Bekendtgørelse om kapitaldækning for fondsmæglerselskaber

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

De i stk. 1

nævnte virksomheder benævnes i det følgende selskaber.

Selskaberne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i

overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag.

Aktiver og

ikke-balanceførte poster, der ikke er en del af handelsbeholdningen, jf. § 4,

vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2. Poster i handelsbeholdningen vægtes

efter bestemmelserne i kapitel 3, jf. dog § 39. Alle poster i fremmed valuta

vægtes desuden efter bestemmelserne i kapitel 4. Poster med markedsrisiko

består af poster i handelsbeholdningen og poster i fremmed valuta.

Den

ansvarlige kapital og den kortfristede supplerende kapital opgøres i

overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 17 og 18 i lov om

fondsmæglerselskaber.

Handelsbeholdningen omfatter et selskabs:

, stk. 4, 3. og 4. pkt.

Følgende poster

indgår dog ikke i handelsbeholdningen:

Handelsbeholdningen opdeles ved kapitaldækningsopgørelsen i positioner i

henholdsvis gældsinstrumenter mv., aktier mv., råvarer og valuta.

Positioner i

gældsinstrumenter mv. omfatter

, og som ikke medtages som råvarepositioner.

Positioner i

aktier mv. omfatter

Positioner i

råvarer omfatter afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer og

råvareindeks, herunder kontrakter der indeholder aftale om fysisk levering.

Positioner i

valuta i handelsbeholdningen omfatter alene afledte finansielle instrumenter

baseret på valuta. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter

indgår i opgørelsen af selskabets valutaposition. Sådanne forretninger indgår

ved opgørelsen af positioner i gældsinstrumenter mv. og ved opgørelsen af

modpartsrisiko, jf. § 30.

Ved

zone A forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i EU, andre lande, der

er

fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

(OECD),

samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den

Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige

Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne

omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en

periode på fem år. De lande, der var omfattet af zone A den 30. september

2001,

er angivet i bilag 1.

Ved zone B

forstås alle andre lande end de i stk. 1 nævnte.

Ved

multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den

Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken),

Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske

Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank,

Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske

Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den

Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab.

Ved

offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der er

100

pct. ejet af staten, danske amtskommuner, danske kommuner eller tilsvarende

myndigheder i andre lande, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder

som

følge af en koncession eller lignende. Virksomhederne skal drives uden

vinding

for øje. Virksomheder, der konkurrerer med andre erhvervsvirksomheder, er

ikke

omfattet.

Ved

kreditinstitutter forstås i denne bekendtgørelse de i

regnskabsbekendtgørelsens

, nr. 3, angivne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet

tilsyn.

Ved

fondsmæglerselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i

fondsmæglerselskabslovens § 1, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende

udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Ved

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone A forstås sådanne

virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone

A.

Filialer af disse etableret i lande i zone B anses også for at være

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone A.

Ved

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B forstås sådanne

virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone

B.

Filialer af disse etableret i lande i zone A anses også for at være

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B.

Ved

markedsdeltagere forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1 til 4 nævnte

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, de i § 9 nævnte fondsbørser og

clearingcentraler samt centralbanker.

Ved

fondsbørser forstås i denne bekendtgørelse de i lov om værdipapirhandel mv.,

, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder,

som

er undergivet tilsyn. Begrebet fondsbørser omfatter også fondsbørser, hvorpå

råvarer er optaget til notering.

Ved clearingcentraler forstås i denne bekendtgørelse

virksomheder, der udfører den i lov om værdipapirhandel mv., § 50, stk. 5,

nævnte virksomhed, eller tilsvarende udenlandske foretagender, som er

undergivet tilsyn.

Ved et garanteret afledt finansielt instrument forstås en kontrakt, hvor en

clearingcentral, jf. § 9, stk. 2, indtræder i den pågældende kontrakt, hvis

modparten i kontrakten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til

kontrakten, og hvor den pågældende clearingcentral stiller krav om daglige

marginindbetalinger.

Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en

kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument.

Erhvervede

call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang

position. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en

kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Solgte

call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en

kort

position. Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den

korte

position i identiske værdipapirer og afledte finansielle instrumenter. Kapitel 2 Poster uden for handelsbeholdningen

Ved kapitaldækningsopgørelsen indgår aktiver uden for handelsbeholdningen med

mindst følgende vægte, jf. dog § 39:

Ikke-balanceførte poster, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 37 og 38, opdeles

i

poster under stregen og poster med modpartsrisiko.

Poster under

stregen opdeles i poster med fuld risiko (vægt 1,0), poster med

mellemliggende

risiko (vægt 0,5) og poster med mellemliggende/lav risiko (vægt 0,2), jf.

bilag

6, afsnit V. Den beregnede værdi multipliceres med modpartens risikovægt i

henhold til § 12.

Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster uden for

handelsbeholdningen vægtes i henhold til stk. 2-8:

Ved

risikovægtningen af de i stk. 1 nævnte poster skal markedsværdimetoden

anvendes. Selskaber, der i henhold til § 39 vægter poster i

handelsbeholdningen

efter bestemmelserne i dette kapitel, kan dog anvende det oprindelige

engagements

metode, dog kun for så vidt angår rente- og valutakursrelaterede poster.

Selskaber, der beregner nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om

netting, jf. stk. 7, skal under alle omstændigheder anvende

markedsværdimetoden.

Ved

markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv

markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i

kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 7. Markedsværdierne af kontrakterne

indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Kontrakternes

hovedstole indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende

kontrakters

restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Ved det

oprindelige engagements metode indgår alle kontrakters hovedstole både med

vægte, der afhænger af kontrakternes oprindelige løbetid, og med vægtene for

de

pågældende modparter, jf. § 12.

Hvor der ved

risikovægtningen i stk. 3 og 4 skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til §

12, reduceres denne ved beregningen til 0,5.

Selskaber, der

ved beregningen anvender markedsværdimetoden, kan ikke senere vælge det

oprindelige engagements metode.

Nettingaftaler,

som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder

aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv.,

reducerer

de beløb, der skal risikovægtes.

Ved vægtningen

anvendes de i bilag 6, afsnit VI, jf. afsnit XI, og bilag 7 angivne vægte.

Poster uden for handelsbeholdningen, der vægtes efter bestemmelserne i dette

kapitel, indgår, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse eller de

tilhørende bilag, i opgørelsen med deres værdi ifølge måneds- eller

kvartalsregnskabet

vedrørende den måned eller det kvartal, som kapitaldækningsopgørelsen

vedrører. Kapitel 3 Poster i handelsbeholdningen Positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.

