § 15, med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Er forsørgelsesgrundlaget, jf. § 16, varigt lavere end det beløb, der er nævnt i § 15, kan pension alene tilkendes

1. personer, hvis erhvervsevne efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 2, og

1. personer, der er fyldt 50 år, hvor sociale og helbredsmæssige forhold (herunder alder, uddannelse og arbejdsforhold m.v.) efter en konkret, samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Ved tilkendelse af førtidspension til personer under 60 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Sagen skal dog genoptages senest efter 5 år regnet fra tilkendelsen.

Kommunalbestyrelsen skal ved genoptagelse af sagen undersøge mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen.

Finder kommunalbestyrelsen, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er uforandret, ydes pensionen fortsat, og der fastsættes ny frist for genoptagelse.

Viser kommunalbestyrelsens undersøgelse, at pensionisten har mulighed for erhvervsmæssig placering, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal inddrages.

For enlige ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen i forhold til fuldt erhverv.

For gifte ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter lovens § 15, stk. 1 og 3, når der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2. I vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen indgår arbejdsindtægtens størrelse, den tid og den måde ansøgeren hidtil har anvendt sin erhvervsevne på ved erhvervsarbejde og/eller arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlag).

Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, sidestilles samlevende med gifte.

For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt, vurderes erhvervsevnenedsættelsen alene efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde (bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv). Ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid indenfor arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Medarbejdende ægtefæller uden anden erhvervsindkomst, som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Der lægges særligt vægt på, om ansøgeren skattemæssigt har været registreret som medarbejdende ægtefælle.

For ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og som ikke er omfattet af stk. 1, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv).

For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes eller de samlevendes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 16 varigt ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 15, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget indikation for supplerende erhverv).

For ansøgere, der ikke er omfattet af stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem).

Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag.

Ansøgere, der inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, og som har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde, eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang i en længerevarende periode, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

En ansøger, der ikke er omfattet af stk. 1, og som har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde eller på grund af pasning af et familiemedlem, anses for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at ansøgeren ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat.

Varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 24-25, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af vand, i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 3, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

Beregningsgrundlaget efter § 24, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 3.

Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 14.900 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 14.900 kr. med 4.500 kr. pr. person ud over 2 personer.

Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.300 kr. for enlige pensionister. For gifte eller samlevende pensionister, jf. § 23, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.

Varmetillægget udgør summen af:

1. 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 9.100 kr.,

1. 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 9.100 kr. og op til 12.000 kr., og

1. 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 12.000 kr.

Varmetillæg efter § 27 ydes afhængig af den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3.

Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 24, stk. 2 og 3.

Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 24, stk. 2 og 3, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 26-28, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 39, stk. 3, 3. pkt.

Det beløb, der er nævnt i § 26, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

De beløb, der er nævnt i § 25, stk. 3, og § 27, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme m.v. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Den årlige regulering opgøres pr. 1. september på grundlag af prisudviklingen gennem de forudgående 12 måneder. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved bopæl i samme kommune, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 23-31.

Indtægter ved personligt arbejde efter lovens § 27, stk. 1, omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Indtægter ved personligt arbejde omfatter desuden vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

Ved opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde fra egen virksomhed efter stk. 1, fratrækkes for personer uden for virksomhedsordningen de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten m.v., som nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, bortset fra udgifterne efter denne bestemmelses nr. 3.

Indtægter ved personligt arbejde, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i § 33.

For indtægter efter lovens § 28, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 2, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 28, stk. 1.

Er pensionerne, som nævnt i lovens § 28, stk. 3, nr. 1, ikke skattepligtige her i landet, jf. lovens § 28, stk. 3, nr. 2, fratrækkes de i det opgjorte indtægtsgrundlag efter stk. 1, hvis de indgår heri.

For bortgivelse foretaget inden den 1. januar 2001 foretages et tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling. Tillægget indgår i indtægtsgrundlaget opgjort efter lovens § 28, og til indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, foretages tillægget for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever.

