Bekendtgørelse om EU's informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(8) det er af hensyn til retssikkerheden hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne offentliggør, at en national teknisk forskrift er blevet vedtaget under overholdelse af formaliteterne i nærværende direktiv;

(9) med hensyn til tekniske forskrifter for produkter indebærer de forholdsregler, der skal sikre et velfungerende marked eller bidrage til at udbygge det, bl.a., at de nationale hensigter gøres mere gennemsigtige, og at begrundelserne og betingelserne for at vurdere, hvilke virkninger udkast til forskrifter kan få for markedet, udvides;

(10) på denne baggrund er det vigtigt at vurdere alle de forskrifter, der gælder for et produkt, og tage hensyn til udviklingen i de enkelte landes praksis for lovgivning om produkter;

(11) foruden tekniske specifikationer kan krav, der vedrører et produkts levetid efter markedsføringen, påvirke produktets frie bevægelighed eller skabe hindringer for et velfungerende indre marked;

(12) der er behov for at klarlægge begrebet »teknisk forskrift, som faktisk skal overholdes«; regler, hvori de offentlige myndigheder henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller opfordrer til overholdelse af disse, eller regler om produkter, som de offentlige myndigheder af hensyn til almenvellet er med til at gennemføre, bevirker, at overholdelsen af nævnte specifikationer eller krav får en mere bindende værdi end den, de normalt ville have på grund af deres private oprindelse;

(13) Kommissionen og medlemsstaterne bør endvidere have en tilstrækkelig frist til at kunne foreslå ændringer af den påtænkte foranstaltning med det formål at fjerne eller mindske de hindringer for den frie vareudveksling, som kan følge af foranstaltningen;

(14) den pågældende medlemsstat bør tage sådanne ændringer i betragtning ved udarbejdelsen af den endelige tekst til den påtænkte foranstaltning;

(15) det indre marked indebærer, navnlig hvis det er umuligt at få medlemsstaterne til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse, at Kommissionen vedtager eller foreslår vedtagelse af bindende fællesskabsretsakter; der er indført en særlig midlertidig status quo for at undgå, at vedtagelse af nationale foranstaltninger griber ind i Rådets eller Kommissionens vedtagelse af bindende fællesskabsretsakter på samme område;

(16) den pågældende medlemsstat bør i medfør af de generelle forpligtelser i henhold til traktatens artikel 5 undlade at sætte den påtænkte foranstaltning i kraft i en periode, der er tilstrækkelig lang til at tillade enten en fælles gennemgang af de foreslåede ændringer eller udarbejdelse af et forslag til en bindende retsakt fra Rådet eller vedtagelse af en bindende retsakt fra Kommissionen; de frister, som er fastsat i aftalen af 28. maj 1969 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlede i Rådet, om status quo og underretning af Kommissionen7) , ændret ved aftalen af 5. marts 19738) , har vist sig utilstrækkelige i de omhandlede tilfælde; der bør derfor fastsættes længere frister;

(17) proceduren om status quo og om underretning af Kommissionen, der er indeholdt i aftalen af 28. maj 1969, er fortsat gyldig, for så vidt angår de deri omhandlede produkter, der ikke er omfattet af nærværende direktiv;

(18) for at lette Rådets vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger er det nødvendigt, at medlemsstaterne afholder sig fra at vedtage en teknisk forskrift, når Rådet har fastlagt en fælles holdning til et forslag fra Kommissionen om samme emne;

(19) nationale tekniske standarder kan i praksis have samme virkning på den frie vareudveksling som tekniske forskrifter;

(20) det er derfor nødvendigt at sikre, at Kommissionen informeres om påtænkte standarder på tilsvarende vilkår som dem, der gælder for tekniske forskrifter; ifølge traktatens artikel 213 kan Kommissionen med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med traktatens bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser;

(21) det er ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne og standardiseringsorganerne informeres om standarder, der påtænkes af standardiseringsorganerne i de andre medlemsstater;

(22) det er kun nødvendigt at foretage systematiske notifikationer for nye standardiseringsemner, og kun for så vidt disse emners behandling på nationalt plan kan give anledning til forskelle i de nationale standarder, der kan virke markedsforstyrrende; alle notifikationer eller senere meddelelser vedrørende udviklingen i det nationale arbejde skal afhænge af den betydning, de, der i forvejen er blevet underrettet om et nyt emne, tillægger dette arbejde;

