Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.
BEK nr 187 af 16/03/2001
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for elproducerende vindmøller på land og på havet, som tilsluttes elnettet.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse for elværksejede vindmøller, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse nr. 1363 af 20. december 2000 om prisafregning og pristillæg for elektricitet produceret af visse vindmøller.
§ 2
Ved en vindmølle på havet (havvindmølle) forstås i denne bekendtgørelse en vindmølle, der er opstillet på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone.
Ved udlagt vindmølleområde forstås et område, der i en region-, kommune- eller lokalplan er udlagt specifikt til opstilling af en eller flere vindmøller.
Ved prisafregning forstås afregningspris og pristillæg.
Ved installeret effekt forstås den opstillede vindmølles nominelle effekt, der er angivet i typegodkendelsen.
Ved oprindelig tilslutning forstås en vindmølles første tilslutning til elnettet i Danmark eller i udlandet.
Ved oprindelig produktion forstås elproduktion, der opgøres eller beregnes for en vindmølles drift siden den oprindelige tilslutning.
Ved produktion i en fuldlasttime forstås produktion svarende til en times produktion med vindmøllens installerede effekt.
§ 3
En vindmølle kan kun tilsluttes elnettet, såfremt den er opstillet i overensstemmelse med gældende bestemmelser i elforsyningsloven, lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., plan- og byggelovgivningen og regler udstedt med hjemmel i de nævnte love.
§ 4
Prisafregning tilfalder vindmølleejeren.
§ 5
Ved anmodning om nettilslutning af en vindmølle på land anviser netvirksomheden et tilslutningspunkt på det nærmeste sted på elnettet, hvor elektriciteten fra den nye vindmølle kan aftages med de eksisterende netforhold, jf. dog § 6.
Omkostninger til udbygning og forstærkning af elnettet påhviler netvirksomheden.
Tilsluttes vindmøllen på transmissionsniveau, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for transmissionsvirksomheden.
§ 6
Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udlagt vindmølleområde er netvirksomheden forpligtet til at føre elnettet frem til et tilslutningspunkt ved vindmølleområdets afgrænsning, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse.
Tilsluttes vindmøllen på transmissionsniveau, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for transmissionsvirksomheden.
§ 7
Ved nettilslutning af havvindmøller, som opstilles i de i»Havmøllehandlingsplan for danske farvande«udvalgte hovedområder for havvindmølleudbygningen, er den virksomhed, som ejer det elnet, hvortil havvindmøllerne tilsluttes på havet eller på land, forpligtet til at afholde omkostninger til etablering af ledningsnet frem til et opsamlingspunkt ved havvindmøllernes interne forbindelsesnet.
§ 8
Ved nettilslutning af havvindmøller, som ikke er omfattet af de i § 7 nævnte hovedområder, påhviler omkostninger til etablering af ledningsnet frem til det nærmeste punkt på land vindmølleejeren. Fra dette punkt påhviler omkostninger til udbygning og forstærkning af elnettet den virksomhed, som ejer det elnet, hvortil havvindmøllerne tilsluttes på land.
§ 9
Omkostninger ved vindmøllens nettilslutning frem til det i § 5 og § 6 nævnte tilslutningspunkt, det i § 7 nævnte opsamlingspunkt eller det i § 8 nævnte punkt på land afholdes af vindmøllens ejer. Tilslutningsomkostninger omfatter alene udgifter til vindmøllens installation, lavspændingstilslutning og lavspændingsstik, etablering af eventuel lokal transformerstation, inklusive afregningsmåler, stikledning til elnettet, tilslutning til elnettet, herunder fasekompensering samt omkostninger til den kollektive elforsyningsvirksomheds behandling af anmodning om nettilslutning.
Omkostninger til fasekompensering for ikke medleveret reaktiv effekt påhviler dog netvirksomheden eller transmissionsvirksomheden.
Omkostninger til vedligeholdelse af netvirksomhedens afregningsmåler, til aflæsning af måler og afregning af elektricitet påhviler vindmølleejeren. Det samme gælder faktiske omkostninger i forbindelse med kalibrering og udskiftning af måler.
§ 10
Eksisterende vindmøller på land og på havet defineres som vindmøller, der
Eksisterende vindmøller på land skal senest den 31. december 1999 være anmeldt til kommunen i henhold til byggelovgivningen og enten
Den i stk. 1, nr. 1, nævnte kontrakt kan alene være betinget af, at der opnås de nødvendige myndighedstilladelser til opstilling af vindmøllen senest den 31. december 1999, og at betingelser for nettilslutning er opfyldt senest den 31. august 2000.
