Bekendtgørelse om privates indførsel og udførsel af lægemidler.

Denne bekendtgørelse omfatter privatpersoners indførsel af lægemidler samt attestering i forbindelse med privatpersoners udførsel af lægemidler ved rejse til lande, der har tiltrådt Schengenkonventionen.

Denne bekendtgørelse omfatter ikke dyrlægers indførsel af lægemidler, som er omfattet af bekendtgørelse om dyrlægers indførsel af lægemidler.

Ved privatpersoner forstås enhver fysisk person, herunder læger, tandlæger og dyrlæger.

Privatpersoner må ikke indføre lægemidler, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.

Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller behandling ved indrejse medbringe lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse.

Fra lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan der højst medbringes lægemidler til 3 måneders forbrug.

Privatpersoner kan til personlig brug til sygdomsforebyggelse eller -behandling indføre lovligt indkøbte lægemidler bestemt til human anvendelse pr. post, kurerforsendelse o.l. fra lande, som er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må ikke indføres, medmindre Lægemiddelstyrelsen under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår giver tilladelse hertil, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer optaget på liste B, C, D eller E i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, må kun indføres i mængder, der svarer til højst 14 dages forbrug, og kun på de betingelser, der fremgår af § 4, stk. 1.

Rejsende med bopæl i lande, der har tiltrådt Schengenkonventionen, kan dog medbringe de i stk. 1 nævnte lægemidler i mængder, der svarer til højst 30 dages forbrug, hvis den rejsende medbringer den i artikel 75 i Schengenkonventionen omtalte attest. Attesten skal være i original og udstedt af den kompetente myndighed i den rejsendes bopælsland.

Når særlige grunde taler for det, kan en privatperson af Lægemiddelstyrelsen, som betingelse for indførsel af et lægemiddel, jf. § 4, § 5 og § 7, stk. 1, afkræves dokumentationi form af en skriftlig erklæring fra en læge om, at lægemidlet skal anvendes af den pågældende personligt til sygdomsforebyggelse eller -behandling. Erklæringen skal være påtegnet af den kompetente myndighed i det land, som har meddelt lægen autorisation. Myndigheden skal ved påtegning bekræfte, at erklæringsudstederen er læge.

Lægemiddelstyrelsen kan, når ganske særlige grunde taler for det, tillade private at indføre lægemidler i videre omfang, end hvad der fremgår af § 4, § 5 og § 7, stk. 1.

Personer med bopæl i Danmark, kan ved rejse til lande, der har tiltrådt Schengenkonventionen, forud for rejsen få påtegnet den i Schengenkonventionens artikel 75 omtalte attest i Sundhedsstyrelsen, hvis de ønsker at medbringe lægemidler, som indeholder euforiserende stoffer til sygdomsforebyggelse eller -behandling.

Attesten kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Attesten findes også på Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets hjemmesider på Internettet.

Med bøde straffes den, der overtræder § 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. marts 2001.

Bekendtgørelse nr. 246 af 7. april 1994 om privates indførsel af lægemidler ophæves.

Lægemiddelstyrelsen, den 12. marts 2001, den 12. marts 2001

/Jytte Lyngvig Mogens Bjørnbak-Hansen/