Bekendtgørelse om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer

BEK nr 11914 af 30/03/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Den danske frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan), der består af såvel en frekvensstrategi som en frekvensallokeringstabel, fremgår af bilag 1.

Stk. 2

Frekvensplanen, jf. stk. 1, er gældende i 5 år fra denne bekendtgørelses ikrafttræden.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.

Stk. 2

Frekvensplanen, jf. § 1, stk. 1, er ved anordning nr. 930 af 10. december 1999 om, at frekvensplaner udarbejdet i medfør af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser ikke optages i Lovtidende, undtaget fra optagelse i Lovtidende.

Stk. 3

Bekendtgørelse af 29. januar 2001 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer ophæves.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Telestyrelsen skal i henhold til radiokommunikationslovens

§ 2 hvert andet år forelægge Forskningsministeriet forslag

til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for de

efterfølgende 5 år.

Det forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan

(frekvensplan), som Telestyrelsen i år har udarbejdet, indeholder en

række væsentlige fornyelser i forhold til tidligere

frekvensplaner.

Den største fornyelse er, at Telestyrelsen i

år - udover forslag til en frekvensallokeringstabel - også har

udarbejdet et dokument om dansk frekvensstrategi. Strategi-dokumentet

beskriver dels forudsætningerne for udarbejdelsen og tilblivelsen af

den danske frekvensplan, og dels Telestyrelsens forslag til dansk

frekvensstrategi på nuværende og fremtidige indsatsområder.

Selve frekvensallokeringstabellen er en detaljeret

oversigt over anvendelsen af de forskellige frekvensbånd samt

vilkårene herfor. Telestyrelsen har udsendt frekvensallokeringstabellen

i bred høring med svarfrist den 8. december 2000. De

bemærkninger, som Telestyrelsen har modtaget i forbindelse med

høringen, er blevet indarbejdet i frekvensallokeringstabellen, som den

december 2000 blev indsendt til Forskningsministeriet.

De strategiforslag, som er indeholdt i dokumentet om dansk

frekvensstrategi, er formuleret ud fra de rammer, som dels er blevet fastlagt

på den seneste internationale World Radiocommunication Conference

(WRC-2000), og som dels er udstukket i den telepolitiske aftale af 8.

september 1999, »Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes

adgangsbillet til netværkssamfundet«.

Det fremgår af denne aftale, at målene for

telepolitikken er at fremme en markedsudvikling, der fører til

innovation og vækst, og som sikrer alle danskere adgang til de moderne

kommunikations-teknologier og derved adgangsbillet til det globale

netværk. Telestyrelsens forslag til frekvensstrategi er formuleret med

henblik på at fremme gennemførelsen af de telepolitiske

mål. Det er Telestyrelsens opfattelse, at udmøntningen af

frekvensstrategien vil udgøre et væsentligt bidrag til den

fortsatte udvikling af Danmark som netværkssamfund.

Udviklingstendenser på telekommunikationsområdet

Telekommunikationsområdet er en samfundssektor, som

i disse år er inde i en særdeles dynamisk markedsmæssig og

teknologisk udvikling. Telemarkedernes sammensætning ændres

løbende. Nye tjenester og ny teknologi kommer til. Vi oplever en

stadig hastigt stigende sammensmeltning mellem IT, telekommunikation og

multimediesektoren.

Som et resultat af denne udvikling tilbydes der i dag et

bredt og varieret udvalg af teletjenester på markedet, herunder en lang

række mobile og faste radiotjenester. Flere af disse tjenester har

Internettet som fælles omdrejningspunkt.

Tidligere var det kun muligt at blive koblet på det

globale Internet gennem det fastmonterede telefonstik. Da abonnentledningen

traditionelt har været udviklet til at overføre telefonsamtaler,

har der kun været begrænsede muligheder for overførsel af

andre typer information, som f.eks. tekst, billeder m.v. Vi ser i disse

år en række nye » access-teknologier«, dvs. tekniske

muligheder, som bl.a. muliggør nye måder, hvorved man som

husstand eller virksomhed kan få forbindelse med Internettet. De nye

tekniske muligheder findes både i det faste telefonnet, men også

i nye trådløse telenet.

Udviklingen af ny teknologi i faste telenet, som f.eks.

xDSL, gør det muligt at mangedoble transmissionshastigheden på

abonnentledningen til en stadigt billigere pris. Efterspørgslen efter

xDSL løsninger er kraftigt stigende blandt såvel almindelige

brugere som virksomheder.

Tilsvarende ses efterspørgslen efter

radiofrekvenser til de nye trådløse access-teknologier at

være stigende. Dette gælder bl.a. for Fixed Wireless Access

(FWA). FWA er en radioteknologi, hvormed det er muligt at tilbyde

trådløse bredbåndsforbindelser til den enkelte abonnent.

Telestyrelsen har konstateret stor interesse for etablering af FWA i

forbindelse med det offentlige udbud af frekvenser til FWA, som afsluttes den

december 2000. Telestyrelsen har i alt modtaget 17 tilbud fra 11

forskellige tilbudsgivere til syv landsdækkende tilladelser.

Nedenfor er i skemaform angivet er række eksempler

på trådløse teknologier og deres anvendelsesområder

og- muligheder.

Figur 1. Eksempler på trådløse teknologier og deres

anvendelsesområde

Figur 2. Eksempler på trådløse teknologiers

anvendelsesmuligheder i hhv. centrale dele af nettet og som accessnet

Et fælles kendetegn for de nye trådløse

teknologier er, at de giver mulighed for langt højere

transmissionshastigheder, end man har kunnet få tidligere,

således at de trådløse teknologier vil opnå en

kapacitet, som vil kunne skabe et alternativ til det faste net. Herved bliver

der f.eks. langt bedre mulighed for at overføre TV, lyd og data over

Internettet. Desuden giver det mulighed for interaktivt TV, videotelefoni,

videokonferencer, virtuel undervisning og lignende multimedie-tjenester. Lidt

længere ude i fremtiden venter adgang til Internettet via optisk

fiber.

Udbudet af yderligere radiofrekvenser til 2. generations

mobilkommunikation i de to frekvensbånd omkring 900 MHz og 1800 MHz

skal bidrage til at dække den fortsat stigende efterspørgsel

blandt forbrugerne for bedre og billigere mobiltjenester.

Teknologien i 2. generations mobilkommunikationsnet (GSM)

er i dag kendetegnet ved en lav dataoverførselshastighed kun 9,6

kbit/s. Men videreudviklingen af teknologien betyder, at hastigheden i 2.

generations mobilsystemer i de kommende år vil kunne øges op til

171 kbit/s med GPRS (General Packet Radio Service) og op til 384 kbit/s med

EDGE (Enhanced Data rates for GSM Evolution). Derved vil GSM tillige kunne

udgøre et interessant konkurrerende alternativ til de allerede

eksisterende højhastighedsadgangsveje for brugerne til

netværkssamfundet.

I andet halvår af 2001 vil Telestyrelsen afholde

auktion over 3. generations mobilsystemer.

generations mobilsystemer, som f.eks. UMTS, vil kunne

tilbyde hastigheder op til 2 Mbit/s. Dette vil f.eks. give mulighed for

overførsel af videoklip, videokonferencer og andre

multimedietjenester, som kræver høj

dataoverføringskapacitet. Dermed vil 3. generations mobilsystemer

kunne være med til at opfylde de kommende års forventede stigende

kommunikationsbehov, herunder muligheden for at få adgang til

Internettet fra en mobilterminal med en dataoverføringskapacitet, der

er væsentligt højere end den, man i dag kender fra f.eks. en

almindelig fastnet telefonlinie.

Med 3. generations mobilnet forventes også

tjenesteudbydere at kunne få en væsentlig rolle på

markedet, hvor de blandt andet får mulighed for i vid udstrækning

selv at udvikle tjenester. Dette vil give basis for et bredt udbud af

innovative, attraktive og konkurrencedygtige tjenester.

I internationale fora er man allerede begyndt at tale om

og 5. generations mobilsystemer. En introduktion af disse mobilsystemer

ligger en del år ud i fremtiden. Det synes dog sikkert, at disse

mobilsystemer vil bidrage til stadigt større

dataoverføringskapaciteter, og dermed mulighed for flere og bedre

tjenester til gavn for brugerne. Tidshorisonten for disse systemer ligger dog

8-10 år væk.

2.1. Nye udfordringer for frekvensregulering og

frekvensadministration

Fundamentet for store dele af telekommunikationen er

radiofrekvenser. Telestyrelsen oplever i disse år et stigende pres

på radiofrekvensressourcerne. Dette skyldes som nævnt ikke mindst

den kraftige udvikling i samfundet af brugen af trådløs

kommunikation - både når det gælder mobile tjenester og

faste tjenester. Desuden stiger behovet for frekvenser inden for andre

områder end kommunikationsområdet. Eksempelvis skal der

også findes frekvenser til nye navigations- og

stedbestemmelsessystemer, som for øjeblikket vinder frem.

Radiofrekvenser er kendetegnet ved at være en

begrænset fysisk ressource. Der stilles derfor store krav til

frekvensadministration om at sikre den rette prioritering mellem behov i

samfundet for henholdsvis eksisterende og fremtidige tjenester, som

gør brug af radiofrekvenser.

Frekvensadministrationen omfatter tre hovedområder:

Frekvensplanlægning, frekvensadministrative metoder (som f.eks.

offentlige udbud og administrativ omfordeling) og frekvenstildeling.

Frekvensadministrationen omfatter bl.a. beslutninger om hvilke frekvenser,

der kan anvendes til de enkelte radiotjenester, i hvilken mængde

frekvenser kan anvendes (båndbredde), og hvor hurtigt nye

radiotjenester kan implementeres. Endvidere omfatter frekvensadministrationen

spørgsmålet om hvem, der kan få adgang til frekvenserne og

betingelserne herfor.

Hertil kommer, at Frekvensadministrationen indirekte

øver indflydelse på den samfundsøkonomiske

værdiskabelse. Frekvensadministrationen påvirker således

den økonomiske vækst i samfundet via en indvirkning

på:

Indførelse og udviklingstakt for nye tjenester, der anvender

radiofrekvenser.

Graden af konkurrence i markederne for telekommunikation og

radio/tv.

Konkurrenceevnen for andre tjenester, der anvender radiobaseret

kommunikation, navnlig transport- og distributionssektorerne (f.eks. maritime

tjenester, luftfart, vejtransport, taxaer m.v.).

Kvalitet og omkostninger for tjenester, der anvender

radiofrekvenser.

Telestyrelsen udarbejdede i 1999 den første del af

en radioredegørelse om den danske frekvensadministration i et

internationalt perspektiv. Anden del foreligger ultimo 2000 og indeholder en

belysning af den samfundsøkonomiske værdi af anvendelse af

frekvenser til forskellige formål bl.a. målt ved bidrag til

bruttonationalproduktet.

Undersøgelsen har bl.a. vist, at

frekvensadministrative metoder har stor betydning for, at frekvensanvendelsen

bidrager mest muligt til den samfundsøkonomiske værdiskabelse. I

undersøgelsen peges der på, at frekvensadministrationen med

fordel kan udvikles med henblik på at sikre, at implementering af nye

trådløse teknologier kan ske på et så tidligt

tidspunkt som muligt ved at skabe grundlag for hurtige og fleksible

beslutninger om frekvenstildelinger og omfordeling.

Dette punkt er også fremhævet i den

telepolitiske aftale fra 8. september 1999 og forventes at ville indgå

i den kommende reform af radiokommunikationsloven.

Internationalt frekvenssamarbejde er en

grundlæggende forudsætning for den danske frekvensadministration.

Da det er uundgåeligt, at radiobølgerne overskrider

landegrænser, vil samarbejde på tværs af landegrænser

til enhver tid være nødvendigt, hvis man skal hindre

forstyrrelser mellem forskellige radiotjenester. Også den stigende

interesse for europæiske og globale radiosystemer kræver, at der

til stadighed må skabes internationale løsninger på

frekvens- og radiokommunikationsområdet. Det er f.eks. aftaler om

fælles frekvenstildelinger, aftaler om undtagelse fra individuel

tilladelse og aftaler om fri cirkulation af terminaler.

Det nationale spillerum på frekvensområdet er

derfor i væsentligt omfang bestemt af de rammer, der på globalt

plan fastsættes i ITU (International Telecommunication Union), og som

på europæisk plan fastsættes under CEPT (The European

Conference of Post and Telecommunications Administrations).

I ITU-regi er der udarbejdet et internationalt

regelsæt, kaldet Det internationale Radioreglement. Det internationale

Radioreglement indeholder de overordnede internationale regler for

frekvensadministration og frekvensanvendelse, bl.a. den internationale

frekvensallokeringstabel. I tabellen angives hvilke tjenester, som kan

anvendes inden for de forskellige frekvensbånd, og hvilke vilkår

som knytter sig til anvendelsen af de pågældende tjenester.

ITU afholder ca. hvert tredje år en

verdensomspændende radiokonference (WRC), hvor bl.a. det internationale

Radioreglement revideres.

Resultaterne af de verdensomspændende

radiokonferencer har derfor stor betydning for brugernes og virksomhedernes

adgang til nye og avancerede kommunikationstjenester. Fra dansk side

lægges der stor vægt på en grundig forberedelse til de

internationale radiokonferencer, som sker i en tæt dialog med

berørte branche-, bruger- og myndighedsinteresser.

Dette har også været tilfældet i

forbindelse med WRC-2000, der blev afholdt i Istanbul 8. maj - 2. juni

Samlet set er resultatet af WRC-2000 i god

overensstemmelse med de overordnede telepolitiske målsætninger i

Danmark. WRC-2000 har således fastlagt frekvensmæssige rammer,

som giver gode muligheder for at øge konkurrencen i telesektoren, samt

sikrer borgerne adgang til en række nye og avancerede

kommunikationstjenester og dermed nye adgangsveje til

netværkssamfundet.

I det følgende er resultaterne og betydningen heraf

kort omtalt på nogle nøgleområder for Danmark.

På WRC-2000 blev der afsat yderligere

frekvensbånd til fremtidig anvendelse for IMT-2000/UMTS. Det betyder,

at der nu er sikkerhed for, at der er øremærket

tilstrækkeligt med frekvenser til, at man for alvor kan begynde at

udvikle nye spændende multimedietjenester på det mobile

område, herunder mobilt Internet. Det betyder samtidig, at både

operatører og producenter er sikret et stabilt frekvensmæssigt

grundlag for i en årrække fremover at kunne gennemføre de

betydelige investeringer, der skal til for at sikre brugerne adgang til nye

tjenester og produkter.

Resultatet har erhvervsmæssig betydning for Danmark,

som udover at huse en række store selskaber på

mobilområdet, også råder over betydningsfulde forsknings-

og udviklingsmiljøer inden for mobilkommunikation.

Konkret betyder det, at der nu er klarhed over, at det

primært vil være frekvensbåndet 2500-2690 MHz, at

yderligere frekvenser til IMT2000/UMTS skal findes. ERC har påbegyndt

et analysearbejde med henblik på at afdække, hvornår de

yderligere frekvenser kan/bør bringes i anvendelse.

WRC-2000 øremærkede en række

frekvensbånd til HDFS. Betegnelsen for denne tjeneste dækker dels

over radiokædebaserede højhastighedsforbindelser og dels over

intensiv radiokædeanvendelse inden for et givet geografisk område

(herunder infrastruktur til operatørers mobilnet, »Radio in the local

loop«, FWA m.fl.).

Harmonisering af frekvenser til FWA og radiokæder er

væsentlig for bl.a. at sikre borgerne og teleoperatørerne et let

og billigt alternativ til den eksisterende infrastruktur. Resultatet på

WRC-2000 betyder, at der nu er skabt klarhed over fordelingen af frekvenser

til satellitbaserede tjenester og HDFS. Dermed er der tilvejebragt gode og

stabile frekvensmæssige rammer for at etablere konkurrerende

trådløs infrastruktur i Danmark.

Resultatet betyder, at vi i Danmark kan bringe yderligere

frekvenser i anvendelse til nye faste tjenester. For at bringe frekvenserne

hurtigt i anvendelse har Telestyrelsen foretaget en høring for dels at

afdække, om de nye frekvenser skal anvendes til traditionelle

radiokæder eller FWA og for dels at afdække det pres, der er

på frekvenserne. Interessen for henholdsvis FWA og radiokæder er

blevet reflekteret i frekvensplanen. Det er her nærmere specificeret,

hvor radiokæder henholdsvis FWA kan etableres.

En radiokæde er en betegnelse for en fast

forbindelse, der normalt er karakteriseret ved, at positionerne for

både sende- og modtagefunktion er kendte. Et punkt-til-multipunkt

system, typisk FWA, er en betegnelse for en fast radioforbindelse, hvor

positionen på basisstationen (sendestationen) er kendt, mens positionen

på modtagestationen ikke præcist kendes. I forbindelse med

frekvensplanlægning er FWA-systemer derfor mere sammenlignelige med

offentlige mobile tjenester (GSM, IMT-2000/UMTS og lign.). Dette tekniske

forhold indebærer, at traditionelle radiokæder og FWA-tjenester i

samme geografiske område normalt ikke kan etableres i de samme

frekvensbånd.

På WRC-2000 blev det vedtaget at afsætte nye

frekvenser til satellitbaserede stedbestemmelses-tjenester. Dermed er der

skabt frekvensmæssigt grundlag for, at der kan udvikles nye

satellit-baserede navigationstjenester. Særligt blev der mulighed for

at etablere et konkurrerende system til det amerikanske GPS. Disse tjenester

kan bl.a. føre til bedre sikkerhed i luftfarten og mere effektiv

bekæmpelse af tyverier, idet biler, lystbåde og andre kostbare

genstande vil kunne spores via satellit. Samtidig er det blevet sikret, at de

nye frekvenser, som afsættes, er kompatible med bl.a. eksisterende og

planlagte navigationstjenester.

De nye navigationssystemer forventes at få meget

stor udbredelse i de kommende år, også til almindelige

kommercielle formål. Disse systemer forventes at blive hvermandseje

på lige fod med mobiltelefoner i dag. Systemerne er allerede i dag

almindelige i dyre biler, men de forventes at blive standardudstyr i de

fleste biler inden for en kortere årrække.

På WRC-2000 blev der også vedtaget en

replanlægning af de enkelte landes satellitpositioner og -kanaler til

direkte sendende tv-satellitter. Den gennemførte replanlægning

sikrer, at alle eksisterende og planlagte systemer beskyttes, samtidig med at

alle lande får 10 kanaler til direkte sendende tv-satellitter med

national dækning. Dette er fem kanaler mere, end Danmark havde i

forvejen.

Danmark har således adgang til at kunne etablere et

satellitsystem med en kapacitet svarende til 10 analoge tv-kanaler uden at

systemet skal frekvenskoordineres.

I CEPT foregår det europæiske samarbejde

på radiokommunikationsområdet i ERC (European Radiocommunications

Committee). Til ERC´s vigtigste arbejdsområder hører

udarbejdelse af anbefalinger og beslutninger om radiokommunikationsforhold i

Europa, bl.a. om frekvensanvendelse.

Vedtagelsen af ERC-beslutninger og -anbefalinger har til

hensigt at harmonisere frekvensanven-

delsen og mindske omfanget af regler i forbindelse med

tilladelsesforhold og brug af radioanlæg på tværs af de

europæiske grænser. Dette er til gavn for såvel producenter

som brugere.

ERC har på dansk foranledning vedtaget en forenklet

procedure for færdiggørelsen af ERC-beslutninger. Den nye

procedure betyder, at »produktionstiden« for beslutninger i de fleste

tilfælde reduceres med ca. 4 måneder.

Fortsat udarbejder ERC-beslutninger på områder, hvor der

er behov for fælleseuropæiske løsninger,

træffer beslutning om DSI III rapporten (Detailed Spectrum

Investigation) angående den fremtidige anvendelse af

frekvensbåndet 960 3400 MHz,

fortsætter det forberedende arbejde til afholdelse af et ITU

frekvensplanlægningsmøde for jordbaseret digital-tv (DVB-T)

omkring år 2005, og

fortsætter arbejdet med harmonisering af

tilladelsesvilkår inden for Europa.

For at sikre en fortsat udbygning af den europæiske

harmonisering af frekvensanvendelsen og de regulatoriske krav, der stilles i

forbindelse med brug af radioanlæg, støttes det fra dansk side,

at der i de kommende år arbejdes aktivt på de nævnte

opgaver.

Danmark deltager aktivt i arbejdet i ERC og dennes

arbejdsgrupper. Det er imidlertid væsentligt, at brugernes behov og

ønsker afdækkes forud for deltagelsen. Til dette formål

anvendes den såkaldte ERC-referencegruppe, som Telestyrelsen har

nedsat. Her drøftes alle væsentlige spørgsmål med

branchen og brugerne, med henblik på at Telestyrelsen kan

fremføre en fælles dansk holdning på møderne i

ERC.

Frekvensplanen fastlægger rammerne for den samlede

danske frekvensallokering og -anvendelse. Frekvensplanens formål er at

sikre den rette prioritering mellem nye såvel som eksisterende

tjenester, således at der i videst muligt omfang bliver adgang til at

indføre nye tjenester samtidigt med, at eksisterende tjenesters

anvendelsesmuligheder ikke begrænses unødigt.

Den danske frekvensplan afspejler i vid udstrækning

de internationale aftaler, som Danmark har tiltrådt eller vil

tiltræde i den kommende tid.

Da radiofrekvenser er en begrænset fysisk ressource,

og der opleves et stadigt stigende pres på frekvensressourcerne, er det

af stor betydning for brugerne, branchen og samfundet som helhed, hvordan der

disponeres i frekvensplanen. Der er i frekvensplanen således afsat

frekvenser til så forskellige formål som f.eks:

Radio/tv, under ét blot kaldet broadcast, hvilket både

omfatter de landsdækkende stationer som DR,TV 2 m.v. og regionale og

lokale radio- og fjernsynsstationer.

Offentlig mobilkommunikation, som er de trådløse net,

mobilselskaberne bruger til at understøtte brugen af

mobiltelefoner.

Landmobil radio, som f.eks. trådløs

beredskabskommunikation (TETRA) og de mindre radiosystemer, der bruges til

mobilkommunikation hos f.eks. politi, vognmænd, entreprenører

m.v.

Trådløs infrastruktur til kommunikation internt i

bygninger (DECT, RLAN, HIPERLAN m.v.).

Laveffektsudstyr som f.eks. trådløse bilnøgler,

fjernbetjeninger, fjernstyringer til legetøj m.v.

Faste trådløse tjenester som radiokæder og FWA,

der indgår som infrastruktur i f.eks. mobiloperatørernes net som

et hurtigt og fleksibelt alternativ til kabler. Desuden kan radiokæder

og FWA anvendes til forbindelser mellem afdelinger i offentlige og private

virksomheder, Radiokæder og FWA er derfor i vid udstrækning

alternativer til de eksisterende kabler i jorden.

Telestyrelsen har i perioden mellem november 1999 og

november 2000 foretaget fem høringer af brugerne og branchen.

Målet med høringerne var at få oplysninger på fem

områder, som Telestyrelsen vurderede af særlig betydning for

arbejdet med frekvensplanen. De fem områder var:

Konsekvenserne af en beslutning om udvidelse af frekvensbåndene

til brug for 3. generations mobilsystemer som f.eks. UMTS.

Hvilke frekvensadministrative initiativer, der eventuelt i fremtiden

skal tages i anvendelse på det landmobile område i daglig tale

LMR Land Mobil Radio.

Synspunkter i forbindelse med frekvensmæssig deling mellem

jordbaserede faste tjenester som FWA og satellittjenester i

frekvensbånd, hvor begge tjenester hidtil har haft adgang på lige

fod, specielt omkring 18 GHz og 28 GHz.

De svar og anbefalinger som Telestyrelsen i den

forbindelse har modtaget fra branchen og brugerne, er i videst muligt omfang

søgt afspejlet i den nye frekvensplan. Telestyrelsens

høringsnotater kan ses på Telestyrelsens hjemmeside

www.tst.dk.

Frekvensplanen er fastlagt med en tidshorisont på 5

år. Dette skyldes ønsket om at sikre kontinuitet og

langsigtethed i planlægningen. Derved gives markedsaktørerne og

brugere de bedste muligheder for planlægning af investeringer og

aktiviteter ud fra kendte forudsætninger.

2.3.1. Den nye frekvensplans opbygning

Frekvensplanen vil udover at foreligge i en dansk version

også foreligge i en engelsk version. Dette er særligt af hensyn

til de mange udenlandske interessenter på frekvensområdet.

Såvel den danske og engelske version vil være tilgængelig

på Telestyrelsens hjemmeside www.tst.dk. Frekvensplanen vil i

løbet af første halvår af 2001 også foreligge i

form af en database på hjemmesiden. Herved vil det være muligt at

få oversigter over udvalgte frekvensbånd, tjenester,

regelsæt m.v., som er indeholdt i frekvensplanen, eller som ligger til

grund for frekvensplanen. Det bliver ligeledes muligt at få adgang til

oplysninger om den konkrete frekvensregulering, herunder adgang til

bekendtgørelsestekster samt detaljeret information om

tilladelsesforhold. Det er også hensigten, at brugerne på

hjemmesiden skal kunne få adgang til at udfylde og indsende

ansøgningsskemaer om frekvenstilladelser elektronisk.

I henhold til Telestyrelsens resultatkontrakt for perioden

2000-2003, skal Telestyrelsen arbejde for at fremme konkurrencen i

Telesektoren ved at administrere begrænsede ressourcer, så der

på kort og på lang sigt sikres bredest mulig adgang for

både udbydere og brugere til alle netværkssamfund-ets moderne og

avancerede trådløse teknologier.

Det fremgår videre af resultatkontrakten, at

frekvensplanen skal understøtte vækst og innovation og fremme en

hurtig udnyttelse af nye for Danmark relevante teknologiske muligheder til

brug for netværkssamfundet.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for at sikre stadig billigere, mere

varierede og bredere udbud af kommunikationsmuligheder til flest mulige

brugere, således at flest mulige udbydere har adgang til

tilstrækkelig frekvenskapacitet til at opbygge infrastruktur, herunder

bredbåndsinfrastruktur, til brug for netværkssamfundet.

Nedenfor beskrives udvikling og

strategimålsætninger på syv udvalgte fokusområder

inden for radiokommunikation. De udvalgte områder er:

Områderne er udvalgt ud fra de tilkendegivelser, som

Telestyrelsen har modtaget fra branche og brugere i forbindelse med den

daglige frekvensadministration. Desuden afspejler de valgte

fokusområder de »frekvenstunge« områder, dvs. anvendelser som

lægger beslag på en væsentlig del af de tilgængelige

frekvenser. Endelig afspejler fokusområderne de områder, hvor der

forventes den største innovation og udvikling af nye tjenester.

De overordnede rammer for forsvarets frekvensanvendelse

bliver fastlagt i NATO-regi med deltagelse af de enkelte NATO-landes civile

og militære myndigheder.

Forsvarets frekvensanvendelse er undtaget for

tilladelseskrav i radiokommunikationsloven, men det betyder ikke, at

forsvaret frit kan anvende alle frekvenser i den danske frekvensplan.

Forsvarets overordnede frekvensanvendelse fremgår af »Nato Joint

Frequency Agreement« (NJFA). På baggrund af bl.a. denne har

Telestyrelsen for en række frekvensbånds vedkommende

indgået frekvensaftaler med forsvarskommandoen (Det militære

frekvenskontor) om forsvarets frekvensanvendelse.

Telestyrelsen udarbejder i øjeblikket forslag til

en bekendtgørelse om forsvarets frekvensanvendelse med henblik

på at sikre klare rammer for, og fortsat kontinuitet i samarbejdet med

Forsvaret. Bekendtgørelsen forventes udstedt i forbindelse med den

endelige fastsættelse af frekvensplanen.