Nettopositioner i gældsinstrumenter mv. indgår i kapitaldækningsopgørelsen

med

summen af de vægtede beløb beregnet i henhold til § 19 for specifik risiko og

or generel risiko.

I

kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte gældsinstrumenter mv. med deres

nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter

dispositionsprincippet.

Der kan kun

beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske

gældsinstrumenter, jf. bilag 2, afsnit 2.1. Der kan ikke beregnes

nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Ved opgørelsen af

nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange

positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter

baseret på gældsinstrumenter mv., jf. §§ 17 og 18. Endvidere medtages ved

opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af

aktierelaterede instrumenter, jf. §§ 23 og 24, og som ikke er

aktiepositioner,

samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af

råvarerelaterede instrumenter, jf. § 27, og som ikke er råvarepositioner.

Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i,

og

omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen, jf. regnskabsbekendtgørelsens

Det vægtede beløb for den specifikke og den generelle risiko beregnes for

hver enkelt valuta separat.

En

lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position

i

det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag

den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder

på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller

rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument

eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en

lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for

futuren.

En solgt FRA

opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på

afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles

tilsvarende som en kort og en lang position.

Et terminskøb af

et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en

kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et

terminssalg

opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

En ægte salgs-

og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i

opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på

tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i

form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i

et

gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte

salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages

som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for

terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på

tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form

af

terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang

position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget.

Ved ægte salgs-

og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det

tilbagekøbte

hhv. udlånte værdipapir i kapitaldækningsopgørelsen. Ved ægte købs- og

tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte hhv.

lånte værdipapir ikke i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog betingelserne i §

32, stk. 5.

Optioner baseret

på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps

opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge

positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i

bilag 3. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang

position

i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument,

der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte

put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument

og

en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag.

En renteswap, i

henhold til hvilken selskabet modtager variabel rente og betaler fast rente,

Positioner i futures på et obligationsindeks kan af selskabet valgfrit

behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede

enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede

obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i

indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks.

Positionerne

behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår

positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er

tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til §

Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed

svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed.

Ved futures

baseret på flere obligationer, hvor der gælder et såkaldt "cheapest to

deliver"-princip, skal selskabet ved beregningerne af specifik og

generel

risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på

opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

Ved opgørelsen af den specifikke risiko indgår nettopositionerne med mindst

følgende vægte, uanset om de er korte eller lange:

Med hensyn til

den specifikke risiko er vægtene for danske realkreditobligationer, jf.

realkreditlovens § 1, stk. 5, samt obligationer udstedt af Danmarks

Skibskreditfond det halve af vægtene i stk. 1, nr. 2-4.

Efter

opdelingen, jf. § 17, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner

baseret på underliggende syntetiske positioner indgår begge de nye positioner

med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for

valutaterminsforretninger,

valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger.

Ved

en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future

eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter

opdelingen i henhold til § 17 med nulvægt og den lange position med vægten

for

det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en terminsforpligtelse til

salg

af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et

gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og

den

korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved

en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med

nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange

position med nulvægt. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter

baseret på aktier eller råvarer, jf. §§ 23, 24 og 27, medtages de positioner,

der ikke er aktiepositioner hhv. råvarepositioner, med nulvægt.

Uafviklede

spotforretninger medtages med vægten i henhold til stk. 1 for det pågældende

gældsinstrument.

Selskabets nettopositioner i gældsinstrumenter mv., incl. de

gældsinstrumenter,

der opstår efter opdelingen i henhold til §§ 17, 23 og 27, vægtes med deres

modificerede varighed og en vægt, der afhænger af den forudsatte

renteændring,

efter metoden i bilag 2, afsnit 3 og 4. De korte og lange varighedsvægtede

nettopositioner fordeles på 3 varighedszoner og matches herefter indbyrdes i

henhold til metoden i bilag 2, afsnit 5.

De herved

fremkomne varighedsvægtede matchede og umatchede positioner indgår med

følgende

vægte ved beregningen af den generelle risiko:

Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. § 20, kan selskabet

efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter

og deraf afledte finansielle instrumenter mv. med nettobetalingsstrømmene fra

positionerne, jf. stk. 2-3. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle

sådanne

positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan

selskabet dog anvende den i stk. 2-3 anførte metode på en del af

handelsbeholdningen.

Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes

betalingsstrømme

ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på

rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende

tidsintervaller: Fra 0 t.o.m. 1 måned Fra 1 måned t.o.m. 3 måneder Fra 3

måneder t.o.m. 6 måneder Fra 6

måneder t.o.m. 12 måneder Fra 1

år t.o.m. 2 år Fra 2

år t.o.m. 3 år Fra 3

år t.o.m. 4 år Fra 4

år t.o.m. 5 år Fra 5

år t.o.m. 7 år Fra 7

år t.o.m. 10 år Fra 10 år t.o.m. 15 år Fra 15 år t.o.m. 20 år Over 20 år

For hvert

rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af

udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver

nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i

rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert

rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til § 20. Positive

nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative

nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved

renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme

som

for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate

beregninger

for hver enkelt valuta, som selskabet har positioner i, inklusive danske

kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Et selskab, der

vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter

principperne i stk. 1-3, kan ikke uden Finanstilsynets godkendelse senere

ophøre med at anvende disse principper. Positionsrisiko, aktier mv.

Positioner i aktier mv., jf. § 4, stk. 5, indgår i kapitaldækningsopgørelsen

med summen af de vægtede beløb ifølge § 25, stk. 1, for specifik risiko og §

25, stk. 2, for generel risiko.

I

kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte aktier mv. med deres

nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter

dispositionsprincippet.

Ved opgørelsen

medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner,

der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. §§

23 og 24. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i

forskellige

valutaer.

Ved beregningen

af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem

forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser

eller mellem konvertible obligationer mv. og de aktier, som obligationerne

kan

konverteres til.

Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr.

opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til

køb eller salg af aktier og andre finansielle instrumenter med tilsvarende

karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2 til 7.

En købt future

på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en

kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for

futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i

den

underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder

på

leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i

henhold til §§ 19 og 20.

Et terminskøb af

en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte

position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Et terminssalg

af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang

position

i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den

lange position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

Ægte salgs- og

tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og

udlån af aktier behandles efter de samme principper som angivet i § 17, stk.

5

og 6.

