Bekendtgørelse om VækstFondens virke

VækstFonden er en offentlig erhvervsfremmeinstitution, der har til formål at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå et større samfundsøkonomisk afkast.

VækstFonden kan yde medfinansiering til:

VækstFonden kan endvidere tage initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

• Risikobetonede og perspektivrige udviklingsaktiviteter især i små og mellemstore virksomheder og inden for områderne forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser og markedsudvikling, hvor mulighederne for introduktion på nye markeder undersøges.

• Udviklingsselskaber der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse i små og mellemstore virksomheder og spin-off virksomheder.

• Pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder inden for innovation, markeds- og organisationsudvikling og jobskabelse på særlige vilkår.

Medfinansiering af udviklingsaktiviteter kan på forskellige vilkår ydes til:

Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, der er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling af 3. april 1996. Små og mellemstore virksomheder (SMV) er virksomheder, der har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for en SMV, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

Ved spin-off virksomheder forstås nyere og mindre virksomheder, hvor virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, hver for sig maksimalt ejer 25 pct. af egenkapitalen.

1. Virksomheder der er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.

1. Spin-off virksomheder.

1. Andre virksomheder der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.

1. Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

1. Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en SMV, ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

Medfinansiering kan ydes til perspektivrige og risikobetonede aktiviteter, som har en nyhedsværdi. Det skal indgå i fondens vurdering af en aktivitet, om den kan forventes at resultere i en effekt ud over de rent privatøkonomiske fordele for den virksomhed, der udfører aktiviteten.

Medfinansiering af markedsudviklingsaktiviteter kan ydes til små og mellemstore virksomheders introduktion på nye geografiske markeder. Medfinansieringen kan ydes til opbygning af international erfaring og ekspertise i virksomhederne.

Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsaktiviteter, at den ansøgende virksomhed har foretaget en vurdering af projektets miljømæssige og etiske konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen af ansøgningerne, hvis ansøger kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

Det er endvidere en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence til at føre et projekt ud i livet, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende udviklingsplan, som bl.a. sandsynliggør, at aktiviteten kan gennemføres og vil være rentabelt inden for den betragtede periode.

Medfinansiering kan ydes til aktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering. VækstFondens stillingtagen til ansøgningerne om medfinansiering skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvist ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret.

Medfinansiering kan ydes såvel til enkeltvirksomheders aktiviteter som til samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, herunder til virksomheders udgifter i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner og til kompetenceudvikling i tilknytning til et udviklingsprojekt.

Medfinansiering kan ikke ydes til aktiviteter der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri, med mindre der foreligger en godkendelse hertil fra Europa-Kommissionen.

VækstFonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering af små og mellemstore virksomheder:

Forprojekter, hvor det undersøges om der kan udarbejdes et realistisk projekt, kan medfinansieres med op til 50 pct. af projektomkostningerne.

Medfinansiering i form af lån kan udgøre maximalt 45 pct. af projektomkostningerne. Lån forrentes generelt på et niveau svarende til markedsrenten. Lånet skal som minimum tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes eller, hvis virksomheden ønsker at beholde rettighederne til projektet.

Medfinansiering i form af kapitalindskud kan foretages på almindelige markedsvilkår eller ved VækstFondens tegning af ejerandele til en højere kurs end markedskursen. Markedskursen er den kurs, andre private investorer betaler. Såfremt der ikke eksisterer en markedskurs, foretages en uvildig vurdering. VækstFonden kan altid tegne ejerandele til en lavere kurs, end den der fastsættes ved uvildig vurdering.

1. Tilskud

1. lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

1. kapitalindskud, herunder tegning af aktier, og

1. garantier.

1. Ejerskabet er midlertidigt og passivt.

1. Ved afhændelse af VækstFondens aktier har øvrige aktionærer forkøbsret til aktierne til markedspris, ligesom tidspunktet for en mulig afhændelse af aktierne aftales med de øvrige aktionærer.

1. På tidspunktet for tegning må VækstFonden højest besidde aktier svarende til 25 pct. af den samlede aktiebeholdning i en enkelt virksomhed. VækstFonden kan dog i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner i en kort periode eje mere end 25 pct. af den samlede aktiebeholdning.

1. VækstFonden kan ikke selv udnytte den stemmeret, der er knyttet til aktiepositionerne, men skal påse, at stemmeretten overdrages til og varetages af medinvestorer, hvis dømmekraft fonden har tillid til. Alternativt kan fonden i særlige situationer vælge at afstå fra at benytte stemmeretten.

Medfinansiering af spin-off virksomheder, jf. § 2, stk. 2, nr. 2 skal som udgangspunkt foretages i form af kapitalindskud på markedsvilkår.