I andre NATO-lande har frekvensadministrationerne og

forsvaret også indgået et nærmere samarbejde om forsvarets

frekvensanvendelse. I UK er der f.eks. indgået en aftale med forsvaret,

som bl.a. indebærer, at forsvaret løbende, når det viser

sig muligt, tilbagegiver dele af det frekvensspektrum, som forsvaret har til

rådighed.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for, at Forsvarets behov for frekvenser

bliver tilgodeset, således at Danmark kan leve op til de

forpligtigelser, som NATO-samarbejdet kræver, samtidig med at

specifikke nationale krav så vidt muligt opfyldes. I den forbindelse

skal Telestyrelsen arbejde for at civile tjenester får adgang til de af

Forsvaret anvendte frekvensbånd, i det omfang frekvensdeling er

mulig.

Landmobile tjenester omfatter primært kommunikation

mellem mobile og bærbare radioer samt basisstationer på VHF- og

UHF-frekvenser, dvs. frekvenser mellem 30 og 470 MHz. Til de landmobile

tjenester hører eksempelvis også TETRA,

personsøgesystemer, reportageudstyr og trådløse

videokameraer (ENG/OB).

Telestyrelsen iværksatte i efteråret 2000

udbud af to landsdækkende TETRA-tilladelser. Tilladelserne omfatter

dels et landsdækkende net i frekvensbåndet 380 - 400 MHz

særligt til nød- og beredskabsbrugere samt et civilt net i

frekvensbåndet 410 - 430 MHz. Der er dog fri adgang for alle typer

kunder i begge net. Udbudene forventes afsluttet i juni 2001.

Det har efterfølgende vist sig, at TETRA-terminaler

til brug i frekvensbåndet 870 - 876 MHz/915 - 921 MHz netop er ved at

komme på markedet. Samtlige disse frekvenser (2 ´ 6 MHz) er i dag ledige.

Telestyrelsen har i forbindelse med høringen af

frekvensplanen stillet supplerende spørgsmål om interessen for

at etablere TETRA eller andre digitale teknologier i frekvensbåndet

870-876/915-921 MHz, herunder om det ville være tilstrækkeligt at

afsætte 2 x 2 MHz til små brugerdrevne TETRA-net og

enkeltstående basisstationer. Størrelsen af frekvensportionen

til TETRA eller andre digitale teknologier gav anledning til markante

synspunkter i høringen. Stort set alle høringssvar, som

kommenterede dette spørgsmål, fremførte et ønske

om, at alle frekvenser i båndet 870-876/915-921 MHz afsættes til

digitale landmobile radiosystemer, herunder specielt TETRA. Dette begrundes

bl.a. med, at 2x2 MHz ikke vil give tilstrækkelig kapacitet i f.eks. et

TETRA-system. Høringen viste samtidig, at der ikke er interesse for at

etablere egentlige landsdækkende og operatørdrevne net, men at

interessen alene samler sig om brugerejede og brugerdrevne anvendelser. I

lyset heraf vil Telestyrelsen afsætte hele frekvensbåndet

870-876/915-921 MHz til digitale landmobile radiosystemer, herunder

TETRA-systemer. Tilladelser vil blive givet efter

først-til-mølle-princippet.

Det forventes, at TETRA-nettene på sigt vil

tiltrække en stor del af de nuværende LMR-brugere, således

at presset på frekvenser i de nuværende LMR-bånd specielt i

Storkøbenhavn vil blive lettet. Det vil formentlig nedsætte

risikoen for, at der vil opstå frekvensknaphed i de nuværende

LMR-bånd.

Det må dog stadig siges at være uklart, hvor

stort den reelle efterspørgsel efter frekvenser til brug for TETRA vil

være i fremtiden. Telestyrelsen vil i sin frekvensplanlægning

søge at tage hensyn til både TETRA og traditionel LMR. Dette

indebærer, at der ikke skal allokeres flere frekvenser til TETRA, end

den reelle efterspørgsel tilsiger.

Telestyrelsen foretog i november 1999 en

branchehøring vedrørende fremtidige initiativer på

LMR-området. Høringen viste, at der er en række brugere af

analoge LMR-systemer, der overvejer at skifte til digitale mobile net som

f.eks. TETRA.

I forbindelse med høringen blev der også

stillet spørgsmål vedrørende en eventuel overgang fra

anvendelse af 25 kHz kanaler til 12,5 kHz kanaler.

Det meste analoge LMR-udstyr anvender i dag 25 kHz

kanaler. Høringen viste, at der ikke var et stort pres for at

overgå til 12,5 kHz kanaler. Dette skal særligt ses i lyset af,

at nye digitale teknologier, som f.eks. TETRA, forventes at lette presset

på de gamle analoge frekvenser. Høringen viste generelt, at der

ikke var et ønske om store ændringer i disse

frekvensbånd.

Strategi: Telestyrelsen finder det for nuværende ikke nødvendigt,

i henhold til § 8 i radiokommunikationsloven, at stille krav til brugere af

ældre teknologier om at overgå til anvendelse af mere

frekvenseffektive digitale mobile teknologier såsom TETRA. Hvis der mod

forventning ikke sker en frivillig overgang til nye digitale systemer, kan

det komme på tale at afdække mulighederne for at

imødekomme den samlede efterspørgsel efter frekvensressourcer

til LMR/TETRA. Telestyrelsen skal fortsat arbejde for at sikre de

frekvensmæssige muligheder for, at der kan etableres lukkede

radiosystemer for især mindre private og offentlige brugere. Telestyrelsen skal arbejde for, at der til stadighed foregår en

dialog med branchen omkring forhold på LMR-området med det

formål at sikre gensidig menings- og informationsudveksling.

Radio/tv-området er inde i en omstillingsperiode fra

analog til digital udsendelse.

På radiosiden sker der i disse år en

introduktion af det europæisk udviklede Digital Audio Broadcasting

system (DAB).

DAB-systemet er indrettet, så der kan opnås

større rækkevidde og bedre signalkvalitet end ved et tilsvarende

system baseret på traditionelle FM-sendere. Samtidig er systemet

indrettet, så samme senderfrekvens kan benyttes på flere sendere

eventuelt på alle sendere i hele landet, hvis der er tale om

landsprogrammer.

På tv-siden er en tilsvarende omstilling på

vej fra det nuværende analoge PAL-tv-system til det europæisk

udviklede Digital Video Broadcasting system (DVB). Indførelsen af

DVB-systemet er desuden reguleret af et EU-direktiv fra 1995, der blev

implementeret i dansk lovgivning i 1996 (Lov om standarder for transmission

af tv-signaler m.v.). I lighed med systemet til udsendelse af digital radio

indebærer brugen af det digitale system en række fordele med

hensyn til kvalitet og frekvensmæssige besparelser i forbindelse med

udsendelse af regionalt og landsdækkende tv.

Fælles for radio og tv gælder, at det er

vigtigt, at omstillingen til digital udsendelse sker over en længere

overgangsperiode, hvor de samme programmer både sendes analogt og

digitalt. Lyttere og seere behøver herved først at skulle

anskaffe sig de nødvendige nye digitale modtagere, efterhånden

som de gamle modtagere alligevel skal udskiftes.

Også nye programmer og nye programtyper, der alene

er praktisk gennemførlige med digital udsendelsesteknik, vil se dagens

lys. DAB og DVB giver mulighed for en udbygning af radio- og tv-området

med tjenester, der hidtil har været afviklet som traditionel

telekommunikation. Man vil derfor i de kommende år se en øget

sammensmeltning mellem radio/tv-området og telekommunikation. DAB og

DVB muliggør udsendelse af datastrømme, som udover lyd og video

kan indeholde andre typer data, f.eks. data fra Internettet. Blandt de

tjenester, som DVB giver mulighed for, er interaktive tjenester såsom

spil, banking, e-mail, e-handel, og informationstjenester. Denne type

tjenester må indtil videre forventes at basere sig på det

almindelige telefonledningsnet som returvej.

Som nævnt vil de samme programmer i en længere

overgangsperiode formentlig blive sendt både analogt og digitalt. Der

gives derfor ikke umiddelbart mulighed for at udnytte den bedre

frekvensøkonomi, der knytter sig til de digitale

transmissionssystemer. Når de analoge sendesystemer til sin tid

nedlægges, vil der imidlertid blive frigjort betydelige

frekvensressourcer. Disse kan anvendes til nye, digitale radio- og

tv-tjenester eller til andre radiotjenester som f.eks. offentlig

mobilkommunikation.

Fastlæggelsen af de overordnede rammer for adgangen

til udnyttelsen af radio- og tv-frekvenserne i Danmark har hidtil fundet sted

via bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt gennem

flerårige aftaler mellem et flertal af partierne i Folketinget. Denne

regulering har især været nødvendig på

områder, hvor efterspørgslen overstiger de frekvensmæssige

ressourcer, der er til rådighed. Dette har især været

tilfældet for de jordbaserede senderes vedkommende. På

satellitområdet har der hidtil været tilstrækkelig

kapacitet. Dette forventes også at være tilfældet i de

kommende år.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for at beskytte eksisterende radio- og

tv-tjenester i Danmark samt arbejde for, at Danmark mindst får de samme

muligheder for at udbygge sine radio- og tv-tjenester som vore nabolande. Telestyrelsen skal arbejde for, at der er opmærksomhed omkring

relevante tekniske fremskridt, der kan give en bedre og mere effektiv

udnyttelse af radio- og tv-frekvenser. I den forbindelse skal Telestyrelsen

løbende gøre opmærksom på fordele og ulemper ved

disse muligheder i forbindelse med Kulturministeriets løbende revision

af mediepolitikken.

Det er i dag muligt at få en konkret tilladelse til

at eksperimentere med nye radiosystemer eller afprøve nyt radioudstyr.

Denne mulighed er i en række tilfælde brugt til at udvikle nye

teknologier bl.a. inden for lokale datanetværk, mobiltelefoni og ikke

mindst forskellige punkt-til-multipunkt-systemer såsom FWA. Mange har

også fået tilladelse til at afprøve forskellige

laveffektudstyr såsom måleudstyr, trådløs

dataindsamling og trafikinformationssystemer. Dette er til gavn for

såvel branchen som brugerne samt samfundet som helhed.

I Danmark er der allerede gode muligheder for at få

tidsbegrænsede tilladelser til anvendelse af frekvenser til

forsøgs- og prøvedrift. I princippet er alle frekvensbånd

åbne for den type anvendelse. I nogle lande som f.eks. Storbritannien

og USA er man imidlertid begyndt af afsætte enkelte frekvensbånd

til brug for udvikling af nye kommunikationsløsninger. Der er i disse

lande karakteristisk, at der kun er knyttet meget få vilkår til

adgangen til at udnytte disse bånd.

Telestyrelsen vil i den kommende tid analysere denne

udvikling i andre lande og undersøge, om der er tilstrækkelige

muligheder her i landet til at sikre udvikling og afprøvning af nyt

udstyr og nye systemer. Telestyrelsen vil gennemføre disse

overvejelser i tæt dialog med branchen og brugerne. Telestyrelsen

iværksatte i november 2000 en høring vedrørende

frekvensplanen. I den forbindelse har Telestyrelsen udbedt sig branchens

synspunkter vedrørende muligheden for, at der i dele af

frekvensbåndene 870-876 MHz og 915-921 MHz eventuelt skal gives

mulighed for at få tilladelse til anvendelse af frekvenser til

udvikling og afprøvning af nyt udstyr og nye systemer.

Resultatet af høringen var, at ingen

høringssvar har peget på en konkret interesse for at anvende

dele af frekvensbåndet 870 - 876 MHz/915 - 921 MHz til udvikling og

afprøvning af nye kommunikationsteknologier. Derimod viser

høringen, at frekvensbånd til udvikling og afprøvning af

nye kommunikationsteknologier bør være sammenfaldende med de

frekvensbånd, hvor der senere forventes udstedt permanente tilladelser

til de pågældende teknologier.

Satellitteknologien er i dag af samfundsmæssig

betydning for Danmark på særligt to

telekommunikationsområder:

Satellitsystemet INTELSAT er det eneste system, der fra én

satellit kan dække hele Grønland med telefoni, data, TV og

radio. På grund af de særlige geografiske- og typografiske

forhold, der knytter sig til Grønland, vil alternativer som f.eks.

kabler og radiokæder være forbundet med meget store

økonomiske meromkostninger såvel som tekniske

vanskeligheder.

Det satellitbaserede maritime nød- og sikkerhedssystem, GMDSS

er et essentielt element i sikkerheden til søs i udlandet

såvel som i Danmark.

Hidtil har satellitsystemer ikke i større grad

vundet fodfæste i Danmark, når der ses bort fra tv-modtagelse fra

satellitter. Der ses dog en stigende anvendelse af satellitsystemer til

specifikke formål såsom dirigering af transport til lands og

vands, sporing af fiskerfartøjer, stedbestemmelse m.fl. Særligt

satellitnavigationssystemer forventes at få en meget stor udbredelse i

de kommende år. Disse systemer forventes at blive hvermandseje på

lige fod med mobiltelefoner i dag. Systemerne er allerede i dag almindelige i

dyre biler, men de forventes at blive standardudstyr i biler inden for ganske

få år.

Satellitsystemer er i konkurrence med andre

radiokommunikationssystemer. Denne konkurrence findes for øjeblikket

især på områder som radio- og tv-spredning,

teletransmissioner over lange afstande og mobile tjenester. Flere

satellitsystemer er på vej med tilbud til faste og mobile brugere om

bredbåndstjenester omfattende almindelig taletelefoni, videoklip og

andre multimedietjenester. De kommende år vil vise, om disse nye typer

satellittjenester vil udgøre et konkurrencedygtigt

alternativ/supplement til jordbaserede faste og mobile tjenester.

Satellittjenester forventes primært at være interessante i

tyndtbefolkede områder, hvor det ikke er rentabelt eller teknisk muligt

at etablere jordbaserede systemer som f.eks. FWA eller xDSL.

Telestyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af

frekvensplan 2000 gennemført en branchehøring vedrørende

en ERC-beslutning om frekvensmæssig deling mellem faste tjenester og

satellittjenester. Høringen viste, at der i branchen ikke aktuelt er

interesse for at etablere satellittjenester, men at mulighederne for at

etablere satellittjenester skal holdes åbne i de kommende år.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for, at satellittjenester fortsat har

adgang til frekvenser i frekvensbånd, som er afsat til disse

formål. Branchehøringer har vist, at der i mange

frekvensbånd er større interesse for at etablere faste tjenester

frem for satellittjenester. Dette indebærer, at faste tjenester i en

række nærmere angivne frekvensbånd har forrang frem for

satellittjenester. Det indebærer desuden, at faste tjenester har

prioritet ved udstedelsen af tilladelser i de berørte

frekvensbånd. Telestyrelsen skal i de kommende år fortsat arbejde for at

sikre opfyldelse af Grønlands basale kommunikationsbehov, som i alt

væsentligt dækkes via satellit.

Radiokæder kan opfattes som »trådløse«

kabelforbindelser og anvendes typisk som led i den almindelige

teleinfrastruktur. Flere af de nye teleoperatører på det danske

telemarked har valgt at etablere egne telenet baseret på

radiokæder. Anvendelserne omfatter her bl.a. infrastruktur til

GSM-mobilnettene, samt forbindelser mellem de større byer i Danmark.

Også blandt amter og kommuner kan der konstateres en øget

interesse for anvendelse af radiokæder til opbygning af regional og

lokal teleinfrastruktur.

Telestyrelsen foretog i 1998 to branchehøringer,

som gav indtryk af en stigende fremtidig efterspørgsel efter

frekvenser til radiokæde-forbindelser. På baggrund af en

indstilling fra Telestyrelsen til Forskningsministeriet blev der i marts 2000

med en bekendtgørelse iværksat administrativ omfordeling og

administrativ inddragelse (frekvensadministrative metoder) i hovedparten af

de frekvensbånd, som er afsat til radiokæder. Dette har bl.a.

medført, at der i forbindelse med Telestyrelsens udstedelse af

frekvenstilladelser til radiokæder bl.a. angives vilkår om

anvendelse af mindste strækningslængder.

Høringen viste, at der er en vis principiel

interesse for at anvende frekvensbåndene 10,15-10,30/10,50-10,65 MHz

samt 27,5-29,5 GHz, mens interessen er mere behersket for båndene

31,0-31,3 GHz, 31,8-33,4 GHz og 40,5-43,5 GHz. Høringen viste desuden,

at der både er interesse for FWA og radiokæder, dog med

overvejende præference for FWA. Interessen synes dog behersket, og i

ingen høringssvar er der angivelse af konkrete frekvensbehov.

Telestyrelsen vurderer ikke, at der inden for en

overskuelig fremtid er behov for yderligere frekvensadministrative

initiativer på radiokædeområdet.

Det er kendetegnende for radiokæder over 57 GHz, at

de vil kunne anvendes uden indbyrdes koordinering med en meget lille risiko

for forstyrrelser, hvis der samtidig fastsættes en begrænsning

for den udstrålede effekt. Dette skyldes de særlige

udbredelsesforhold, som gør sig gældende på frekvenser i

dette frekvensområde. På den baggrund vurderer Telestyrelsen, at

der her foreligger en mulighed for at undtage radiokæder i

frekvensbåndet 57-59 GHz fra krav om individuel tilladelse, hvis der

samtidig fastlægges en øvre grænse for den

udstrålede effekt.

På internationalt niveau er der også udtrykt

interesse for at kunne etablere radiokæder uden individuel tilladelse

for at fremme hurtig og fleksibel ibrugtagning. I den forbindelse har CEPT

peget på 57-59 GHz frekvensbåndet som velegnet herfor.

Generelt synes der på internationalt niveau at

være bred enighed om, at de frekvensbånd, som i dag er afsat til

radiokæder, også i adskillige år fremover skal være

afsat til radiokæder.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for, at radiokæder i

frekvensområder over 57 GHz undtages fra krav om tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. § 13 i radiokommunikationsloven. Telestyrelsen skal arbejde for at bringe yderligere frekvenser i

anvendelse til faste tjenester, herunder radiokæder, i det omfang

efterspørgslen tilsiger det.

Ligesom på radiokædeområdet har der vist

sig at være en betragtelig efterspørgsel efter radiofrekvenser

til etablering af FWA.

Telestyrelsen afholder for øjeblikket offentligt

udbud over frekvenser til FWA i en række frekvensbånd.

Telestyrelsen har i oktober 2000 påbegyndt en branchehøring for

at afdække interessen for etablering af bl.a. FWA i en række

yderligere frekvensbånd. Høringen foretages for at

afdække, om der kan forventes at opstå frekvensknaphed, og om der

følgelig er behov for at anvende frekvensadministrative metoder. I

modsat fald vil der blive meddelt tilladelse til at anvende frekvenserne i

disse frekvensbånd efter »først til mølle«

princippet.

Det kan imidlertid være nødvendigt med en

fornyet høring om interessen for FWA i disse frekvensbånd,

når vinderne af de igangværende FWA-udbud er udpeget.

Telestyrelsen vil derfor i løbet af 2001 foretage en ny høring

herom.

For så vidt angår frekvensbåndene

31,0-31,3 GHz og 31,8-33,4 GHz foreslås det, at der gives adgang til

etablere faste tjenester i båndene. Det foreslås endvidere, at

tilladelserne gøres midlertidige med udløb 1. januar 2003.

Inden 1. januar 2003 bør frekvensanvendelsen revurderes på

baggrund af en ny høring. Det foreslås derfor, at der udarbejdes

en ny bekendtgørelse herom.

I Europa var frekvensbåndet 40,5-42,5 GHz

oprindeligt tildelt til MVDS (Multipoint Video Distribution Systems). MVDS er

radiobaserede systemer, som fortrinsvis er tiltænkt anvendelse til

distribution af radio- og tv-programmer. I 1999 besluttede ERC imidlertid at

udvide anvendelsesområdet for frekvensbåndet 40,5-42,5 GHz,

således at FWA-lignende systemer også ville kunne få adgang

til frekvensbåndet. Derved er den nye definition MWS fremkommet.

Desuden blev det besluttet at udvide frekvensbåndet med yderligere 1

GHz. Hele frekvensbåndet 40,5-43,5 GHz er således i dag tildelt

det bredere koncept MWS, som inkluderer MVDS.

Telestyrelsen har i oktober 2000 påbegyndt en

branchehøring for at afdække interessen for etablering af

MWS-systemer i frekvensbåndet 40,5-43,5 GHz. Høringen viste, at

der på nuværende tidspunkt kun er begrænset principiel

interesse for anvendelsen af dette frekvensbånd. Det anføres

bl.a., at der endnu ikke findes egnet udstyr i frekvensbåndene. Desuden

har man endnu ikke afsluttet harmoniseringen på europæisk niveau

inden for CEPT. Således foreligger der endnu ikke kanalplaner og

retningslinier for frekvensanvendelsen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil

være et behov for en nærmere afklaring med Kulturministeriet om

MWS-området.

Der er pr. december 2000 udstedt tilladelser til i alt

otte forskellige offentlige mobilnet. To tilladelser er udstedt til

anvendelse af analoge systemer, henholdsvis NMT450 og NMT900 og seks

tilladelser til digitale systemer. To til GSM900 og fire til DSC1800. De

analoge NMT450/900- systemer betegnes normalt som 1. generations mobilnet,

mens de digitale GSM/DCS1800-systemer betegnes 2. generations mobilnet.

Der blev den 28. februar 1992 udstedt to

frekvenstilladelser til GSM i 900 MHz frekvensbåndet.

Frekvenstilladelserne til GSM900 indehaves af Tele Danmark og Sonofon. Der

blev den 19. marts 1997 udstedt yderligere fire frekvenstilladelser til

DCS1800. Frekvenstilladelserne til DCS1800 indehaves af Tele Danmark,

Sonofon, Telia og Mobilix.

I 1800 MHz-båndet er der modtaget to tilbud fra Tele

Danmark og Sonofon. Disse modsvarer netop det udbudte antal tilladelser.

Derfor er udbudsforretningen afbrudt for disses vedkommende, og tilladelser

tildeles de to tilbudsgivere. I tilladelserne vil der blive fastsat visse

minimumskrav og vilkår i henhold til lovgivningen. Tilladelserne

forventes udstedt i løbet af december 2000.

I 900 MHz båndet er der modtaget fire tilbud fra

Tele Danmark, Sonofon, Telia og Mobilix. Telestyrelsen gennemfører nu

en evaluering af de indkomne tilbud i dette bånd. Nye tilladelser til

etablering og drift af offentlige digitale 2. generations mobilnet i 900

MHz-båndet forventes udstedt den 31. januar 2001, således at

tilladelsesindehaverne kan påbegynde etableringen eller udbygningen af

landsdækkende 2. generations mobilnet umiddelbart derefter. Det er to

måneder forud for den politisk fastsatte tidsplan.

På WRC-2000 blev det besluttet at allokere

yderligere frekvenser til IMT-2000/UMTS i frekvensbåndet 2500-2690 MHz.

Det er endnu ikke klarlagt på ERC-niveau, hvordan det nye spektrum skal

udmøntes til IMT-2000/UMTS. Der vil derfor i den kommende tid blive

arbejdet på dette spørgsmål i arbejdsgrupper nedsat under

ITU og ERC. Fra dansk side er der allerede på nuværende tidspunkt

presset hårdt på for at få en hurtig afklaring. ERC har

således som reaktion herpå nedsat en projektgruppe, som skal se

på spørgsmålet. Telestyrelsen vil deltage aktivt i

projektgruppens arbejde. Projektgruppen vil regelmæssigt rapportere til

ERC og vil endvidere komme med input til ITU, som sigter mod at

gennemføre en global harmonisering af området.

Sandsynligvis vil projektgruppens arbejde udmønte

sig i to ERC-beslutninger - en beslutning omkring harmonisering af

frekvensanvendelsen og en beslutning omkring udfasning af eksisterende

tjenester i frekvensbåndet.

I Danmark har beslutningen på WRC-2000 betydet, at

Telestyrelsen har identificeret et nyt frekvensområde i 2300-2400 MHz

frekvensbåndet, hvortil de eksisterende ENG/OB-tjenester

(reportageudstyr og trådløse videokameraer) i båndet

2500-2690 MHz kan flyttes. For at fremme flytningen vil Telestyrelsen fra

tidspunktet for frekvensplanens vedtagelse kun udstede midlertidige

tilladelser til nye ENG/OB tjenester i båndet 2500-2690 MHz. Det vil i

givet fald indebære, at Forskningsministeriet udsteder en

bekendtgørelse herom. Der vil tillige blive mulighed for at kunne

tildele almindelige tilladelser i 2300-2400 MHz frekvensbåndet.

Først når der foreligger en tidsplan for

hvornår, de nye IMT2000/UMTS tjenester skal bruge frekvenserne (hvilket

næppe vil være tilfældet de første par år),

vil der blive taget nærmere stilling til, om de nuværende

tilladelser i båndet 2500-2690 MHz kan løbe videre, eller om der

skal iværksættes frekvensadministrative metoder.

Fordelen ved ovennævnte løsning er, at ingen

eksisterende brugere bliver tvunget bort fra båndet 2500-2690 MHz, og

at båndet vil kunne bruges, indtil de nye IMT2000/UMTS tjenester skal

anvende båndet. Ulempen er, at nye ENG/OB-tjenester alene kan få

midlertidige tilladelser til at anvende frekvenser i båndet 2500-2690

MHz.

Strategi: Telestyrelsen skal arbejde for: At der hurtigt udarbejdes en ERC-beslutning vedrørende

harmonisering af frekvensanvendelse, kanalplaner m.v., i 2500-2690 MHz

frekvensbåndet. At de nye IMT2000/UMTS frekvenser hurtigt, efter at de internationale

forudsætninger er fastlagt, kan bringes i anvendelse i Danmark. At der ikke sker en tvungen udfasning af eksisterende tjenester,

før der er efterspørgsel efter frekvenserne til

IMT-2000/UMTS. At der fra den nye frekvensplans ikrafttrædelse alene kan

udstedes midlertidige tilladelser til ENG/OB formål (der bortfalder

automatisk uden mulighed for forlængelse) i frekvensbåndet

2500-2690 MHz. At der fra den nye frekvensplans ikrafttrædelse kan udstedes

tilladelser til ENG/OB-formål i frekvensbåndet 2300-2400

MHz.

Den danske frekvensallokeringstabel har udgangspunkt i

artikel S5 i Det internationale Radioreglement (Radio Regulations, herefter

benævnt »RR«) som udstedes af ITU (International Telecommunication

Union). RR indeholder de overordnede internationale regler for

frekvensadministrationen. Artikel S5 indeholder den internationale

frekvensallokeringstabel. Her angives hvilke radiotjenester, som kan anvendes

indenfor de forskellige frekvensbånd og hvilke vilkår, som

knytter sig til anvendelse i de pågældende

tjenestebånd.

Den danske frekvensallokeringstabel er affattet på

dansk. Mange af de begreber og udtryk som anvendes på frekvens- og

radiokommunikationsområdet optræder oftest kun på engelsk

og en del af disse begreber og udtryk lader sig kun vanskeligt

oversætte til dansk. Hvor der antages at kunne opstå usikkerhed

om oversættelsens rigtighed er det engelske begreb eller udtryk

medtaget i parentes.

Der er fra Telestyrelsens side lagt et stort arbejde i at

sikre, at den information som præsenteres i den danske

frekvensallokeringstabel, er nøjagtig og ikke behæftet med fejl.

Frekvensallokeringer og anden information må nødvendigvis

løbende revideres, således at den afspejler den dynamiske

udvikling, der finder sted i radioteknologier og på markederne.

Telestyrelsen kan ikke påtage sig ansvaret for

eventuelle fejl, herunder fejl i oversættelser, der måtte

være i denne publikation. Telestyrelsen modtager gerne oplysninger om

eventuelle fejl i frekvensallokeringstabellen.

