Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning, jf. § 5, nr. 9 og nr. 10, samt § 6, stk. 1.

Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det eller de professionsområder, som uddannelsen retter sig mod, og erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om mellemlange videregående uddannelser.

I henhold til § 6, stk. 1, i lov om mellemlange videregående uddannelser godkender undervisningsministeren, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.

En uddannelse til professionsbachelor giver ret til titlen Professionsbachelor i med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of ....efterfulgt af professionens betegnelse oversat til engelsk.

En uddannelse til professionsbachelor vil typisk være kendetegnet ved følgende kriterier:

Den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastlægger det samlede sæt af kompetencer, som den studerende skal erhverve, og i tilknytning hertil, hvad formålet med uddannelsen er, og hvordan dette formål nås. I øvrigt kan der i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastsættes nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kriterier.

1. Identitet og målsætning. Uddannelsen kombinerer teoretiske og praktiske elementer med et professionsorienteret sigte. Uddannelsen indeholder både centrale og fundamentale dele/fag, der udgør uddannelsens identitet (kernefaglighed), og andre fagområder, der i højere grad kan betragtes som tilvalg eller specialiseringer.

1. Adgang. Uddannelsen giver adgang for studerende efter reglerne for den enkelte uddannelse i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

1. Længde. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der har et omfang svarende til mellem 3 (180 ECTS-point) og 4 årsværk (240 ECTS-point), inklusive praktikken, som svarer til mindst 30 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

1. Struktur og tilrettelæggelse. Uddannelsen omfatter både teori og praktik i en kombination, således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen, og således at centrale tendenser i professionen er indeholdt i uddannelsens kundskabsgrundlag. Uddannelsen tilrettelægges med stadig stigende krav i forløbet til de studerendes viden, færdigheder samt selvstændighed.

1. Praktik. Uddannelsens praktik har en central betydning for den samlede uddannelses professionsrettede og praksisnære karakter. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende.

1. Bachelorprojekt. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel.

1. Undervisningsformer. Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. IT indgår i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling.

1. Lærerkvalifikationer. Lærerkorpset ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence.

Undervisningsministeriet træffer beslutning om, hvorvidt en mellemlang videregående uddannelse opfylder kriterierne for en uddannelse til professionsbachelor, jf. § 5. I vurderingen lægges vægt på dokumenteret forskningstilknytning. Forskningstilknytning indebærer et samarbejde med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer ved universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner med henblik på at skabe, anvende og formidle ny viden inden for de fagområder, hvor institutionen udbyder uddannelse.

Ved oprettelse af en ny mellemlang videregående uddannelse træffes beslutningen i stk. 1 samtidig med godkendelsen af den nye uddannelse og på baggrund af en ansøgning fra en enkelt institution eller flere institutioner, som ønsker at udbyde den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. En godkendelse vil omfatte den eller de institutioner, der udbyder uddannelsen.

Ved eksisterende mellemlange videregående uddannelser træffes beslutningen i stk. 1 efter en konkret vurdering på baggrund af en ansøgning fra de institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. Hvis en mellemlang videregående uddannelse udbydes af flere institutioner, foretages en samlet vurdering af uddannelsen. En godkendelse vil omfatte samtlige institutioner, der på godkendelsestidspunktet udbyder uddannelsen.

Hvis en godkendt institution ikke fortsat opfylder de i medfør af § 6, stk. 1, fastsatte betingelser for uddannelsens godkendelse til professionsbachelor, kan der stilles krav til institutionen om konkrete foranstaltninger, der skal bringe uddannelsen op på professionsbachelorniveau inden for en given tidsramme. Hvis institutionen ikke følger påbudet, kan institutionens godkendelse til at udbyde uddannelsen tilbagekaldes, jf. § 6, stk. 4, i lov om mellemlange videregående uddannelser.

For eksamen i bachelorprojektet, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses og den enkelte uddannelsesbekendtgørelses rammer i studieordningen nærmere regler for:

1. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang opgjort i ECTS-point af de enkelte centrale fag og andre fagområder, herunder tilvalg eller specialiseringer.

1. Mål, indhold og omfang opgjort i ECTS-point af praktikken.

1. Undervisnings-, arbejds- og prøveformer, herunder inddragelse af IT.

1. Bachelorprojektet og omfang heraf opgjort i ECTS-point.

1. Merit.

1. Internationalisering.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001.

Retten til at benævne sig professionsbachelor gælder for dimittender, der er optaget på en uddannelse efter det tidspunkt, hvor den godkendes til professionsbachelor, jf. dog stk. 4.

Studerende, der er påbegyndt en mellemlang videregående uddannelse, før den er godkendt til professionsbachelor, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i de hidtil gældende bekendtgørelser om de enkelte uddannelser.

Institutionen fastsætter efter ministeriets godkendelse i studieordningen overgangsregler for de studerende, deri medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 19. februar 2001, den 19. februar 2001

/Margrethe Vestager Inga Roepstorff/