En swap, i

henhold til hvilken selskabet betaler fast eller variabel rente og modtager

et

afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et

aktieindeks,

opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den

underliggende

aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig

med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste

rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken

selskabet modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der

afhænger

af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang

position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie

eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med

swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste

rentefastsættelse (ved variabel rente).

Optioner baseret

på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures,

jf.

stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta,

opgjort efter metoden i bilag 3.

Warrants,

herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det

underliggende

værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner.

Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange

positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages

positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.

Positioner i futures på et aktieindeks kan af selskabet valgfrit behandles

som

futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltaktier eller som

futurepositioner i selve indekset.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier,

indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset,

multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne

behandles

i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår

positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle

risiko i § 25, stk. 2, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i §

25, stk. 1:

I alle andre

tilfælde indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den

generelle som den specifikke risiko.

Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange

nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning

af

den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i aktier i

kapitaldækningsopgørelsen med vægten 0,5.

Den samlede

nettoposition i aktier beregnes som den numeriske forskel mellem summen af

lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. Til dækning af den

generelle risiko indgår den samlede nettoposition i aktier i

kapitaldækningsopgørelsen

med vægten 1,0. Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle

instrumenter

Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 6,

indgår

i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 28, stk.

2,

og § 28, stk. 3, opgjort for hver enkelt råvare.

Spotpriser for

de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet.

Ved opgørelsen

medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af

afledte instrumenter baseret på råvarer, jf. § 27.

Ved beregning af

nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem

positioner i identiske råvarer.

Positioner i

guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af

selskabets

valutaposition, jf. § 36.

Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i

opgørelsen

af selskabets valutaposition, jf. § 36. Positioner i guldbaserede afledte

finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af selskabets valutaposition,

jf.

Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht.

råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter

med nul.

Positioner i

råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare,

udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter med

nul.Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske

mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn,

vægter med nul.

Summen af lange

nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare

er

den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver

råvare

vægtes med 0,375. Opgørelse af positionsrisiko ved anvendelse af interne

modeller

Selskabet kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne

modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter,

valutaer og råvarer. Tilladelsen forudsætter, at betingelserne i bilag 5 er

opfyldt. Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster i handelsbeholdningen

medtages fra og med indgåelsesdagen og vægtes i henhold til stk. 2-6:

Kontrakter på

afledte finansielle instrumenter indgår ikke, hvis disse er garanterede, jf.

Nr. 1 omfatter spotforretninger i obligationer samt ugaranterede

obligationsfutures og rentefutures, men ikke terminsforretninger i

obligationer, idet disse indgår efter reglerne i § 32, stk. 1 og 2.

Ved

risikovægtningen af kontrakter på ugaranterede afledte finansielle

instrumenter

i handelsbeholdningen anvendes markedsværdimetoden. Ved

markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv

markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i

kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5. Markedsværdierne af kontrakterne

indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Hovedstolene af

kontrakterne indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende

kontrakters restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. §

Hvor der ved

risikovægtningen skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres

denne ved beregningen til 0,5.

Nettingaftaler,

som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder

aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv.,

reducerer

de beløb, der skal risikovægtes.

Ved vægtningen

af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte poster anvendes de i bilag 6, afsnit XI, og

bilag 7 angivne vægte.

Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer, herunder spotforretninger,

terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er

afviklet

senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag,

indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med vægten 12,5, indtil

afvikling

har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller

negativ,

indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko.

Ved køb af

værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers

markedspris på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af

værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus

de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.

Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på

termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem markedsterminskursen

og

den aftalte terminskurs med risikovægten for den pågældende modpart, jf. §

Ved ægte købs-

og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin indgår

forskellen, hvis denne er positiv, mellem den aftalte terminskurs og

markedsterminskursen med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12.

Dette forudsætter dog, at de samme betingelser, som de under stk. 5 nævnte,

er

opfyldt. Øvrige ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af

gældsinstrumenter på termin vægtes i overensstemmelse med § 12.

Nettingaftaler,

som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder

aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv.,

reducerer

de beløb, der skal risikovægtes.

Hvis der er en

positiv forskel mellem markedsværdien af værdipapirer, som selskabet har

udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne for de udlånte værdipapirer,

indgår

forskellen multipliceret med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som

værdipapirerne er udlånt til.

Hvis der er en

positiv forskel mellem markedsværdien af sikkerhederne for værdipapirer, som

selskabet har lånt, og markedsværdien af de lånte værdipapirer, indgår

forskellen med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er

lånt af. Dette forudsætter enten

Under alle

omstændigheder skal de pågældende transaktioner være begrundet i

markedsmæssige

forhold. Ved øvrige lån af værdipapirer mod sikkerhed vægtes forretningerne i

henhold til § 12.

Hvis selskabet

har leveret værdipapirer til en modpart men endnu ikke har modtaget betaling

herfor fra modparten eller har betalt en modpart for værdipapirer, som

modparten endnu ikke har leveret, indgår selskabets tilgodehavende hos

modparten, dvs. leveringsrisikoen, i kapitaldækningsopgørelsen med modpartens

vægt, jf. § 12.

Såfremt der i forbindelse med transaktioner med værdipapirer og afledte

finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdningen, opstår

tilgodehavender i form af kurtage, provision, rente, dividende, margin og

lignende, som ikke er dækket af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen,

vægtes disse efter bestemmelserne i § 12. Overskridelse af engagementsgrænser

I

kapitaldækningsopgørelsen anføres den samlede overskridelse af

engagementsgrænser, jf. fondsmæglerselskabslovens § 20, stk. 4, samt det

vægtede beløb herfor. Vægten fastsættes i hvert enkelt tilfælde i

overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte betingelser for

overskridelsen. Indberetning af modparters misligholdelse

Hvis selskabets modpart i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning eller en

ægte

købs- og tilbagesalgsforretning eller i en transaktion med udlån eller indlån

af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal selskabet straks

indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets

direktiv 93/6/EØF. Kapitel 4 Poster i fremmed valuta

Indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner beregnes efter metoderne i

bilag 4. Indikator 1 skal opgøres og indberettes, hvis selskabet har

positioner

i fremmed valuta, herunder hvis selskabet har positioner i guldbaserede

afledte

finansielle instrumenter. Indikator 2 opgøres og indberettes, hvis indikator

1

udgør mere end 25 pct. af selskabets kernekapital efter fradrag.