Frekvensallokeringstabellen består af 4 kolonner.

Nedenfor følger beskrivelse og forklaring til de enkelte kolonner:

Kolonnen angiver de frekvensbånd som er allokeret.

Frekvensbånd under 9 kHz og over 275 GHz er ikke allokeret.

Kolonnen angiver de tjenester, som der kan gives

tilladelse til i Danmark. I kolonnen er endvidere medtaget de noter fra

Artikel S5 i RR, som opstiller vilkår for specifikke allokerede

tjenesters frekvensanvendelse, og som samtidig har relevans for Danmark.

Noterne betegnes ved S5.XXX og står nævnt umiddelbart efter den

tjeneste, som den omfatter. I bilag 1 fremgår noternes fulde tekst

på dansk.

Kolonnen indeholder henvisninger til de internationale

aftaler, beslutninger og anbefalinger, som har betydning for den danske

frekvensadministration og regulering. Der er overvejende tale om henvisninger

til noter i RR samt internationale beslutninger og anbefalinger, som

udarbejdes i ERC (European Radiocommunications Commitee). De noter fra RR,

som anføres i denne kolonne, retter sig typisk mod den generelle

frekvensanvendelse i det pågældende frekvensbånd.

Denne kolonne har ikke optrådt i tidligere

frekvensallokeringstabeller for Danmark og er således en

nyskabelse.

I kolonnen oplyses bl.a., hvad konkrete

frekvensområder samt enkeltfrekvenser aktuelt anvendes til i Danmark.

Da frekvenstildeling er en løbende proces, som omfatter en høj

grad af kompleksitet, er det ikke en udtømmende oplistning af

eksisterende frekvensanvendelser.

Herudover indeholder kolonnen kommentarer og henvisninger

til en række relevante vilkår og regler. Det kan f.eks.

være om de tilladelsesforhold, der gælder for tjenester i de

pågældende frekvensbånd. Relevante regler fremgår af

bekendtgørelserne på de enkelte områder, og

vilkårene i tilladelserne tager primært udgangspunkt i

radiokommunikationslovens bestemmelser. Det er ikke en udtømmende

oplistning af de regler og vilkår, som stilles for den

pågældende frekvensanvendelse.

En mobiltjeneste til kommunikation mellem aeronautiske stationer og

flystationer, eller mellem flystationer, som også må anvendes af

redningsfartøjs-stationer. Nødradiopejlesendere må

anvendes i denne tjeneste på designerede nødfrekvenser.

En aeronautisk mobiltjeneste reserveret til kommunikation, der relaterer

sig til flysikkerhed og regelmæssighed, primært i nationale

eller internationale civile luftruter.

En aeronautisk mobiltjeneste tiltænkt kommunikation, inklusiv

kommunikation der relaterer sig til flykoordinering, primært udenfor

nationale og internationale civile luftruter.

En radiokommunikationstjeneste, der kan bruges til selvtræning,

interkommunikation og tekniske undersøgelser foretaget af

radioamatører, det vil sige af behørigt autoriserede personer

som er interesseret i radioteknik alene udfra et personligt sigte uden

økonomisk interesse.

En radiokommunikationsstjeneste som anvender rumstationer på

Jord-satellitter til samme formål, som er foreskrevet amatørtjenesten.

En radiokommunikationstjeneste hvis signaler transmitteres eller

retransmitteres af rumstationer, og som er beregnet til direkte modtagelse af

den almindelige offentlighed.

En radiokommunikationstjeneste mellem jordbaserede stationer på

givne positioner når en eller flere satellitter anvendes. Den givne

position kan være et bestemt/specificeret fast punkt eller ethvert fast

punkt indenfor bestemte/specificerede områder. I visse tilfælde

omfatter denne tjeneste satellit-til-satellit forbindelser, som også

kan virke i inter-satellit-tjenesten. Den faste-satellittjeneste kan

også omfatte føde-kanaler (feeder links) for andre

radiokommunikationstjenester.

En radiokommunikationstjeneste mellem jordstationer og en eller flere

rumstationer, som kan omfatte forbindelser mellem rumstationer i

hvilke: - information relateret til Jordens karakteristika og dens

naturfænomener, inklusiv data relateret til miljøets tilstand,

indsamles via aktive sensorer eller passive sensorer på

satellitter; - tilsvarende information indsamles via luftbårne eller

jordbaserede platforme; - sådan information kan blive distribueret af jordstationer i det

pågældende system; - platform Interrogation kan omfattes. Denne tjeneste kan også omfatte føde-kanaler (feeder

links), hvis det er nødvendigt af hensyn til driften.

En radiokommunikationstjeneste anvendt til meteorologiske, inklusiv

hydrologiske, observationer og udforskning.

En radiokommunikationstjeneste, der baserer sig på modtagelse af

radiobølger af kosmisk oprindelse.

Radiostedbestemmelse anvendt til navigationsformål, inklusiv

advarsel om forhindringer ( obstruction warning )

En radiostedbestemmelses-satellittjeneste beregnet til

radionavigationsformål.

En stedbestemmelsestjeneste der anvendes til bestemmelse af en position,

hastighed og/eller andre af et objekts karakteristika, eller til

fremskaffelse af information relateret til disse parametre, ved hjælp

af radiobølgers udbredelsesegenskaber.

En radiokommunikationstjeneste i hvilken rumfartøjer eller andre

rumbårne objekter anvendes til videnskabelige eller tekniske

forskningsformål.

En radiokommunikationstjeneste der eksklusivt vedrører styring af

rumfartøjer, særligt: Sporing i rummet ( space tracking ),

rumtelemetri og rum telecommand.

En radiokommunikationstjeneste til videnskabelige, tekniske eller andre

anvendelsesformål, der på specificerede frekvenser udsender

tidssignaler af særlig høj nøjagtighed, og tiltænkt

generel modtagning.

Aeronautiske tjenester dækker både over den civile luftfarts

kommunikationsbehov samt forsvarets kommunikationsbehov ved flykommunikation.

Den civile luftfarts frekvensbehov dækkes hovedsagelig i

VHF-frekvensbåndet 118-137 MHz.

Til faste tjenester hører bl.a. radiokæder og punkt-til

multipunkt systemer såsom trådløse offentlige abonnentnet

(FWA- Fixed Wireless Access). En radiokæde er en betegnelse for en fast forbindelse, der normalt

er karakteriseret ved, at der er optisk sigt imellem sende- og

modtagestation, og at positionerne for både-sende-og modtagestation er

kendte. Et punkt-til-multipunkt system, typisk FWA, er en betegnelse for faste radioforbindelser, hvor positionen på basisstationen

(sendestationen) er kendt, mens positionen på modtagerstationen ikke

præcist kendes. Tekniske forhold indebærer, at traditionelle

radiokæder og FWA-tjenester normalt ikke etableres i de samme

frekvensbånd.

Jordobservationstjenester bliver mere og mere udbredte og stadigt

vigtigere på både nationalt og globalt plan. Anvendelserne er

mangfoldige og omfatter bl.a. måling af havbølgers

størrelse, højdemålinger på land og til søs,

radarbilleder af jorden, måling af elektromagnetiske bølger.

Disse målinger anvendes bl.a. til fastlæggelse af klimamodeller,

estimering af landbrugsudbytte, estimering af kvalitet af afgrøder

m.m.

Maritime tjenester dækker både over den civile søfarts

kommunikationsbehov samt forsvarets kommunikationsbehov. Maritime

navigationstjenester findes under radiostedbestemmelsestjenesterne. Telegrafi-pligten (morse-signaler) i skibe er ophørt i forbindelse

med indførelsen af GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System).

Der er derfor ikke længere krav om, at der i skibe over en vis

størrelse skal være en telegrafist ombord. Således er al

radiotelegrafi tjeneste på danske skibe og kyststationer ophørt

fra 1. februar 1999.

De meteorologiske tjenester omfatter primært radiosonder,

vindprofilradarer og vejrbilleder fra satellitter.

Mobile tjenester omfatter bl.a. laveffekts-applikationer (Short Range

Devices) og offentlig mobilkommunikation, hvortil henregnes offentlig

personsøgning (OPS), ERMES, NMT450/900, GSM900/DCS1800, IMT-2000/UMTS,

TFTS og S-PCS.

Radiostedbestemmelse kan deles op i henholdsvis navigationstjenester og

radiostedbestemmelsestjenester. Forskellen mellem disse er i store

træk, at navigation anvendes til »at finde vej«, og stedbestemmelse

anvendes til at positionere objekter. Til navigation hører bl.a.

skibsradarer og instrument landingssystemerne ILS og MLS for fly.

Radiostedbestemmelse (GPS/DGPS) anvendes eksempelvis til nøjagtig

positionsbestemmelse, f.eks. ved rørnedlægning og

broarbejder.

Rumforskning relaterer sig primært til udforskningen af det ydre

rum, dvs. planeter og stjerner.

Satellittjenester er karakteriseret ved, at transmissionen via to eller

flere punkter på jorden sker via satellit. Satellitter kan generelt

opdeles i geostationære satellitter og i ikke-geostationære

satellitter. Satellitter forventes i stigende omfang at blive anvendt som supplement og

eventuelt alternativ til den trådbårne og den landmobile

infrastruktur. Nye bredbånds- og multimediesatellittjenester er under

etablering. De første systemer forventes at gå i drift inden for

et par år. Disse systemer vil blive anvendt til højhastigheds

Internet, videokonferencer, videotelefoni, videodistribution, infrastruktur

til telefoni og mobil- tjenester m.v. Systemerne påtænkes baseret

på både geostationære og ikke-geostationære

satellitter.

Videnskabelige tjenester omfatter et bredt spektrum af forskellige

anvendelser såsom meteorologi, jordobservation, rumforskning,

radioastronomi samt ISM (industrielle videnskabelige og medicinske

anvendelser).

Bilag 1 gengiver på dansk den fulde tekst til de

noter fra RR, som der henvises til i frekvensallokeringstabellen.

Bilag 5 er en oversigt over de i Danmark implementerede

ERC-beslutninger (ERC-decisions). De ERC-beslutninger som Danmark vil

implementere i første halvår af 2001 er også medtaget i

denne oversigt. ERC-beslutningerne foreligger på engelsk. I

frekvensallokeringstabellen er ERC-beslutningerne angivet ved nummer

efterfulgt af en kort tekst om emnet for den konkrete beslutning. I

oversigten er kun medtaget de ERC beslutninger, som optræder i

frekvensallo-keringstabellen.

Endelig indeholder bilag 9 en liste med forkortelser, ord-

og begrebsforklaringer m.v.

Love, bekendtgørelser og danske radiogrænseflader kan

også rekvireres ved henvendelse til Telestyrelsen:

DK-2100 København Ø

Telefon: 35450000

fax: 35450010

Sales and Marketing Service,

Place des Nations,

Eller downloades fra Internettet: WWW.ero.dk

ERC/REC 70-03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 9 ICAO dok. 9718-AN/957, 2. udg. 2000

20,0500 70,0000 kHz

72,0000 84,0000 kHz

117,6000 - 126,0000 kHz

S5.74 IALA´s Frekvensplan for det europæiske martime område i

radionavigationsbåndet 283,5 - 315 kHz RARC Geneva Agreement 1985

DGPS: Sendestationer i DGPS kræver tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Luftfartsnavigation: Land- og jordbaserede radioanlæg/stationer, der anvendes i

luftfartsnavigationstjenester, og hvori der indgår sendere,

kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Der stilles krav om radiocertifikat til betjening af radioanlæg i

luftfartsradiotjenester, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts

2000

Maritim Mobil, RARC Geneva Agreement 1985 457 kHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 2 (Udstyr

til opsporing af lavineofre)

Mobile tjenester er begrænset til frekvenserne 823,5

kHz og 875 kHz: 823,5 og 875 kHz: ATC (data transmission) Broadcast: Radioanlæg, der indgår i radio- eller fjernsynsvirksomhed, og

som indeholder sendere, kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Spredning af lyd- og billedprogrammer kræver tilladelse i henhold

til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr.

af 20. juni 2000 Broadcast (Kalundborg 1062 kHz) 1431 kHz, 1485 kHz og 1602 kHz: Danske broadcast-kanaler.

Amatørradiotjenesten: 1850 - 1900 KHz og 1930 - 2000 KHz: Amatør og

amatør-satellit Krav om individuel tilladelse til frekvensanvendelse for anvendelse af

radioanlæg i amatørradio- og

amatørradiosatellittjenesten, jf. bekendtgørelse nr. 734 af 18.

september 1997

2060 - 2142 kHz J3E, RARC Geneva Agreement 1985 2142 - 2160 kHz NBDP / DSC, RARC Geneva Agreement 1985 2045 kHz og 2048 kHz: Skib til kyststation, RR S52

2498,0000 - 2501,0000 kHz

3900,0000 - 3950,0000 kHz

4438,0000 - 4650,0000 kHz

4515 kHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg,

Annex 4 (Euroloop)

4700,0000 - 4750,0000 kHz

4850,0000 - 4995,0000 kHz

5003,0000 - 5005,0000 kHz

5450,0000 - 5480,0000 kHz

6200,0000 - 6525,0000 kHz

6685,0000 - 6765,0000 kHz

Laveffekts-radioanlæg: 6,765 6,795 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 008 af april 2000 for

laveffekts-radioanlæg med spoleformede antenner 6,765 6,795 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 032 af april 2000 for

laveeffekts radioanlæg med integreret eller dedikeret antenne beregnet

til telemetri, fjernstyringsformål, alarmering og dataoverførsel

i visse frekvensbånd mellem 6 MHz og 5875 MHz Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 032

må anvendes i indtil 10 meter over terræn, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 008 og

nr. 00 032 må anvendes uden individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts

2000

7000,0000 - 7100,0000 kHz

7400 -8100 kHz: ERC/REC 70 -03E om

laveffekts-radioanlæg, Annex 9

8195,0000 - 8815,0000 kHz

8965,0000 - 9040,0000 kHz

9,9950 10,0030 MHz

10,0050 10,1000 MHz

10,1500 11,1750 MHz

Maritime radiotjenester: 12,577 MHz og 12,290 MHz: Maritime nød- og sikkerhedsfrekvenser Radiogrænseflade nr. 00 037 af april 2000 for maritime MF/HF

radioanlæg inkl. DSC- og radiotelexanlæg Anvendelse af radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade

nr. 00 037 kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts 2000 Der stilles krav om radiocertifikat til betjening af radioanlæg i

maritime radiotjenester, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts

2000

13,4100 13,5700 MHz

13,8000 - 13,8700 MHz

17,9700 18,0300 MHz

18,0520 18,0680 MHz

18,1680 18,7800 MHz

19,0200 19,6800 MHz

25,0100 25,0700 MHz

S5.150 ERC/DEC (96) 02 om PR 27 26,960 - 27,410 MHz: ERC/DEC (98) 11 om PR 27 radioudstyr (10 kHz

kanalafstand - undtagen 26,995, 27,045, 27,095, 27,145 og 27,195 MHz) ERC/DEC (95) 01 om fri cirkulation af udstyr

Private personsøgetjenester: 29,800 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 027 af april 2000 for

radioanlæg til brug i lukkede personsøgetjenester (ON-SITE

Paging) Krav om at personsøgesenderens sendeeffekt ikke må overstige

5 watt. Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 027

kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000

34,995 35,225 MHz: ERC/REC 70 -03E om

laveffekts-radioanlæg, Annex 8 (Model-fjernstyring) ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 10

(Trådløse mikrofoner)

Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 006

må anvendes i indtil 30 meter over terræn, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 35,000 35,220 MHz må kun anvendes i forbindelse med modelfly, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 32,050 32,325 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 024 af april 2000 for

radioanlæg til medicinsk telemetri 32,0 37,5 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 025 af april 2000 for

radiobaserede trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear

monitoring systemer 32,275 MHz, 32,300 MHz og 32,325 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 026 af

april 2000 for radioanlæg til brug for personalarmopkald.

Laveffekts-radioanlæg: 40,665 40,695 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 006 af april 2000 for

laveffekts-radioanlæg til fjernstyring af modeller Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 006

må anvendes i indtil 30 meter over terræn, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 40,660 40,700 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 032 af april 2000 for

laveeffekts radioanlæg med integreret eller dedikeret antenne beregnet

til telemetri, fjernstyringsformål, alarmering og dataoverførsel

i visse frekvensbånd mellem 6 MHz og 5875 MHz Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 032

må anvendes i indtil 10 meter over terræn, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

41,0150 - 44,0000 MHz

78 80 MHz: Frekvenserne må udelukkende anvendes af

Forsvaret 75,2 78 MHz/80 87,5 MHz: FB ML inklusiv mulighed for tjenester i

simplex

Luftfartsradiotjenester: 121,5 MHz: Aeronautisk nød- og sikkerhedsfrekvens. 123,1 MHz: Supplerende nødkommunikationsfrekvens 121,5 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 041 af april 2000 for maritime

nødradioanlæg til lokalisering (EPIRB) 121,5 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 042 af april 2000 for

aeronautiske COSPAS-SARSAT nødradioanlæg til lokalisering

(ELT)

Mikrofonanlæg: 138,250 142,070 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 025 af april 2000 for

radiobaserede trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear

monitoring systemer Laveffekts-radioanlæg: 138,200 138,450 MHz og 138,650 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 032 af

april 2000 for laveeffekts radioanlæg med integreret eller dedikeret

antenne beregnet til telemetri, fjernstyringsformål, alarmering og

dataoverførsel i visse frekvensbånd mellem 6 MHz og 5875

MHz

Landmobile tjenester: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg 146,1125 148,0000 MHz FB (ML: 150,1125 152,0000 MHz), inklusiv

mulighed for tjenester i simplex Laveffekts-radioanlæg: 146,0125 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 026 af april 2000 for

radioanlæg til brug for personalarmopkald. Radioanlæg til brug for personalarmopkald må anvendes i indtil

60 meter over terræn, jf. bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts

2000

Frekvensen 146,0125 MHz anvendes også til radiofjernstyring Private personsøgetjenester: 146,0375 MHz og 146,0625 MHz (svar-tilbage): Radiogrænseflade nr. 00

027 af april 2000 for radioanlæg til brug i lukkede

personsøgetjenester (ON-SITE Paging) Krav om at personsøgesenderens sendeeffekt ikke må overstige

5 watt. Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 og radioanlæg som nævnt i nr.

00 027 kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 026

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

Landmobile tjenester: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Maritime radiotjenester: 161,975 MHz: Automatisk identifikationssystem til skibe (AIS1) 162,025 MHz: Automatisk identifikationssystem til skibe (AIS2)

156,8375 163,0000 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 039 af april 2000

for fast installerede og bærbare maritime VHF radioanlæg inkl.

DSC-anlæg Der stilles krav om radiocertifikat til betjening af radioanlæg i

maritime radiotjenester, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts

2000 Private personsøgetjenester: 161,075 MHz, 161,175 MHz, 172,025 MHz og 172,050 MHz (svar-tilbage):

Radiogrænseflade nr. 00 027 af april 2000 for radioanlæg til brug

i lukkede personsøgetjenester (ON-SITE Paging) Frekvensen 162,050 MHz (svar-tilbage) anvendes også til private

personsøgetjenester Krav om at personsøgesenderens sendeeffekt ikke må overstige

5 watt

Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 samt radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 027 og nr. 00 039 kræver individuel

tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30.

marts 2000 169,4 169,8 MHz: Fælles europæisk landbaseret offentlig

personsøgning (ERMES) 165,600 174,000 MHz: Duplex, inklusiv mulighed for tjenester i

simplex 157,625 160,625 MHz Duplex, inklusiv mulighed for tjenester i

simplex 160,975 161,475 MHz FB ML

Broadcast: Stockholm Agreement 1961 (CH 5 - 11) suppleret af

Chester Agreement 1997 Broadcast: Wiesbaden Arrangement 1995 (T-DAB) suppleret af Bonn Agreement

1996 CEPT Rec T/R 52-02 om introduktion af T-DAB 174-216 MHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 10

(Radio-mikrofoner)

Mikrofonanlæg: 180,5 MHz, 187,5 MHz, 194,5 MHz, 201,5 MHz, 208,5 MHz, 215,5 MHz og 222,5

MHz: Radiogrænseflade nr. 00 025 af april 2000 for radiobaserede

trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear monitoring

systemer Frekvenserne i frekvensbåndet 180,5-222,5 MHz, som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 025, må kun anvendes i radioanlæg

til brug for hørehæmmede, jf. bekendtgørelse nr. 235 af

marts 2000 Mikrofonanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 025

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

Broadcast: 219,584 - 221,120 MHz: Dansk T-DAB blok. Radioanlæg, der indgår i radio- eller fjernsynsvirksomhed, og

som indeholder sendere, kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Spredning af lyd- og billedprogrammer kræver tilladelse i henhold

til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr.

af 20. juni 2000

Laveffekts-radioanlæg: 223,3 - 224,9 MHz og 229 - 230 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 024 af

april 2000 for radioanlæg til medicinsk telemetri Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 024

kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 224,900 MHz og 224,925 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 026 af april

2000 for radioanlæg til brug for personalarmopkald. Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 026

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

Broadcast: 226,592 - 228,128 MHz: Dansk T-DAB blok. Radioanlæg, der indgår i radio- eller fjernsynsvirksomhed, og

som indeholder sendere, kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Spredning af lyd- og billedprogrammer kræver tilladelse i henhold

til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr.

af 20. juni 2000

S5.259 ILS nedstyringsvinkel (glide path) Den vertikale afvigelse fra den

tilsigtede glidebane

S5.254 ERC/DEC (96) 01 om Mobile digitale trunkede radiosystemer ERC/DEC (00) HH om DMO (Direct Mode Operation) ERC/DEC (00) NN om AGA (Air-Ground-Air operation) i Digitale landmobile

systemer til nød- og beredskabstjenester

381,5 - 383,5 MHz: Frekvenserne må udelukkende anvendes

af Forsvaret índtil 1. juli 2001 380,0 - 381,5 MHz og 383,5 - 385,0 MHz: Alene midlertidige tilladelser,

jf. bekendtgørelse nr. 327 af 8. maj 2000, samt tilladelser efter

offentligt udbud Mobile digitale trunkede radiosystemer (TETRA): Der foretages offentligt udbud af tilladelser til etablering og drift af

digitale landmobile radionet (TETRA), jf. bekendtgørelse nr. 326 af 8.

maj 2000 381,5 - 383,5 MHz: Efter 1. juli 2001 udstedes tilladelser til TETRA efter

offentligt udbud, jf. bekendtgørelse nr. 327 af 8. maj

2000

Landmobile tjenester: 407 - 410 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for

landmobile VHF/UHF radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 407,000 - 407,975 MHz: punkt-til-punkt data med laveffekt. 407,75 - 408,25 MHz: Radiostedbestemmelse (DGPS)

380,0 - 381,5 MHz og 383,5 - 385,0 MHz: Alene midlertidige

tilladelser, jf. bekendtgørelse nr. 327 af 8. maj 2000, samt

tilladelser efter offentligt udbud Landmobile tjenester: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Mobile digitale trunkede radiosystemer (TETRA): Der foretages offentligt udbud af tilladelser til etablering og drift af

digitale landmobile radionet, jf. bekendtgørelse nr. 326 af 8. maj

2000 410,1375 - 410,4375 MHz ML (FB: 420,1375 - 420,4375 MHz)

410,6375 - 410,7625 MHz ML (FB: 420,6375 - 420,7625 MHz) 410,7875 - 410,8375 MHz ML (FB: 420,7875 - 420,8375 MHz) 410,9875 - 411,9875 MHz ML (FB: 420,9875 - 421,9875 MHz) TETRA-terminaler må anvendes uden individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000.

Anvendelsen af terminaler forudsætter, at de er under kontrol af et

TETRA-netværk Reportageudstyr: 410,0375 MHz og 410,5375 MHz: Frekvenserne anvendes til

reportageformål (DR)

Alene midlertidige tilladelser, som bortfalder senest 30.

juni 2003, jf. bekendtgørelse nr. 327 af 8. maj 2000, samt tilladelser

efter offentligt udbud Reportageudstyr: Frekvenser til reportageformål: 413,2 MHz, 413,6 MHz, 414,0125 MHz,

414,3625 MHz, 415,0375 MHz og 415,5375 MHz kan anvendes af DR; 413,9 MHz,

414,7 MHz,415,3 MHz og 415,8 MHz kan anvendes af lokalradioer.

417,0000 - 418,0000 MHz

Private personsøgetjenester: 422,175 MHz, 422,525 MHz og 442,725 MHz (svar-tilbage):

Radiogrænseflade nr. 00 027 af april 2000 for radioanlæg til brug

i lukkede personsøgetjenester (ON-SITE Paging) Krav om at personsøgesenderens sendeeffekt ikke må overstige

5 watt. Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 027

kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 422,000 - 424,975 MHz FB ML 425,000 - 429,975 MHz FB (ML: 440,000 - 444,975 MHz)

Landmobile tjenester: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 430,000 - 431,975 MHz FB (ML: 438,000 - 439,975 MHz)

Der forventes at blive afsat 100 kHz til TETRA/DMO i 2001 Laveffekts-radioanlæg: 445,125 MHz, 445,675 MHz, 445,825 MHz, 445,850 MHz og 445,875 MHz:

Radiogrænseflade nr. 00 005 af april 2000 for

laveffekts-radioanlæg til fjernstyring. 448,0 - 448,5 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 024 af april 2000 for

radioanlæg til medicinsk telemetri 448,250 MHz og 448,275 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 026 af april

2000 for radioanlæg til brug for personalarmopkald Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 026

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 005 og

nr. 00 024 kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000

Landmobile tjenester: Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 450,000 - 452,975 MHz ML (FB: 460,000 - 462,975 MHz) 450,050 MHz ML (FB 460,050 MHz): Frekvenser anvendes til forsøgs-

og prøvedriftformål

S5.287 RR APP S20 CEPT Rec T/R 22-01 om frekvenser til togradio (internationalt)

Landmobile tjenester: 458,400 - 459,000 MHz ML (FB: 468,400 - 469,000 MHz) Radiogrænseflade nr. 00 022 af april 2000 for landmobile VHF/UHF

radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg Landmobile VHF/UHF radioanlæg som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 022 kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Maritime radiotjenester: 457,525 - 457,575 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 038 af april 2000 for

bærbare maritime UHF radioanlæg Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 038

kræver individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts 2000 Der stilles krav om radiocertifikat til betjening af radioanlæg i

maritime radiotjenester, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts

2000 457,600 - 458,400 MHz ML (FB: 467,600 - 468,400 MHz): Togradio

Broadcast: Stockholm Agreement 1961 (CH 21-69) suppleret af

Chester Agreement 1997 854 - 862 MHz: reportageudstyr (CH 69) ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 10

(Radio-mikrofoner) Nato Joint Civil/Military Frequency Agreement (NJFA)

790 -814 MHz og 838-862 MHz: Frekvenserne må

udelukkende anvendes af Forsvaret. Dog må trådløse

mikrofonanlæg anvendes i frekvensbåndet 800,1-819,9, og

reportageudstyr må anvendes i frekvensbåndet 854-862 MHz Mikrofonanlæg: 800,1 - 819,9 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 025 af april 2000 for

radiobaserede trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear

monitoring systemer Mikrofonanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 025

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 854-862 MHz: Reportageudstyr inkl. in-ear monitoring systemer og

trådløse mikrofoner.

863 - 865 MHz: ERC/REC 70 -03 om laveffekts-radioanlæg,

Annex 13 (Trådløs Audio) 868 - 870 MHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 1 869,20 - 869,25 MHz: ERC/DEC (97) 06 om personalarm-systemer 868,200 -868,250 MHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg,

Annex 7 (personalarmer)

Laveffekts-radioanlæg og mikrofonanlæg: 863 - 865 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 001 af april 2000 for

laveffekts-radioanlæg til overførsel af audiosignaler inkl.

in-ear monitoring. 863 - 865 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 025 af april 2000 for

radiobaserede trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear

monitoring systemer 869,2125 MHz og 869,2375 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 026 af april

2000 for radioanlæg til brug for personalarmopkald.

