TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgaver og forretningsorden for det nationale råd for lægers videreuddannelse

BEK nr 176 af 19/03/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Rådet rådgiver sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen i alle forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse på overordnet og principielt niveau.

§ 2

Rådet afgiver gennem Sundhedsstyrelsen indstilling til sundhedsministeren om, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger generelt kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge, herunder om oprettelse og nedlæggelse af specialer.

§ 3

Rådet rådgiver Sundhedsstyrelsen om, på hvilke betingelser læger - på baggrund af uddannelser erhvervet i Danmark eller udlandet - kan opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge samt til at betegne sig som speciallæge.

§ 4

Rådet rådgiver Sundhedsstyrelsen om ændring af videreuddannelsernes længde og indhold, principielle spørgsmål vedrørende målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer og evaluering, overordnede retningslinjer for udstedelse af autorisationer og tilladelser samt retningslinjer for dispensationer.

§ 5

Rådet rådgiver Sundhedsstyrelsen om internationale opgaver og relationer i forbindelse med lægers videreuddannelse, herunder etablering af fællesnordiske og andre internationale uddannelsesprogrammer.

§ 6

Rådet rådgiver i forhold vedrørende speciallægeuddannelsen set i relation til den sundhedsvidenskabelige forskning.

§ 7

Rådet rådgiver i forhold vedrørende den lægelige kandidatuddannelse ved universiteterne, herunder kandidatproduktionens størrelse set i relation til behovet for færdiguddannede speciallæger.

§ 8

Rådet rådgiver Sundhedsstyrelsen om dimensioneringen af den lægelige videreuddannelse baseret på blandt andet prognoser.

§ 9

Sundhedsstyrelsen kan inden for nærmere afgrænsede områder, hvor rådet besidder særlig ekspertise, anmode rådets formand eller andre medlemmer om på Sundhedsstyrelsens vegne at deltage i møder, udvalgsarbejder, konferencer eller lignende.

§ 10

Under rådet oprettes et forretningsudvalg.

Stk. 2

Forretningsudvalget forbereder møderne i rådet og følger op på beslutninger truffet af rådet.

Stk. 3

Forretningsudvalget har følgende sammensætning:

  1. formanden for det nationale råd (formand) og
  1. formændene for de regionale råd.

§ 11

Under rådet oprettes et udvalg for uddannelsesbedømmelse.

Stk. 2

Udvalget for uddannelsesbedømmelse vejleder rådet vedrørende den praktiske funktion af de i § 4 nævnte områder.

Stk. 3

Udvalget rådgiver efter anmodning rådet i konkrete sager.

Stk. 4

Udvalget bistås af de i lov om udøvelse af lægegerning § 4 a, stk. 5, omhandlede tilforordnede.

Stk. 5

Rådet kan efter aftale med Sundhedsstyrelsen bemyndige udvalget for uddannelsesbedømmelse til på rådets vegne at rådgive Sundhedsstyrelsen inden for de områder, der henhører under udvalget, herunder at rådgive Sundhedsstyrelsen i konkrete sager, jf. § 16, stk. 4.

§ 12

Udvalget for uddannelsesbedømmelse har følgende sammensætning:

Stk. 2

Udvalgets medlemmer udnævnes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra rådet for 4-årige perioder. Der kan udnævnes suppleanter, som kun deltager ved medlemmernes forfald.

  1. formanden for det nationale råd (formand),
  1. 3 medlemmer indstillet af Den Almindelige Danske Lægeforening, heraf 1 yngre læge, 1 alment praktiserende læge og 1 speciallæge,
  1. 2 medlemmer indstillet af Dansk Medicinsk Selskab, begge speciallæger beskæftiget med klinisk virksomhed og
  1. 1 medlem indstillet af de sundhedsvidenskabelige fakultetsråd i forening, speciallæge beskæftiget med klinisk virksomhed.

§ 13

Under rådet oprettes et udvalg for prognose og dimensionering.

Stk. 2

Udvalget gennemfører efter beslutning i rådet fremstilling af prognoser for det fremtidige lægelige arbejdsmarked og udarbejder grundlag for rådets rådgivning om dimensioneringen af den lægelige videreuddannelse og kandidatproduktionens størrelse.

§ 14

Udvalget for prognose og dimensionering har følgende sammensætning:

Stk. 2

Udvalgets medlemmer udnævnes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra rådet for 4-årige perioder. Der kan udnævnes suppleanter, som kun deltager ved medlemmernes forfald.

  1. Sundhedsstyrelsens medlem af det nationale råd (formand),
  1. 1 medlem indstillet af Sundhedsministeriet,
  1. 3 medlemmer indstillet af de regionale råd for lægers videreuddannelse,
  1. 1 medlem indstillet af Dansk Medicinsk Selskab,
  1. 1 medlem indstillet af Amtsrådsforeningen,
  1. 1 medlem indstillet af Hovedstadens Sygehusfællesskab og
  1. 1 medlem indstillet af Den Almindelige Danske Lægeforening.

§ 15

Midlertidige udvalg kan med Sundhedsstyrelsens tilladelse nedsættes af rådet til behandling af særlige spørgsmål.

§ 16

Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionerne for rådet og dets underudvalg.

Stk. 2

Alle henvendelser stiles til Sundhedsstyrelsen, der forestår registrering samt videresendelse til rådets sekretariat.

Stk. 3

Sager, der er behandlet af rådet eller dets underudvalg, tilbagesendes til Sundhedsstyrelsen med en udtalelse.

Stk. 4

Sundhedsstyrelsen afgør, om udvalget for uddannelsesbedømmelse skal udtale sig i konkrete sager.

§ 17

Rådet og dets underudvalg holder møde efter formandens bestemmelse, eller såfremt et flertal af medlemmerne anmoder herom, dog mindst et møde hvert kvartal.

§ 18

Til gyldig beslutning kræves, at et flertal, udgørende mindst halvdelen af rådets eller udvalgets medlemmer, er enige i beslutningen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 2

Ved indstillinger fra rådet kan ethvert medlem forlange sin afvigende mening kort tilført indstillingen.

§ 19

Der udarbejdes referater for møderne i rådet og dets underudvalg.

§ 20

Der påhviler medlemmer af rådet og dets underudvalg, andre deltagere i møderne og sagsbehandlingen samt de personer, der i øvrigt er knyttet til rådet, tavshedspligt med hensyn til forhold, de bliver bekendt med som led i arbejdet i rådet, og hvis hemmeligholdelse er nødvendig af hensyn til offentlige eller private interesser.

§ 21

Sundhedsstyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med rådets og dets underudvalgs virksomhed. Til deltagerne i rådets og dets underudvalgs møder udbetaler Sundhedsstyrelsen time-/dagpenge samt rejsegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd m.v. gældende regler.

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 664 af 5. juli 1996 om forretningsorden for Specialistnævnets virksomhed.


Sundhedsstyrelsen, den 19. marts 2001, den 19. marts 2001

/Jens Kristian Gøtrik Karsten Bech/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001