(23) Kommissionen skal imidlertid have mulighed for at forlange at blive underrettet om hele indholdet af de nationale standardiseringsprogrammer eller dele deraf, så den kan foretage undersøgelser af udviklingen i standardiseringen i bestemte erhvervssektorer;

(24) det europæiske standardiseringssystem skal organiseres af og for de interesserede parter, og det skal baseres på sammenhæng, gennemsigtighed, åbenhed, enighed, uafhængighed i forhold til særlige interesser, effektivitet og beslutningstagning på grundlag af national repræsentation;

(25) standardiseringsprocessen i Fællesskabet skal hvile på de nationale standardiseringsorganers grundlæggende rettigheder, såsom mulighed for at rekvirere udkast til standarder, få kendskab til reaktionerne på indsendte kommentarer, blive inddraget i det nationale standardiseringsarbejde eller anmode om udarbejdelse af europæiske standarder til erstatning af de nationale; det er medlemsstaternes opgave inden for deres kompetence at træffe foranstaltninger til at sikre, at deres standardiseringsorganer respekterer disse rettigheder;

(26) de bestemmelser, der vedrører status quo for de nationale standardiseringsorganer ved udarbejdelse af en europæisk standard, skal tilpasses de regler, der på dette område vedtages af standardiseringsorganerne inden for rammerne af de europæiske standardiseringsorganer;

(27) der bør oprettes et stående udvalg, hvis medlemmer udpeges af medlemsstaterne, og som har til opgave at hjælpe Kommissionen ved gennemgangen af udkast til nationale standarder og samarbejde med den i dens bestræbelser for at afbøde eventuelle ulemper i forbindelse med de frie varebevægelser;

(28) det stående udvalg bør høres om de i dette direktiv omhandlede udkast til anmodninger om standardisering;

(29) nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, anførte gennemførelsesfrister;

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A og 213,

under henvisning til forslag fra Kommissionen9) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg10) ,

i henhold til fremgangsmåden i artikel 189 B i traktaten11) , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt gennem en ændring af direktiv 98/34/EF12) at sikre størst mulig gennemsigtighed i fremtidige nationale forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester;

(2) en bred vifte af de tjenester, der er omhandlet i traktatens artikel 59 og 60, vil kunne drage fordel af de muligheder, der byder sig i informationssamfundet for elektronisk teleformidling på individuel anmodning fra en tjenestemodtager;

(3) det område uden indre grænser, der udgør det indre marked, sætter udbydere af sådanne tjenester i stand til at udvikle deres aktiviteter på tværs af grænserne med henblik på at øge konkurrenceevnen, hvilket giver borgerne nye muligheder for at kommunikere og for at modtage information uden hensyn til grænser og giver forbrugerne nye former for adgang til varer og tjenester;

(4) udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 98/34/EF hindrer ikke, at medlemsstaterne tager hensyn til de forskellige sociale, samfundsmæssige og kulturelle virkninger af informationssamfundets opståen; især kan anvendelsen af de procedureregler, der er fastsat i dette direktiv vedrørende tjenester i informationssamfundet, ikke gribe ind i de kulturpolitiske foranstaltninger, især på det audiovisuelle område, som medlemsstaterne i henhold til fællesskabsretten måtte vedtage under hensyn til deres sproglige mangfoldighed, de nationale og regionale særpræg samt deres kulturarv; udviklingen af informationssamfundet bør under alle omstændigheder sikre de europæiske borgere behørig adgang til den europæiske kulturarv i et digitalt miljø;

(5) direktiv 98/34/EF skal ikke finde anvendelse på nationale regler om grundlæggende rettigheder, f.eks. forfatningsmæssige regler om ytringsfriheden og ganske særligt pressefriheden; det skal heller ikke finde anvendelse på strafferetten i almindelighed; det finder desuden ikke anvendelse på privatretlige aftaler mellem kreditinstitutter, herunder aftaler om gennemførelse af betalinger mellem kreditinstitutter;

(6) Det Europæiske Råd har understreget behovet for på EF-plan at opstille klare og faste retlige rammer til fremme af informationssamfundets udvikling; EF-retten og især bestemmelserne om det indre marked, herunder såvel traktatens principper som den afledte ret, udgør allerede en grundlæggende retlig ramme for udviklingen af de pågældende tjenester;