880,0000 881,7000 MHz

882,0125 - 882,4375 MHz ML (FB:927,0125 - 927,4375 MHz):

S-tog.

Offentlige digitale 2. generations mobilnet (GSM): GSM-mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30.marts 2000 882,8 - 889,8 MHz ML (FB: 927,8 - 934,8 MHz): GSM

NMT: 890,0000 - 891,8875 MHz: Nordisk Mobil Telefon (NMT900) ophører ved

udgangen af oktober 2002 891,8875 - 893,4875 MHz: Nordisk Mobil Telefon (NMT900) ophører 1.

marts 2002 Begge frekvensbånd overgår herefter til anvendelse for GSM NMT-mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30. marts 2000 Offentlige digitale 2. generations mobilnet (GSM): 893,6 - 913,8 MHz ML (FB: 938,6 - 958,8 MHz): GSM Fra 1. marts 2002: 892,0 - 893,6 MHz ML (FB: 937,0 - 938,6 MHz):

GSM

Senest fra 1. november 2002: 890,0 - 892,0 MHz ML (FB: 935,0 - 937,0 MHz):

GSM GSM-mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30.marts 2000 CT1: 914,0125 - 914,9875 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 043 af april 2000

for analoge trådløse telefoner (CT1) Analoge trådløse telefoner (CT1) som nævnt i

radiogrænseflade nr. 00 043 må anvendes uden individuel

tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 235 af 30.

marts 2000 Analoge trådløse telefoner (CT1) vil blive udfaset i

overensstemmelse med kommende ERC/DEC herom. 914,0125 - 914,9875 MHz ML (FB: 959,0125 - 959,9875 MHz): CT1.

GPS (Global Positioning System) modtages på frekvensen

1227,6 MHz GPS-modtagere må anvendes uden individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. § 12 i Lov nr. 394 af 10. juni 1997 om

radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser Radarer: Land- og jordbaserede radioanlæg/stationer, der anvendes i

luftfartsradiotjenester, og hvori der indgår sendere, kræver

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

234 af 30. marts 2000

1427,0000 - 1429,0000 MHz

1429,0 - 1450 MHz: Frekvenserne må udelukkende anvendes

af Forsvaret 1450 - 1452 MHz: Faste tjenester (radiokædeforbindelser) - kun

mellem olieplatforme i Nordsøen.

TFTS (flytelefon): Jordstation i Blåvand TFTS i luftfartsradiotjenester kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts

2000

Vejrsatellitter: 1691 MHz og 1694,5 MHz: Modtagning af billeder fra vejrsatellitter Radiosonder: Radiosonder, hvori der indgår sendere, kræver individuel

tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30.

marts 2000 METEOSAT

S5.149 (1718,8-1722,2 MHz) ERC/DEC (95) 03 om DCS1800 ERC/DEC (97) 11 om fri cirkulation af DCS 1800 mobiltelefoner CEPT Rec T/R 22-7 om DCS 1800 1718,8 - 1722,2 MHz: Er også allokeret til radioastronomi på

sekundær basis til spektral linie observationer (S5.385)

1710,2 - 1784,8 MHz: Offentlige digitale 2. generations

mobilnet (GSM/DCS1800): 0 -1710,2 - 1784,8 MHz ML (FB: 1805,2 - 1879,8 MHz) DCS 1800 -mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30.marts 2000 Faste tjenester (radiokædeforbindelser) - kun mellem olieplatforme i

Nordsøen.

S5.380 1800 - 1805 MHz: ERC/DEC (92) 01 om TFTS (Schiever-planen) 1800 - 1805 MHz: ERC/DEC (97) 08 om TFTS (administration af

Schiever-planen) 1785-1800 MHz: ERC/REC 70 -03E om laveffekts-radioanlæg, Annex 10

(Radio-mikrofoner)

UMTS/IMT-2000: Tilladelser til etablering og drift af digitale 3. generations mobilnet

(UMTS/IMT-2000) vil blive tildelt på baggrund af en offentlig auktion,

der forventes afholdt i andet halvår af 2001 IMT-2000 -mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30. marts 2000 1900 - 1920 MHz: TDD 1920 - 1980 MHz: FDD (ML) (FB: 2110 - 2170 MHz)

Ørsted-satellit 2032, 2060, 2073,5, 2074, 2088 og 2102 MHz: Trådløse

kameraer. Trådløse kameraer vil blive udfaset

UMTS/IMT-2000: Tilladelser til etablering og drift af digitale 3. generations mobilnet

(UMTS/IMT-2000) vil blive tildelt på baggrund af en offentlig auktion,

der forventes afholdt i andet halvår af 2001 IMT-2000 -mobiltelefoner er radioanlæg, der må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30. marts 2000 2120 - 2160 MHz: FDD (ML) (FB: 1930 - 1970 MHz)

IMT-2000/UMTS: På WRC2000 blev frekvensbåndet 2500 -2690 MHz allokeret til

den jordbaserede del af IMT-2000/UMTS. Hvordan dette spektrum skal

udmøntes til IMT2000/UMTS bliver nøje studeret i ITU-R og

CEPT/ERC. Dette arbejde vil i CEPT/ERC sandsynligvis blive udmøntet i

to beslutninger (én beslutning omkring harmonisering af

frekvensanvendelse og én beslutning omkring udfasning af eksisterende

tjenester i båndet) Danmark vil deltage i arbejdet i CEPT/ERC i forbindelse med udarbejdelse

af beslutningen omkring udfasning, og arbejde aktivt for, at der ikke sker en

tvungen udfasning af eksisterende tjenester, før de enkelte lande har

behov for frekvenserne til IMT2000 Danmark vil arbejde aktivt for, at CEPT/ERC udarbejder en beslutning

omkring harmoniseret anvendelse af frekvensbåndet 2500 -2690

MHz

S5.149 (3260 -3267 MHz)

S5.149 (3332-3339 MHz og 3345,8-3352,5 MHz)

Koordinerede satellitjordstationer: Oprettelse og drift af koordinerede satellitjordstationer kræver

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

233 af 30. marts 2000 Amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten: Krav om individuel tilladelse til frekvensanvendelse for anvendelse af

radioanlæg i amatørradio- og

amatørradiosatellittjenesten, jf. bekendtgørelse nr. 734 af 18.

september 1997 Faste satellittjenester: Satellitmodtageudstyr må anvendes uden individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. § 12 i Lov nr. 394 af 10. Juni 1997 om

radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

Frekvenserne må udelukkende anvendes af Forsvaret Danmark har ret til at anvende frekvensbåndet i forhold til

satellitpositionen 32.2 ºE. Danmark anvender imidlertid ikke denne ret

endnu.

Amatørradio- og

amatørradiosatellittjenesten: Amatørradiosatellittjenesten er begrænset til

frekvensbåndet 5660 -5670 MHz Amatørradio »Beacon Stations« Krav om individuel tilladelse til frekvensanvendelse for anvendelse af

radioanlæg i amatørradio- og

amatørradiosatellittjenesten, jf. bekendtgørelse nr. 734 af 18.

september 1997 Radarer: Radioanlæg til stedbestemmelse, som anvendes i luftfartøjer,

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

RTTT: 5795 - 5815 MHz: Radiogrænseflade nr. 00 030 af april 2000 for

radioanlæg til Road Transport and Traffic Telematics (RTTT) Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 030

må anvendes uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000 Laveffekts-radioanlæg: Radiogrænseflade nr. 00 032 af april 2000 for laveeffekts

radioanlæg med integreret eller dedikeret antenne beregnet til

telemetri, fjernstyringsformål, alarmering og dataoverførsel i

visse frekvensbånd mellem 6 MHz og 5875 MHz Radioanlæg som nævnt i radiogrænseflade nr. 00 032

må anvendes i indtil 10 meter over terræn, jf.

bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

5830,0000 - 5850,0000 MHz

S5.149 S5.440 S5.458 5925 - 6425 MHz: ERC/REC 14-01E om Faste forbindelser 6425 - 6700 MHz: ERC/REC 14-02E om Faste forbindelser

8175,0000 - 8215,0000 MHz

8550,0000 - 8650,0000 MHz

S5.479 ERC/REC 25-10E om ENG/OB, Trådløse kameraer og Midlertidige

punkt-til-punkt video-forbindelser ERC/REC 12-05E om kanalplaner

ENG/OB, trådløse kamaeraer og midlertidige

punkt-til punkt video links vil blive udfaset Offentlige trådløse abonnentnet (FWA): Alene midlertidige tilladelser til FWA, som bortfalder uden mulighed for

forlængelse senest 1. januar 2003, jf. bekendtgørelse nr. 70 af

januar 2000 samt bekendtgørelse nr. 871 af 15. september 2000 Radiogrænseflade nr. 00 034 af april 2000 for Fixed Wireless Access

(FWA) i frekvensbåndene 10.150 - 10.300 GHz og 10.500 - 10.650

GHz

Alene midlertidige tilladelser til FWA, som bortfalder uden mulighed for

forlængelse senest 1. januar 2003, jf. bekendtgørelse nr. 70 af

januar 2000 samt bekendtgørelse nr. 871 af 15. september 2000 ENG/OB, trådløse kameraer og midlertidige punkt-til punkt

video links vil blive udfaset Garageåbnings-systemer: Garageåbnings-systemer er radioanlæg, som må anvendes

uden individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse

nr. 235 af 30. marts 2000 Bevægelses-sensorer: Bevægelses-sensorer er radioanlæg, som må anvendes uden

individuel tilladelse til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr.

235 af 30. marts 2000

Broadcast-satellit: Danske kanaler 1,3,5,7,9,11,13,15, 17 og 19 (Beam identifikation DNK_100,

Orbital Position 25,2 grader vest, dækker Danmark og

Færøerne) Danske kanaler 29 og 33 (Beam identifikation DNK090XR, Orbital Position

33,5 grader vest, dækker Danmark, Finland, Norge og Sverige Danske kanaler 31 og 35 (Beam identifikation DNK 91XR, Orbital Position

33,5 grader vest, dækker Færøerne og Island) Radioanlæg, der indgår i radio- eller fjernsynsvirksomhed, og

som indeholder sendere, kræver individuel tilladelse til

frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000 Spredning af lyd- og billedprogrammer kræver tilladelse i henhold

til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. Lovbekendtgørelse nr.

af 20. juni 2000

15,4300 15,6300 GHz

Wireless local loop (WLL) er ved at blive

undersøgt. Broadcast-satellit: Jordstationer Danske kanaler 1,3,5,7,9,11,13,15, 17 og 19 (Beam identifikation DNK_100,

Orbital Position 25,2 grader vest, dækker Danmark og

Færøerne) Danske kanaler 29 og 33 (Beam identifikation DNK09000, Orbital Position

33,5 grader vest, dækker Danmark, Finland, Norge og Sverige

S5.522A ERC/DEC (00) 07 om delt anvendelse af båndet 17,7-19,7 GHz af faste

tjenester og jordstationer i faste satellittjenester (rum-til-Jord) ERC/REC 12-03E om Faste forbindelser EESS overfladeudstråling, sne, hav, is og nedbør (EESS

surface emissivity, snow, sea, ice and precipitation)

24,7500 24,9690 GHz

S5.538 S5.540 ERC/DEC (00) 09 om anvendelse af båndet 27,5-29,5 GHz af faste

tjenester og ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester

(Jord-til-rum) ERC/REC 13-04E om FWA (Fixed Wireless Access)

Frekvensbåndet opdeles til anvendelse af faste

tjenester henholdsvis ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester

(Jord-til-rum), jf. ERC/DEC (00) 09. Faste tjenester: 28,0525-28,4445 GHz Ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester (Jord-til-rum):

27,5-27,8285 GHz og 28,4445-28,5000 GHz Faste tjenester og ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester:

27,8285-28,0525 GHz Allokering til trådløse abonnnentnet (FWA) ophører 1.

januar 2003

Alene midlertidige tilladelser til FWA, som bortfalder uden mulighed for

forlængelse senest 1. januar 2003, jf. bekendtgørelse nr. 70 af

januar 2000 samt bekendtgørelse nr. 871 af 15. september 2000 Radiogrænseflade nr. 00 036 af april 2000 for Fixed Wireless Access

(FWA) i frekvensbåndet 27,500 -29,500 GHz Brugerterminaler (CPE) i FWA må anvendes uden individuel tilladelse

til frekvensanvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000.

Anvendelsen af terminaler forudsætter, at de er under kontrol af et

FWA-netværk. ERP må maksimalt være 55 dBW

Frekvensbåndet opdeles til anvendelse af faste

tjenester henholdsvis ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester

(Jord-til-rum), jf. ERC/DEC (00) 09. Faste tjenester: 29,0605-29,1000 GHz Ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester (Jord-til-rum):

28,5000 -28,8365 GHz Faste tjenester og ukoordinerede jordstationer i faste satellittjenester:

28,8365-29,0605 GHz Allokering til trådløse abonnnentnet (FWA) ophører 1.

januar 2003

S5.525 S5.526 S5.527 S5.538 S5.540 S5.541A S5.543 ERC/DEC (00) 03 om Satellit Interaktive Terminaler (SITs) ERC/DEC (00) 04 om Satellit Bruger Terminaler (SUTs- Satellit User

Ter- minals)

S5.149 Allokeringen til amatørradio- og

amatørradiosatellit-tjenesten vil fra den 1. januar 2002 være

på primær basis, jf. WRC-2000, Final Acts, artikel

S59

148,5-150,0 GHz: Enhver udsendelse (emission) er forbudt

(S5.340) S5.149 (141,85-148,5 GHz) Allokering til amatørradio- og amatørradiosatellitt-jenesten

ophører pr. den 1. januar 2002, jf. WRC-2000, Final Acts, artikel

S59

IT- og Forskningsministeriet, den 30. marts 2001 De allokerede tjenesters status som primære (tekst

angivet med store bogstaver, f.eks. »MOBIL«) og sekundære (tekst

angivet med små bogstaver bortset fra stort forbogstav, f.eks »Mobil«)

er defineret i Artikel S5 i RR. Definitionerne er gengivet i bilag 2., den 30. marts 2001

/Birte Weiss Sune Rahn/

Fodnoter til det Internationale Radioreglement

Bilag 1

S5.54 Administrationer, der udfører videnskabelig forskning under anvendelse af frekvenser under 9 kHz, opfordres til at oplyse dette til andre administrationer, der måtte berøres heraf, således at sådan forskning ydes al beskyttelse mulig fra skadelige forstyrrelser.

S5.62 Administrationer, der driver stationer i radio-navigationstjenesten i båndet 90 110 kHz, opfordres til at koordinere tekniske og operationelle karakteristika, således at skadelige forstyrrelser af de tjenester, der forsynes af disse stationer, undgås.

S5.73 I båndet 285 325 kHz (283,5 325 kHz i Region 1) må den maritime radio-navigationstjeneste anvendes til at transmittere supplerende navigationsrelateret information ved hjælp af smalbånds-teknikker, under forudsætning af, at der ikke herved skabes skadelige forstyrrelser for radiobeacon stationer i radio-navigationstjenesten.

S5.74 Ny allokering: i Region 1 er båndet 285,3 285,7 kHz også allokeret til den maritime radio-navigationstjeneste ( bortset fra radiobeacons ) på primær basis.

S5.76 Frekvensen 410 kHz er bestemt til radiopejling i den maritime radio-navigationstjeneste. De andre radio-navigationstjenester som båndet 405 415 kHz er allokeret til, må ikke forårsage skadelig forstyrrelser af radiopejling i båndet 406,5 413,5 kHz.

S5.79A Ved etablering af kyststationer i NAVTEX-tjenesten på frekvenserne 490 kHz, 518 kHz og 4209,5 kHz anbefales administrationer på det kraftigste at koordinere operationelle karateristika i overensstemmelse med International Maritime Organizations (IMO) procedurer (se Resolution 339(Rev.WRC-97)).

S5.81 Båndene 490 495 kHz og 505 510 kHz er underlagt bestemmelserne i Appendiks S13, paragraf 15(1), del A2.

S5.83 Frekvensen 500 kHz er en international nød- og opkaldsfrekvens for Morse radiotelegrafi. Betingelserne for dens anvendelse er fastsat i Artikel S31 og S52, samt i Appendiks S13.

S5.92 Visse lande i Region 1 anvender radio-stedbestemmelsessystemer i båndene 1506,5 1625 kHz, 1635 1800 kHz, 1850 2160 kHz, 2194 2300 kHz, 2502 2850 kHz og 3500 3800 kHz, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21. Den udstrålede gennemsnitlige effekt af disse stationer må ikke overstige 50W.

S5.96 I Tyskland, Armenien, Azerbadjan, Hviderusland, Danmark, Finland, Georgien, Ungarn, Irland, Israel, Jordan, Kazakstan, Letland, Litauen, Malta, Moldavien, Norge, Uzbekistan, Polen, Kygyzstan, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien, Rusland, Sverige, Tadjikistan, Turkmenistan, og Ukraine må administrationerne allokere op til 200 kHz til amatør-radiotjenesten i båndene 1715 1800 kHz og 1850 2000 kHz. Dog skal administrationerne ved deres allokering til amatør-radiotjenesterne i deres respektive lande i disse bånd, efter en forudgående konsultation med nabolandene, tage de nødvendige skridt til hindring af skadelige forstyrrelser fra deres amatør-radiotjenester af faste og mobile tjenester i andre lande. Den gennemsnitlige effekt af amatør-radiotjenester må ikke overstige 10W.

S5.98 Alternativ allokering: i Angola, Armenien, Azerbadjan, Hviderusland, Belgien, Bulgarien, Cameroun, Congo, Danmark, Egypten, Georgien, Grækenland, Italien, Kazakstan, Libanon, Litauen, Moldavien, Nederlandene, Syrien, Kyrgyzstan, Rusland, Somalia, Tajikistan, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet og Ukraine er båndet 1810 1830 kHz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på primær basis.

S5.108 Bærebølgefrekvensen 2182 kHz er en international nød- og opkaldsfrekvens for radiotelefoni. Betingelserne for brug af båndet 2173,5 2190,5 kHz er foreskrevet i Artikler S31 og S52, samt i Appendiks S13.

S5.109 Frekvenserne 2187,5 kHz, 4207,5 kHz, 6312 kHz, 8414,5 kHz, 12577 kHz og 16804,5 kHz er internationale nødfrekvenser for Digital Selective Calling (DSC). Betingelserne for anvendelsen af disse frekvenser er foreskrevet i artikel S31.

S5.110 Frekvenserne 2174,5 kHz, 4177,5 kHz, 6268 kHz, 8376,5 kHz, 12520 kHz og 16695 kHz er internationale nødfrekvenser for smalbånds direct-printing telegraphy. Betingelserne for anvendelsen af disse frekvenser er foreskrevet i artikel S31.

S5.111 Bærebølgefrekvenserne 2182 kHz, 3023 kHz, 5680 kHz, 8364 kHz og frekvenserne 121,5 MHz, 156,8 MHz og 246 MHz må også bruges til redningsoperationer vedrørende bemandede rumfartøjer i overensstemmelse med gældende procedurer for terrestriske radiokommunikationstjenester. Betingelserne for at anvende frekvenserne er foreskrevet i Artikel S31 og i Appendiks S13. Det samme gælder for frekvenserne 10003 kHz, 14993 kHz og 19993 kHz, dog forudsat at udstrålinger begrænses til et bånd på ± 3 kHz omkring frekvensen.

S5.112 Alternativ allokering: i Bosnien Herzegovina, Cypern, Danmark, Grækenland, Island, Malta, Sri Lanka og Jugoslavien er båndet 2194 2300 kHz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på primær basis.

S5.114 Alternativ allokering: i Bosnien Herzegovina, Cypern, Danmark, Grækenland, Irak, Malta og Jugoslavien er båndet 2502 2625 kHz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på primær basis.

S5.115 Bærebølgefrekvenserne 3023 kHz og 5680 kHz må i overensstemmelse med Artikel S31 og Appendiks S13 også anvendes af stationer i den maritime mobile tjeneste som udfører koordinerede redningsoperationer.

S5.116 Administrationer opfordres til at tillade brugen af båndet 3155 3195 kHz, for derved at skabe en fælles verdensomspændende kanal for lav-effekts trådløse høreapparater. Yderligere kanaler for disse apparater må tildeles af administrationerne i båndene mellem 3155 kHz og 3400 kHz for at tilgodese lokale behov. Det skal bemærkes, at frekvenser i området 3000 kHz til 4000 kHz er egnede til høreapparater, der er konstruerede til at blive brugt over korte afstande inden for induktionsfeltet.

S5.117 Alternativ allokering: i Bosnien Herzegovina, Cypern, Elfenbenskysten, Danmark, Egypten, Grækenland, Island, Liberia, Malta, Sri Lanka, Togo og Jugoslavien er båndet 3155 3200 kHz allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på primær basis.

S5.127 Brugen af båndet 4000 4063 kHz i den maritime mobile tjeneste, er begrænset til skibsstationer, der anvender radiotelefoni (se Nr. S52.220 og Appendiks S17).

S5.130 Betingelserne for at anvende bærebølgefrekvenserne 4125 kHz og 6215 kHz er foreskrevet i Artikel S31 og S52, samt i Appendiks S13.

S5.131 Frekvensen 4209,5 kHz anvendes eksklusivt til kyststationers transmissioner af meteorologiske og navigationelle advarsler og il-opkald til skibe via smalbånds direct-printing teknikker.

S5.132 Frekvenserne 4210 kHz, 6314 kHz, 8416,5 kHz, 12579 kHz, 16806,5 kHz, 19680,5 kHz, 22376 kHz og 26100,5 kHz er de internationale frekvenser til transmission af Maritime Safety Information (MSI) (se Appendiks S17).

S5.134 Brug af båndene 5900 - 5950 kHz, 7300 - 7350 kHz, 9400 - 9500 kHz, 11600 - 11650 kHz, 12050 - 12100 kHz, 13570 - 13600 kHz, 13800 - 13870 kHz, 15600 - 15800 kHz, 17480 - 17550 kHz og 18900 - 19020 kHz i broadcasttjenesten er begrænset til single-sideband udstråling med de karakteristika, som er anført i Appendiks S11 til Radioreglementet eller til alle andre spektrum-effektive modulationsteknikker anbefalet af ITU-R. Adgangen til disse bånd er underlagt beslutningerne af en kompetent WRC.

S5.136 Båndet 5900 5950 kHz er indtil 1. april 2007 allokeret til såvel faste tjenester på primær basis, som: i Region 1 til landmobiltjenesten på primær basis, i Region 2 til den mobile, undtagen aeronautisk-mobile (R), tjeneste på primær basis, og i Region 3 til den mobile, undtagen aeronautisk-mobile (R), tjeneste på sekundær basis, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester, opfordres administrationerne til at anvende den mindste nødvendige effekt mulig, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet.

er udset til industrielle, videnskabelige og medicinske (ISM) applikationer. Brugen af disse frekvensbånd til ISM applikationer skal være underlagt en særlig autorisation fra den relevante administration, og være efter aftale med andre administrationer hvis radiokommunikation kan blive påvirket. Administrationernes anvendelse af denne bestemmelse skal ske under hensyntagen til de seneste relevante ITU-R Recommendations.

S5.143 Båndet 7300 7350 kHz er indtil 1. april 2007 allokeret til faste tjenester på primær basis og til landmobile tjenester på sekundær basis, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at de ikke forårsager skadelige forstyrrelser af broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester opfordres administrationerene til at anvende den mindste nødvendige effekt mulig, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet.

S5.145 Betingelserne for at anvende bærebølgefrekvenserne 8291 kHz, 12290 kHz og 16420 kHz er fastsat i Artikel S31 og S52, samt Appendiks S13.

S5.146 Båndene 9400 - 9500 kHz, 11600 - 11650 kHz, 12050 - 12100 kHz, 15600 - 15800 kHz, 17480 - 17550 kHz og 18900 - 19020 kHz er allokeret til faste tjenester på primær basis indtil 1. april 2007, forudsat proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev.WRC-95) er fulgt. Efter 1. april 2007 må frekvenserne i dette bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kun kommunikerer indenfor grænserne af det land, i hvilket de ligger, med den betingelse at der ikke heraf følger skadelige forstyrrelser for broadcasttjenesten. Når der anvendes frekvenser i disse tjenester, opfordres administrationerne til at anvende den mindste nødvendige effekt mulig, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcasttjenesten offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet.

S5.147 Under forudsætning af, at der ikke forårsages skadelige forstyrrelser af broadcast-tjenesten, må frekvenserne 9775 9900 kHz, 11650 11700 kHz og 11975 12050 kHz anvendes af stationer i den faste tjeneste, som kommunikerer inden for grænserne af det land, i hvilke de befinder sig. Hver af disse stationer må have en totalt udstrålet effekt der ikke overstiger 24 dbW.

S5.149 Ved tildeling til stationer i andre tjenester end de, som båndene:

13 360 - 13 410 kHz,

25 550 - 25 670 kHz,

37,5 38,25 MHz,

73 74,6 MHz i Region 1 og 3,

79,75 80,25 MHz i Region 3,

150,05 - 153 MHz i Region 1,

322 328,6 MHz,

406,1 - 410 MHz,

608 - 614 MHz i Region 1 og 3,

1 330 - 1 400 MHz,

1 610,6 - 1 613,8 MHz,

1 660 - 1 670 MHz,

1 718,8 - 1 722,2 MHz,

2 655 - 2 690 MHz,

3 260 - 3 267 MHz,

3 332 - 3 339 MHz,

3 345,8 - 3 352,5 MHz,

4 825 - 4 835 MHz,

4 950 - 4 990 MHz,

4 990 - 5 000 MHz,

6 650 - 6 675,2 MHz,

10,6 10,68 GHz,

14,47 14,5 GHz,

22,01 22,21 GHz,

22,21 22,5 GHz,

22,81 22,86 GHz,

23,07 23,12 GHz,

31,2 31,3 GHz,

31,5 31,8 GHz i Region 1 og 3,

36,43 36,5 GHz

42,5 43,5 GHz,

42,77 42,87 GHz,

43.07 43,17 GHz,

43,37 43,47 GHz,

48,94 49,04 GHz,

76 - 86 GHz,

92 - 94 GHz,

94,1 100 GHz,

102 109,5 GHz,

111,8 114,25 GHz,

128,33 128,59 GHz,

129,23 129,49 GHz,

130 134 GHz,

136 148,5 GHz,

151,5 158,5 GHz,

168,59 168,93 GHz,

171,11 171,45 GHz,

172,31 172,65 GHz,

173,52 173,85 GHz,

195,75 196,15 GHz,

209 226 GHz,

241 250 GHz,

252 275 GHz

er allokeret til, opfordres administrationerne til at tage alle praktisk mulige foranstaltninger til at beskytte radio-astronomitjenesten fra skadelige forstyrrelser. Udstråling fra rumbårne eller luftbårne stationer kan være særlige alvorlige kilder til forstyrrelser af radio-astronomitjenesten (se Nr. S4.5 og S4.6, samt artikel S29).

er også udset til industrielle, videnskabelige og medicinske (ISM) applikationer. Radiokommunikationstjenester, der opererer i disse bånd, må tåle skadelige forstyrrelser, som kan skyldes disse applikationer. ISM udstyr, der opererer i disse bånd, er underlagt bestemmelserne i Nr. S15.13.