Finanstilsynet

kan dog bestemme, at et selskab, der ikke opfylder kriterierne, skal opgøre

indikator 2.

Ved

kapitaldækningsopgørelsen opgøres selskabets valutaposition som

Valutaoptioner

indgår i opgørelsen af valutapositionen med deres deltaværdi.

Valutapositionen

fradrages inden beregningen i henhold til stk. 2 et beløb svarende til

maksimalt 2 pct. af selskabets ansvarlige kapital med tillæg af medregnet

kortfristet supplerende kapital. Selskaber, der anvender kortfristet

supplerende kapital, kan beregne fradraget i forhold til ansvarlig kapital

med

tillæg af kortfristet supplerende kapital pr. ultimo foregående kvartal.

Valutapositionen

efter fradrag indgår med vægten 1,0 i kapitaldækningsopgørelsen. Kapitel 5 Opgørelse af nettofortjenesten ved

handelsbeholdningen

Finanstilsynet kan efter anmodning fra selskabet tillade, at

nettofortjenesten

ved handelsbeholdningen medregnes i den kortfristede supplerende kapital, jf.

fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 3.

Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen opgøres som summen af realiserede

og

urealiserede gevinster med fradrag af summen af realiserede og urealiserede

tab

på positioner i handelsbeholdningen på opgørelsesdagen og med fradrag af et

eventuelt underskud på alle øvrige aktiviteter. Nettofortjenesten ved

handelsbeholdningen kan således ikke indgå med et beløb, der er større end

selskabets overskud før skat på opgørelsestidspunktet.

Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen opgøres på baggrund af et regnskab,

der er revideret og påtegnet af selskabets valgte revisorer, og kan medregnes

i

den kortfristede supplerende kapital, indtil næste reviderede regnskab

aflægges,

idet der dog skal ske løbende fradrag af eventuelle underskud.

Selskabets

anmodning skal følges af et revisionspåtegnet regnskab, i henhold til hvilket

nettofortjenesten ved handelsbeholdningen er opgjort. Kapitel 6 Indberetningsform og straffebestemmelser mv.

Kapitaldækningsopgørelsen skal indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 7

angivne form senest 15 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måned for

fondsmæglerselskaber omfattet af fondsmæglerselskabslovens § 3, stk. 2, og

senest 15 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal for

fondsmæglerselskaber omfattet af fondsmæglerselskabslovens § 3, stk. 3.

Kapitaldækningsopgørelsen for koncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, skal dog

først

indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måned for

fondsmæglerselskaber omfattet af fondsmæglerselskabslovens § 3, stk. 2, og 20

arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal for fondsmæglerselskaber

omfattet af fondsmæglerselskabslovens § 3, stk. 3. Kapitaldækningsopgørelsen

pr. ultimo december skal først indberettes senest 25 arbejdsdage efter

udløbet

af året. For koncerner er fristen for indberetningen af

kapitaldækningsopgørelsen pr. ultimo december senest 30 arbejdsdage efter

udløbet af året.

Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af selskabets direktion.

Indberetningen

skal ske på maskinlæsbart medium.

Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af fondsmæglerselskabslovens § 3, stk.

3,

kan vægte posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2 i

stedet for efter bestemmelserne i kapitel 3.

Finanstilsynet

kan bestemme, at selskaber omfattet af stk. 1 skal vægte poster i

handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 3.

Overtrædelse af § 38 kan straffes med bøde.

Der kan pålægges

selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

kapitel 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2002 og finder første gang

anvendelse

for kapitaldækningsopgørelsen, der indberettes ved udløbet af 1. kvartal

Finanstilsynets

bekendtgørelse af 22. december 1999 om kapitaldækning for

fondsmæglerselskaber

ophæves. Kapitel 7 Overgangsordninger

Ved opgørelsen af selskabets valutaposition kan selskabet jf. § 36, stk. 4,

foretage et fradrag på maksimalt 2 pct. af selskabets ansvarlige kapital med

tillæg af medregnet kortfristet supplerende kapital. Denne fradragsmulighed

bortfalder ved udgangen af 2004.

Ifølge § 36,

stk. 2, kan selskabets valutaposition i kapitaldækningsopgørelsen opgøres som

indikator 1 eller summen af den vægtede indikator 2 med tillæg af

bruttovalutapositionen for de valutaer mv., der ikke indgår i indikator 2.

Anvendelsen

af indikator 2 i kapitaldækningsopgørelsen vil efter udgangen af 2004 ikke

længere være mulig. Finanstilsynet, den 16. november

2001 Henrik Bjerre-Nielsen /Lars Stage Bilag 1 Lande omfattet af

zone A Følgende lande var omfattet af zone A pr. 30. september 2001, jf. bekendtgørelsens § 5: Australien Belgien Canada Danmark De Forenede Stater (USA) Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland) Finland Frankrig Grækenland Irland Island Italien Japan Luxembourg Mexico Nederlandene (Holland) New Zealand Norge Polen Portugal Saudi Arabien Schweiz Slovakiet Spanien Sverige Sydkorea Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn Østrig Bilag 2 Vægtning og

matchning af positioner i gældsinstrumenter mv. (generel risiko) De varighedsvægtede matchede og umatchede nettopositioner,

jf. bekendtgørelsens § 20, skal beregnes og vægtes i henhold til den

procedure,

der er angivet i dette bilag. Ved indberetningen anvendes skema S.F. 14 i bilag 7. Når der henvises til S.F.-skemaer, skal der ved den

konsoliderede opgørelse forstås S.K.-skemaer. Ved opgørelsen medtages de under afsnit 1 nævnte positioner.

Hver position opgøres netto til markedsværdien, jf. afsnit 2, og

multipliceres

med henholdsvis den modificerede varighed, jf. afsnit 3, og en vægt, der

afhænger af den forudsatte renteændring, jf. afsnit 4. De således fremkomne

varighedsvægtede positioner matches herefter efter metoden i afsnit 5. 1. Positioner der er omfattet. Opgørelsen omfatter selskabets positioner i

gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk.

Herunder medtages følgende positioner, jf. dog afsnit 1.1: a) Positioner i variabelt og fast forrentede gældsbeviser.