Medfinansiering af andre virksomheder, der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, kan udelukkende ske i form af kapitalindskud på markedsvilkår.

VækstFondens medfinansiering i form af kapitalindskud skal ske efter følgende kriterier:

VækstFonden kan indgå aftaler om overtagelse og videreførelse af et projekt, hvortil der er ydet medfinansiering. VækstFonden kan sælge rettighederne til projekter, som fonden har overtaget.

VækstFonden fastsætter de nærmere vilkår for medfinansieringen, herunder dokumentationskrav og afgrænsning af medfinansieringsgrundlaget. VækstFonden kan fastsætte en nedre beløbsgrænse for medfinansieringens størrelse.

Fonden skal i forbindelse med medfinansiering kunne henvise virksomhederne til kvalificeret og uafhængige ledelsesmæssig rådgivning. Rådgivningen skal også kunne omfatte de udfordringer, som erhvervslivet, såvel nationalt som internationalt - vil blive stillet over for i de kommende år på miljøområdet og på det etiske område.

Virksomhedernes udgifter til denne ledelsesrådgivning kan indgå i medfinansieringsgrundlaget.

VækstFonden kan medfinansiere udviklingsselskaber, der tilfører kapital og kompetence til:

1. Små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 2,

1. spin-off virksomheder, jf. § 2, stk. 3.

Medfinansiering kan ydes til perspektivrige og risikobetonede aktiviteter, som fremmer innovation og fornyelse. Ved vurderingen af perspektivet skal det indgå, om fondens medfinansiering af et udviklingsselskab kan forventes at bidrage til opbygningen af nye kompetencer på venturemarkedet og resultere i en effekt ud over de rent privatøkonomiske fordele for de virksomheder, som udviklingsselskabet tilfører kapital og kompetence.

Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsselskaber, at disse har udarbejdet en redegørelse for, hvordan der vil blive foretaget miljømæssige og etiske vurderinger af investeringsaktiviteternes konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen af ansøgningerne, hvis udviklingsselskaberne i deres investeringspolitik vil tage hensyn til, om en investering kan medvirke til udviklingen af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

Medfinansiering kan ydes til aktiviteter, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering.

Udviklingsselskaberne skal drives af operatører, som kan dokumentere kompetence vedr. små og mellemstore virksomheder og spin-off virksomheder.

Udviklingsselskaberne kan ikke tilføre kapital til aktiviteter, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri, med mindre der foreligger en godkendelse hertil fra Europa-Kommissionen.

VækstFonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering af udviklingsselskaber:

Medfinansiering kan foretages på almindelige markedsvilkår eller på vilkår, hvor VækstFonden forventer et lavere afkast end private investorer forventer under normale vilkår. Medfinansiering af udviklingsselskaber, der foretager investeringer i spin-off virksomheder, kan alene foretages på almindelige markedsvilkår.

Medfinansiering som ikke foretages på almindelige markedsvilkår kan alene foretages efter et offentligt udbud. Dette udbud publiceres i EU-Tidende.

Medfinansiering i form af kapitalindskud kan maksimalt udgøre 2/3 af den tegnede kapital.

1. Tilskud

1. lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

1. kapitalindskud, herunder tegning af aktier, og

1. garantier.

Medfinansiering i form af garantier kan ydes til udviklingsselskaber der garanterer for op til 50 pct. af tabene i de virksomheder, der investeres i. VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra VækstFonden. Endvidere kan VækstFonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsmæssige perspektiv.

VækstFonden kan udøve aktivt ejerskab i forhold til udviklingsselskaberne.

Medfinansiering af pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter kan ydes i form af garantier for udlån til mindre virksomheder. Ved mindre virksomheder forstås virksomheder med op til ca. 100 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 2, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

Medfinansiering kan ydes til udviklingsaktiviteter inden for bl.a. innovation, markeds- og organisationsudvikling. Udviklingsaktiviteter kan også omfatte opstart for iværksættere og generationsskifter eller investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.

Som en forsøgsordning kan der for ansøgninger indgivet inden 31. december 2002 bevilges garanti for udlån til mindre virksomheder til etablering af, investeringer i samt drift og administration af arbejdspladser, der oprettes som led i en aftale med offentlige myndigheder om oprettelse af varige stillinger for personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen eller for personer, der har været ledige i 1½ år inden for de sidste to år. Garanti kan under samme betingelser ydes for lån til samme formål til foreninger, fonde m.v. som har et almennyttigt sigte.

Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed oplyser, hvilke miljømæssige og etiske overvejelser den har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.

1. Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

1. Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en SMV, jf. § 2, stk. 2, ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

Garantier kan ikke ydes for lån til sektorer, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri. Der kan dog ydes garanti for lån til jobskabelse inden for disse områder, såfremt dette er godkendt af Europa-Kommissionen.

Garantier for lån til innovation kan bl.a. gives til udvikling af nye produkter eller serviceydelser samt nye produktionsmetoder eller forretningskoncepter.

Garantier for lån til generationsskifter kan kun stilles for erhvervelse af aktiver, der vedrører goodwill eller aktiverede udviklingsomkostninger, som led i overtagelse af en personligt drevet virksomhed eller gennem køb af et selskab. Garantier kan alene stilles for lån til en køber, som vil drive den overtagne virksomhed som sit hovederhverv eller som led i hovederhverv. Hvis køber er en virksomhed eller virksomhedsejer, må denne virksomhed samt den virksomhed, som påtænkes overtaget, på ansøgningstidspunktet ikke tilsammen have mere end 100 ansatte.

Garantier for udlån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse på særlige vilkår i mindre virksomheder kan alene ydes som garanti for betaling af lån, som virksomheden optager i et pengeinstitut eller anden udlånsvirksomhed under offentligt tilsyn til gennemførelse af investeringen. Garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra VækstFonden for maksimalt 75 pct. af det tab långiver lider ved, at lånet ikke indfries, og at eventuelle stillede sikkerheder m.v., herunder kautioner stillet af tredjemand, ikke fuldt ud dækker lånet. Der kan maksimalt garanteres for lån til udviklingsaktiviteter på 5 mio. kr. årligt pr. virksomhed. Det mindste lån, der kan garanteres for, er 75.000 kr. Kautionen kan løbe minimum tre år og maksimalt 10 år fra lånets stiftelse.

Garantier for lån til jobskabelse kan stilles for lån på maksimalt 150.000 kr. pr. arbejdsplads.

Fondens bestyrelse fastsætter en årlig risikopræmie og en stiftelsesprovision til dækning af administrationsomkostninger og delvis dækning af tab på garantier. Præmien og provisionen vil blive fastsat under hensyn til de overordnede målsætninger for ordningen. De overordnede målsætninger er, at præmie- og provisionsindtægterne og eventuel medfinansiering fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på længere sigt skal dække halvdelen af de tab, der forventes realiseret under ordningen, og at de årlige tab under ordningen ikke i længere perioder overstiger 4 pct. VækstFonden kan efter aftale med Erhvervsministeriet fastsætte andre præmiestørrelser for garantier til jobskabelse på særlige vilkår.

VækstFonden har det overordnede ansvar for at styre garantiordningerne, herunder tage initiativer til at sikre opfyldelsen af de langsigtede målsætninger. VækstFonden kan herunder ændre på bl.a. bevillingsproceduren og kravet til virksomhedernes egenfinansiering. VækstFonden kan desuden fastsætte særlige garantivilkår vedr. præmie, garantiprocent og bevillingsprocedure m.v. for udvalgte segmenter opdelt på fx. brancher, låneformål, lånestørrelse og solvens.

De nærmere vilkår for garantierne fastlægges i en rammeaftale mellem VækstFonden, Finansstyrelsen og Finansrådet, som pengeinstitutter og andre udlånsvirksomheder under offentligt tilsyn kan tilslutte sig. Pengeinstituttet fremsender på grundlag af en kreditvurdering og på vegne af låntager ansøgningsskema til VækstFonden. VækstFonden påser, at de øvrige betingelser er opfyldt. VækstFonden skal godkende aftalevilkårene for lånene og kan desuden fastsætte et renteloft for nyudstedte garantier.

VækstFonden kan, når der er opnået erfaringer med ordningen, give pengeinstitutter tilladelse til at yde garanterede lån inden for visse rammer uden VækstFondens godkendelse i hver enkelt sag. Pengeinstitutter, der ønsker at blive omfattet af en sådan ordning skal dokumentere, at de kan administrere ordningen hensigtsmæssigt. Det bør indgå i VækstFondens vurdering, i hvilket omfang pengeinstituttet har ydet lån med garanti fra VækstFonden, og at det ikke har haft problemer med at efterleve vilkår for ordningen, herunder fx krav til virksomhedsstørrelse og låneformål. Det bør desuden indgå i vurderingen, om pengeinstituttet opererer med lave tabsprocenter. VækstFonden fastsætter de nærmere retningslinier for håndteringen af disse garantier og vilkårene herfor samt om opsigelse af aftalen.