S5.151 Båndene 13570 13600 kHz og 13800 13870 kHz er indtil 1. april 2007 allokeret til den faste tjeneste på primær basis og til den mobile, undtagen aeronautisk-mobile (R), tjeneste på sekundær basis, og er underlagt iværsættelse af proceduren henvist til i Resolution 21 (Rev. WRC-95). Efter 1. april 2007 må frekvenserne i disse bånd anvendes af stationer i de ovenfor nævnte tjenester, som kommunikerer inden for grænserne af det land, i hvilke de befinder sig, og forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser til broadcast-tjenesten. Ved anvendelse af frekvenser i disse tjenesteropfordres administrationer til at anvende den mindste nødvendige effekt, og til at tage højde for den sæsonmæssige brug af frekvenser i broadcast-tjenesten, som er offentliggjort i overensstemmelse med Radioreglementet.

S5.155B Båndet 21870 21924 kHz anvendes af faste tjenester til forsyning af tjenester der relaterer sig til flysikkerhed.

S5.156A Brugen af båndet 23200 23350 kHz i faste tjenester er begrænset til forsyning af tjenester der relaterer sig til flysikkerhed.

S5.157 Brugen af båndet 23350 24000 kHz i den maritime mobile tjeneste er begrænset til interskibs radiotelegrafi.

S5. 162A Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Belgien, Bosnien Herzegovina, Kina Vatikanstaten, Danmark, Spanien, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Island, Italien, Makedonien, Liechtenstein, Litauen, Luxemborg, Moldavien, Monaco, Norge, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien, Rusland, Sverige og Schweiz er båndet 46 48 MHz også allokeret til radio-stedbestemmelsestjenesten på sekundær basis. Denne anvendelse er begrænset til brugen af vindprofil radar i overensstemmelse med Resolution 217 (WRC-97).

S5.164 Yderligere allokering: i Albanien, Tyskland, Østrig, Belgien, Bosnien Herzegovina, Bulgarien, Elfenbenskysten, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Gabon, Grækenland, Irland, Italien, Jordan, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Luxemborg, Madagascar, Mali, Malta, Marokko, Mauritanien, Monaco, Nigeria, Norge, Nederlandene, Polen, Syrien, Storbritannien, Senegal, Slovenien, Sverige, Schweiz, Swaziland, Togo, Tunesien, Tyrkiet og Jugoslavien er båndet 47 68 MHz, i Rumænien båndet 47 58 MHz, og i Tjekkiet båndet 66 68 MHz også allokeret til landmobile tjenester på primær basis. Stationer i den landmobile tjeneste, i lande nævnt i forbindelse med de i denne fodnote nævnte bånd, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra eksisterende eller planlagte broadcaststationer i andre lande, end de som er nævnt i forbindelse med båndene.

S5.180 Frekvensen 75 Mhz er tildelt marker beacons. Administrationer skal undlade at tildele frekvenser tæt på grænserne af guard-båndet til stationer i andre tjenester, som på grund af deres effekt eller geografiske position kan risikeres at forårsage skadelige forstyrrelser af eller på andre måder hæmme brugen af marker beacons.

Det bør tilstræbes at forbedre karakteristikaene af luftbårne modtagere og at begrænse effekten af transmitterende stationer tæt på grænserne af 74,8 MHz og 75,2 MHz.

S5.197 Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Cypern, Danmark, Egypten, Frankrig, Italien, Japan, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Monaco, Norge, Pakistan, Syrien og Sverige, er båndet 108 111,975 MHz også allokeret til mobile tjenester på sekundær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21. For at sikre at der ikke forekommer skadelige forstyrrelser af stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste, må stationer i den mobile tjeneste ikke introduceres i båndet, indtil båndet ikke længere er krævet til den aeronautiske radio-navigationstjeneste af administrationer, som kan identificeres ved iværksættelse af proceduren i Nr. S9.21.

S5.198 Yderligere allokering: båndet 117,975 136 MHz er også allokeret til den aeronautiske mobile satellittjeneste (R) på sekundær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.199 Båndene 121,45 121,55 MHz og 242,95 243,05 MHz er også allokeret til den mobile satellittjeneste for modtagelse ombord på satellitter af udstrålinger fra E.P.I.R.B.(emergency position-indicating radio-beacons) der transmitterer på 121,5 MHz og 243 MHz (se Appendiks S13).

S5.200 I båndet 117,975 136 MHz er frekvensen 121,5 MHz den aeronautiske nødfrekvens, og, hvor det er nødvendigt, er frekvensen 123,1 MHz den aeronautiske hjælpefrekvens til 121,5 MHz. Mobile stationer i den maritime mobile tjeneste må kommunikere på disse frekvenser på de vilkår, der er fastsat i artikel S31 og Appendiks S13 til nød- og sikkerhedsformål med stationer i den aeronautiske mobile tjeneste.

S5.203 I båndet 136 137 MHz må eksisterende operationelle meteorologiske satellitter fortsat anvendes under overholdelse af betingelserne defineret i Nr. S4.4, under hensyntagen til den aeronautiske mobile tjeneste indtil 1. januar 2002. Administrationer må ikke tillade nye frekvenstildelinger i dette bånd til stationer i den meteorologiske satellittjeneste.

S5.208 Brugen af båndet 137 138 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter S9.11A.

S5.208A Ved tildeling til rumstationer i den mobile satellittjeneste i båndene 137 138 MHz, 387 390 MHz og 400,15 401 MHz, skal administrationer tage alle skridt mulige til at beskytte radio-astronomitjenesten i båndet 150,05 153 MHz, 322 328,6 MHz, 406,1 410 MHz og 608 614 MHz fra skadelige forstyrrelser fra uønskede udstrålinger. Grænseværdierne af forstyrrelser som er skadelig for radio-astronomitjenesten fremgår af tabel 1 i Recommendation ITU-R RA 769-1.

S5.209 Brugen af båndene 137 - 138 MHz, 148 150,05 MHz, 399,9 400,05 MHz, 400,15 - 401 MHz, 454 - 456 MHz og 459 - 460 Mhz i den mobile satellittjeneste er begrænset til ikke-geostationære satellitsystemer.

S5.211 Yderligere allokering: i Tyskland, Saudi Arabien, Østrig, Bahrain, Belgien, Bosnien Herzegovina, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Spanien, Finland, Grækenland, Irland, Israel, Kenya, Kuwait, Makedonien, Liechtenstein, Luxemborg, Mali, Malta, Norge, Nederlandene, Qatar, Storbritannien, Somalia, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tunesien, Tyrkiet og Jugoslavien, er båndet 138 144 MHz også allokeret til maritime mobile tjenester og landmobile tjenester på primær basis.

S5.218 Yderligere allokering: båndet 148 149,9 MHz er også allokeret til rumoperationstjenesten (Jord-til-rum) på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21. Båndbredden af individuelle transmissioner må ikke overstige ± 25 kHz.

S5.219 Brugen af båndet 148 149,9 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A. Den mobile satellittjeneste må ikke hæmme udviklingen og anvendelsen af faste, mobile og rumoperationstjenester i båndet 148 149,9 MHz.

S5.220 Brugen af båndene 149,9 150,05 MHz og 399,9 400,05 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A. Den mobile satellittjeneste må ikke hæmme udviklingen og anvendelsen af radio-navigationssatellittjenesten i båndene 149,9 150,05 MHz og 399,9 400, 05 MHz.

S5. 221 Stationer i den mobile satellittjeneste i båndet 148 149,9 MHz må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra stationer i den faste eller mobile tjeneste, der opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen i de følgende lande: Albanien, Algeriet, Tyskland, Saudi Arabien, Australien, Østrig, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Hviderusland, Belgien, Benin, Bosnien herzegovina, Brunei Darussalam, Bulgarien, Cameroun, Kina, Congo, Korea, Kroatien, Cuba, Danmark, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Eritrea, Spanien, Estland, Etiopien, Finland, Frankrig, Gabon, Ghana, Grækenland, Guinea, Guinea Bissau, Ungarn, Indien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kazakhstan, Kenya, Kuwait, Letland, Makedonien, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxemborg, Malaysia, Mali, Malta, Mauritanien, Moldavien, Mongoliet, Mozambique, Namibia, Norge, New Zealand, Oman, Uganda, Uzbekistan, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Nederlandene, Filipinerne, Polen, Portugal, Qatar, Syrien, Kyrgyzstan, Slovakiet, Rumænien, Storbritannien, Rusland, Senegal, Sierra Leone, Singapore, Slovenien, Sri Lanka, Sydafrika, Sverige, Schweiz, Swaziland, Tanzania, Chad, Thailand, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine, Vietnam, Yemen, Jugoslavien, Zambia og Zimbabwe.

S5.222 Udstrålinger fra radio-navigationssatellittjenesten i båndene 149,9 150,05 MHz og 399,9 400,05 MHz må også anvendes af modtagende jordbaserede stationer i rumforskningstjenesten.

S5.223 I erkendelse af, at anvendelsen af båndet 149,9 150,05 MHz i faste og mobile tjenester kan forårsage skadelige forstyrrelser af radio-navigationssatellittjenesten, opfordres administrationer til ikke at tillade sådan anvendelse ved implementeringen af Nr. S4.4.

S5.224A Anvendelsen af båndene 149,9 150,05 MHz og 399,9 400,05 MHz i den mobile satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til den landmobile satellittjeneste indtil 1. januar 2015.

S5.224B Allokeringen af båndene 149,9 150,05 MHz og 399,9 400,05 MHz til radio-navigationssatellittjenesten er gældende indtil 1. januar 2015.

S5.226 Frekvensen 156,8 MHz er den internationale nød-, il- og opkaldsfrekvens for den mobile VHF radiotelefonitjeneste. Betingelserne for anvendelsen af denne frekvens er indeholdt i Artikel S31 og S52, samt Appendiks S13.

I båndene 156 156,7625 MHz, 156,8375 157,45 MHz, 160,6 160,975 MHz og 161,475 162, 05 MHz skal hver enkel administration kun give prioritet til den maritime mobile tjeneste på de frekvenser, der er tildelt stationer i den maritime mobile tjeneste af administrationen (se Artikel S31 og S52, samt Appendiks S13.)

Enhver anvendelse af frekvenser i disse bånd af stationer i andre tjenester end de til hvilke de er allokeret, bør undgås i områder hvor en sådan anvendelse kan forårsage skadelige forstyrrelser af den maritime mobile VHF radiokommunikationstjeneste.

Dog må frekvensen 156,8 MHz, og de frekvensbånd i hvilke der er givet prioritet til den maritime mobile tjeneste, anvendes til radiokommunikation på indre farvande forudsat det aftales mellem interesserede og påvirkede administrationer, og under hensyntagen til aktuel frekvensanvendelse og eksisterende aftaler.

S5.227 I den maritime mobile VHF-tjeneste skal frekvensen 156,525 MHz eksklusivt anvendes til digital selective calling for nød-, sikkerhed- og opkald. Betingelserne for at anvende frekvensen er foreskrevet i Artikel S31 og S52, samt Appendiks S13 og S18.

S5.235 Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Israel, Italien, Liechtenstein, Malta, Monaco, Norge, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Schweiz, er båndet 174 223 MHz også allokeret til den landmobile tjeneste på primær basis. Dog må stationer i den landmobile tjeneste ikke forårsage skadelige forstyrrelser til eller fordre beskyttelse fra eksisterende eller planlagte broadcaststationer i andre lande end nævnt i denne fodnote.

S5.254 Båndene 235 322 MHz og 335,4 399,9 MHz må anvendes i den mobile satellittjeneste, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21, og med den betingelse at stationer i denne tjeneste ikke forårsager skadelige forstyrrelser af de andre tjenester, der opererer eller er planlagt til at operere i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen.

S5.255 Båndene 312 - 315 MHz (Jord-til-rum) og 387 - 390 MHz (rum-til-Jord) i den mobile satellittjeneste må også anvendes af ikke-geostationære satellitsystemer. Sådan anvendelse er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A.

S5.256 Frekvensen 243 MHz i dette bånd er afsat til redningsflåde-stationer og udstyr til brug for redningsformål (se Appendiks S13).

S5.257 Båndet 267 272 MHz må af administrationerne anvendes til rum-telemetri i egne lande på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S.9.21.

S5.258 Anvendelsen af båndet 328,6 335,4 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til Instrument Landing System (glide path).

S5.260 I erkendelse af at brugen af båndet 399,9 400,5 MHz i faste og mobile tjenester kan forårsage skadelige forstyrrelser af radio-navigationssatellittjenesten, opfordres administrationer til ikke at tillade denne brug ved iværksættelse af No. S4.4.

S5.261 Udstrålinger skal begrænses til et bånd på +/- 25 kHz omkring standardfrekvense 400,1 MHz.

S5.263 Båndet 400,15 401 MHz er også allokeret til rumforskningstjenesten i retningen rum-til-rum til kommunikation med bemandede rumfartøjer. Ved denne anvendelse vil rumforskningstjenesten ikke blive anset som en sikkerhedstjeneste.

S5.264 Anvendelsen af båndet 400,15 401 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A. Den power flux-density anført i annex 1 i Appendiks S5 er gældende indtil en kompetent WRC reviderer det.

S5.266 Anvendelsen af båndet 406 406,1 MHz i den mobile satellittjeneste begrænses til lav-effekts satellit E.P.I.R.B. (emergency position-indicating radiobeacons) (se ligeledes Artikel S31 og Appendiks S13).

S5.267 Enhver udstråling, der kan forårsage skadelige forstyrrelser af den tilladte anvendelse af båndet 406 406,1 MHz, er forbudt.

S5.268 Anvendelsen af båndet 410 420 Mhz i rumforskningstjenesten er begrænset til kommunikation indenfor 5 km af et bemandet rumfartøj i kredsløb. The power flux-density ved jordens overflade der forårsages af udstråling fra extra-vehicular activities må ikke overstige -153 dB(W/m²) for 0º£ d £ 5º, -153+0.077 (d -5) dB(W/m²) for 5º£ d £ 70º og-148 dB(W/m²) for 70º£ d £ 90º, where d is the angle of arrival af radio-frequency wave og the reference bandwidth is 4 kHz. Nr. S4.10 finder ikke anvendelse på extra-vehicular activities. I dette bånd kan rumforskningstjenesten (rum-til-rum) ikke fordre beskyttelse fra, eller hæmme brugen eller udviklingen af faste og mobile tjenester.

S5.282 I båndene 435 - 438 MHz, 1260 - 1270 MHz, 2400 - 2450 MHz, 3400 - 3410 MHz (kun i Region 2 og 3) og 5650 - 5670 MHz, må amatør-radiosatellittjenesten operere, forudsat det ikke skaber skadelige forstyrrelser af andre tjenester, der opererer ifølge Frekvensallokeringstabellen (se Nr. S5.43). Administrationer, der tillader denne anvendelse, skal sikre, at enhver skadelig forstyrrelse forårsaget af udstrålinger fra amatør-radiosatellittjenesten øjeblikkeligt standses i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S25.11. Brugen af båndene 1260 - 1270 MHz og 5650 - 5670 MHz i amatør-radiosatellittjenesten begrænses til Jord-til-rum retningen.

S5.286 Båndet 449,75 450,25 MHz må anvendes til rumoperationstjenesten (Jord-til-rum) og rumforskningstjenesten (Jord-til-rum), forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.287 I den maritime mobile tjeneste må frekvenserne 457,525 MHz, 457,550 MHz, 457,575 MHz, 467,525 MHz, 467,550 MHz og 467,575 MHz anvendes af ombordværende kommunikationsstationer. Hvor det er nødvendigt, må udstyr udviklet til 12,5 kHz channel-spacing, der ligeledes herudover anvender frekvenserne 457,5375 MHz, 457,5625 MHz, 467,5375 MHz og 467,5625 MHz indtroduceres til kommunikationer ombord. Brugen af disse frekvenser i territorialfarvande må af pågældende administration underlægges national regulering. Karakteristikaene af det anvendte udstyr skal være i overensstemmelse med de, der er anført i Recommendation ITU-R M.1174 ( se resolution 341 (WRC-97).

S5.289 Applikationer i jordobservations-satellittjenesten, andre end den meteorologiske satellittjeneste, må også anvendes i båndene 460 - 470 MHz og 1690 - 1710 MHz for rum-til-Jord transmissioner, forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser til staioner der opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen.

S5.291A Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Danmark, Estland, Finland, Liechtenstein, Norge, Nederlandene, Tjekkiet og Schweiz er båndet 470 494 MHz også allokeret til radio-stedbestemmelsestjenesten på sekundær basis. Denne anvendelse er begrænset til brugen af vindprofil radar i overensstemmelse med Resolution 217 (WRC-97).

S5.296 Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Israel, Italien, Libyen, Litauen, Malta, Marokko, Monaco, Norge, Nederlandene, Portugal, Syrien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Swaziland og Tunesien er båndet 470 790 MHz også allokeret til landmobile tjenester på sekundær basis, og tiltænkt tjenester som er underordnet broadcast. Stationer i den landmobile tjeneste i lande anført i denne fodnote må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eksisterende eller planlagte stationer, som opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen, i andre lande end de der er anført i denne fodnote.

S5. XXX Administrationer, der ønsker at implementere International MobileTelecommunications-2000 (IMT-2000), må anvende de dele af båndet 806 960 MHz, som er allokeret til den mobile tjeneste på primær basis, og som anvendes eller er planlagt til at anvendes til mobile systemer (se Resolution COM5/25. Denne udpegning udelukker ikke anvendelse af disse bånd til andre i båndene allokerede tjenester, og medfører ikke prioritet efter Radioreglementet.

S5.306 Yderligere allokering: i Region 1, med undtagelse af African Broadcast Area (se Nos. S5.10 to S5.13), og i Region 3, er båndet 608 - 614 MHz, også allokeret til radio-astronomitjenesten på sekundær basis.

S5.311 Indenfor frekvensbåndet 620 790 MHz må der foretages tildeling til televisionstationer, der bruger frekvensmodulation i broadcast-satellittjenesten forudsat aftale mellem berørte administrationer, og de der har tjenester, der opererer i overenstemmelse med Frekvensallokeringstabellen, som kunne blive påvirkede (se Resolution 33 (Rev. WRC-97) og 507). Sådanne stationer må ikke produce a power flux-density in excess af value - 129 dB(W/m²) for angles of arrival less than 20 degree (see Recommendation 705) i andre landes territorier uden samtykke fra administrationen i disse lande.

S5.316 Yderligerer allokering: i Tyskland, Saudi Arabien, Bosnien Herzegovina, Burkina Faso, Cameroun, Elfenbenskysten, Kroatien, Danmark, Egypten, Finland, Israel, Kenya, Makedonien, Libyen, Liechtenstein, Monaco, Norge, Nederlandene, Portugal, Syrien, Sverige, Schweiz og Jugoslavien, er båndet 790 830 MHz, og i disse lande samt Spanien, Frankrig, Gabon og Malta, båndet 830 862 MHz, også allokeret til den mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjeneste på primær basis. Dog må stationer i den mobile tjeneste i de i forbindelse med hver allokering i denne fodnote nævnte lande ikke forårsage skadelige forstyrrelser af, eller fordre beskyttelse fra stationer i tjenester, som opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen i andre lande, end de der nævnes i forbindelse med båndet.

S5.328 Båndet 960 1215 MHz er reserveret på verdensplan af den aeronautiske radio-navigationstjeneste til anvendelsen og udviklingen af luftbårne elektroniske hjælpemidler til flynavigation og enhver direkte associeret jordbaseret facilititet.

S5.328A Yderligere allokering: båndet 1164-1215 MHz er ligeledes allokeret til den aeronautiske radio-navigationstjeneste (rum-Jord) (rum-rum) på primær basis. The aggregate power flux-density produceret af alle rumstationerne i alle radionavigations-satellitsystemer ved jordens overflade må ikke overstige den fastsatte værdi af 115 dB (W/m²) i noget 1 MHz bånd for all angles of arrival. Stationer i radionavigations-satellittjenesten må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af, eller fordre beskyttelse fra stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste. Bestemmelserne i COM5/19 er gældende.

S5.329 Anvendelsen af radio-navigationssatellittjenesten i båndet 1215 1300 MHz forudsætter som betingelse, at ingen skadelige forstyrrelser skabes af, eller at beskyttelse ikke fordres fra radio-navigationstjenesten, som er tilladt i medfør af Nr. S5.331. Se også Resolution COM5/20.

S5.329A Anvendelse af systemer i radio-navigationssatellittjenesten (rum-til-rum), som opererer i båndene 1215 1300 MHz og 1559 1610 MHz, er ikke tiltænkt forsyning af sikkerhedsapplikationer, og pålægger ikke yderligere indskrænkninger af andre systemer eller tjenester, som opererer i overensstemmelse med Frekvensallokeringstabellen.

S5.331 Yderligere allokering: i Algeriet, Tyskland, Østrig, Bahrain, Belgien, Benin, Bosnien Herzegovina, Burundi, Cameroun, Kina, Kroatien, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Grækenland, Indien, Iran, Irak, Kenya, Makedonien, Liechtenstein, Luxemborg, Mali, Mauritanien, Norge, Oman, Nederlandene, Portugal, Qatar, Senegal, Slovenien, Somalia, Sudan, Sri Lanka, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Jugoslavien er båndet 1215 1300 MHz også allokeret til radio-navigationstjenesten på primær basis.

S5.332 I båndet 1215 1260 MHz må aktive rumbårne sensorer i jordobservations-satellit- og rum-forskningstjenesterne ikke forårsage skadelige forstyrrelser af, fordre beskyttelse fra eller på andre måde hæmme anvendelsen eller udviklingen af radio-stedbestemmelsestjenesten, radio-navigationssatellittjenesten eller andre tjenester allokeret på primær basis.

S5.335A I båndet 1 260 - 1 300 MHz, må aktive rumbårne sensorer i jordobservations-satellit- og rum-forskningstjenester ikke forårsage skadelige forstyrrelser af, fordre beskyttelse fra eller på andre måder hæmme anvendelsen eller udviklingen af radio-stedbestemmelsestjenesten, eller andre tjenester allokeret i fodnoterne på primær basis.

S5.337 Anvendelsen af båndene 1300 - 1350 MHz, 2700 - 2900 MHz og 9000 - 9200 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til jordbaseret radar og hertil knyttede luftbårne transpondere, som kun transmitterer på frekvenser i disse bånd, og kun når de påvirkes af radar, der opererer i det samme bånd.

S5.337A Anvendelsen af båndet 1 300-1 350 MHz af jordbaserede stationer i radio-navigationssatellittjenesten og andre stationer i radio-lokaliseringstjenesten må ikke forårsage skadelige forstyrrelser til, hæmme anvendelsen eller udviklingen af den aeronautiske radio-navigationstjeneste.

S5.339 Båndene 1370 - 1400 MHz, 2640 - 2655 MHz, 4950 - 4990 MHz og 1520 - 1535 GHz er også allokeret til rum-forsknings- (passiv) og jordobservations-satellittjenesten (passiv) på sekundær basis.

S5.341 I båndene 1400 1727 MHz, 101 120 GHz og 197 220 GHz foretages der passiv forskning i visse lande i forbindelse med et program beregnet til søgning efter bevidste udstrålinger af ekstra-terrestrisk oprindelse.

S5.345 Brugen af båndet 1452 - 1492 MHz i broadcast-satellittjenesten og i broadcasttjenesten, er begrænset til digital audio broadcast og er underlagt bestemmelserne i Resolution 528 (WARC-92).

S5.347 Forskellig kategori af tjeneste: i Bangladesh, Bosnien Herzegovina, Botswana, Bulgarien, Burkina Faso, Cuba, Danmark, Egypten, Grækenland, Irland, Italien, Kenya, Mozambique, Portugal, Sri Lanka, Swaziland, Yemen, Jugoslavien og Zimbabwe, er allokeringen af båndet 1452 - 1492 MHz til broadcast-satellittjenesten indtil 1. april 2007 på sekundær basis.

S5. SSS Vedrørende anvendelsen af båndene 1525-1544 MHz, 1545-1559 MHz, 1610-1626,5 MHz, 1626,5-1645,5MHz, 1646,5-1660,5 MHz, 1980-2010 MHz, 2170-2200 MHz, 2483,5-2500 MHz, 2500-2520 MHz og 2670-2690 MHz i den mobile satellittjeneste, se Resolution 212 (Rev.WRC-97) og [COM5/26] (WRC-2000).

S5.351 Båndene 1525 - 1544 MHz, 1545 - 1559 MHz, 1626,5 - 1645,5 MHz og 1646,5 - 1660,5 MHz må ikke bruges til feeder forbindelser til nogen tjeneste. I ekstraordinære tilfælde må administrationer dog tillade, at en jordbaseret station på et specificeret fast punkt i en hvilken som helst mobil satellittjeneste må kommunikere via rumstationer under anvendelse af disse bånd.

S5.353A Ved anvendelse af procedurerne i Section II i Artikel S9 i den mobile satellittjeneste i båndene 1530 1544 MHz og 1626,5 1645,5 MHz skal det gives prioritet at imødekomme nødsystemet (GMDSS) behov for spektrum. Maritime mobile satellit nød-, il- og sikkerhedsopkald har prioriteret adgang til og umiddelbar gyldighed over alle andre mobile satellitkommunikationer der opererer i et netværk. Mobile satellittjenester må ikke forårsage uacceptable forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra nød-, il- eller sikkerhedsopkald i GMDSS. Der skal tages højde for prioriteten af sikkerhedsrelateret kommunikation i andre mobile satellittjenester. (Bestemmelserne i ResolutionCOM5/22 finder anvendelse.)

S5.354 Anvendelse af båndene 1525 - 1559 MHz og 1626,5 1660,5 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering i medfør af Nr. S9.11A.

S5.357 Transmissioner i båndet 1545 - 1555 MHz fra terrestriske aeronautiske stationer direkte til flystationer, eller imellem flystationer, i den aeronautiske mobile (R) tjeneste, er også tilladte når sådanne transmissioner anvendes til at udvide eller supplere satellit-til-fly forbindelser.

S5.357A Ved anvendelse af procedurerne i Section II i Artikel S9 i den mobile satellittjeneste i båndene 1530 1544 MHz og 1626,5 1645,5 MHz skal det gives prioritet at imødekomme den aeronautiske mobile satellittjenestes (R), som udbyder transmission af meddelelser med prioritet 1 til 6 i Artikel S44, behov for spektrum. Kommunikationer i den aeronautiske mobile satellittjeneste (R) med prioritet 1 til 6 i Artikel S44, skal have prioriteret adgang til og umiddelbar gyldighed, om nødvendigt ved at lægge beslag på båndet, over alle andre mobile satellitkommunikationssytemer, der opererer i et netværk. Mobile satellitsystemer må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra kommunikationer i den aeronautiske mobile satellittjeneste (R) med prioritet 1 til 6 i Artikel S44. Der skal tages højde for prioriteten af sikkerhedsrelateret kommunikation i andre mobile satellittjenester. (Bestemmelserne i Resolution COM5/22 finder anvendelse.)

S5.364 Brugen af båndet 1 610 - 1 626,5 MHz i den mobile satellittjeneste (Jord-til-rum) og i radio-stedbestemmelses-satellittjenesten (Jord-til-rum) er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A. En mobil jordbaseret station, der opererer i en af tjenesterne i dette bånd, må ikke skabe a peak e.i.r.p. density in excess of -15 dB(W/4 kHz) i den del af båndet der bruges af systemer der opererer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S5.366 ( for hvilken Nr. S4.10 finder anvendelse), med mindre andet er aftalt mellem relevante administrationer. I den del af båndet hvor disse systemer ikke opererer, må den gennemsnitlige e.i.r.p. density fra en mobil jordbaseret station ikke overstige -3 dB(W/4 kHz). Stationer i den mobile satellittjeneste kan ikke fordre beskyttelse fra stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste, stationer der opererer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S5.336 og stationer i de faste tjenester, der opererer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S5.359. Administrationer der er ansvarlige for koordineringen af mobile satellitnetværk skal foretage alle skridt mulige for at sikre beskyttelsen af stationer der opererer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S5.366.