(7) gældende nationale forskrifter for eksisterende tjenester bør kunne tilpasses nye tjenester i informationssamfundet, enten for at sikre en bedre beskyttelse af almene interesser, eller omvendt for at lempe forskrifterne, når de er uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål;

(8) uden samordning på EF-plan kan indførelsen af sådanne nationale forskrifter føre til restriktioner for den frie udveksling af tjenester og for etableringsfriheden med deraf følgende opsplitning af det indre marked, overregulering og inkonsekvens i forskrifterne;

(9) for at sikre en reel og effektiv beskyttelse af de målsætninger af almen interesse, der spiller en rolle i forbindelse med informationssamfundets udvikling, er der behov for en koordineret holdning på EF-plan, når der skal drøftes aktiviteter, der, som f.eks. de nye tjenester, i højeste grad er transnationale;

(10) der eksisterer allerede for telekommunikationstjenesternes vedkommende en harmonisering på EF-plan eller i visse tilfælde en ordning for gensidig anerkendelse, og gældende EF-ret indeholder bestemmelser om tilpasning heraf til den teknologiske udvikling og udbuddet af de nye tjenester; størstedelen af de nationale forskrifter om telekommunikationstjenester skal derfor ikke meddeles i henhold til dette direktiv, da de hører til undtagelserne som omhandlet i artikel 10, stk. 1, eller artikel 1, nr. 5, i direktiv 98/34/EF; nationale bestemmelser, der specifikt tager sigte på spørgsmål, der ikke er omfattet af EF-regler, kan dog influere på den frie udveksling af tjenester i informationssamfundet, og de bør derfor i givet fald meddeles;

(11) for andre mindre kendte områder inden for informationssamfundet synes tiden imidlertid endnu ikke inde til at samordne de nationale forskrifter gennem en omfattende eller udtømmende harmonisering på EF-plan af den materielle ret, eftersom de nye tjenesters form og beskaffenhed endnu ikke er tilstrækkeligt kendt, ligesom der på nuværende stadium endnu ikke foreligger specifikke nationale forskrifter på området, og da behovet for og indholdet i en sådan harmonisering under hensyn til det indre marked endnu ikke kan fastlægges;

(12) det er derfor nødvendigt at opretholde et effektivt indre marked og forebygge risici for opsplitning heraf ved at indføre en procedure for information, høring og administrativt samarbejde om udkast til nye forskrifter; en sådan procedure vil især kunne bidrage til at sikre en effektiv anvendelse af traktaten, navnlig artikel 52 og 59, eller i visse tilfælde kunne bidrage til at kortlægge behovet for at sikre beskyttelsen af en almen interesse på EF-plan; en bedre anvendelse af traktaten som følge af en sådan informationsprocedure vil endvidere nedbringe behovet for EF-forskrifter til det strengt nødvendige for det indre marked og for beskyttelsen af målsætninger af almen interesse; endelig vil informationsproceduren sætte virksomhederne i stand til bedre at udnytte de fordele, der er forbundet med det indre marked;

(13) målsætningerne for direktiv 98/34/EF er de samme, og denne procedure er effektiv og den mest fuldstændige for at virkeliggøre disse målsætninger; de resultater, der er nået med gennemførelsen af direktivet og de deri indeholdte procedurer, kan anvendes i forbindelse med udkast til forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester; den procedure, der er omhandlet i direktivet, er nu indarbejdet i de nationale administrationer;

(14) i henhold til traktatens artikel 7 A indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, og direktiv 98/34/EF indebærer udelukkende en procedure for administrativt samarbejde uden harmonisering af den materielle ret;

(15) en ændring af direktiv 98/34/EF, således at det også finder anvendelse på udkast til forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester, er derfor den mest velegnede fremgangsmåde til effektivt at imødekomme behovet for gennemsigtighed i det indre marked for så vidt angår de retlige rammer for de nævnte tjenester;

(16) der bør navnlig indføres meddelelsespligt for de forskrifter, der må forventes at ville undergå en udvikling i fremtiden; de tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager (informationssamfundets tjenester), må under hensyn til deres forskelligartethed og fremtidige udvikling forventes at medføre behov for og give anledning til flest nye regler og forskrifter; det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om meddelelse af udkast til forskrifter, der omhandler disse tjenester;