Bortgivelse foreligger:

1. Ved gaver (herunder forskud på forventet arv) til personer, der er omfattet af afgiftspligten i § 22 om gaveafgift i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven).

1. Ved gaver (herunder forskud på forventet arv) til andre end personer, der er nævnt i nr. 1, der er indkomstskattepligtige for modtageren.

1. Ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende, hvis dispositionen ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.

1. Ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, stk. 2, nr. 1-2, med 8 pct. af det beløb, hvormed formuen forringes, dog bortset fra et grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, stk. 2, nr. 3, med den årlige ydelse, der er givet afkald på, dog bortset fra et grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22.

Indtægtsgrundlaget forhøjes i de tilfælde, der er omfattet af § 36, stk. 2, nr. 4, med 8 pct. af det udskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra et grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer i indtil 10 år fra det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget.

Pension skal udbetales månedsvis bagud, således at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.

Pensionister med bopæl i udlandet kan modtage pensionen ved overførsel til en konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden.

Det beløb, der udbetales til en efterlevende ægtefælle efter lovens § 33, stk. 4-5, samt tilbagebetaling efter lovens § 33, stk. 6, svarer til det nettobeløb, som tidligere er blevet udbetalt efter indeholdelse af A-skat hos den nu afdøde.

I tilfælde, hvor pensionen er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut for perioden efter pensionistens dødsfald, skal beløbet kræves tilbagebetalt efter reglerne i stk. 2-4.

Kommunen skal tilbageføre pension for perioden efter pensionistens dødsfald, hvis pensionen er bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen og både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdatoen. For personer med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel ske også efter dispositionsdatoen.

Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen kræve det for meget udbetalte tilbage efter reglerne i lovens § 33, stk. 6-7.

Kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.

Ved flytning fra Danmark til Grønland skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen med udgangen af fraflytningsmåneden.

Når Den Sociale Sikringsstyrelse som følge af pensionistens flytning til udlandet får oversendt sagens akter fra fraflytningskommunen, jf. § 8, skal fraflytningskommunen meddele Sikringsstyrelsen tidspunktet for pensionsudbetalingens ophør.

Når kommunalbestyrelsen efter lovens § 41, stk. 2, afkræver pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, skal kommunalbestyrelsen oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen udløber. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

Ved opgørelse af minimumsbeløb for udbetaling af pension efter lovens § 31, stk. 4, medregnes alle pensionsydelser bortset fra tillæg efter lovens § 17 og § 17 a.

Bistands- eller plejetillæg udbetales, uanset om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret.

Personer, der har ophold i de boformer m.v., der er nævnt i lovens § 46, kan tilkendes pension efter loven. Pensionen inddrages med virkning fra udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor opholdet påbegyndes, uanset om pensionen først tilkendes senere.

Hvis pensionen er inddraget efter lovens § 46, gælder inddragelsen alle pensionens bestanddele. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg og helbredstillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter lovens § 46, stk. 1, og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, kan efter en konkret vurdering udbetales af pensionen.

Pensionen udbetales igen med virkning fra datoen for opholdets ophør, medmindre dette sker med henblik på kortvarigt ophold uden for de boformer m.v., der er nævnt i lovens § 46, og senere ophold heri.

Hvis personer, der er omfattet af lovens § 46, stk. 1, får fornyet ophold i boformer m.v., der er omfattet af lovens § 46, inddrages pensionen på ny med virkning fra udgangen af måneden efter optagelsesmåneden.

Hvis en pensionist flytter mellem boformer m.v., for hvilke der gælder regler om inddragelse, opretholdes inddragelsen. Inddragelsen sker fra overflytningstidspunktet på den måde, der gælder for tilflytningsboformen.

Hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 46, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over måneden, der følger efter optagelsesmåneden, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

De beføjelser, som kommunerne har efter loven, overføres til Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark. Den Sociale Sikringsstyrelse har ikke pligt til at udsende meddelelse om ret til folkepension for personer med fast bopæl i udlandet.

Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse udøver de beføjelser, som kommunerne har efter loven, når de angår pensioner, der skal samordnes med udenlandsk pension efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 eller efter regler i en aftale indgået med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater eller en overenskomst med en anden stat.

For personer med bopæl i Danmark skal ansøgning om udenlandsk pension, der fastsættes efter reglerne i stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, som fastsætter og udbetaler den danske pension. Kommunalbestyrelsen sender kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Den Sociale Sikringsstyrelse, hvis det fremgår af ansøgningen, at der tillige kan være ret til pension fra en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst.

For personer med bopæl i et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst, skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet.

For personer med bopæl i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber eller i et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale skal ansøgning indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, når ansøgeren har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet. Ansøgere, der ikke har været omfattet af en pensionsordning i bopælslandet, indgiver ansøgning til pensionsmyndigheden i den medlemsstat eller det land, hvor de senest har været omfattet af en pensionsordning.

Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om pension fra andre berørte EF-medlemsstater, eller et land, hvormed Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået aftale eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst, og ansøgningen medfører automatisk samtidig fastsættelse af pensionerne. Tilsvarende anses ansøgning om pension i et af de nævnte lande tillige som ansøgning om dansk pension. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren anmoder om udsættelse af fastsættelsen af alderspensionen fra en anden EF-medlemsstat eller et land, hvormed der er indgået en aftale med Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

Den Sociale Sikringsstyrelse træffer afgørelse om og udbetaler helbredstillæg til pensionister, der ikke har fast bopæl i Danmark, jf. § 11.

Personer, der modtager folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 1, i lov for Færøerne om folkepension, overgår ved flytning til Danmark til folkepension efter lovens § 12.

Personer, der modtager førtidig folkepension efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov for Færøerne om folkepension, overgår ved flytning til Danmark til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4.

Personer, der modtager (højeste) invalidepension efter § 3, stk. 2, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til højeste førtidspension efter lovens § 13, nr. 1.

Personer, der modtager (mellemste) invalidepension efter § 3, stk. 3, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til mellemste førtidspension efter lovens § 13, nr. 2.

Personer, der modtager (laveste) invalidepension efter § 3, stk. 4, i lov for Færøerne om invalidepension m.v., og er fyldt 18 år, overgår ved flytning til Danmark til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 3, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, hvis pensionen er tilkendt før det fyldte 60. år, og den pågældende ikke var fyldt 60 år den 1. januar 1984. I andre tilfælde overgår de til almindelig førtidspension efter lovens § 13, nr. 4, jf. § 14, stk. 3, nr. 1.

Personer, der modtager invaliditetsydelse efter § 16 i lov for Færøerne om invalidepension m.v., overgår ved flytning til Danmark til invaliditetsydelse efter lovens § 18.

Personer, der efter de færøske pensionslove modtager ægteskabstillæg, som de har fået tillagt før den 1. januar 1984, alderstillæg, ventetillæg, bistands- eller plejetillæg, overgår ved flytning til Danmark til de tilsvarende danske ydelser.

Overgang til dansk pension efter reglerne i §§ 54-57 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kapitel 1.

Bopælstid på Færøerne medregnes ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

De administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i lov om folkepension og § 1, stk. 6, i lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984, jf. lovenes § 11, stk. 1.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001.

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december 1997 om social pension.

En pensionist betragtes som enlig efter § 5, §§ 15-16, § 21, stk. 3, § 23, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, 2. pkt., § 30, stk. 1, 1. pkt., § 36 og § 44, hvis pågældende lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social pension fra før den 1. marts 1999, medmindre der indledes et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Pensionen udbetales forud efter § 29, stk. 1 og § 39 til personer, der har opnået ret til pension den 2. februar 1999 eller tidligere.

Socialministeriet, den 19. februar 2001, den 19. februar 2001

/Henrik Dam Kristensen Leif Sondrup/