Disse positioner omfatter stats- og realkreditobligationer (herunder udtrukne

obligationer), skatkammerbeviser, statsgældsbeviser, corporate bonds,

certificates of deposit, commercial paper notes, konvertible gældsbeviser og

lignende fast og variabelt forrentede gældsbeviser, jf.

regnskabsbekendtgørelsens

, stk. 1, og skema F.K. 3, post. 5. b) Positioner der opstår ved opdelingen af positioner i

afledte finansielle instrumenter baseret på gældsbeviser, renter eller valuta

i henhold til bekendtgørelsens §§ 17 og 18. Disse instrumenter omfatter

terminsforretninger, futures, swaps og optioner, herunder caps, floors,

swaptions o.lign. c) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved

opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier mv. i

henhold til bekendtgørelsens §§ 23 og 24. d) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved

opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer i henhold

til bekendtgørelsens § 27. 1.1. Positioner der ikke er omfattet. Positioner i følgende gældsinstrumenter indgår ikke i

opgørelsen: a) Indeksobligationer. b) Præmieobligationer. c) Pantebreve. Disse skal i stedet medtages under poster uden for

handelsbeholdningen. 1.2. Positioner i fremmed valuta. Opgørelsen og matchningen af positionerne skal foretages

separat for hver enkelt valuta, som selskabet har positioner i. Der kan

således

ikke beregnes nettopositioner eller ske matchning mellem positioner i

forskellige valutaer. Positioner i gældsinstrumenter mv. denomineret i fremmed

valuta omregnes til danske kroner inden opgørelsen, jf.

regnskabsbekendtgørelsens

Positionerne og de matchede positioner i fremmed valuta

føres på samme skema (S.F. 14) som positionerne i danske kroner. Positionerne

og de matchede positioner i hver fremmed valuta opgøres hver for sig i danske

kroner i henhold til proceduren nedenfor. Derpå adderes disse med de

tilsvarende positioner og matchede positioner i danske kroner. De således

fremkomne summer føres på S.F. 14, post 2.1 til 3.7. 2. Opgørelse af positioner. 2.1. Opgørelse af nettopositioner. De under afsnit 1, litra a-d, nævnte positioner indgår efter

dispositionsprincippet, dvs. fra og med det tidspunkt, hvor kontrakt eller

aftale om køb eller salg er indgået. Positionerne indgår netto i opgørelsen. Nettopositionerne

beregnes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11, sidste pkt.,

og

, stk. 3 og 4. Afledte finansielle instrumenter skal opdeles i to

positioner, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27. De positioner,

der fremkommer efter opdelingen, indgår i beregningen af nettopositionerne. Der beregnes nettopositioner mellem positioner i

obligationer og andre gældsbeviser og de tilsvarende positioner, der opstår

efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på de samme

obligationer og gældsbeviser. Der kan kun beregnes nettopositioner for identiske

gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen,

at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter

indebærer bestemmelsen, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente,

afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres

nettopositioner

mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode. Når der i det følgende anføres "positioner", skal

der hermed forstås "nettopositioner". 2.2. Opgørelse af positionernes markedsværdi. Positionerne, jf. afsnit

1 ovenfor, indgår i opgørelsen med deres markedsværdi på opgørelses- tidspunktet. Markedsværdien af en position beregnes i henhold til

nedenstående regler.

, stk. 2. De vægtede beløb anføres på S.F. 14 i kolonnen for vægtet beløb. Herefter adderes de varighedsvægtede matchede og umatchede

positioner til et samlet vægtet beløb for den generelle risiko. Bilag 3 Opgørelse af delta

og deltaværdier for optioner og lignende afledte finansielle instrumenter Deltaer og deltaværdier for positioner i optioner baseret på

renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta beregnes og vægtes i

henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Opgørelsen omfatter de

under afsnit 1 nævnte positioner. Selskabet kan anvende de deltaer, der offentliggøres af den

fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der

clearer

optionskontrakterne, jf. bekendtgørelsens § 9. Selskabet kan alternativt anvende egne modeller til

beregning af deltaer på de pågældende optioner. Modellerne skal give

deltaværdier, der er mere nøjagtige end deltaværdierne nedenfor.

Nøjagtigheden

skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet. Hvis selskabet ikke anvender de deltaer, der offentliggøres

af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral, eller egne modeller, skal

selskabet anvende de i afsnit 2-5 angivne modeller til beregning af delta og

den i afsnit 6 angivne model for beregning af optionstillæg. Hvis modellerne

angivet i afsnit 2-5 kun anvendes for nogle optioner, skal optionstillægget

medtages for disse optioner. Når der henvises til S.F.-skemaerne, skal der ved den

konsoliderede opgørelse forstås S.K.-skemaerne. 1. Positioner der er omfattet. I henhold til bekendtgørelsens § 17, stk. 7, opdeles

optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures,

rentefutures

eller swaps i to positioner, idet begge positioner multipliceres med

optionens

delta. I henhold til § 23, stk. 6 og 7, og § 27 gælder dette også for

optioner

baseret på aktier og aktieindeks, warrants samt råvarer. Endelig indgår

valutaoptioner med deltaværdien, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 10, og § 36,

Den deltavægtede position i en option betegnes i denne

bekendtgørelse og bilagene hertil som positionens deltaværdi. Ved opgørelsen af modpartsrisikoen anvendes delta ikke. 2. Anvendte betegnelser. Delta udtrykker, hvor meget værdien af en option eller et

lignende finansielt instrument forholdsmæssigt ændrer sig ved en marginal

ændring i værdien af de(t) underliggende instrument(er) eller værdipapir(er). I modellerne anvendes følgende betegnelser: T = Restløbetiden målt i år (er restløbetiden ikke

et helt år, anvendes faktiske dage/365). A = Aftalekurs. K = Spotkurs på det underliggende aktiv. For

optioner baseret på renter og gældsinstrumenter mv. anvendes nutidsværdien

(spotkurs inklusive vedhængende renter) korrigeret for nutidsværdien af

eventuelle betalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. For

aktier korrigeres spotkursen for nutidsværdien af eventuelle

kendte/forventede

udbyttebetalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. B = (K-A)/A for en call-option og (A-K)/A for en put-option. Δ g = Delta for optioner baseret på

2.2. Værdiansættelse af mellemværender. Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal

selskabet anvende nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1. For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ

opgørelse, jf. afsnit 2.2.2. 2.2.1. Værdiansættelse ved anvendelse af

nutidsværdi. En nutidsværdiopgørelse

indebærer, at alle fremtidige betalinger tilbagediskonteres til opgørelses- tidspunktet med markedsrenten for den pågældende valuta og løbetid. Såfremt

markedsrenten ikke kendes, kan selskabet anvende en skønnet værdi for

markedsrenten. Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende: a) Beholdninger af noterede værdipapirer optages til kursværdi med tillæg/fradrag

for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter (optjente renter pr.