(17) specifikke forskrifter vedrørende adgang til at udøve tjenester, der vil kunne formidles på den ovenfor beskrevne måde, bør således meddeles, også selv om sådanne forskrifter indgår i forskrifter med et mere generelt formål; generelle forskrifter uden særlige bestemmelser vedrørende de pågældende tjenester bør dog ikke meddeles;

(18) ved forskrifter vedrørende adgang til at optage og udøve virksomhed i forbindelse med tjenester forstås forskrifter, der fastlægger krav i forbindelse med informationssamfundets tjenester, f.eks. krav til tjenesteyderen, tjenesterne og tjenestemodtageren, samt til en erhvervsmæssig aktivitet, som kan teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager; dette omfatter for eksempel forskrifter vedrørende etablering som udbyder af disse tjenester og især forskrifter vedrørende en godkendelses- eller licensordning; som forskrift med specifikt sigte på informationssamfundets tjenester anses også en bestemmelse, der vedrører disse tjenester, også selv om bestemmelsen er indeholdt i en forskrift af generel karakter; foranstaltninger, der direkte og individuelt vedrører visse bestemte modtagere (f.eks. telekommunikationslicenser), er derimod ikke omfattet;

(19) i henhold til traktatens artikel 60, således som den er fortolket i Domstolens retspraksis, forstås ved tjenesteydelser en ydelse, der normalt udføres mod betaling; de opgaver, som staten udfører på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige område uden økonomisk modydelse, falder uden for denne definition; derfor er nationale forskrifter vedrørende disse opgaver ikke omfattet af definitionen i traktatens artikel 60 og falder således ikke ind under direktivets anvendelsesområde;

(20) nærværende direktiv berører ikke anvendelsesområdet for Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhedi13) , som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF14) , og eventuelle fremtidige ændringer af direktivet;

(21) under alle omstændigheder er udkast til nationale bestemmelser om gennemførelse af et allerede gældende eller et fremtidigt EF-direktiv i den nationale lovgivning ikke omfattet af nærværende direktiv, da disse allerede er genstand for en specifik undersøgelse; nærværende direktivs anvendelsesområde omfatter således hverken nationale forskrifter til gennemførelse i den nationale lovgivning af direktiv 89/552/EØF, som ændret ved direktiv 97/36/EF eller eventuelle fremtidige ændringer heraf, eller nationale forskrifter om gennemførelse i den nationale lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/13/EF af 10. april 1997 om ensartede principper for almene tilladelser og enkeltlicenser for teletjenester15) eller af andre bestemmelser, der vedtages i denne sammenhæng;

(22) der bør desuden fastlægges regler for de særlige tilfælde, hvor nationale forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester vil kunne vedtages straks; for ikke at tilsidesætte formålet med den forudgående høring og det administrative samarbejde, som forudsættes i direktivet, bør denne mulighed udelukkende forbeholdes hastende tilfælde i forbindelse med alvorlige og uforudsigelige situationer, navnlig forhold, der ikke tidligere har været kendte, og som ikke er opstået på grund af en handling foretaget af den pågældende medlemsstats myndigheder;

(23) en medlemsstat bør udsætte vedtagelsen af et udkast til forskrifter om tjenester i tolv måneder - eventuelt i atten måneder, såfremt Rådet har vedtaget en fælles holdning - hvis udkastet vedrører et område, der er omfattet af et forslag til direktiv, forordning eller afgørelse, som Kommissionen allerede har forelagt Rådet; Kommissionen kan kun gøre denne udsættelsespligt gældende over for medlemsstaten, hvis udkastet til de nationale forskrifter indeholder bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med indholdet af Kommissionens forslag;

(24) fastlæggelse af rammerne for informationsudveksling og høring på EF-plan i henhold til dette direktiv er en forudsætning for, at Det Europæiske Fællesskab kan optræde koordineret og effektivt, når spørgsmål af forskriftsmæssig karakter i forbindelse med informationssamfundets tjenester drøftes i internationalt regi;

(25) i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 98/34/EF er det hensigtsmæssigt, at det i artikel 5 omhandlede udvalg mødes specielt for at behandle spørgsmål vedrørende informationssamfundets tjenester;

