Bekendtgørelse af lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger merkantile og tekniske erhvervsgymnasiale uddannelser. Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til elevernes personlige udvikling og til deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt til elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18.

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisningsministeren er godkendt hertil, jf. stk. 2. Stk. 2. Uddannelserne varer 3 år, jf. dog stk. 4. Den indledende del indeholder gymnasial undervisning og undervisning, der skal give forudsætninger for, at eleven kan fortsætte i en erhvervsuddannelses hovedforløb efter nærmere regler fastsat i henhold til § 1, stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov, hvis de gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Stk. 4. Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen kan tilrettelægges som etårig for elever, der har gennemført en anden gymnasial uddannelse.

§ 3. En uddannelse gennemføres enten inden for det merkantile område eller inden for det tekniske område, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Der kan tilrettelægges erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning for unge med henblik på, at elever individuelt kan sammensætte en uddannelse af elementer fra forskellige gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anden erhvervsgymnasial enkeltfagsundervisning, herunder regler for enkeltfagenes niveau, indhold og prøver.

Adgang til uddannelserne

Adgang til uddannelserne

§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve. Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om optagelsen af elever til en erhvervsgymnasial uddannelse, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 og efter § 6, stk. 3, kan optages.

§ 6. Elever, der efter lov om erhvervsuddannelser har gennemført et grundforløb i en erhvervsuddannelse, og som opfylder de i medfør af § 5, stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del. Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning, så målene med de gymnasiale fag nås. Stk. 3. Øvrige ansøgere kan, eventuelt efter en optagelsesprøve, optages til en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. 3.

§ 9. De erhvervsgymnasiale uddannelser indeholder fag fra en erhvervsgymnasial fagrække, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra begge udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser, fag fra erhvervsuddannelserne og eventuelt fag fra andre ungdomsuddannelser. Stk. 2. Uddannelsernes gymnasiale fag fastsættes efter udtalelse fra udvalget for uddannelsen. Den indledende del af den erhvervsgymnasiale uddannelse tilrettelægges af skolen inden for de rammer, der fastsættes i reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse, jf. § 1, stk. 3. Stk. 3. En væsentlig del af fagene fra den erhvervsgymnasiale fagrække udbydes på flere niveauer. Eleverne skal vælge mindst to fag på højt niveau.

§ 13. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det merkantile område, afslutter uddannelsen med højere handelseksamen. Elever, der har gennemført uddannelsen inden for det tekniske område, afslutter uddannelsen med højere teknisk eksamen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, herunder om prøver, eksamensopgaver, censorer, karakterer, eksamensbeviser m.v., jf. § 18.

Tilskud

Tilskud

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted.

§ 15. Undervisningen er vederlagsfri. Stk. 2. En skole kan opkræve betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode. Stk. 3. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk. 6. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen. Stk. 8. Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne. Stk. 9. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

Rådgivning m.v.

Rådgivning m.v.

§ 17. Erhvervsuddannelsesrådet nedsætter et udvalg for uddannelsen til højere handelseksamen og et udvalg for uddannelsen til højere teknisk eksamen. Stk. 2. Udvalgene sammensættes med repræsentation for arbejdsmarkedet, for de videregående uddannelser, for de institutioner, der gennemfører uddannelserne, herunder for lærernes og elevernes organisationer inden for de erhvervsgymnasiale områder, og for undervisningsministeren. Stk. 3. I hvert udvalgs forretningsorden fastsættes antallet af medlemmer og tilforordnede, samt hvem der udpeger medlemmerne og de tilforordnede. Udvalgenes forretningsorden godkendes af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Stk. 4. Udvalgenes sekretariatsfunktion varetages af Undervisningsministeriet.

§ 25. Loven træder i kraft 1. januar 1991. Stk. 2. §§ 16-18 og § 20 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Når udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser er nedsat, overgår kompetencen til under de hidtil gældende regler at rådgive vedrørende uddannelserne til Erhvervsuddannelsesrådet og udvalgene for de erhvervsgymnasiale uddannelser efter denne lovs bestemmelser. Stk. 4. Godkendelse efter de hidtil gældende regler af, at en skole gennemfører kursus til højere handelseksamen eller uddannelse til højere teknisk eksamen, gælder som godkendelse efter denne lovs § 2. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter, i hvilket omfang loven finder anvendelse på de uddannelser, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, herunder for de elever, der er begyndt på en erhvervsfaglig basisuddannelse før lovens ikrafttræden.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 2 indsatte § 2, stk. 3, og § 15, stk. 5, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992. Lov nr. 456 af 1. juni 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1994. Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 489 af 1. juli 1998, hvis § 4 indsatte § 15, stk. 2 - 5, har følgende bestemmelser om ikrafttræden: § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998. Stk. 2. Ydelser, som elever m.fl. før lovens ikrafttræden gyldigt har erlagt eller afgivet tilsagn om at ville erlægge, kan anvendes som aftalt til ekskursioner m.v. Lov nr. 234 af 21. april 1999, hvis § 3 ændrede affattelsen af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2 og 3, og § 6, stk. 1, samt ophævede § 9, stk. 2, 3. pkt., indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden: § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder den 1. januar 2001 og senere. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Lov nr. 404 af 2. juni 1999, hvis § 2 ændrede affattelsen af § 5, § 6, stk. 1, og § 6a, indsatte § 6, stk. 3, samt ophævede § 7, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 4 Loven træder i kraft den 1. august 2000 og har virkning for optaget til de gymnasiale uddannelser fra den 1. januar 2001. Lov nr. 971 af 20. december 1999, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 26, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1) Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 5 ændrede affattelsen af § 1, stk. 2, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden: § 22 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Stk. 5. Såfremt der blandt medlemmerne af bestyrelsen for en selvejende institution er elever eller studerende på samme institution, kan bestyrelsen på sit første møde efter lovens ikrafttræden beslutte, at lovens regler om valg af repræsentanter for elever eller studerende først skal finde anvendelse på institutionen fra udløbet af de nævnte nuværende medlemmers indeværende funktionsperiode, dog senest fra det tidspunkt hvor de endeligt ophører med at være elever eller studerende på institutionen.

Undervisningsministeriet, den 16. marts 2001, den 16. marts 2001 /Margrethe Vestager Jette Skovbjerg/