opgørelsestidspunktet). Unoterede

værdipapirer optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for

kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i

opgørelsen. b) Fast

forrentede efterstillede kapitalindskud optages til

nutidsværdi, beregnet ved tilbage- diskontering af fremtidige betalinger med markedsrenten. Kun i de tilfælde,

hvor mellem- værendets rente svarer til markedsrenten, vil den således opgjorte værdi være

i over- ensstemmelse med værdien ifølge reglerne for kvartals- og årsregnskaber med

tillæg/fradrag for tilgodehavende/skyldige renter. c) Variabelt

forrentede efterstillede kapitalindskud optages i

overensstemmelse med værdian- sættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige

renter medtages i opgørelsen. d) Valutaterminsforretninger

og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod danske kroner

indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra det aftalte

afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante markedsrente

for den pågældende fremmede valuta. For valutaterminsforretninger og

valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal

opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det underliggende

beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra aftaletidspunktet

(exercise date) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den fremmede

valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta

skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med optionens

spot-delta multipliceret med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol).

For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal

opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. g) Betalingerne i den fremmede valuta i valutaswaps , der indebærer faktiske

eller beregnings- mæssige betalinger i danske kroner og i en fremmed valuta, tilbagediskonteres

med markedsrenten for den pågældende valuta. For valutaswaps, der indebærer

faktiske eller beregningsmæssige betalinger i flere fremmede valutaer, skal

opgørelsen foretages for hver af de fremmede valutaer. h) Nettobetalingerne i renteswaps (betalinger i samme fremmede valuta)

, stk. 6, jf. F.K. 7. Der skal foretages

fradrag for hele investeringen. Der skal alene foretages

fradrag for efterstillede tilgodehavender, hvis selskabets besiddelse af

kapitalandele mv. overstiger 10 pct.-grænsen i lovens § 17, stk. 6. Hvis kredit- eller

finansieringsinstituttet indgår i den konsoliderede solvensopgørelse på

S.K.-skemaerne, skal der ikke foretages fradrag for kapitalandele og

efterstillede tilgodehavender ved opgørelsen af den ansvarlige kapital på

ikke-konsolideret basis på S.F.-skemaerne. Kapitalandele defineres i

henhold til § 2, nr. 1, i regnskabsbekendtgørelsen. Efterstillede

tilgodehavender defineres som i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 16. Ved kreditinstitutter

forstås de i bekendtgørelsens § 8 angivne virksomheder. Omfattet af

definitionen er f.eks. danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt

tilsvarende udenlandske institutter. Ved

finansieringsinstitutter forstås de i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 4,

angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks.

fondsmæglerselskaber,

investeringsforeninger, leasingselskaber, factoringselskaber og lignende. Post 7.2. Summen af kapitalandele mv. < 10 pct.,

jf. FML § 17, stk. 7. Her føres kapitalandele

og efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud), der skal fradrages i

henhold

til fondsmæglerselskabslovens § 17, stk. 7, jf. F.K. 7. Som grundlag for

beregningen anvendes summen af alle kapitalandele og efterstillede

tilgodehavender i kredit- og finansieringsinstitutter bortset fra de

kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er fratrukket under post

7.1, og de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er omfattet af

konsolidering. Det er alene den del af

summen af kapitalandelene og tilgodehavenderne, der overstiger 10 pct. af den

ansvarlige kapital før fradrag, der skal fradrages. Beregningen foretages i

forhold til ansvarlig kapital før fradrag, jf. post 6. Post 7.3. Kapitalandele > 15 pct., jf. FML § 17,

Her føres de kapitalandele, der overstiger 15 pct.-grænsen i

fondsmæglerselskabslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., jf. § 21, stk. 3. Post 7.4. Kapitalandele > 60 pct., jf. FML § 17,

Her føres den del af selskabets kvalificerede kapitalandele,

der overstiger 60 pct.-grænsen i fondsmæglerselskabslovens § 21, stk. 2, 1.

pkt. Post 8. Ansvarlig kapital. Den ansvarlige kapital beregnes som ansvarlig kapital før

fradrag, jf. post 6, minus de under post 7 angivne fradrag. Post 9. Kortfristet supplerende kapital. Under denne post føres kortfristet supplerende kapital, der

er optaget i henhold til bestemmelserne i fondsmæglerselskabslovens § 18,

stk.

1. Post 9.1. Indskudt kortfristet supplerende kapital. Hertil overføres beløbet fra specifikationen af indskudt

kortfristet supplerende kapital, jf. S.F. 4, post 2.3. Post 9.2. Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen,

jf. § 37. Såfremt selskabet har fået tilladelse af Finanstilsynet til

at medregne nettofortjenesten ved handelsbeholdningen, jf.

fondsmæglerselskabslovens

, stk. 3, og bekendtgørelsens § 37, anføres denne under post 9.2. Post 10. Medregnet kortfristet supplerende kapital. Her føres det beløb, som

den kortfristede supplerende kapital medregnes med. I henhold til fonds- mæglerselskabslovens § 18, stk. 2, nr. 3, må den kortfristede supplerende

kapital højst medregnes med 5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko,

jf. S.F. 12, post 12. Post 11. Supplerende kapital og kortfristet

supplerende kapital i alt. Under denne post føres summen af post 5 og post 10. Post 12. Medregnet supplerende kapital og

kortfristet supplerende kapital. Under denne post føres

det beløb, der må medregnes af summen af den supplerende kapital og den

kortfristede supplerende kapital. I henhold til

fondsmæglerselskabslovens § 17, stk. 4, må summen af den supplerende kapital

og

den kortfristede supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af

kernekapitalen efter fradrag, jf. S.F. 2, post 3. Hvis beløbet under post 11

er

mindre end eller lig med beløbet under post 3, overføres beløbet under post

11

til post 12. Hvis beløbet under post 11 er større end beløbet under post 3,

overføres i stedet beløbet i post 3 til post 12. Post 13. Ansvarlig kapital og kortfristet

supplerende kapital efter fradrag. Under denne post føres kernekapitalen efter fradrag, jf.

post 3, minus fradragene i henhold til fondsmæglerselskabslovens § 17, stk.