(26) der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at når der ligeledes skal gives meddelelse om et udkast til en national foranstaltning i henhold til en anden fællesskabsretsakt, kan medlemsstaten fremsende én meddelelse i henhold til sidstnævnte retsakt med angivelse af, at den også tjener som meddelelse i medfør af nærværende direktiv;

(27) Kommissionen vil med jævne mellemrum undersøge udviklingen på markedet for nye tjenester i informationssamfundet, særligt hvad angår konvergensen mellem telekommunikation, informationsteknologi og medier, samt om nødvendigt tage initiativer til en hurtig tilpasning af lovgivningen for at fremme udviklingen af nye tjenester på europæisk plan

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

1. »produkt«: alle produkter, der fremstilles industrielt, og alle landbrugsprodukter, herunder også fiskeriprodukter

1. »tjeneste«: enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.

Med henblik på denne definition forstås ved:

-»teleformidling«: at en tjeneste ydes, uden at parterne er til stede samtidig

-»ad elektronisk vej«: at en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

-»på individuel anmodning fra en tjenestemodtager«: at en tjeneste ydes ved transmission af data på individuel anmodning.

En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af denne definition, findes i bilag V.

Direktivet gælder ikke tjenester i forbindelse med:

-radiospredning

-tv-radiospredning som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 89/552/EØF16)

1. »teknisk specifikation«: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering.

Udtrykket »teknisk specifikation« dækker ligeledes fremstillingsmetoder og processer vedrørende landbrugsvarer i henhold til traktatens artikel 38, stk. 1, produkter beregnet til konsum og dyrefoder samt lægemidler som defineret i artikel 1 i direktiv 65/65/EØF17) , samt fremstillingsmetoder og processer vedrørende de øvrige produkter, når de har indvirkning på produkternes karakteristika.

1. »andet krav«: et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som pålægges et produkt af bl.a. forbruger- eller miljøbeskyttelseshensyn, og som vedrører produktets livscyklus efter markedsføring, såsom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug eller bortskaffelse, når disse betingelser kan influere betydeligt på sammensætningen af produktet, dets natur eller afsætningen af det

1. »forskrift vedrørende tjenester«: et krav af generel karakter vedrørende adgang til at optage og udøve virksomhed i forbindelse med tjenester, der er omhandlet i denne artikels nr. 2, navnlig bestemmelser vedrørende tjenesteyderen, tjenesterne og tjenestemodtageren, dog undtaget forskrifter, der ikke specifikt tager sigte på de i samme nummer. definerede tjenester.

Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskrifter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af fællesskabsforskrifter om telekommunikationstjenester som defineret i direktiv 90/387/EØF 18) .

Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskrifter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af fællesskabsforskrifter om finansielle tjenesteydelser; dette direktivs bilag VI indeholder en ikke-udtømmende opregning af disse tjenesteydelser.

Dette direktiv finder med undtagelse af artikel 8, stk. 3, ikke anvendelse på forskrifter, der udstedes af eller for regulerede markeder i henhold til direktiv 93/22/EØF, andre markeder eller organer, der udfører clearing- eller afviklingstransaktioner for sådanne markeder.

Med henblik på denne definition:

• anses en forskrift for specifikt at tage sigte på informationssamfundets tjenester, når det af begrundelsen og de dispositive bestemmelser fremgår, at den i sin helhed eller i visse enkelte bestemmelser har specifikt til hensigt og formål at give forskrifter for disse tjenester på eksplicit og målrettet måde

• anses en forskrift ikke for specifikt at tage sigte på informationssamfundets tjenester, når den kun indirekte eller tilfældigt vedrører disse tjenester.

1. »standard«: en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder:

• international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er offentlig tilgængelig

• europæisk standard: en standard, der er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

• national standard: en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

1. »standardiseringsprogram«: en arbejdsplan, der er udarbejdet af et anerkendt standardiseringsorgan, og som omfatter en oversigt over de løbende standardiseringsopgaver

1. »udkast til standard«: et dokument indeholdende teksten til tekniske specifikationer for et givet emne, der agtes vedtaget i henhold til den nationale standardiseringsprocedure i den form, hvori det foreligger efter det forberedende arbejde, og hvori det er blevet udsendt med henblik på kommentar eller offentlig stillingtagen

1. »europæisk standardiseringsorgan«: organ nævnt i bilag I

1. »nationalt standardiseringsorgan«: organ nævnt i bilag II

1. »teknisk forskrift«: en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskrift vedrørende tjenester, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes ved markedsføring, levering eller anvendelse af en tjeneste, eller etablering af en operatør af tjenester i en medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt eller forbud mod levering eller anvendelse af en tjeneste eller mod, at en tjenesteyder etablerer sig, jf. dog artikel 10.