Hvis en lokalplan ophæves af Naturklagenævnet på grund af forhold forbundet med kommunalbestyrelsens behandling af sagen, vil vindmøller omfattet af lokalplanen blive betragtet som eksisterende, såfremt kommunalbestyrelsen inden 6 måneder fra Naturklagenævnets ophævelse af lokalplanen endeligt vedtager en lokalplan i uændret form efter offentlig fremlæggelse og fornyet behandling i kommunalbestyrelsen.
- senest den 31. december 1999 være tilladt opstillet i henhold til endelig vedtaget lokalplan, hvor opstilling af vindmøller er udtrykkeligt tilladt, eller
- senest den 31. december 1999 være tilladt opstillet i henhold til en landzonetilladelse, herunder have opnået eventuelt fornødne dispensationer efter byggelovgivningen.
- senest den 31. december 1999 er købt ved bindende, ubetinget kontrakt, jf. dog stk. 3,
- senest den 31. december 1999 er anmeldt i henhold til bekendtgørelsen nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller, og
- for hvilke der senest den 31. august 2000 er indgivet anmodning om tilslutning til elnettet sammen med dokumentation for opfyldelse af betingelserne for tilslutning.
§ 11
Inden for en periode af 10 år fra den oprindelige tilslutning afregnes elektricitet produceret af en eksisterende vindmølle på land eller på havet til en pris på 33 øre pr. kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh, jf. dog § 15.
Såfremt 10 års perioden udløber før den 1. januar 2003, afregnes dog fortsat efter stk. 1 indtil den 1. januar 2003.
§ 12
Udover prisafregningen efter § 11 ydes et pristillæg på 17 øre pr. kWh i det omfang leveringen af elektricitet modsvarer en oprindelig produktion ydet ved
Opstilles vindmøllen efter den 1. april 2001, er den installerede effekt den effekt, som fremgår af den bindende kontrakt, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.
Såfremt perioden efter § 11 er udløbet, men fuldlasttimerationen efter stk. 1 endnu ikke er opbrugt, ydes fortsat et pristillæg på 10 øre.
Pristillægget efter stk. 1 og 3 bortfalder senest ved udgangen af 2012.
- 25.000 fuldlasttimer for anlæg med den pr. 1. april 2001 installerede effekt på 200 kW eller derunder,
- 15.000 fuldlasttimer for anlæg med den pr. 1. april 2001 installerede effekt mellem 201 kW og 599 kW (begge effektværdier inklusive),
- 12.000 fuldlasttimer for anlæg med den pr. 1. april 2001 installerede effekt på 600 kW og derover.
Såfremt en vindmølle efter den 1. april 2001 nedtages og tilsluttes et nyt sted, bortfalder pristillægget efter stk. 1, og elektriciteten afregnes alene efter § 11.
§ 13
For elektricitet fra vindmøller, der ikke længere afregnes efter §§ 11 og 12, udstedes der VE-beviser, jf. § 60 i elforsyningsloven.
§ 14
Elektricitet produceret af nye vindmøller på land eller på havet, som ikke opfylder betingelserne i definitionen for eksisterende vindmøller efter denne bekendtgørelse, afregnes til en pris på 33 øre pr. kWh og et pristillæg på 27 øre pr. kWh.
Miljø- og energiministeren fastsætter en ændret afregningspris og pristillæg, når Europa-Kommissionens stillingtagen til den anmeldte afregningsordning for nye anlæg foreligger.
§ 15
Elektricitet, der leveres til elnettet fra en vindmølle, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som har en installeret effekt på 25 kW eller derunder, afregnes indtil videre af netvirksomheden med 33 øre pr. kWh og et pristillæg på 27 øre pr. kWh.
§ 16
Nedtagning af en vindmølle på 150 kW eller derunder berettiger til modtagelse af et skrotningsbevis, såfremt betingelserne i §§ 17 og 18 er opfyldt. Skrotningsbeviset giver ejeren ret til at modtage det i § 17 nævnte pristillæg for elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, som ejeren af beviset opstiller.
§ 17
Skrotningsbeviset giver under de angivne betingelser ejeren ret til at modtage et pristillæg på 17 øre pr. kWh for det tredobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt, såfremt denne havde en installeret effekt på under 100 kW.
Skrotningsbeviset giver under de angivne betingelser ejeren ret til at modtage et pristillæg på 17 øre pr. kWh for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt, såfremt denne havde en installeret effekt på mellem 100 kW og 150 kW (begge effektværdier inklusive), og såfremt den var placeret maksimalt 2,5 km fra en vindmølle, der havde en installeret effekt på under 100 kW, og som selv har opnået et skrotningsbevis.
Den nye vindmølle må ikke være nettilsluttet inden den 1. april 2001 og skal være nettilsluttet senest den 1. januar 2004.