6,

7 og 9, jf. post 7, plus medregnet supplerende kapital og kortfristet

supplerende kapital, jf. post 12. Beløbet overføres til S.F. 1, post 1. S.F. 4. På dette skema

specificeres de værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud,

ud- stedt i henhold til fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 1, der indgår i den

supplerende kapital, jf. post 1, samt indskudt kortfristet supplerende

kapital

udstedt i henhold til fondsmæglerselskabs- lovens § 18, stk. 2, jf. post 2. Post 1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud. Post 1.1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, brutto, jf. FML § 18, stk. 1. Her anføres bruttobeløbet af de af selskabet udstedte

værdipapirer, jf. fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 1. Post 1.2. Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3

år inden forfald, jf. FML § 18, stk. 1, nr. 6. I henhold til

fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 1, nr. 6, skal kapitalindskud med fast

løbetid reduceres med 25 pct. årligt de sidste 3 år inden forfald. Det

samlede

beløb, hvormed de pågælden- de værdipapirer reduceres, anføres under denne post. Post 1.3. Beholdning af egne beviser, jf. FML § 18,

stk. 1, nr. 7. I henhold til fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 1, nr. 7,

skal beholdningen af egne beviser modregnes i det beløb, hvormed

værdipapirerne

indgår i den supplerende kapital. Der sker dog kun modregning efter et

eventuelt fradrag efter fondsmæglerselskabslovens § 18, stk. 1, nr. 6 (årlig

indskrænkning i de sidste 3 år af det beløb, hvormed kapitalindskud med fast

løbetid kan medregnes). Post 1.4. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

Summen af de uvægtede

aktivposter uden for handelsbeholdningen og de uvægtede aktivposter i

handelsbeholdningen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den

tilsvarende

F.K.-post. Ved kapitaldækningsopgørelsen medtages aktiver uden for

handelsbeholdningen således efter afviklings- princippet, mens poster i handelsbeholdningen medtages efter

dispositionsprincippet. For de enkelte poster gælder følgende: Post 1. Kassebeholdning og

anfordringstilgodehavender hos centralbanker mv. Post 1.1. Vægt 0,0. Her føres kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos

centralbanker og statslige postgiro i zone A samt anfordringstilgodehavender

hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt selskabet har

finansieret sig i samme valuta. Post 1.2. Vægt 1,0. Her føres anfordringstilgodehavender hos centralbanker og

statslige postgiro i zone B undtagen de under post 1.1 anførte vedrørende

zone

B. Post 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i

centralbanker. Post 2.1. Vægt 0,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og

centralregeringer i zone A, EF-institutioner og EF. Post 2.2. Vægt 0,2. Her føres gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter i zone A

og gældsbeviser med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af

kreditinstitutter i zone B. Post 2.3. Vægt 1,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og

centralregeringer i zone B, gældsbeviser med en restløbetid på mere end 1 år

udstedt af kreditinstitutter i zone B og andre gældsbeviser, der kan

refinansieres i centralbanker. Selskabet kan ved opgørelse af post 2.2 og 2.3 vælge at

anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. Post 3.1. Vægt 0,0. Her føres tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i

zone A samt tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone B i disses

nationale valuta, såfremt selskabet har finansieret sig i samme valuta. Endvidere føres her unoterede efterstillede tilgodehavender

i kreditinstitutter, som fratrækkes selskabets ansvarlige kapital under S.F.

3,

post 7. Post 3.2. Vægt 0,1. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er

specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i

hjemlandet

(discount houses). Post 3.3. Vægt 0,2. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A,

incl. margintilgodehavender i forbindelse med futures- og

optionsforretninger,

og tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos

kreditinstitutter

i zone B. Endvidere føres margintilgodehavender i clearingcentraler,

jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Post 3.4. Vægt 1,0. Her føres tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1

år hos kreditinstitutter i zone B. Desuden føres selskabets ansvarlige lånekapital i

clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Endvidere føres

efterstillede

tilgodehavender, som ikke er anført under post 3.1. Selskabet kan ved opgørelse af post 3.3 og 3.4 vælge at

anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 4. Andre tilgodehavender. Under denne post føres selskabets tilgodehavender, f.eks.

, stk. 5. Post 4.1. Vægt 0,0. Her føres tilgodehavender:

• hos eller garanteret af EF,

• hos eller garanteret af centralregeringer i

zone A eller garanteret af centralbanker i zone A,

• hos centralregeringer i zone B i disses

nationale valuta, såfremt selskabet har finansieret sig i samme valuta,

• garanteret af centralregeringer eller

centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for

garantistiller og låntager, såfremt selskabet har finansieret sig i samme

valuta,

• hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke,

• hos eller garanteret af danske amtskommuner,

danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret

ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands

Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdi- papirets markedsværdi,

• hos eller garanteret af regionale og lokale

myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde (EØS), eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse

regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet

nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi, eller

• sikret ved pant i noterede værdipapirer

udstedt af centralregeringer eller centralbanker i zone A, EF-institutioner

eller EF, idet nulvægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er

dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Post 4.2. Vægt 0,2. Her føres tilgodehavender: a) hos eller garanteret af kreditinstitutter i

zone A, b) med en restløbetid på til og med 1 år hos

eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, c) hos eller garanteret af Den Europæiske

Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens §

6, d) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i

Den Europæiske Investeringsfond, e) hos eller garanteret af det mosaiske

trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som

offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, f) hos eller garanteret af regionale og lokale

myndigheder i zone A undtagen de under post 4.1 anførte, g) hos eller garanteret af offentlige

virksomheder i zone A, jf. bekendtgørelsens § 7, h) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber i

zone A, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, i) hos eller garanteret af fondsbørser og

clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, j) sikret ved pant i noterede værdipapirer

udstedt Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale

udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6, og regionale eller lokale myndig- heder i zone A, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der

er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, k) sikret ved pant i indlån i kreditinstitutter i

zone A, eller l) sikret ved pant i realkreditobligationer og

andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, excl.

værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer, idet 0,2-vægt alene gives

til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af

, nr. 2, pkt. b. Post 2.1.3. Opr. løbetid > 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede

kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år indgået med

modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt.

a,

c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Risikovægten a) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens

oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter

multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,004 Tillæg for hvert følgende år 0,002 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et

vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid. Post 2.2. Valutakurskontrakter. Post 2.2.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år

indgået

med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3,

pkt.

a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Post 2.2.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2

år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år

men

højst 2 år med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens §

12,

nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2,

pkt.

b. Post 2.2.3. Opr. løbetid > 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på over 2 år,

indgået

med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3,

pkt.

a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Risikovægten b) i skemaet beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens

oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter

multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte: Oprindelig løbetid Vægt Over 2 år men højst 3 år 0,016 Tillæg for hvert følgende år 0,006 Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et

vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid. Post 3. Modpartsvægt 1,0. Post 3.1. Rentekontrakter. Post 3.1.1. Opr. løbetid < 1 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået

med

modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 4. Post 3.1.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2