S5.365 Brugen af båndet 1613,8 1626,5 MHz i den mobile satellittjeneste (rum-til-Jord) er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A.

S5.366 Båndet 1610 1626,5 MHz er på verdensplan reserveret til anvendelse og udvikling af luftbårne elektroniske hjælpemidler til luftrumsnavigation og enhver direkte associeret jordbaseret eller satellitbåren facilitet. Denne satellitanvendelse forudsætter aftale opnået efter Nr. S9.21.

S5.367 Yderligere allokering: båndene 1610 1626,5 MHz og 5000 5150 MHz er ligeledes allokeret til den aeronautiske mobile satellittjeneste (R) på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.371 Yderligere allokering: i Region 1 er båndene 1610 1626,5 MHz (Jord-til-rum) og 2483,5 2500 MHz (rum-til-Jord) ligeledes allokeret til radio-stedbestemmelses-satellittjenesten på sekundær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.372 Skadelige forstyrrelser må ikke forårsages for stationer i radio-astronomitjenesten ved brug af båndet 1610,5 1613,8 MHz af stationer i radio-stedbestemmelses-satellit- og mobile satellittjenester ( Nr. S29.13 finder anvendelse).

S5.374 Mobile jordbaserede stationer i den mobile satellittjeneste, der opererer i båndene 1631,5 - 1634,5 MHz og 1656,5 - 1660 MHz, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af stationer i de faste tjenester, der opererer i landene nævnt i Nr. S5.359.

S5.376A Mobile jordbaserede stationer, der opererer i båndet 1660 1660,5 MHz, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af stationer i radio-astronomitjenesten.

S5.379A Administrationer opfordres til at give al beskyttelse mulig i båndet 1660,5 1668,4 MHz til fremtidig forskning i radioastronomi, først og fremmest ved at eliminere luft-til-jord transmissioner i den meteorologiske hjælpetjeneste i båndet 1664,4 1668,4 MHz, så snart det er muligt.

S5.380 Båndene 1670 1675 MHz og 1800 1805 MHz er på verdensplan tænkt anvendt af administrationer, der ønsker at implementere aeronautisk offentlig korrespondence. Denne brug af båndet 1670 1675 MHz i systemer for offentlig korrespondence med fly er begrænset til transmissioner fra aeronautiske stationer, og brugen af båndet 1800 1805 MHz er begrænset til transmissioner fra fly stationer.

S5. AAA Båndene, eller dele af båndene, 1710 1885 MHz og 2500 2690 MHz er på verdensplan tænkt anvendt af administrationer der ønsker at implementere International Telecommunications-2000 (IMT-2000) i overensstemmelse med Resolution COM5/24. Denne udpegning udelukker ikke anvendelsen af disse bånd til de tjenester, til hvilke de er allokeret, og medfører ikke prioritet efter Radioreglementet.

S5.385 Yderligere allokering: båndet 1718,8 1722,2 MHz er også allokeret til radio- astronomitjenesten på sekundær basis til spektrallinje observationer.

S5.388 Båndene 1885 2025 MHz og 2110 2200 MHz er på verdensplan tænkt anvendt af administrationer, der ønsker at implementere International Mobile Telecommunications-2000 (IMT-2000). Denne anvendelse udelukker ikke anvendelsen af disse bånd til de tjenester, til hvilke de er allokeret. Båndene bør gøres tilgængelige for IMT-2000 i overensstemmelse med Resolution 212 (Rev.WRC-97). (Se også Resolution COM5/24.)

S5. BBB I Region 1 og 3 må båndene 1885-1980 MHz, 2010-2025 MHz og 2110-2170 MHz og, i Region 2, må båndene 1885-1980 og 2110-2160 MHz anvendes af HAPS (High Altitude Platform Stations) som basisstationer til forsyning af International Mobile Telecommunications-2000 (IMT-2000), i overensstemmelse med Resolution COM5/13. Brugen af IMT-2000 applikationer, der benytter HAPS (High Altitude Platform Stations) som basisstationer, udelukker ikke brugen af disse bånd af stationer i de tjenester til hvilke de er allokeret og medfører ikke prioritet efter Radioreglementet.

S5.389A Anvendelsen af båndene 1980 2010 MHz og 2170 2200 MHz i den mobile satellittjeneste er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A og bestemmelserne i Resolution 716 (WRC-95). Brugen af båndene må ikke påbegyndes før 1. januar 2000; dog må brugen af båndet 1980 1990 MHz i Region 2 ikke påbegyndes før 1. januar 2005.

S5.403 Forudsat der er opnået aftale efter Nr. S9.21, må båndet 2520 2535 MHz ( indtil 1. januar 2005 båndet 2500 2535 MHz) også bruges til den mobile satellittjeneste (rum-til-Jord), undtagen aeronautisk-mobile satellittjeneste, til anvendelser, der holder sig indenfor de nationale grænser. Bestemmelserne i Nr. S9.21 er gældende.

S5.413 Ved udformning af systemer i broadcast-satellittjenesten i båndene mellem 2500 2690 MHz opfordres administrationer til at tage alle nødvendige skridt til at beskytte radio-astronomitjenesten i båndet 2690 2700 MHz.

S5.414 Allokeringen af frekvensbåndet 2500 2520 MHz til den mobile satellittjeneste (rumtil-Jord) træder i kraft 1. januar 2005, og er underlagt koordinering i medfør af S9.11A.

S5.416 Brugen af båndet 2520 2670 MHz i broadcast-satellittjenesten er begrænset til nationale og regionale systemer til fælles modtagelse, og er underlagt opnået aftale efter No. S9.21. The power flux density ved jordens overflade må ikke overstige de værdier der ergivet i Article S21, Table S21-4.

S5.419 Allokeringen af frekvensbåndet 2670 2690 MHz til den mobile satellittjeneste træder i kraft fra 1. januar 2005. Ved introduktion af systemer i den mobile satellittjeneste i dette bånd, skal administrationer tage alle nødvendige skridt til beskyttelse af de satellitsystemer, der opererede i dette bånd forud for 3. marts 1992. Koordineringen af mobile satellitsystemer i båndet skal være i overensstemmelse med Nr. S9.11A.

S5.420 Båndet 2655 - 2670 MHz (indtil 1. januar 2005 båndet 2655 - 2690 MHz) må ligeledes anvendes indenfor nationale grænser i den mobile satellittjeneste (Jord-til-rum), undtagen aeronautisk-mobile satellittjeneste, forudsat der er opnået aftale efter Nr. S9.21A. Koordinering efter Nr. S9.11A finder anvendelse.

S5.423 I båndet 2700 2900 MHz må jordbaserede radar, der anvendes til meteorologiske formål tillades anvendt på lige vilkår med stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste.

S5.425 I båndet 2900 3100 MHz er brugen af et skibsbårent interrogator-transpondersystem (SIT) begrænset til delbåndet 2930 2950 MHz.

S5.427 I båndene 2900 3100 MHz og 9300 9500 MHz må respons fra radar transpondere ikke kunne forveksles med respons fra radar beacons (racons) og må ikke forstyrre skibs- eller aeronautiske radar i radio-navigationstjenesten, dog under observation af Nr. S4.9.

S5.438 Brugen af båndet 4200 4400 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er reserveret på eksklusiv basis til radio-højdemålere installerede på fly og til associerede transpondere på Jorden. Dog må der tillades passiv sensing i jordobservations-satellit- og rumforskningstjenester på sekundær basis ( der gives ingen beskyttelse fra radio-højdemålere).

S5.440 Standard frekvens og tidssignal satellittjenesten må autoriseres til at bruge frekvensen 4202 MHz til rum-til-Jord transmissioner og frekvensen 6427 MHz til Jord-til-rum transmissioner. Sådanne transmissioner skal begrænses til at være indenfor grænserne af ± 2 MHz af disse frekvenser, forudsat der opnås aftale efter Nr. S9.21.

S5.441 Brugen af båndene 4500 - 4800 MHz (rum-til-Jord), 6725 - 7025 MHz (Jord-til-rum) i den faste satellittjeneste skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Appendiks S30B. Brugen af båndene 10,7 10,95 GHz (rum-til-Jord), 11,2 11,45 GHz (rum-til-Jord) og 12,75 13,25 GHz (Jord-til-rum) af geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste skal være i overenstemmelse med bestemmelserne i Appendiks S30B. Brugen af båndene 10,7 10,95 GHz (rum-til-Jord), 11,2 11,45 GHz (rum-til-Jord) og 12,75 13,25 GHz k) af et ikke-geostationært satellitsystem i den faste satellittjeneste forudsætter anvendelse af bestemmelserne i Nr. S9.12 for koordinering med andre ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste. Ikke-geostationære satellitter i den faste satellittjeneste kan ikke fordre beskyttelse fra geostationære satellitnetværk i den faste satellittjeneste, der opererer i overensstemmmelse med Radioreglementet, uagtet Bureauets kvitteringsdato for komplet koordinerings eller notificeringsinformation, for ikke-GSO FSS systemer og af komplet koordinerings- eller notificeringsinformation for GSO netværk. Nr. S5.43A finder ikke anvendelse. Ikke-geostationære-satellitter i den faste satellittjeneste i de ovenfor nævnte bånd skal anvendes på en sådan måde, at enhver uacceptabel forstyrrelse, der måtte forkomme under deres anvendelse, hurtigst muligt bliver elimineret.

S5.442 I båndene 4825 4835 MHz og 4950 4990 MHz er allokeringen til den mobile tjeneste, begrænset til den mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjeneste.

S5.444 Båndet 5000 5150 MHz skal bruges til driften af internationale standard systemer (microwave landing system) for precision approach og landing. Dette systems behov skal have forrang for andre anvendelser af dette bånd. For brugen af dette bånd gælder Nr. S5.444A og Resolution 114 (WRC-95).

S5.444A Yderligere allokering: båndet 5091 5150 MHz er også allokeret til den faste satellittjeneste på primær basis. Denne allokering er begrænset til feeder forbindelser i ikke-geostationære satellitsystemer og er underlagt koordinering efter Nr. S.911A.

I båndet 5091 5150 mHz gælder der følgende betingelser:

forud for 1. januar 2010, skal anvendelsen af båndet 5091 - 5150 MHz til feeder forbindelser i ikke-geostationære satellitsystemer i den mobile satellittjeneste ske i overensstemmelse med Resolution 114 (WRC-95);

forud for 1. januar 2010, skal behovene af eksisterende og planlagte internationale standardsystemer for den aeronautiske radio-navigationstjeneste som ikke kan imødekommes i båndet 5 000 - 5 091 MHz have forrang over andre anvendelser i dette bånd;

efter 1. januar 2008, må der ikke foretages nye tildelinger til stationer der forsyner feeder forbindelser til ikke-geostationære mobile satellitsystemer;

efter 1. januar 2010, bliver den faste-satellittjeneste sekundær i forhold til den aeronautiske radionavigationstjeneste.

S5.444B Yderligere allokering: båndet 5000-5010 MHz er også allokeret til radio-navigationssatellittjenesten (Jord-til-rum) på primær basis. Se Resolution COM5/15.

S5.444C Yderligere allokering: båndet 5010-5030 MHz er også allokeret til radio-navigationssatellittjenesten (rum-til-Jord)(rum-til-rum) på primær basis. For ikke at forårsage skadelige forstyrrelser af the microwave landing system der drives over 5 030 MHz, the aggregate flux-density produced at jord´s surface i båndet 5030-5150 MHz fra rumstationer af hvliken som helst radio-navigationssatellittjenestesystem (rum-til-Jord) der drives i båndet 5010-5150 MHz må ikke overstige 124 dB(W/m²) i et 150 kHz bånd. For ikke at forårsage forstyrrelser af radio-astronomitjenesten i båndet 4990-5000 MHz, må the aggregate power flux-density produced i 4000-5000 MHz båndet fra alle rumstationer indenfor hvilken som helst RNSS (rum-til-Jord) system, der drives i 5010-5030 MHz båndet, ikke overstige den fastsatte værdi af 171 dB(W/m²) i et 10 MHz bånd ved et hvilket som helst radio-astronomi-observationsområde i mere end 2% af tiden. For brugen af dette bånd gælder Resolution COM5/16.

S5.447 Yderligere allokering: i Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Estland, Frankrig, Grækenland, Israel, Italien, Japan, Jordan, Libanon, Liechtenstein, Luxemborg, Malta, Norge, Pakistan, Nederlandene, Portugal, Syrien, Storbritannien, Sverige, Schweiz og Tunesien er båndet 5150 5250 MHz også allokeret til den mobile tjeneste på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.447A Allokeringen til den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til feeder forbindelser fra ikke-geostationære satellitsystemer i den mobile satellittjeneste og er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A.

S5.447B Yderligere allokering: båndet 5150 - 5216 MHz er også allokeret til den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) på primær basis. Denne allokering er begrænset til feeder forbindelser fra ikke-geostationære satellitsystemer i den mobile satellittjeneste og er underlagt bestemmelserne i Nr. S9.11A. The power flux-density ved jordens overflade skabt af rumstationer i den faste satellittjeneste, der virker i retningen rum-til-Jord i båndet 5150 - 5216 MHz, må under ingen omstændigheder overstige -164 dB(W/m²) i noget 4 kHz bånd for all angles of arrival.

S5.447C Administrationer, der er ansvarlige for faste satellittjenestenetværk i båndet 5150 - 5250 MHz, der drives i overenstemmelse med Nr. S5.447A og S5.447B, skal på lige vilkår og i overensstemmelse med Nr. S9.11A koordinere med administrationer, der er ansvarlige for ikke geostationære-satellitnetværk, der drives i overensstemmelse med Nr. S5.446, og som er bragt i drift forud for 17. november 1995. Satellitnetværk, der drives i overenstemmelse med Nr. S5.446, og som er bragt i drift efter 17. november 1995, kan ikke fordre beskyttelse fra og må ikke forårsage forstyrrelse af stationer i den faste satellittjeneste, som drives i overenstemmelse med Nr. S5.447A og S5.447B.

S5.447D Allokeringen af båndet 5250 - 5255 MHz til rumforskningstjenesten på primær basis er begrænset til aktive rumbårne sensorer. Andre anvendelser af båndet af rumforskningstjenesten sker på sekundær basis.

S5.448A Brugen af frekvensbåndet 5250 - 5350 MHz i jordobservationssatellit- (aktive) og rumforskningstjenester (aktive), må ikke hæmme den fremtidige udvikling og anvendelse af radio-stedbestemmelsesstjenesten.

S5.448B Jordobservations-satellittjenesten (aktiv), der drives i båndet 5350 - 5460 MHz, må ikke forårsage forstyrrelse af eller hæmme brugen eller udviklingen af den aeronautiske radio-navigationstjeneste.

S5.449 Brugen af båndet 5350 - 5470 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til luftbårne radar og associerede luftbårne beacons.

S5.452 Mellem 5600 MHz og 5650 MHz, må jordbaserede radar, der anvendes til meteorologiske formål, drives på lige vilkår med stationer i den maritime radio-navigationstjeneste.

S5.458 I båndet 6425 - 7075 MHz, foretages der passive microwave sensor measurements over havene. I båndet 7075 - 7250 MHz, foretages der passive microwave sensor measurements. Administrationer skal være opmærksomme på jordobservations-satellit- (passive) og rumforskningstjenesters (passive) behov ved deres fremtidige planlægning vedrørende båndene 6425 - 7025 MHz og 7075 - 7250 MHz.

S5.458A Ved tildelinger i båndet 6700 - 7075 MHz til rumstationer i den faste satellittjeneste, opfordres administrationer til at tage alle skridt mulige for at beskytte spektrallinje observationer i radio-astronomitjenesten i båndet 6650 - 6675,2 MHz fra skadelige forstyrrelser fra uønsket udstråling.

S5.458B Rum-til-Jord allokeringen til den faste satellittjeneste i båndet 6700 - 7075 MHz er begrænset til feeder forbindelser for ikke-geostationære satellitsystemer i den mobile satellittjeneste og er underlagt koordinering efter Nr. S9.11A. Brugen af båndet 6700 - 7075 MHz (rum-til-Jord) af feeder forbindelser for ikke-geostationære satellitsystemer i den mobile satellittjeneste er ikke underlagt Nr. S22.2.

S5.458C Administrationer, der i båndet 7025 - 7075 MHz (Jord-til-rum) har forelæggelser vedrørende geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste efter 17. november 1995, skal på baggrund af relevante ITU-R Recommendations konsultere med de administrationer, der har notificeret og bragt ikke-geostationære satellitsystemer i drift i dette frekvensbånd forud for 18. november 1995 efter opfordring fra de sidstnævnte administrationer. Denne konsultation sker med henblik på at gøre delt drift af både geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste og ikke-geostationære satellitsystemer i dette bånd mulig.

S5.460 Yderligere allokering: Båndet 7145 - 7235 MHz er også allokeret til rumforskningstjenesten (Jord-til-rum) på primær basis, forudsat opnået af tale efter Nr. S9.21. Brugen af båndet 7145 - 7190 MHz er begrænset til det ydre rum; ingen udstråling til det ydre rum må påvirkes i båndet 7190 - 7235 MHz.

S5.461 Yderligere allokering: båndene 7250 - 7375 MHz (rum-til-Jord) og 7900 - 8025 MHz (Jord-til-rum) er også allokeret til den mobile satellittjeneste på primær basis, forudsat opnået aftale efter Nr. S9.21.

S5.461A Brugen af båndet 7450 - 7550 MH i den meteorologiske satellittjeneste (rum-til-Jord) er begrænset til geostationære satellitsystemer. Ikke-geostationære meteorologiske satellitsystemer i dette bånd, som er notificeret forud for 30. november 1997, må forsat drives på primær basis indtil udgangen af deres levetid.

S5.461B Brugen af båndet 7750 - 7850 MHz i den meteorologiske satellittjeneste (rum-til-Jord) er begrænset til ikke-geostationære satellitsystemer.

S5.462A I Region 1 og 3 (undtagen for Japan), i båndet 8025-8400 MHz, må jordobservations-satellittjenesten, der benytter geostationære satellitter ikke produce a power flux-density, der overstiger følgende fastsatte værdier for angles of arrival (q ) uden samtykke fra den påvirkede administration:

Disse værdier er under undersøgelse i medfør af Resolution 124 (WRC-97).

S5.463 Flystationer må ikke sende i båndet 8025 - 8400 MHz.

S5.465 I rumforskningstjenesten, er brugen af båndet 8400 - 8450 MHz begrænset til det ydre rum.

S5.470 Brugen af båndet 8750 - 8850 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til luftbårne Doppler navigationshjælpemidler på midterfrekvensen 8800 MHz.

S5.472 I båndene 8850 9000 MHz og 9200 9225 MHz er den maritime radionavigationstjeneste begrænset til kystbaserede radar.

S5.474 I båndet 9200 - 9500 MHz, må der anvendes redningstranspondere (SART) under hensyntagen til den rette ITU-R Recommendation (se også Artikel S31).

S5.475 Brugen af båndet 9300 - 9500 MHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til luftbårne vejr-radar og jordbaserede radar. Herudover tillades jordbaserede radar beacons i den aeronautiske radio-navigationstjeneste i båndet 9300 - 9320 MHz med den betingelse, at der for den maritime radio-navigationstjeneste ikke forårsages skadelige forstyrrelser. I båndet 9300- 9500 MHz, har jordbaserede radar, der anvendes til meteorologiske formål, prioritet over andre radio-stedbestemmelsesapparater.

S5.476 I båndet 9300 - 9320 MHz i radio-navigationstjenesten, tillades der ikke brug af skibsbårne radar indtil 1. januar 2001, ud over de der eksisterede allerede den 1. januar 1976.

S5.476A I båndet 9500 - 9800 MHz, må stationer i jordobservations-satellittjenesten (aktiv) og rumforskningstjenesten (aktiv) ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller hæmme brugen eller udviklingen af stationer i radio-navigations- og radio-stedbestemmelsestjenester.

S5.479 Båndet 9975 - 10025 MHz er også allokeret til den meteorologiske satellittjeneste på sekundær basis til brug for vejr-radar.

S5.482 I båndet 10,6 10,68 GHz, er stationer af faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester begrænset til en maksimum e.i.r.p. (equivalent isotropically radiated power) på 40 dBW, og effekten leveret til antennen må ikke overstige - 3 dBW. Disse grænser må overstiges, forudsat der opnås aftale efter Nr. S9.21.

I Saudi Arabien, Armenien, Azerbaijan, Bahrain, Bangladesh, Hviderusland, Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Georgien, Indien, Indonesien, Iran, Irak, Japan, Kazakstan; Kuwait, Letland, Libanon, Moldavien, Nigeria, Uzbekistan, Pakistan, Filippinerne, Qatar, Syrien, Kyrgyzstan, Rusland, Tajikistan, Turkmenistan og Ukraine, er begrænsningerne på de faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester ikke gældende.

S5.484 I Region 1 er brugen af båndet 10,7 11,7 GHz i den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) begrænset til feeder forbindelser for broadcast-satellittjenesten.

S5.484A Brugen af båndene 10,95 11,2 GHz (rum-til-Jord), 11,45 11,7 GHz (rum-til-Jord), 11,7 12,2 GHz (rum-til-Jord) i Region 2, 12,2 12,75 GHz (rum-til-Jord) i Region 3, 12,5 12,75 GHz (rum-til-Jord) i Region 1, 13,74 14,5 GHz (Jord-til-rum), 17,8 18,6 GHz (rum-tilJord), 19,7 20,2 GHz (rum-til-Jord), 27,5 28,6 GHz (Jord-til-rum)i ikke-geostationære- og geostationære satellitsystemer i den faste stellittjeneste er underlagt bestemmelserne i Resolution 130 (WRC-97). Brugen af båndet 17,8 18,1 GHz (rum-til-Jord) i ikke-geostationære faste satellitjenestete systemer er ligeledes underlagt bestemmelserne i Resolution 538 (WRC-97).

S5.487 I båndet 11,7 12,5 GHz i Region 1 og 3, må den faste, faste satellit-, mobile, undtagen aeronautisk-mobile, og broadcasttjenesten, i overensstemmelse med deres respektive allokeringer ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller fordre beskyttelse fra broadcast-satellitstationer, der drives i overenstemmelse med bestemmelserne planerne for Region 1 og 3 i Appendiks S30.

S5.487A Yderligere allokering: i Region 1 er båndet 11,7 12,5 GHz, i Region 2 er båndet 12,2 12,7 GHz og i Region 3 er båndet 11,7 12,2 GHz, også allokeret til den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) på primær basis, begrænset til ikke-GSO systemer og underlagt bestemmelserne i Nr. S9.12 vedrørende koordinering med andre ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste. Ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste kan ikke fordre beskyttelse fra geostationære satellitnetværk i broadcast-satellittjenesten, der drives i overensstemmelse med Radioregelementet, uagtet Bureauets kvitteringsdato for komplet koordinerings eller notificeringsinformation for ikke-GSO FSS systemer og af komplet koordinerings- eller notificeringsinformation for GSO netværk. Nr. S5.43A finder ikke anvendelse. Ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste i de ovenfor nævnte bånd skal drives på en sådan måde, at enhver uacceptabel forstyrrelse, der måtte opstå under deres drift, hurtigt kan elimineres.

S5.492 Tildelinger til stationer i broadcast-satellitjenesten i overensstemmelse med den relevante regionale Plan i Appendix S30 må også anvendes til transmissioner i den faste satellittjeneste (rum-til-Jord), forudsat sådanne transmissioner ikke forårsager flere forstyrrelser eller fordrer mere beskyttelse fra forstyrrelser end broadcast-satellittjenestetransmissioner, der opererer i overenstemmelse med denne Plan. Med respekt for rumtjenester, skal dette bånd primært anvendes til broadcast-satellittjenesten.

S5.495 Yderligere allokering: i Bosnien Herzegovina, Kroatien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Liechtenstein, Monaco, Uganda, Portugal, Rumænien, Slovenien, Schweiz, Tanzania, Tunesien og Jugoslavien, er båndet 12,5-12,75 GHz også allokeret til faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester på sekundær basis.

S5.497 Brugen af båndet 13,25 13,4 GHz i den aeronautiske radio-navigationstjeneste er begrænset til Doppler navigationshjælpemidler.

S5.498A Jordobservations-satellit- (aktive) og rumforskningstjenester (aktive), der opererer i båndet 13,25 13,4 GHz, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller hæmme brugen eller udviklingen af den aeronautiske radio-navigationstjeneste.

S5.501A Allokeringen af båndet 13,4 13,75 GHz til rumforskningstjenesten på primær basis er begrænset til aktive rumbårne sensorer. Andre anvendelser af båndet i rumforskningstjenesten foregår på sekundær basis.

S5.501B I båndet 13,4 13,75 GHz må jordobservationssatellit- (aktive) og rumforskningstjenester (aktive) ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller hæmme brugen eller udviklingen af radio-stedbestemmelsestjenesten.

S5.502 I båndet 13,75 - 14 GHz skal en jordbaseret station i den faste satellittjeneste have en mindste antennediameter på 4,5 m og e.i.r.p. af nogen udstråling bør være mindst 68 dBW, og bør ikke overstige 85 dBW. Herudover må e.i.r.p., averaged over one second, udstrålet fra en station i radio-stedbestemmelses- eller radio-navigationstjenesten ikke overstige 59 dBW. Beskyttelsen af tildelinger til modtagende rumstationer i den faste-satellittjeneste, der opererer med jordbaserede stationer, der hver især har en e.i.r.p. på mindre end 68 dBW, må ikke hæmme driften af radio-stedbestemmelses- og radio-navigationsstationer, der drives i overensstemmelse med Radioreglemntet. Nr. S5.43A finder ikke anvendelse. Se Resolution COM5/10.

S5.503 I båndet 13,75 - 14 GHz skal geostationære rumstationer i rumforskningstjenesten for hvilke information for forudgående offentliggørelse er blevet modtaget af Bureauet forud for 31. januar 1992 operere på lige vilkår med stationer i den faste satellittjeneste; efter denne dato opererer nye geostationære rumstationer i rumforskningstjenesten på sekundær basis. Indtil de geostationære rumstationer i rumforskningstjenesten for hvilke information for forudgående offentliggørelse er blevet modtaget af Bureauet forud for 31. januar 1992 ophører med at operere i dette bånd:

a) må e.i.r.p. density of udstråling fra nogen station i den faste satellittjeneste der opererer med en rumstation i geostationært satellitkredsløb ikke overstige 71 dBW i 6 MHz-båndet fra 13,772 13,778 GHz;

b) må e.i.r.p. density of udstråling fra nogen station i den faste satellittjeneste der opererer sammen med en rumstation i geostationært satellitkredsløb ikke overstige 51dBW i 6 MHz-båndet fra 13,772 13,778 GHz.

Automatic power control må bruges til at forøge e.i.r.p. density i 6 MHz båndet i dette frekvensområde for at kompensere for rain attenuation, i det omfang at the power-flux density ved en fast satellittjenestes rumstation ikke overstiger den værdi, der resulterer fra brugen af en jordbaseret station af en e.i.r.p. på 71 dBW eller 51 dBW, som er passende, i noget 6 MHz bånd ved klare vejrforhold.

S5.503A Indtil 1. januar 2000, må stationer i den faste satellittjeneste ikke forårsage skadelige forstyrrelser af ikke-geostationære rumstationer i rumforsknings- og jordobservations-satellittjenester. Efter denne dato vil disse ikke-geostationære rumstationer operere på sekundær basis i forhold til den faste satellittjeneste. Ved planlægning vedrørende jordbaserede stationer i den faste satellittjeneste som skal bringes i anvendelse mellem 1. januar 2000 og 1. januar 2001, må der dog, for at akkomodere behovene af rumbårne nedbørsradar, der opereres i båndet 13,793 13,805 GHz, drages fordel af konsultationsproceduren og den i Recommendation ITU-R SA.1071 givne information.