VækstFonden kan medfinansiere, igangsætte og drive aktiviteter, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder. VækstFonden kan i denne forbindelse opkræve gebyrer til dækning af egne omkostninger.

VækstFonden kan tage initiativer til opbygning af viden og statistik om innovationsfinasiering i Danmark og udlandet.

VækstFonden kan tage andre initiativer, som kan forbedre fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

Fondens midler består af den ved etableringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr. og løbende indbetalinger i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l.

Udgifter til fondens administration afholdes af fonden.

Der afsættes en årlig ramme for kapitalindskud fra staten i forbindelse med garantier for lån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse, jf. §§ 16 og 17. Kapitalindskuddet skal dække de budgetterede nettoudgifter og administrationsudgifter ved garantiordningerne.

Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører forventede nettoudgifter i forbindelse med årets garantiudstedelse for lån til udviklingsaktiviteter og jobskabelse, fastsættes som en bevillingsramme på finansloven. Kapitalindskuddet skal sammen med præmieindtægterne dække de langsigtede forventede tab på ordningen. De forventede nettoudgifter kan opgøres som årets hensættelser til tab fratrukket nutidsværdien af de forventede fremtidige præmieindtægter på de udstedte garantier.

Der afsættes en gang årligt efter forhandling med VækstFonden og Erhvervsministeriet et mål for garantiudstedelsen det følgende år, under hensyn til tabsprocenten og bevillingen. Kapitalindskuddet til dækning af nettoudgifter på garantiudstedelsen foretages på grundlag af VækstFondens indberetning over nyudstedte garantier det foregående kvartal. Kapitalindskuddet udbetales kvartalsvis bagud inden for den fastsatte årlige bevillingsramme, efterhånden som målet for nye garantier opfyldes.

Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører VækstFondens og Finansstyrelsens administrationsomkostninger ved ordningen, udbetales dels forud som et a conto beløb til dækning af faste administrationsomkostninger ved ordningen, dels som et variabelt beløb afhængigt af garantiudstedelsen.

VækstFonden skal på anmodning fremkomme med de nødvendige oplysninger til brug for Erhvervsministeriets bidrag til finanslovsforslaget. VækstFonden rapporterer kvartalsvis vedrørende ordningens økonomi, og VækstFonden udarbejder mindst en gang årligt en prognose over tabsprocenten.

VækstFonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og fem andre medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge en næstformand.

Formanden og medlemmerne udpeges for indtil tre år ad gangen og kan udnævnes i alt to gange. Medlemmerne afgår på skift . Der kan ikke udnævnes suppleanter.

Ingen, som er fyldt 67 år, kan udnævnes eller genudnævnes.

En repræsentant for Erhvervsministeriet deltager som observatør i bestyrelsens møder.

Bestyrelsens fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal forelægges erhvervsministeren til godkendelse.

Personer, der som bestyrelsesmedlem eller på anden måde er beskæftiget med fondens virksomhed, er forpligtet til at behandle oplysninger, de kommer i besiddelse af fortroligt.

Bestyrelsen træffer afgørelse i ansøgninger om medfinansiering på grundlag af indstilling fra fondens sekretariat. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse, ikke principielle afgørelser til sekretariatet. Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestyrelsen aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til erhvervsministeren. Beretningen skal foruden oplysninger om medfinansieringens form og indhold også indeholde oplysninger om, hvilke typer af aktiviteter, der ikke har kunnet opnå medfinansiering. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 16 og 17.

Fondens administration varetages af et selvstændigt sekretariat. Fonden er samlokaliseret med Erhvervsfremme Styrelsen.

Fondens sekretariat ledes af en direktør, der udnævnes af erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Fondens direktør referer i det daglige arbejde til bestyrelsen.

Fondens øvrige personale ansættes af direktøren.

Fonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand hver for sig eller af to andre bestyrelsesmedlemmer i forening med direktøren.

Bestyrelsen kan meddele prokura og bankfuldmagter til to medarbejdere i forening.

Erhvervsministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens §§ 3 og 6.

Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Fondens regnskab revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor udnævnt af bestyrelsen for tre år ad gangen. Udnævnelsen skal godkendes af erhvervsministeren og kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen.

Fondens regnskab udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Det reviderede regnskab godkendes af bestyrelsen og indsendes til erhvervsministeren inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 16 og 17.

I 2004 foretages en ekstern evaluering af fondens virksomhed, herunder fondens samspil med det øvrige erhvervsfremmesystem. Herefter foretages en ekstern evaluering hver tredje år.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 673 af 11. juli 2000 om VækstFondens virke.

Erhvervsministeriet, den 1. marts 2001, den 1. marts 2001

/Ole Stavad Christian Motzfeldt/