år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men

højst

2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendt- gørelsens § 12, nr. 4. Post 3.1.3. Opr. løbetid > 2 år. Her føres den underliggende hovedstol på alle

renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 2 år indgået

med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 4. Risikovægten c) beregnes på følgende måde: Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens

, stk. 3, behandles på tilsvarende måde. Solgte futures på et aktieindeks

behandles på tilsvarende måde som hhv. en lang position i et gældsinstrument

og

en kort position i indekset respektiv korte positioner i de underliggende

aktier. Post 1. Positioner: Post 1.1. Summen af lange nettopositioner. Her føres summen af selskabets lange nettopositioner i

aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3. Post 1.1.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko. Her føres summen af lange nettopositioner i de aktieindeks,

der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Positionerne skal medregnes i summen under post 1.1. Post 1.2. Summen af korte nettopositioner. Her føres den numeriske sum af selskabets korte

nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3. Post 1.2.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko. Her føres summen af korte nettopositioner i de aktieindeks,

der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3.

Positionerne skal medregnes i summen under post 1.2. Post 2. Specifik risiko. Den samlede bruttoposition beregnes som summen af de lange

nettopositioner, jf. post 1.1, og de korte nettopositioner, jf. post 1.2.

Aktieindeks uden specifik risiko, jf. § 24, stk. 3, medregnes dog ikke i det

vægtede beløb. Den samlede bruttoposition indgår med vægten 0,5, hvorved

fås det vægtede beløb for den specifikke risiko på aktier mv. For hver valuta

beregnes den samlede bruttoposition som post 1.1 plus post 1.2 minus post

1.1.1

og post 1.2.1. Post 3. Generel risiko. Den samlede nettoposition beregnes som den numeriske forskel

mellem summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og summen af de

korte

nettopositioner, jf. post 1.2. I denne opgørelse indgår aktieindeks uden

specifik risiko. Der skal beregnes samlet nettoposition for hver valuta, som

selskabet har aktiepositioner i. En kort nettoposition i aktier denomineret i

én valuta kan således ikke fratrækkes en lang position i en anden valuta. For

hver valuta beregnes den samlede nettoposition. Summen af de samlede

nettopositioner i hver valuta føres under post 3. Den samlede nettoposition indgår med vægten 1,0, hvorved fås

det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv. Post 4. Poster med positionsrisiko, aktier mv. i

alt. Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke

risiko, jf. post 2, og det vægtede beløb for den generelle risiko, jf. post

3,

på aktier mv. Beløbet overføres til S.F. 12, post 2. X. Poster med positionsrisiko, råvarer. S.F. 15, post 5. Det vægtede beløb på S.F. 15, post 5, beregnes som angivet

nedenfor for positioner i råvarebaserede afledte finansielle instrumenter. For positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter,

der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument, beregnes

nettopositionen pr. udløbstidspunkt og pr. instrument som forskellen mellem

de

lange og de korte positioner. Den samlede nettoposition, der indeholder samtlige

udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de

Markedsværdien af obligationsterminskøbsforretninger

beregnes som forskellen mellem markeds- terminskursen og den aftalte terminskurs, jf. § 32, stk. 1. Tilsvarende

gælder

ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Markedsværdien af

obligationsterminssalgsforretninger beregnes som forskellen mellem den

aftalte

terminskurs og markedsterminskursen, jf. § 32, stk. 2. Tilsvarende gælder

ægte

købs- og tilbagesalgsforretninger. Beløb i forbindelse med

obligationsterminskøbsforretninger, ægte salgs- og tilbagekøbsfor- retninger, obligationsterminssalgsforretninger og ægte købs- og

tilbagesalgsforretninger medtages, hvis de er positive. Negative værdier af

tilsvarende forretninger må kun modregnes i værdien, hvis betingelserne i

afsnit XI, underafsnit 4.2, om aftaler om netting er opfyldt. Markedsværdien af udlån

af værdipapirer, jf. § 32, stk. 4, beregnes som forskellen mellem mar- kedsværdien af de værdipapirer, der er udlånt, og markedsværdien af

sikkerhederne. Markeds- værdien af lån af værdipapirer beregnes som forskellen mellem markedsværdien

af

sikkerhederne for de værdipapirer, som selskabet har lånt, og markedsværdien

af

værdipapirerne, jf. § 32, stk. 5. Markedsværdier i forbindelse med udlån og lån af

værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Negative markedsværdier af

tilsvarende udlån og lån af værdipapirer må ikke modregnes i beløbet. Tilgodehavender ved

levering af og betaling for værdipapirer opstår, hvis selskabet har leveret

værdipapirer men endnu ikke modtaget betaling herfor, eller hvis selskabet

har

betalt for værdipapirer, der endnu ikke er blevet leveret. Tilgodehavendet

opgøres som henholdsvis det tilgodehavende beløb og kursværdien af de endnu

ikke leverede værdipapirer. Beløb i forbindelse med tilgodehavender ved levering af og

betaling for værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Tilsvarende gæld

må ikke modregnes i værdien. Posten omfatter desuden tilgodehavender i henhold til

bekendtgørelsens § 33, herunder tilgode- havende kurtage, provision og dividende. Der henvises til beskrivelsen under

S.F. 7, post 13. Derimod omfatter posten ikke vedhængende rente af

gældsinstrumenter i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente indgår i

det

beløb, der skal vægtes ved opgørelsen af positionsrisiko. Beløbene multipliceres med modpartens vægt, jf. § 12. Summen

af de vægtede beløb overføres til S.F. 12, post 6. Post 3. Poster med optionstillæg. Den vægtede sum af optionspositionerne samt optionstillæg på

indgåede optioner mv. beregnes i henhold til bilag 3, afsnit 6. Optionstillægget føres på S.F. 18, post 3. Det vægtede beløb overføres til S.F. 12, post 7. Post 3.1. Optioner baseret på renter og aktier. Den deltavægtede sum af optioner baseret på

gældsinstrumenter, renter og aktier føres i kolonnen for uvægtet beløb.

Beløbet

vægtes med 0,25, og det vægtede beløb føres i kolonnen for vægtet beløb. Post 3.2. Optioner baseret på valuta og råvarer. Den deltavægtede sum af optioner baseret på valuta og

råvarer føres i kolonnen for uvægtet beløb. Beløbet vægtes med 1,0, og det