S5.506 Båndet 14 14,5 GHz må indenfor den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) anvendes til feeder forbindelser for broadcast-satellittjenesten, forudsat der koordineres med andre netværk i den faste satellittjeneste. Denne anvendelse af feeder forbindelser er reserveret for lande udenfor Europa.

S5.511A Båndet 15,43 15,63 GHz er også allokeret til den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) på primær basis. Brugen af båndet 15,43 15,63 GHz i den faste satellittjeneste (rum-til-Jord og Jord-til-rum) er begrænset til feeder forbindelser af ikke-geostationære systemer i den mobile satellittjeneste, og underlagt koordinering after Nr. S9.11A. Brugen af frekvensbåndet 15,43 15,63 GHz i den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) er begrænset til feeder forbindelser for ikke-geostationære systemer i den mobile satellittjeneste for hvilke forudgående offentliggørelsesinformation er blevet modtaget af Bureauet forud for 2. juni 2000. I rum-til-Jord retningen, skal den minimale jordbaseret stations elevation angle above og gain towards the local horizontal plane og de mindste koordineringsafstande, der kræves for at beskytte en jordbaseret station fra skadelige forstyrrelser, være i overenstemmelse med Recommendation ITU-R S.1341. For at beskytte radio-astronomitjenesten i båndet 15,35 15,4 GHz, må the aggregate power flux-density udstrålet i 15,35-15,4 GHz båndet af rumstationer i en ikke-GSO MSS feeder-link (rum-til-Jord) system, der opererer i 15,43-15,63 GHz båndet ikke overstige 156 dB (W/m2 i en 50 MHz båndbredde, ind i en radio-astronomi observations site i mere end 2% af tiden.

S5.511C Stationer, der drives i den aeronautiske radio-navigationstjeneste, skal begrænse den effektive e.i.r.p. i overensstemmelse med Recommendation ITU-R S.1340. Den mindste koordineringsafstand der kræves til beskyttelse af aeronautiske radio-navigationsstationer (Nr. S4.10 er gældende) fra skadelige forstyrrelser fra jordbaserede feeder-forbindelsestationer og den maksimale e.i.r.p. transmitteret towards the local horizontal plane by a feeder-link jordbaseret station skal være i overensstemmelse med Recommendation ITU-R S.1340.

S5.511D Faste satellittjenestesystemer for hvilke komplet information for forudgående offentliggørelse er blevet modtaget af Bureauet inden 21. november 1997 må operere i båndene 15,4 15,43 GHz og 15,63 15,7 GHz i rum-til-Jord retningen og 15,63 15,65 GHz i Jord-til-rum retningen. I båndene 15,4 15,43 GHz og 15,65 15,7 GHz, må udstråling fra ikke-geostationære rumstationer ikke overstige the power flux-density limits at jord`s surface of -146 dB(W/m²/MHz) for all angles of arrival. I båndet 15,63 15,65 GHz, hvor en administration planlægger udstråling fra en ikke-geostationær rumstation der overstiger -146 dB(W/m²/MHz) for any angle of arrival, skal den koordinere efter Nr. S9.11A med berørte administrationer. Stationer i den faste satellittjeneste, der drives i båndet 15,63 15,65 GHz i Jord-til-rum retningen, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af stationer i den aeronautiske radio-navigationstjeneste (Nr. S4.10 er gældende).

S5.513A Rumbårne aktive sensorer, der drives i båndet 17,2 17,3 GHz, må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af eller hæmme udviklingen af radio-stedbestemmelse og andre tjenester allokeret på primær basis.

S5.516 Brugen af båndet 17,3 18,1 GHz i geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til feeder forbindelser for broadcast-satellittjenesten. Brugen af båndet 17,3 17,8 GHz i Region 2 af systemer i den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til geostationære satellitter. For brugen af båndet 17,3-17,8 GHz (Jord-til-rum) i Region 2 til feeder forbindelser for broadcast-satellittjenesten i båndet 12,2 12,7 GHz, se Artikel S11. Brugen af båndene 17,3 18,1 GHz (Jord-til-rum) i Region 1 og 3, samt 17,8 18,1 GHz (Jord-til-rum) i Region 2 af ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste er underlagt anvendelsen af proceduren i Nr. S9.12 vedrørende koordineringen med andre ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste. Ikke-geostationære satellitsystemer i den faste-satellittjeneste kan ikke fordre beskyttelse fra geostationære-satellitnetværk i den faste satellittjeneste der opererer i overensstemmelse med Radioreglementet, uagtet Bureauets kvitteringsdato for komplet koordinerings- eller notificeringsinformation, for ikke-GSO FSS systemer og af komplet koordinerings- eller notificeringsinformation for GSO netværk. Nr. S5.43A finder ikke anvendelse. Ikke-geostationære satellitsystemer i den faste satellittjeneste i de ovenfor nævnte bånd skal drives på en sådan måde, at uacceptable forstyrrelser der måtte opstå under deres drift hurtigt kan elimineres.

S5.519 Yderligere allokering: båndet 18,1 18,3 GHz er også allokeret til den meteorologiske-satellittjeneste (rum-til-Jord) på primær basis. Dets brug er begrænset til geostationære satellitter og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel S21, Table S21-4.

S5.520 Brugen af båndet 18,1-18,4 GHz i den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) er begrænset til feeder forbindelser i geostationære satellitsystemer i broadcast-satellittjenesten.

S5.521 Alternative allokeringer: i Tyskland, Danmark, De Forenede Arabiske Emirater, Grækenland og Slovakiet, er båndet 18,1 18,4 GHz allokeret til den faste, faste satellit (rum-til-Jord) og mobile tjenester på primær basis (se Nr. S5.33). Bestemmelserne i Nr. S5.519 gælder ligeledes.

S5.522A Udstråling fra faste tjenester og den faste satellittjeneste i båndet 18,6-18,8 GHz er begrænset til de værdier, der er anført i henholdsvis Nr. S21.5A og S21.16.2.

S5.522B Brugen af båndet 18,6-18,8 GHz i den faste satellittjeneste er begrænset til geostationære systemer og systemer med et kredsløb of apogee større end 20 000 km.

S5.523A Brugen af båndene 18,8 19,3 GHz (rum-til-Jord) og 28,6 29,1 GHz (Jord-til-rum) til GSO og ikke-GSO faste satellittjenestenetværk er underlagt bestemmelserne i Nr. S9.11A. Nr. S22.2 finder ikke anvendelse. Administrationer, der har GSO netærk under udfærdigelse i medfør af koordinering forud for 18. november 1995, skal i størst mulig omfang samarbejde ved koordineringen i medfør af Nr. S9.11A med ikke-GSO netværk fra hvilke notificeringsinformationer er blevet modtaget af Bureauet forud for denne dato, med henblik på at opnå resultater, der er accceptable for alle berørte parter. Ikke-GSO netværk må ikke forårsage uacceptable forstyrrelser af GSO faste-satellittjenestenetværk for hvilke komplet Appendiks S4 notificeringsinformation betragtes som modtaget af Bureauet forud for 18. november 1995.

S5.523B Brugen af båndet 19,3 19,6 GHz (Jord-til-rum) til FSS er begrænset til feeder forbindelser for ikke-GSO systemer i MSS. Denne anvendelse er underlagt bestemmelserne i Nr. S9.11A. Nr. S22.2 finder ikke anvendelse.

S5.523C Nr. S22.2 i Radioreglementet er fortsat gældende i båndene 19,3 19,6 GHz og 29,1 29,4 GHz, mellem feeder forbindelser i ikke-geostationære mobile satellittjenestenetværk og de faste satellittjenestenetværk for hvilke komplet Appendiks S4 koordineringsinformation, eller notificeringsinformation, betragtes som modtaget af Bureauet forud for 18. november 1995.

S5.523D Brugen af båndet 19,3 19,7 GHz (rum-til-Jord) til GSO/FSS systemer og af feeder forbindelser for ikke-geostationære satellitsystemer i MSS er underlagt anvendelsen af bestemmelserne i Nr. S9.11A , men ikke underlagt bestemmelserne i Nr. S22.2. Brugen af dette bånd til andre ikke-GSO/FSS systemer, eller i tilfælde som nævnt i Nr. S5.523C og S5.523E, er ikke underlagt bestemmelserne i Nr. S9.11A og skal fortsat være underlagt procedurerne i bestemmelserne Artikel S9 (undtagen Nr. S9.11A) og S11, samt bestemmelserne i Nr. S22.2.

S5.523E Nr. S22.2 i Radioreglementet er fortsat gældende i båndene 19,6 19,7 GHz og 29,4 29,5 GHz, mellem feeder forbindelser i ikke-geostationære mobile satellittjenestenetværk og de faste satellittjenestenetværk for hvilke komplet Appendiks S4 koordineringsinformation, eller notificeringsinformation, betragtes som værende modtaget af Bureauet inden 21. november 1997.

S5.525 For at lette interregional koordinering mellem netværk i mobile satellit- og faste satellittjenester, skal carriers i den mobile satellittjeneste der ikke er modtagelige for forstyrrelser i videst mulige omfang placeres i de højere dele af båndene 19,7 20,2 GHz og 29,5 - 30 GHz.

S5.526 I båndene 19,7 20,2 GHz og 29,5 - 30 GHz i Region 2, og i båndene 20,1 20,2 GHz og 29,9 - 30 GHz i Region 1 og 3, må netværk, som både er i den faste satellittjeneste og i den mobile satellittjeneste, omfatte forbindelser mellem jordbaserede stationer på specificerede eller uspecificerede punkter, eller når de er under bevægelse, gennem en eller flere satellitter for punkt-til-punkt og punkt-til-multipunkt kommunikation.

S5.527 I båndene 19,7 20,2 GHz og 29,5 - 30 GHz, gælder bestemmelserne i Nr. S4.10 ikke i forhold til den mobile satellittjeneste.

S5.528 Allokeringen til den mobile satellittjeneste er tænkt anvendt af netværk som bruger narrow spot-beam antennas og lignende avanceret teknologi ved rumstationer. Administrationer der driver systemer i den mobile satellittjeneste i båndet 19,7 20,1 GHz i Region 2 og i båndet 20,1 20,2 GHz skal tage alle skridt mulige for at sikre den fortsatte tilgængelighed af disse bånd for administrationer der driver faste og mobile systemer i overensstemmelse med bestemmelserne i Nr. S5.524.

S5.530 I Region 1 og 3, træder allokeringen til broadcast-satellittjenesten i båndet 21,4 - 22 GHz i kraft 1. april 2007. Brugen af båndet i broadcast-satellittjenesten efter den dato og på midlertidig basis forud for denne dato er underlagt bestemmelserne i Resolution 525 (WARC-92).

S5.532 Brugen af båndet 22,21 22,5 GHz af jordobservations-satellit- (passive) og rumforskningstjenester (passive) må ikke hæmme de faste og mobile, undtagen aeronautisk-mobile, tjenester.

S5.535A Brugen af båndet 29,1 29,5 GHz (Jord-til-rum) af FSS er begrænset til GSO satellitsystemer og feeder forbindelser i ikke-GSO satellitsystemer i den mobile satellittjeneste. Denne brug forudsætter anvendelse af bestemmelserne i Nr. S9.11A, men ikke bestemmelserne i Nr. S22.2, bortset fra hvad der fremgår af Nr. S5.523C og S5.523E hvor sådan anvendelse ikke er underlagt bestemmelserne i Nr. S9.11A og fortsat skal være underlagt Artikel 11/S9 (undtagen Nr. S9.11A) og 13/S11 procedurer, og bestemmelserne i Nr. S22.2.

S5.536 Brugen af 25,25 27,5 GHz båndet i inter-satellittjenesten er begrænset til rumforskning og jordobservations-satellitapplikationer, samt transmissioner af data der udspringer fra industrielle og medicinske aktiviteter i rummet.

S5.536A Administrationer, der installerer jordbaserede jordobservations-satellitstationer, kan ikke fordre beskyttelse fra faste og mobile tjenester, der drives af tilstødende administrationer. Herudover skal jordbaserede stationer, der opererer i jordobservations-satellittjenesten, tage højde for Recommendation ITU-R SA.1278.

S5.536B I Tyskland, saudi Arabien, Østig, Belgien, Brazilien, Bulgarien, Kina, Korea, Danmark, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Spanien, Estland, Finland, Frankrig, Ungarn, Indien, Iran, Irland, Israel, Italien, Jordan, Kenya, Kuwait, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Moldavien, Norge, Oman, Uganda, Pafistan, Filipinerne, Polen, Portugal, Syrien, Slovakiet, Tjekkiet, Rumænien, Storbritannien, Singapore, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tyrkiet, Vietnam og Zimbabwe kan jordbaserede stationer i jord-observationssatellittjenesten ikke fordre beskyttelse fra eller begrænse udviklingen eller igangsættelsen af stationer i faste eller mobile tjenester.

S5.538 Yderligere allokering: båndene 27,500 27,501 GHz og 29,999 30,000 GHZ er også allokeret til den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) på primær basis for beacon transmissioner intended for up-link power control. Sådanne rum-til-Jord transmissioner må ikke overstige an equivalent isotropically udstrålet power (e.i.r.p.) of +10 dBW i retningen af adjacent satelliter i et geostationært satellitkredsløb. I båndet 27,500 27,501 GHz, må sådanne rum-til-Jord transmissioner ikke skabe en power flux-density der overstiger de værdier der er anført i Artikel S21, Table S21-4 på jordens overflade.

S5.539 Båndene 27,5 - 30 GHz må bruges i den faste satellittjeneste (Jord-til-rum) til tilvejebringelse af feeder forbindelser i broadcast-satellittjenesten.

S5.540 Yderligere allokering: båndet 27,501 29,999 GHz er også allokeret til den faste satellittjeneste (rum-til-Jord) på sekundær basis til beacon transmissioner til brug for up-link power control .

S5.541 I båndet 28,5 - 30 GHz, er jordobservations-satellittjenesten begrænset til overførsel af data mellem stationer og ikke den primære indsamling af information via aktive eller passive sensorer.

S5.541A Feeder forbindelser i ikke-geostationære netværk i den mobile satellittjeneste og geostationære netværk i den faste satellittjeneste, der opererer i båndet 29,1 29,5 GHz (Jord-til-rum), skal anvende uplink adaptive power control eller andre metoder til fade compensation, således, at jordbaserede stationstransmissioner kan foretages med den nødvendige power level for at opnå den ønskede link performance samtidig med, at den gensidige forstyrrelse mellem begge netværk reduceres. Disse metoder gælder for de netværk for hvilke Appendiks S4 koordinering betragtes som modtaget af Bureauet efter 17. maj 1996 og indtil den ændres af en kompetent WRC. Administrationer, der forelægger Appendiks S4 information til koordinering før denne dato, opfordres til at anvende disse metoder i videst mulige omfang.

S5.543 Båndet 29,95 - 30 GHz må bruges til rum-til-rum forbindelser i jordobservations-satellittjenesten til telemetri-, søgning- og kontrolformål, på sekundær basis.

S5.544 I båndet 31 31,3 GHz gælder den power flux-density limits specificerede i Artikel S21, Table S21-4 for rumforskningstjenesten.

S5.547 Båndene 31,8 33,4 GHz, 37-40 GHz, 40,5-43,5 GHz, 51,4 52,6 GHz, 55,78 - 59 GHz og 64 - 66 GHz er til rådighed for high-density applikationer i de faste tjenester (se Resolutioner COM5/11 og COM5/27). Administrationer skal tage højde for dette i forbindelse med regulatoriske overvejelser vedrørende disse bånd. Grundet den potentielle anvendelse af high-density applikationer i den faste satellittjeneste i båndene 39,5-40 GHz og 40,5-42 GHz, bør administrationer yderligere tage højde for potentielle indskrænkninger af high-density applikationer i de faste tjenester, hvor nødvendigt (se Resolution COM5/28).

S5.547A Administrationer skal tage skridt for at minimere potentielle forstyrrelser mellem stationer i de faste tjenester og luftbårne stationer i radio-navigationstjenesten i båndet 31,8-33,4 GHz, under hensyntagen til de operationelle behov af luftbårne radarsystemer.

S5.548 Ved udvikling af stationer til inter-satellit- og radio-navigationstjenester i båndet 32 - 33 GHz, og til rumforskningstjenesten (ydre rum) i båndet 31,8 32,3 GHz, skal administrationer tage alle nødvendige forholdsregler for at forhindre skadelige forstyrrelser mellem disse tjenester, og have de sikkerhedsmæssige aspekter ved radio-navigationstjenesten for øje (se Recommendation 707).

S5. NGSO I båndene 37,5-40 GHz og 42-42,5 GHz, bør ikke-GSO faste-satellittjenestesystemer anvende power control eller metoder til downlink fade compensation i størrelsesordenen 10 dB, således at satellittransmissioner er på power levels required to meet the desired link performance hvorved graden af forstyrrelser af de faste tjenester samtidig reduceres. Brugen af downlink fade compensation metoder undersøges af ITU-R (se Resolution COM5/28).

S5.551A I båndet 35,5 36,0 GHz, må aktive rumbårne sensorer i jordobservations-satellit- og rum-forskningstjenesterne ikke forårsage skadelige forstyrrelser af, fordre beskyttelse fra eller på anden måde hæmme brugen eller udviklingen af radio-stedbestemmelsestjenesten, den meteorologiske hjælpetjeneste og andre tjenester allokeret på primær basis.

S5. RAS For at kunne beskytte radio-astronomitjenesten i båndet 42,5-43,5 GHz, må the aggregate power flux-density i båndet 425-43,5 GHz forårsaget af rumstationer i en ikke-GSO FSS (rum-til-Jord) eller BSS (rum-til-Jord) system, der opererer i 41,5-42,5 GHz båndet, ikke overstige -167 dB(W/m²) i noget 1 MHz bånd ved en radio-astronomi station i mere end 2% af tiden. The power flux-density i båndet 42,5-43,5 GHz forårsaget af en GSO FSS (rum-til-Jord) eller BSS (rum-til-Jord) station der opererer i båndet 42,0-42,5 GHz må ikke overstige -167 dB(W/m²) i noget 1 MHz bånd ved radio-astronomistationen. Disse grænseværdier er foreløbige og vil blive revideret i overensstemmelse med Resolution 128 (Rev. WRC-2000).

S5.552 Spektrumallokeringen til den faste satellittjeneste i båndene 42,5 43,5 GHz og 47,2 50,2 GHz for Jord-til-rum transmissioner er større end den i båndet 37,5 39,5 GHz for rum-til-Jord transmission for at akkomodere feeder forbindelser til broadcast satellitter. Administrationer opfordres til at tage alle skridt mulige for at reservere båndet 47,2 49,2 GHz til feeder forbindelser for broadcast-satellittjenesten der opererer i båndet 40,5 42,5 GHz.

S5.552A Allokeringen i båndene 47,2 47,5 GHz og 47,9 48,2 GHz til den faste tjeneste er tænkt anvendt af HAPS (High Altitude Platform Stations). Brugen af båndene 47,2 47,5 GHz og 47,9 48,2 GHz er underlagt bestemmelserne i Resolution 122 (WRC-97).

S5.553 I båndene 43,5 - 47 GHz og 66 - 71 GHz må der drives stationer i den landmobile tjeneste, forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser af rum-radiokommunikationstjenester til hvilke disse bånd er allokeret (se Nr. S5.43).

S5.554 I båndene 43,5 - 47 GHz, 66 - 71 GHz, 95 - 100 GHz, 123-130 GHz, 191,8- 200 GHz og 252 - 265 GHz, tillades der også satellitforbindelser, der forbinder landstationer på specificerede faste punkter, når de bruges i forbindelse med den mobile satellittjeneste eller radio-navigationssatellittjenesten.

S5.555 Yderligere allokering: båndene 48,94 49,04 GHz er også allokeret til radio-astronomitjenesten på primær basis.

S5.556 I båndene 51,4 54,25 GHz, 58,2 - 59 GHz og 64 - 65 GHz, må der foretages radio- astronomiobservationer på national plan.

S5.556A Brugen af båndene 54,25 56,9 GHz, 57,0 58,2 GHz og 59,0 59,3 GHz i inter-satellittjenesten er begrænset til satellitter i geostationært satellitkredsløb. The single-entry power flux-density forårsaget af en station i inter-satellittjenesten, må, under alle forhold og ved alle modulationsteknikker, i alle højder fra 0 km to 1 000 km over jordens overflade og i nærheden af alle geostationære kredsløbspositioner besat med passive sensorer, ikke overstige 147 dB(W/(m² · MHz)) for all angles of arrival.

S5. XXZ I båndet 55,78-56,26 GHz, begrænses the maximum power density udsendt af en sender til antennen af en fast tjeneste station til 26 dB(W/MHz), for at beskytte stationer i jordobservations-satellittjenesten (passiv).

S5.558 I båndene 55,78 58,2 GHz, 59 - 64 GHz, 66 - 71 GHz, 122,25-123 GHz, 130 - 134 GHz, 167 174,8 GHz og 191,8-200 GHz, må der drives stationer i den aeronautiske mobile tjeneste, forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser af inter-satellittjenesten (se Nr. S5.43).

S5.559 I båndet 59 - 64 Ghz, må der anvendes luftbårne radar i radio-stedbestemmelsestjenesten, forudsat de ikke forårsager skadelige forstyrrelser af inter-satellittjenesten (se Nr. S5.43).

S5.560 I båndet 78 - 79 GHz må der anvendes radar placeret på rumstationer på primær basis i jordobservations-satellittjenesten og i rumforskningstjenesten.

S5.561 I båndet 74-76 GHz, må stationer i den faste, den mobile og broadcasttjenesten ikke forårsage skadelige forstyrrelser af stationer i faste satellittjenester eller stationer i broadcast-satellittjenesten, der opererer i overensstemmelse med vedtagelserne af den rette frekvenstildelings- og planlægningskonference for broadcast-satellittjenesten.

S5. EEE Båndet 75,5-76 GHz er også allokeret til amatør-radio- og amatør-satellittjenesten på primær basis indtil 2006.

S5. DDD Båndet 81-81,5 GHz er også allokeret til amatør-radio- og amatør-satellittjenesten på sekundær basis.

S5.562 Brugen af båndet 94 94,1 GHz i jordobservations-satellit- (aktiv) og rumforskningstjenesten (aktiv) er begrænset til rumbårne sky-radar.

S5. FFF Transmissioner fra rumstationer i jordobservations-satellittjenesten (aktiv), der dirigeres ind i main beam af en radio-astronomiantenne, kan potentielt forårsage skade til radio-astronomimodtagere. Rumagenturer, der opererer sendere, og berørte radio-astronomistationer bør i størst mulig omfang i fællesskab planlægge deres operationer for at undgå at dette sker.

S5. CCA Anvendelser i denne allokering er begrænset til rumbaseret radio-astronomi.

S5. XXY Brugen af båndet 116-122,25 GHz i inter-satellittjenesten er begrænset til satellitter i geostationært satellitkredsløb. The single-entry power flux-density forårsaget af en station i inter-satellittjenesten, må under alle forhold og ved alle modulationsteknikker, i alle højder fra 0 km to 1 000 km over jordens overflade og i nærheden af alle geostationære kredsløbspositioner besat med passive sensorer, ikke overstige 148 dB(W/(m² · MHz)) for all angles of arrival.

S5. LLL Allokeringen til jordobservations-satellittjenesten (aktiv) i båndet 133,5-134 GHz er begrænset til dette bånd.

S5. AAB I båndet 155,5-158,5 GHz, ophører allokeringen til jordobservations-satellit- (passive) og rumforskningstjenester (passive) 1. january 2018.

S5. BBA Datoen for ikrafttræden af allokeringen til de faste og mobile tjenester i båndet 155,5-158,5 GHz er 1. januar 2018.

S5. YYY Brugen af båndene 174,8-182 GHz og 185-190 GHz i inter-satellittjenesten er begrænset til satellitter i geostationært satellitkredsløb. The single-entry power flux-density forårsaget af en station i inter-satellittjenesten, må under alle forhold og ved alle modulationsteknikker, i alle højder fra 0 km to 1 000 km over jordens overflade og i nærheden af alle geostationære kredsløbspositioner besat med passive sensorer, ikke overstige 144 dB(W/(m² · MHz)) for all angles of arrival.

S5. RRR I båndene 200-209 GHz, 235-238 GHz og 265-275 GHz, foretages der jord-baseret passiv atmospheric sensing af monitor atmospheric constituents.

S5. NNN Båndet 237,9-238 GHz er også kun allokeret til jordobservations-satellittjenesten (aktiv) og rumforskningstjenesten (aktiv) for rumbårne sky-radar.

S5.565 Frekvensbåndet 275 1 000 GHz må bruges af administrationer til eksperimentering med og udvikling af diverse aktive og passive tjenester. I dette bånd er der identificeret et behov for følgende spektrallinje-målinger for passive tjenester:

radio-astronomitjenesten: 257-323 GHz, 327-371 GHz, 388-424 GHz, 426-442 GHz, 453-510

GHz, 623-711 GHz, 795-909 GHz og 926-945 GHz;

Jordobservations-satellittjenesten (passiv) og rumforskningstjenesten (passiv):

275 - 277 GHz, 294-306 GHz, 316-334 GHz, 342-349 GHz, 363 - 365 GHz, 371-389 GHz, 416-434 GHz, 442-444 GHz, 496-506 GHz, 546-568 GHz, 624-629 GHz, 634-654 GHz, 659-661 GHz, 684-692 GHz, 730-732 GHz, 851-853 GHz og 951-956 GHz.

Fremtidig forskning i dette overvejende uudforskede spektrumområde kan tænkes at frembringe spektrallinjer og continuum bands af interesse for passive tjenester. Administrationer opfordres til at tage alle skridt mulige for at beskytte disse passive tjenester fra skadelige forstyrrelser, indtil allokeringstabellen etableres for ovenfornævnte frekvensbånd.

S5.138

De følgende bånd:

6 765 - 6 795 kHz

( midterfrekvensen 6780 kHz),

433,05 434,79 MHz

( midterfrekvensen 433,92 MHz) i Region 1 undtagen i de lande nævnt i Nr. S5.280,

61 61,5 GHz

( midterfrekvensen 61,25 GHz),

122 - 123 GHz

( midterfrekvensen 122,5 GHz), og

244 - 246 GHz

( midterfrekvensen 245 GHz)

S5.150

Følgende bånd:

13533 - 13567 kHz

( midterfrekvensen 13560 kHz),

26957 - 27283 kHz

( midterfrekvensen 27120 kHz),

40,66 40,70 MHz

( midterfrekvensen 40,68 MHz),

902 - 928 MHz

i Region 2 ( midterfrekvensen 915 MHz),

2400 - 2500 MHz

( midterfrekvensen 2450 MHz),

5725 - 5875 MHz

( midterfrekvensen 5800 MHz), og

24 24,25 GHz

( midterfrekvensen 24,125 GHz)

S5.340

Alle udstrålinger er forbudt i de følgende bånd:

1 400 - 1 427 MHz,

2 690 - 2 700 MHz

undtagen de, der er normeret i Nr. S5.421 og S5.422,

10,68 10,7 GHz

undtagen de, der er normeret i Nr. S5.483,

15,35 15,4 GHz

undtagen de, der er normeret i Nr. S5.511,

23,6 - 24 GHz,

31,3 31,5 GHz,

31,5 31,8 GHz

i Region 2,

48,94 49,04 GHz

fra luftbårne stationer,

50,2 50,4 GHz²

undtagen de, der er normeret i Nr. S5.555A,

52,6 54,25 GHz,

86 - 92 GHz,

100 - 102 GHz,

109,5 111,8 GHz,

114,25 - 116 GHz,

148,5 151,5 GHz,

164 - 167 GHz,

182 - 185 GHz,

undtagen de, der er normeret i Nr. S5.563,

190 191,8 GHz,

200 - 209 GHz,

226 231,5 GHz,

250 - 252 GHz.

