Bekendtgørelse om forsikringsmægleres årlige indberetninger til Finanstilsynet
BEK nr 156 af 08/03/2001
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på
- forsikringsmæglere, der er registrerede som indehavere af en personligt dreven forsikringsmæglervirksomhed,
- registrerede forsikringsmæglerselskaber, uanset om virksomheden drives i et interessentskab, anpartsselskab eller aktieselskab, og
- de af § 8 i lov om forsikringsmæglervirksomhed omfattede forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber.
§ 2
Forsikringsmægleren skal senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Finanstilsynet indsende oplysning om størrelsen af
Forsikringsmæglere omfattet af § 1, nr. 3, indsender senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb vedrørende udøvelsen af forsikringsmæglervirksomhed her i landet oplysning om størrelsen af
Indberetning efter stk. 1 og 2 skal foretages på en formular udarbejdet af Finanstilsynet og skal være forsynet med en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om oplysningernes overensstemmelse med årsregnskabet og de modtagne opgørelser fra forsikringsselskaber af de indtegnede præmiebeløb.
- de indtjente provisioner, der i regnskabsåret er modtaget fra forsikringsselskaber fordelt på livs- og skadesforsikringsprodukter,
- andre vederlag, der i regnskabsåret er modtaget fra forsikringsselskaber,
- vederlag, der i regnskabsåret er modtaget fra kunder samt
- formidlede præmiebeløb fordelt på forsikringsselskaber og på livs- og skadesforsikringsprodukter.
- provision og andre vederlag, jf. stk. 1, nr. 1 og 2,
- vederlag, jf. stk. 1, nr. 3 samt
- formidlede præmiebeløb, jf. stk. 1, nr. 4.
§ 3
Forsikringsmægleren skal til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsende en erklæring om, at pågældende er dækket af en ansvarsforsikring, der er i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler.
Erklæringen skal afgives af det pågældende forsikringsselskab på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
Er forsikringsmægleren medlem af en brancheorganisation, der på medlemmernes vegne har tegnet en ansvarsforsikring, kan bevis herfor indsendes af organisationen.
Forsikringsmæglere omfattet af § 1, nr. 3, kan i stedet for erklæring efter stk. 1 til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsende bevis for registrering i hjemlandet. Finanstilsynet tager konkret stilling til, i hvilket omfang dokumentation for fortsat registrering skal indsendes.
§ 4
Såfremt forsikringsmægleren er pligtig at oprette en klientkonto skal til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsendes en erklæring om at pågældende er dækket af en garantistillelse, der er i overensstemmelse med kapitel 3 i bekendtgørelse om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler.
Erklæringen skal afgives af det pågældende forsikringsselskab eller pengeinstitut på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
Er forsikringsmægleren medlem af en brancheorganisation, der på forsikringsmæglerens vegne har tegnet garantistillelse i et forsikringsselskab, kan bevis herfor indsendes af organisationen.
Er garantien for den enkelte forsikringsmægler etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere forsikringsmæglere, kan garantistiller være en selvstændig fond eller forening. Erklæringen afgives i dette tilfælde af fonden eller foreningen.
§ 5
Har en forsikringsmægler oprettet en klientkonto i et pengeinstitut, skal forsikringsmægleren til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsende en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om revision af kontoen.
Revisor skal erklære, om reglerne i §§ 10-15 i bekendtgørelsen om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler er fulgt, og om der ved den stikprøvevise revision af oversigten sammenholdt med klientkontoen er konstateret væsentlige fejl eller mangler heri. Erklæringen skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
§ 6
Forsikringsmægleren skal til Finanstilsynet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb indsende en oversigt over de frigørelsesattester, som forsikringsselskaber har udstedt til den pågældende. Oversigten skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
Finanstilsynet kan til enhver tid anmode forsikringsmægleren om at indsende kopi af de modtagne frigørelsesattester. Finanstilsynet kan tillige anmode det pågældende forsikringsselskab bekræfte gyldigheden heraf.
§ 7
Hvis forsikringsmæglervirksomhed drives som anparts- eller aktieselskab, skal selskabet senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb til Finanstilsynet give meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel af kapital eller stemmerettigheder i selskabet og om størrelsen af disse andele. Meddelelsen skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001 og har virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 907 af 1. december 1999 om forsikringsmægleres årlige indberetning til Finanstilsynet.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4 og § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, finder uanset stk. 1 først anvendelse fra det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001