Udover pristillægget på de 17 øre pr. kWh afregnes elektriciteten efter § 14 dog således, at den samlede prisafregning højest kan udgøre 60 øre pr. kWh.
Prisafregningen efter stk. 4 bortfalder, når den nye vindmølle har produceret elektricitet svarende til en produktion på 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som vedrører det i stk. 1 og 2 nævnte skrotningsbevis. Herefter afregnes elektriciteten efter § 14.
Kan et skrotningsbevis ikke fuldt ud udnyttes i én ny vindmølle, bortfalder den overskydende del.
§ 18
Skrotningsbevis kan kun opnås for vindmøller, der er nedtaget i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003.
Skrotningsbevis for vindmøller, der nedtages i perioden fra den 1. april 2001 til og med den 31. december 2003, kan opnås, såfremt det af en af vindmølleejeren rekvireret landinspektørerklæring fremgår, at vindmøllen er nedtaget. Endvidere skal det fremgå af en af netvirksomheden udfærdiget erklæring, at vindmøllen har været opstillet, været i drift og har haft en kapacitet på under 100 kW eller på mellem 100-150 kW (begge effektværdier inklusive).
For vindmøller, der er nedtaget i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. marts 2001, kan skrotningsbevis opnås, såfremt der foreligger en erklæring, som er underskrevet af såvel den pågældende netvirksomhed som af ejeren af den nedtagne vindmølle. Af erklæringen skal fremgå, at vindmøllen har være opstillet, været i drift, har haft en kapacitet på under 100 kW eller på mellem 100-150 kW (begge effektværdier inklusive) samt tidspunktet for, hvornår vindmøllen er nedtaget.
Skrotningsbeviset indleveres samtidig med anmodning om nettilslutning af den nye vindmølle. Netvirksomheden giver skrotningsbeviset en påtegning om, hvilken ny vindmølle beviset udnyttes i. Skrotningsbeviset kan herefter ikke udnyttes i andre vindmøller. Ejeren af et skrotningsbevis kan overdrage beviset til andre.
§ 19
Pristillægget på 17 øre efter § 17 indeholder statsstøtte, der, indtil Europa-Kommissionens stillingtagen til den anmeldte afregningsordning for nye anlæg foreligger, ydes efter det Europæiske Fællesskabs gældende de minimis regel. Pristillægget kan alene ydes til en producent, der er berettiget til at modtage de minimis støtte. Såfremt producenten ikke er berettiget til at modtage denne støtte, afregnes efter § 14.
Støttemodtageren skal til Energistyrelsen årligt oplyse, hvilke andre de minimis støtteordninger, der modtages støtte fra. Betingelserne for at modtage støtte er, at den udbetalte støtte ikke medfører, at beløbsgrænsen på p. t. 100.000 EURO inden for en tre års periode overskrides. I beløbsgrænsen medregnes alle de minimis støtteordninger.
§ 20
Den til enhver tid værende ejer af en vindmølle eller den, som er berettiget til prisafregning, er forpligtet til over for de kollektive elforsyningsvirksomheder eller Energistyrelsen at afgive sådanne oplysninger, herunder regnskaber og lignende dokumentation, som findes nødvendige til gennemførelse af bekendtgørelsens bestemmelser om nettilslutning og prisafregning.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en vindmølle at afgive underretning til netvirksomheden om ejerskifte, tidligere nettilslutninger og om ændrede forhold i øvrigt af betydning for tilslutningsbetingelsernes overholdelse og prisafregningen for leveret elektricitet.
Energistyrelsen kan pålægge den systemansvarlige virksomhed og netvirksomhederne at indberette nærmere angivne oplysninger til et centralt, landsdækkende register for vindmøller.
§ 21
Den netvirksomhed, som har eller har ansøgt om bevilling til det pågældende forsyningsområde, træffer afgørelse om nettilslutning, herunder om hvorvidt betingelserne for tilslutning er opfyldt. Endvidere træffer netvirksomheden afgørelse om fordelingen af de løbende omkostninger ved at være tilsluttet.
Tilsluttes vindmøller direkte til et transmissionsnet, træffer transmissionsvirksomheden afgørelse om nettilslutning, herunder om hvorvidt betingelserne for tilslutning er opfyldt. Endvidere træffer transmissionsvirksomheden afgørelse om fordelingen af de løbende omkostninger ved at være tilsluttet.
Såfremt betingelserne for nettilslutning er opfyldt, har den kollektive elforsyningsvirksomhed pligt til at tilslutte vindmøllen til elnettet.
Netvirksomheden træffer afgørelse om, hvorvidt en vindmølle på land opfylder betingelserne i definitionen på eksisterende vindmøller efter § 10, jf. dog stk. 6.