-174 dB(W/m²) i et 4 kHz bånd

for 00 £ q £ 50

-174 + 0.5 (q -5) dB(W/m²) i et 4 kHz bånd

for 50 £ q £ 250

-164 dB(W/m²) i et 4 kHz bånd

for 250 £ q £ 900

Definitioner af tjenestekategorier

Bilag 2

Det følgende er en gengivelse af ITU Radioreglementets artikel S5, nr. S5.23 S5.33, som indeholder en beskrivelse af de 3 kategorier af tjenester, som bruges i denne frekvenstabel.

S5.23

Primære og Sekundære tjenester.

S5.24

(1)

Hvor det af en kasse i Frekvenstabellen i sektion IV i denne artikel fremgår, at et bånd er allokeret til mere end én tjeneste enten på verdensplan eller regionalt, oplistes sådanne tjenester i følgende rækkefølge:

S5.25

(a) tjenester, hvis betegnelser er angivet med »store bogstaver« (f.eks. FAST), er primære tjenester.

S5.26

(b) tjenester, hvis betegnelser er angivet med »almindelige bogstaver« (f.eks. Mobil), er sekundære tjenester (se nr. S5.28 til S5.31).

S5.27

(2)

Yderligere bemærkninger anføres med »almindelige bogstaver« (f.eks. MOBIL, undtagen aeronautisk mobil).

S5.28

(3)

Stationer i en sekundær tjeneste:

S5.29

(a) må ikke forårsage skadelige forstyrrelser af stationer i primære tjenester, til hvilke frekvenser allerede er tildelt eller til hvilke frekvenser kan blive tildelt på et senere tidspunkt.

S5.30

(b) kan ikke fordre beskyttelse fra skadelige forstyrrelser forårsaget af stationer i primære tjenester til hvilke frekvenser allerede er tildelt eller kan blive tildelt på et senere tidspunkt.

S5.31

(c) kan dog fordre beskyttelse fra skadelige forstyrrelser forårsaget af stationer i samme eller anden sekundær tjeneste til hvilke frekvenser kan blive tildelt på et senere tidspunkt.

S5.32

(4)

Hvor det i en fodnote i Frekvenstabellen er indikeret, at et bånd er allokeret til en tjeneste »på sekundær basis« i et område der er mindre end en »region« eller i et bestemt land, er dette en sekundær tjeneste.

S5.33

(5)

Hvor det i en fodnote i Frekvenstabellen er indikeret, at et bånd er allokeret til en tjeneste »på primær basis« i et område der er mindre end en »region« eller i et bestemt land, er dette kun en primær tjeneste i dette område eller land.

Danske love og bekendtgørelser

Bilag 3

Lov nr. 394 af 10. juni 1997

Lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

Lov nr. 1011 af 23. december 1998

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

Lov nr. 1096 af 29. december 1999

Lov om ændring af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation

Bekendtgørelse nr. 824 af 30. august 2000

Bekendtgørelse om ændring af frekvensplanen og udstedelse af særlige tilladelser i frekvensbånd afsat til multimedie punkt-til-multipunkt systemer (MWS)

Bekendtgørelse nr. 633 af 30.juni 2000

Bekendtgørelse om udstedelse af særlige tilladelser i frekvensbånd afsat til radiofoni-formål

Bekendtgørelse nr. 327 af 08.maj 2000

Bekendtgørelse om ændring af frekvensplanen, iværksættelse af frekvensadministrative metoder og udstedelse af særlige tilladelser i frekvensbånd afsat til etablering og drift af net særligt til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov

Bekendtgørelse nr. 326 af 8. maj 2000

Bekendtgørelse om offentlige udbud af tilladelser til etablering og drift af offentlige net særligt til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov

Bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2000

Bekendtgørelse om frekvensanvendelse m.v. uden individuel tilladelse

Bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts 2000

Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester med individuel tilladelse til frekvensanvendelse

Bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2000

Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af visse radioanlæg med individuel tilladelse til frekvensanvendelse

Bekendtgørelse nr. 215 af 28. marts 2000

Bekendtgørelse nr. 214 af 28. marts 2000

Bekendtgørelse om offentligt udbud af tilladelser til etablering og drift af offentlige digitale 2. generations mobilnet

Bekendtgørelse nr. 183 af 13. marts 2000

Bekendtgørelse om vilkår for og omfordeling af frekvenstilladelser i visse frekvensbånd til radiokædeformål

Bekendtgørelse nr. 71 af 27. januar 2000

Bekendtgørelse om offentligt udbud af tilladelser til etablering og drift af offentlige trådløse abonnentnet (FWA) Ændret ved bekendtgørelse nr. 131 af 24. februar 2000.

Bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2000

Bekendtgørelse om ændring af frekvensplanen, iværksættelse af frekvensadministrative metoder og udstedelse af særlige tilladelser i frekvensbånd afsat til offentlige trådløse abonnentnet (FWA)

Bekendtgørelse nr. 734 af 18. sept.1997

Bekendtgørelse om oprettelse, ibrugtagning og anvendelse af radioanlæg i amatør-radio- og amatør-radiosatellittjenesten med individuel tilladelse til frekvensanvendelse.

Danske radiogrænseflader

Bilag 4

Nr. 00 001

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til overførsel af audiosignaler inkl. in-ear monitoring

Nr. 00 002

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til automatisk Vognidentifikation (AVI) ved jernbaner

Nr. 00 003

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til transmission af alarmer i forbindelse med motorkøretøjer

Nr. 00 004

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til datakommunikation

Nr. 00 005

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til fjernstyring

Nr. 00 006

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til fjernstyring af modeller

Nr. 00 007

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til lokale datanetværk (HIPERLAN)

Nr. 00 008

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg med spoleformede antenner

Nr. 00 009

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 3600 4200 MHz

Nr. 00 010

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 5925 6425 MHz

Nr. 00 011

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 6425 7125 MHz

Nr. 00 012

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 7125 7425 MHz

Nr. 00 013

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 7425 7725 MHz

Nr. 00 014

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 8275 8500 MHz

Nr. 00 015

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 12.75 13,25 GHz

Nr. 00 016

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndene 14,50 14,62 GHz/15,23 15,35 GHz

Nr. 00 017

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 17,70 19,70 GHz

Nr. 00 018

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 22,00 23,60 GHz

Nr. 00 019

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 24,50 26,50 GHz

Nr. 00 020

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 37,00 39,50 GHz

Nr. 00 021

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 48,50 51,40 GHz

Nr. 00 022

Radiogrænseflade for landmobile VHF/UHF radioanlæg inkl. PMR 446 anlæg

Nr. 00 023

Radiogrænseflade for aktive medicinske implantater med ultralav sendeeffekt

Nr. 00 024

Radiogrænseflade for Radioanlæg til medicinsk telemetri

Nr. 00 025

Radiogrænseflade for Radiobaserede trådløse mikrofonanlæg inkl. in-ear monitorering systemer

Nr. 00 026

Radiogrænseflade for Radioanlæg til brug for personalarmopkald

Nr. 00 027

Radiogrænseflade for Radioanlæg til brug i lukkede personsøgetjenester (ON-SITE Paging)

Nr. 00 028

Radiogrænseflade for 27 MHz privatradioanlæg

Nr. 00 029

Radiogrænseflade for radioanlæg til lokale datanetværk (RLAN)

Nr. 00 030

Radiogrænseflade for radioanlæg til Road Transport and Traffic Telematics (RTTT)

Nr. 00 031

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg til detektering af bevægelser (rumalarmer)

Nr. 00 032

Radiogrænseflade for laveffekts radioanlæg med integreret eller dedikeret antenne beregnet til telemetri, fjernstyringsformål, alarmering og dataoverførdsel i visse frekvensbånd mellem 6 MHz og 5875 MHz

Nr. 00 033

Radiogrænseflade for Fixed Wireless Access (FWA) i frekvensbåndet 3410 3590 MHz

Nr. 00 034

Radiogrænseflade for Fixed Wireless Access (FWA) i frekvensbåndet 10,150 10,300 GHz og 10,500 10,650 GHz

Nr. 00 035

Radiogrænseflade for Fixed Wireless Access (FWA) i frekvensbåndene 24,500 24,969 GHz, 25,333 25,977 GHz og 26,341 26,500 GHz

Nr. 00 036

Radiogrænseflade for Fixed Wireless Access (FWA) i frekvensbåndet 27,500 29,500 GHz

Nr. 00 037

Radiogrænseflade for maritime MF/HF radioanlæg inkl. DSC- og radiotelexanlæg

Nr. 00 038

Radiogrænseflade for bærbare maritime UHF radioanlæg

Nr. 00 039

Radiogrænseflade for fast installerede og bærbare maritime VHF Radioanlæg inkl. DSC-anlæg

Nr. 00 040

Radiogrænseflade for maritime radar transpondere (SART)

Nr. 00 041

Radiogrænseflade for maritime nødradioanlæg til lokalisering (EPIRB)

Nr. 00 042

Radiogrænseflade for aeronautiske COSPAS-SARSAT nødradioanlæg til lokalisering (ELT)

Nr. 00 043

Radiogrænseflade for analoge trådløse telefoner (CT1)

Nr. 00 044

Radiogrænseflade for FM-radiosendere til lokalradioformål

Nr. 00 045

Radiogrænseflade for radiokædeanlæg i frekvensbåndet 57,1-58,9 GHz. Radiogrænseflade nr. 00 045 forventes fastsat den 19. februar 2001.

Implementerede og forventet implementerede CEPT/ERC Beslutninger (ERC/DEC)

Bilag 5

ERC/DEC (92) 01

ERC Decision of October 1992 on frequency bands to be designated for the coordinated introduction of the Terrestrial Flight Telecommunications Systems. (TFTS)

ERC/DEC (92) 02

ERC Decision of October 1992 on frequency bands to be designated for the coordinated introduction of the Road Transport Telematic Systems. (RTT)

ERC/DEC (94) 01

ERC Decision of October 1994 on frequency bands to be designated for the coordinated introduction of the GSM pan-European Digital Communications Systems.(GSM)

ERC/DEC (94) 02

ERC Decision of October 1994 on frequency bands to be designated for the coordinated introduction of the European Radio Messaging System (ERMES).

ERC/DEC (94) 03

ERC Decision of October 1994 on frequency bands to be designated for the coordinated introduction of the Digital European Cordless Telecommunications Systems. (DECT)

ERC/DEC (95) 01

ERC Decision of December 1995 on the free circulation of radio equipment in CEPT member countries.

ERC/DEC (95) 03

ERC Decision of December 1995 on the frequency bands to be designated for the introduction of DCS 1800.

ERC/DEC (96) 01

ERC Decision of March 1996 concerning a harmonised frequency band to be designated for the coordinated introduction of the Digital Land Mobile System for the Emergency Services.

ERC/DEC (96) 02

ERC Decision of March 1996 on the harmonised frequency bands to be designated for the CEPT PR 27 radio equipment and on the implementation of the technical standard for this equipment.

ERC/DEC (96) 04

ERC Decision of March 1996 on the frequency bands for the introduction of the Trans European Trunked Radio System. (TETRA)

ERC/DEC (97) 02

ERC Decision of March 1997 on the Extended Frequency Bands to be used for the GSM Digital Pan-European Communications System.

ERC/DEC (97) 03

ERC Decision of 30 June 1997 on Harmonised Use of Spectrum for Satellite Personal Communication Services (S-PCS) operating within the bands 1610-1625.5 MHz, 2483.5-2500 MHz, 1980-2010 MHz and 2170-2200 MHz.

ERC/DEC (97) 05

ERC Decision of 30 June 1997 on free circulation, use and licensing of Mobile Earth Stations of Satellite Personal Communications Service (S-PCS) operating within the bands 1610-1625.5 MHz, 2483.5-2500 MHz, 1980-2010 MHz and 2170-2200 MHz within CEPT

ERC/DEC (97) 06

ERC Decision of 30 June 1997 on the harmonised frequency bands to be designated for Social Alarm Systems

ERC/DEC (97) 07

ERC Decision of 30 June 1997 on the frequency bands for the introduction of the Universal Mobile Telecommunications System (UMTS)

ERC/DEC (97) 08

ERC Decision of 30 June 1997 on management of the Schiever Plan for the Terrestrial Flight Telecommunications System

ERC/DEC (97) 11

ERC Decision of 5 December 1997 on free circulation and use of DCS 1800 mobile terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01.

ERC/DEC (98) 01

ERC Decision of 20 March 1998 on free circulation and use of Inmarsat-D terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (98) 02

ERC Decision of 20 March 1998 on free circulation and use of Inmarsat-phone (also known as Inmarsat Mini-M) terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (98) 03

ERC Decision of 20 March 1998 on free circulation and use of EMS-PRODAT terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (98) 04

ERC Decision of 20 March 1998 on free circulation and use of EMS-MSSAT terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (98) 11

ERC Decision of 23 November 1998 on the harmonised frequency band to be designated for CEPT PR 27 radio equipment and on the implementation of the technical standard for this equipment

ERC/DEC (98) 24

ERC Decision of 23 November 1998 on free circulation and use of ARCANET Suitcase terminals in CEPT member countries enlarging the field of application on ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (98) 25

ERC Decision of 23 November 1998 on the harmonised frequency band to be designated for PMR 446

ERC/DEC (98) 27

ERC Decision of 23 November 1998 on free circulation and use of PMR 446 equipment in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (99) 05

ERC Decision of 10 March 1999 on Free Circulation, Use and Exemption from Individual Licensing of Mobile Earth Stations (S-PCS < 1GHz)

ERC/DEC (99) 06

ERC Decision of 10 March 1999 on the harmonised introduction of satellite personal communication systems operating in the bands below 1 GHz (S-PCS<1GHz)

ERC/DEC (99) 17

ERC Decision of 1 June 1999 on the Automatic Identification and Surveil lance system (AIS) channels in the maritime VHF band

ERC/DEC (99) 19

ERC Decision of 29 November 1999 on free circulation and use of Inmar sat-B terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (99) 21

ERC Decision of 29 November 1999 on free circulation and use of Inmar sat-M4 terminals in CEPT member countries enlarging the field of application of ERC/DEC/(95)01

ERC/DEC (99) 23

ERC Decision of 29 November 1999 on the harmonised frequency bands to be designated for the introduction of High Performance Radio Local Area Networks (HIPERLANs)

ERC/DEC (99) 25

ERC Decision of 29 November 1999 on the harmonised utilisation of spec trum for terrestrial Universal Mobile Telecommunications System (UMTS) operating within the bands 1900 - 1980 MHz, 2010 - 2025 MHz and 2110 - 2170 MHz Date: Oslo 1999

ERC/DEC(99) 26

ERC Decision of 29 November 1999 on Exemption from Individual Licensing of Receive Only Earth Stations (ROES) Oslo 1999

ERC/DEC (00) 01

ERC Decision extending ERC/DEC/(97)07 on the frequency bands for the introduction of terrestrial Universal Mobile Telecommunications System (UMTS)

ERC/DEC (00) 02

ERC Decision of 27 March 2000 on the use of the band 37.5 - 40.5 GHz by the fixed service and Earth stations of the fixed - satellite service (space to Earth)

ERC/DEC (00) 03

ERC Decision of 27 March 2000 on Exemption from Individual Licensing of Satellite Interactive Terminals (SITs) operating within the Frequency Bands 10,70-12,75 GHz Space-to-Earth and 29,50-30,00 GHz Earth-to-space)

ERC/DEC (00) 04

ERC Decision of 27 March 2000 on Exemption freom Individual Licensing of Satellite User Terminals (SUTs) operating in tje Frequency Bands 19,70-20,20 GHz space-toEarth and 29,50-30,00 GHz Earth-to-space

ERC/DEC (00) 05

ERC Decision of 28 March 2000 on Exemption from Individual Licensing of Very Small Aperture Terminals (VSAT) operating in the frequency bands 14,0-14,25 GHz Earth-to-space and 12,5-12,75 GHz space-to-Earth.

ERC/DEC (00) 06

ERC Decision on the licensing and global circulation and use of IMT-2000 terrestrial and satellite mobile terminals.

ERC/DEC (00) 07

ERC Decision on the shared use of the band 17,7-19,7 GHz by the fixed service and Earth stations of the fixed satellite services (space-to-Earth)

ERC/DEC (00) 09

ERC Decision of 19 October 2000 on the use of the band 27.5 - 29.5 GHz by the fixed service and uncoordinated Earth stations of the fixed-satellite service (Earth-to-space)

ERC/DEC (00) HH

DRAFT ERC Decision on the harmonised frequency bands to be designated for the Direct Mode Operation (DMO) of the Digital Land Mobile Systems for the Emergency Services.

CEPT/ERC Anbefalinger(Recommendations)

Bilag 6

ERC/REC 00-04

Harmonised frequencies and free circulation and use for meteor scatter Applications. Nicosia 2000.

CEPT/REC T/R 12-01

Harmonized radio frequency channel arrangements for analogue and digital terrestrial fixed systems operating in the band 37- 39.5 GHz. Helsinki 1991.

ERC/REC 12-02 E

Harmonised radio frequency channel arrangements for analogue and digital terrestial fixed system operating in the band 12.75-13.25 GHz. Bonn 1994

ERC/REC 12-03 E

Harmonised radio frequency channel arrangements for digital terrestial fixed systems operating in the band 17.7-19.7 GHz. Bonn 1994

ERC/REC 12-05 E

Harmonised radio frequency channel arrangements for digital terrestial fixed systems operating in the band 10.0-10.68 GHz. Rome 1996

ERC/REC 12-07 E

Harmonised radio frequency channel arrangements for digital terrestial fixed systems operating in the band 14.4-14.62 GHz. Paired with 15.23-15.35 GHz. Rome 1996

ERC/REC 12-09

Radio frequency channel arrangement for fixed service systems operating in the band 57.0 - 59.0 GHz which do not require frequency planning. The Hague 1998

ERC/REC 12-10

Harmonised radio frequency arrangements for digital systems operating in the band 48.5 GHz - 50.2 GHz. The Hague 1998

ERC/REC 12-11

Radio frequency channel arrangement for fixed service sytstems operating in the band 51.4 - 52.6 GHz. Luxembourg 1999

ERC/REC 12-12

Radio frequency channel arrangement for fixed service systems operating in the band 55.78 - 57.0 GHz. Luxembourg 1999

CEPT REC T/R 13-01

Preferred channel arrangements for fixed services in the range 1-3 GHz. Montreux 1993.

ERC/REC 13-04

Preferred frequency bands for fixed wireless access in the frequency range between 3 and 29.5 GHz. Tallinn 1998

ERC/REC 14-01 E

Radio-frequency channel arrangements for high capacity analogue and digital radio-relay systems operating in the band 5925-6425 MHz. Bonn 1995

ERC/REC 14-02 E

Radio-frequency channel arrangements for medium and high capacity analogue and high capacity digital radio-relay systems operating in the band 6425-7125 MHz. Bonn 1995

ERC/REC 14-03 E

Harmonised radio frequency channel arrangements for low and medium capacity systems in the band 3400-3600 MHz. Turku 1996

CEPT REC T/R 22-01

Frequencies likely to be allocated to international railways. Malaga-Torremolinos 1975

CEPT REC T/R 22-03

Provisional Recommended use of the frequency range 54.25-66 GHz by terrestrial fixed and mobile systems. Athens 1990.

CEPT REC T/R 25-09

Designation of frequencies in the 900 MHz band for railway purposes. Chester 1990.

CEPT REC T/R 52-02

Introduction of terrestrial digital audio broadcasting (T-DAB). Montreux 1993.

Internationale aftaler(International Agreements)

Bilag 7

Stockholm Agreement 1961

Final Acts of the European VHF/UHF Broadcasting Conference. Stockholm 1961.

Brussels Agreement 1967

Regional Agreement for the Use of HI-FIX Chains in the North West European Area of Region 1. Brussels 1967.

Geneva Agreement 1975

Final Acts of the Regional Administrative LF/MF Broadcasting Conference (Region 1 and 3). Geneva 1975.

Oslo Agreement 1983

Meeting of Administrations of Countries bordering the North Sea and Channel Areas to coordinate the Use of Radio Positioning Equipment in the Band 406.1 to 440 MHz. Oslo January 20 and 21 1983.

Geneva Agreement 1984

Final Acts of the Regional Administrative Conference for the Planning of the VHF Sound Broadcasting (Region 1 and part of Region 3). Geneva 1984.

ICAO Annex 10

Aeronautical Telecommunications Annex 10 to the Convention on International Civil Aviation. April 1985.

RARC Geneva Agreement 1985

Final Acts of the Regional Administrative Conference for the MF Maritime Mobile and Aeronautical Radionavigation Service (Region 1). Geneva 1985.

and

Final Acts of the Regional Administrative Conference for the Maritime Radionavigation Service (Radiobeacons) in the European Maritime Aera. Geneva 1985.

Wiesbaden Arrangement 1995

Final Acts of the CEPT T-DAB Planning Meeting. Wiesbaden 1995.

Chester Agreement 1997

The Chester 1997 Multilateral Coordination Agreements relating to Technical Criteria, Coordination Principles and Procedures for the introduction of Terrestrial Digital Video Broadcasting (DVB-T). Chester 1997.

Bonn Agreement 1996

Final Acts of the T-DAB Planning Meeting (2). Bonn 1996.

Nato Joint Civil/Miltary Freguency Agreement 1995 (NJFA)

ITU-R anbefalinger (Recommendations) og rapporter

Bilag 8

ITU-R F.385-6

Radio-Frequency Channel Arrangement for International Connection of Radio-Relay Systems for 60, 120 or 300 channels operating in the 7 GHZ Band. Geneva 1994.

ITU-R F.386-4

Radio-Frequency Channel Arrangements for Radio-Relay Systems Operating in the 8 GHz Band. Geneva 1994.

ITU-R report 933

Radio-frequency channel arrangements for analogue radio-relay systems with a capacity up to 300 telephone-type channels or digital systems of equivalent RF bandwidth operating in the 2.3 to 2.5 GHz band. Geneva 1986. (Volume IX-I)

Forkortelser m.v.

Bilag 9

A1A

Classification of Emission (morse Telegraphy)

A1B

Classification of Emission (Telegraphy)

Aeronautical Radionavigation Land Station

APP

Appendix in the Radio Regulations

ARGO

Automatic Ranging Grid Overlay, Radio Location System

Art

Artikel i Det internationale Radioreglement (Radio Regulations)

ATC

Automatic Train Control System

AVI

Automatic Vehicle Identification

CEN

European Committee for Standardization

CENELEC

European Committee for Electrotechnical Standards

CEPT

European Conference of Postal and Telecommunications Administrations

Channel

Cir

Circular Letter

COSPAS

COsmicheskaya Sistyema Poiska Avariynykh Sudov

CT1

Cordless Telephone System

CTR

Common Technical Regulation

DAB

Digital Audio Broadcasting

DANTEX

Name of DANish radioTEleX system (HF)

DCS 1800

Digital Cellular System (1800 MHz)

DEC

Decision

DECCA

Navn på et Radionavigations system

DECT

Digital European Cordless Telecommunications

DGPS

Differential GPS

DME

Distance Measurement Equipment

Danish Standard

DSC

Digital Selective Calling

DSRR

Digital Short Range Radio

DVB-T

Digital Video Broadcasting-Terrestial

E-GSM

Extended GSM

EMC

Electromagnetic Compatibility

ENG

Electronic News Gathering

EPIRBs

Emergency Positioning Indicating Radio Beacons

ERC

European Radiocommunications Committee

ERC/DEC

ERC Decision

ERMES

European Radio Messaging System

ETS

European Telecommunications Standard

ETSI

European Telecommunications Standards Institute

ETSI RES-STC

ETSI SubTechnical Committee

EUTELSAT

EUropean TELecommunications SATellite Organisation

EUTELTRACS

Land Mobile Satellite Service operated by EUTELSAT

F1B

Classification of Emission (NBDP)

Base Station

Center Frequency

Maritime Coast Station

foTB

Foreløbig Teknisk Bestemmelse (Temporary Danish Technical Regulation)

FPLMTS

Future Public Land Mobile Telecommunication Systems

GNSS

Global Navigation Satellit System

GPS

Global Positioning System

GSM

Global System for Mobile Communications

HDTV

High Definition Television

High Frequency (3-30 MHz)

HI-FIX

Navn på Radio Positionerings system

HIPERLANs

High Performance RLANs

HYPERFIX

Navn på Radiostedbestemmelsessystem

I-ETS

Interim ETS

ICAO

International Civil Aviation Organisation

IEC

International Electro-technical Commission

IFF

Identification Friend or Foe

IFRB

International Frequency Registration Board (now RRB)

ILS

Instrument Landing Systems

Inmarsat

INternational MARitime SATellite Organisation

INTELSAT

INTernational TELecommunication SATellite Organisation

ISM

Industrial, Scientific and Medical Applications

ISO

International Standardization Organisation

ITU

International Telecommunication Union

ITU-R

ITU Radiocommunication Sector

J3E

Classification of Emission (single Side-band Telephony)

JTIDS

Joint Tactical Information and Distribution System

LEO

Low Earth Orbit

LMES

Land Mobile Earth Stations

LMSS

Land Mobile Satellite Service

LORAN C

LOng RANge Navigation

LPD

Low Power Devices

MARITEX

Name of Nordic MARItime radioTEleX system (MF/HF)

METEOSAT

METEOrological SATellite

Medium Frequency (300-3000 kHz)

MICROFIX

Name of Radio Positioning System

MIDS

Multifunctional Information Distribution System

Land Mobile Station

MLS

Microwave Landing System

MRC

Milestone Review Committee

Ship Station

MVDS

Multipoint Video Distribution Systems

MWS

Multimedia Wireless Systems

NAVSTAR

Name of Satellite Navigation System

NAVTEX

Name of System Transmitting Navigational Information

NBDP

Narrow-Band Direct Printing Telegraphy

NEC

Name of a firm

NIB

Non-Interference Basis

NICAM

Near Instantaneous Companded Audio Multiplex (Digital TV Sound Standard)

Maritime Radionavigation Land Station

NMT

Nordisk Mobiletelefon

Outside Broadcasting

Off-route

Private Radio

prETS/prI-ETS

Preliminary ETS or I-ETS

Publ

Publication

Route

RARC

Regional Administrative Radiocommunication Conference (now RRC)

Radiocommunication Bureau

Rec

Recommendation

Rep

Report

RES

Resolution

Rev

Revision

RLAN

Radio Local Area Network

Radio Regulations

RRB

Radio Regulation Board

RRC

Regional Radiocommunication Conference

RTI

Road Transport Information

RTT

Road Transport Telematic Systems

S-DAB

Satellite Digital Audio Broadcasting

SARSAT

Search And Rescue Satellite Aided Tracking System

SART

Search and Rescue Radar Transponders

SNG

Satellite News Gathering

SOLAS 74

Safety Of Life At Sea convention 1974

S-PCS

Satellite Personal Communications Service

SRE

Surveillance Radar Equipment

SSR

Secondary Surveillance Equipment

SYLEDIS

Navn på Radio positionerings system (Medium Range)

T-DAB

Terrestrial Digital Audio Broadcasting

TACAN

TACtical Air Navigation

Teknisk Bestemmelse (Danish technical Regulation)

TETRA

TErrestrial Trunked RAdio

TFTS

Terrestrial Flight Telephone System

TVRO

TV receive only

UHF

Ultra High Frequency (300-3000 MHz)

UIC

Union Internationale des Chemins de Fer (International Railway Organisation)

UMTS

Universal Mobile Telecommunications System

VHF

Very High Frequency (30-300 MHz)

VOR

VHF Omnidirectional Radio Beacon

VSAT

Very Small Aperture Terminal

VTS

Vessel Traffic System

WARC

World Administrative Radiocommunication Conference (now WRC)

Wide Band

WBDTRS

Wide Band Data TRansmission System

WRC

World Radiocommunication Conference

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 2001
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2001