Den systemansvarlige virksomhed træffer afgørelse om, hvorvidt en havvindmølle opfylder betingelserne i definitionen på eksisterende vindmøller efter § 10, jf. dog stk. 6.
Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en vindmølle opfylder betingelserne i definitionen efter § 10 på eksisterende vindmøller i alle sager, hvor en ny vindmølle er købt i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 1999.
§ 22
Den kollektive elforsyningsvirksomhed, som aftager elektricitet, der afregnes efter denne bekendtgørelse, træffer afgørelse om afregningspriser og pristillæg efter denne bekendtgørelse.
Netvirksomheden træffer afgørelse om opgørelse af fuldlasttimer for vindmøller, der er omfattet af § 12, stk. 1, og § 17, stk. 5.
Den systemansvarlige virksomhed træffer afgørelse om udstedelse af et skrotningsbevis, herunder om hvorvidt betingelserne for opnåelse af beviset er opfyldt.
§ 23
Uanset bestemmelserne i § 21, stk. 1, 2 og 4 og § 22, stk. 1 og 2, kan enhver netvirksomhed anmode den systemansvarlige virksomhed om at træffe afgørelse efter denne bekendtgørelse på netvirksomhedens vegne. Den systemansvarlige virksomhed kan i så fald forlange, at netvirksomheden refunderer de udgifter, som en sådan anmodning påfører den systemansvarlige virksomhed.
§ 24
Netvirksomheden udarbejder en opgørelse over antallet af forbrugte fuldlasttimer pr. 1. april 2001. Opgørelsen opdateres ved hver prisafregning.
Opgørelsen baseres på den afregnede elproduktion. Såfremt der ikke eksisterer afregningsdata tilbage fra vindmøllens oprindelige tilslutning, beregnes de manglende produktionsdata. Tilbageberegningen foretages ved hjælp af en vindkorrigeret gennemsnitsberegning på de foreliggende afregningsdata. Der vindkorrigeres kun for hele år. Produktionen for det år en vindmølle nettilsluttes første gang beregnes forholdsmæssigt, hvorved en måneds produktion betragtes som 1/12 af et års produktion.
Ved gennemsnitsberegningen til brug for tilbageberegningen af produktionsdata medtages ikke år, hvor den vindkorrigerede produktion afviger med 25 pct. eller mere fra årsgennemsnittet. I det omfang der er afregningsdata længere tilbage end fem år hos netvirksomheden eller den systemansvarlige virksomhed, skal disse indgå i beregningen. Såfremt vindmølleejeren kan dokumentere elafregningsdata længere tilbage end fem år, anvendes dette i stedet for et beregnet tal.
Såfremt flere vindmøller er tilsluttet samme måler, fordeles produktionen imellem vindmøllerne ud fra en vindkorrigeret årsproduktion pr. kW.
For vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, og som har en installeret effekt på over 25 kW, beregnes opgørelsen af produktionen på grundlag af en årlig produktion på 2.200 fuldlasttimer.
§ 25
Energitilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse eller vilkår fastsat i afgørelser truffet i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 26
Den kollektive elforsyningsvirksomhedsafgørelser, jf. § 21, stk. 1-3, § 22 og § 23, kan indbringes for Energitilsynet.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at de i stk. 1 nævnte afgørelser er meddelt. Klage indgives til den kollektive elforsyningsvirksomhed, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til Energitilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.
§ 27
Netvirksomhedens og den systemansvarlige virksomheds afgørelser efter § 21, stk. 4, og stk. 5, kan indbringes for Energistyrelsen.
§ 28
Afgørelser truffet i henhold til § 21, stk. 6, § 26 og § 27 kan påklages til Energiklagenævnet.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at de i stk. 1 nævnte afgørelser er meddelt.
§ 29
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med anmodning om nettilslutning og afregning af elektricitet, eller
- undlader at indsende underretning om ændringer i forudsætninger af betydning for nettilslutning og prisafregning af elektricitet, eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning.
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet.
- Bekendtgørelse nr. 640 af 5. august 1999 om omlægning af tilskud til vindkraftproduceret elektricitet til tillæg til forbrugerprisen.
§ 31
Sager vedrørende omkostningsfordeling mellem vindmølleejer og netvirksomhed ved tilslutning af en vindmølle til elnettet behandles efter bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 om vindmøllers tilslutning til elnettet, såfremt anmodning om nettilslutning er indgivet til netvirksomheden inden den 1. april 2001. Såfremt sagerne påklages, finder reglerne herom i bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996 tilsvarende anvendelse.
Miljø- og Energiministeriet, den 16. marts 2001, den 16. marts 2001
/Svend Auken Knud Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001