De tekniske forskrifter, der faktisk skal overholdes, er navnlig følgende:

• en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, der henviser enten til tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, eller til fagkodekser eller kodekser for god praksis, der igen henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, og hvis overholdelse giver formodning om, at der er overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de nævnte love eller administrative bestemmelser

• frivillige aftaler, som de offentlige myndigheder er kontraherende part i, og som af hensyn til almenvellet tager sigte på at opfylde tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, bortset fra udbudsbetingelser i forbindelse med offentlige indkøbsaftaler

• tekniske specifikationer, andre krav, eller regler vedrørende tjenester, til hvilke der er knyttet skattemæssige eller finansielle foranstaltninger, som påvirker forbruget af produkterne eller tjenesterne ved at tilskynde til overholdelse af disse tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester; tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, som er knyttet til de nationale sociale sikringsordninger, er ikke omfattet.

Omfattet er tekniske forskrifter, der fastsættes af de af medlemsstaterne udpegede myndigheder, og som er opført på en liste, der skal udarbejdes af Kommissionen inden den 5. august 1999 inden for rammerne af det i artikel 5 omhandlede udvalg.

Listen ændres efter samme procedure.

1. »Udkast til teknisk forskrift«: en tekst til en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskrift vedrørende tjenester, herunder administrative bestemmelser, der er udarbejdet med henblik på at vedtage den eller senere få den vedtaget som en teknisk forskrift, og som befinder sig på et forberedende stadium, hvor det stadig er muligt at foretage væsentlige ændringer.

Direktivet gælder ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige inden for rammerne af traktaten for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig arbejdstagere under anvendelsen af produkterne, såfremt foranstaltningerne ikke berører produkterne.

Artikel 2

1. Kommissionen og de i bilag I og II omhandlede standardiseringsorganer skal have oplysninger om, i forbindelse med hvilke nye emner de i bilag II nævnte nationale organer ved opførelse på deres standardiseringsprogram har besluttet at fastsætte eller ændre en standard, undtagen hvis det drejer sig om identisk eller ækvivalent gengivelse af en international eller europæisk standard.

1. Af de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal det bl.a. fremgå, om en standard:

• er en ikke-ækvivalent gengivelse af en international standard

• er en ny national standard, eller

• er en ændring af en national standard.

Efter at have hørt det i artikel 5 omhandlede udvalg kan Kommissionen fastsætte regler for en samlet præsentation af disse oplysninger samt udarbejde et skema og opstille kriterier til brug for præsentationen af oplysningerne, så disse lettere kan vurderes.

1. Kommissionen kan forlange at få standardiseringsprogrammernes tilsendt i deres helhed eller dele deraf.

Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne i en sådan form, at det er muligt at evaluere og sammenligne de forskellige programmer.

1. Kommissionen ændrer i givet fald bilag II på grundlag af medlemsstaternes meddelelser.

1. Rådet træffer på grundlag af forslag fra Kommissionen afgørelse om ændring af bilag I.

Artikel 3

De i bilag I og II omhandlede standardiseringsorganer og Kommissionen modtager på forlangende alle udkast til standarder. Det involverede organ holder dem underrettet om opfølgningen af deres eventuelle kommentarer til disse udkast.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger til, at deres standardiseringsorganer:

• fremsender de i artikel 2 og 3 omhandlede oplysninger

• offentliggør udkastene til standarder, så der ligeledes kan indhentes kommentarer fra parter, der er etableret i andre medlemsstater

• giver de andre organer, der er omhandlet i bilag II, ret til at deltage passivt eller aktivt (ved at sende en observatør) i det planlagte arbejde

• ikke modsætter sig, at et standardiseringsemne i deres arbejdsprogram behandles på europæisk plan efter regler, der fastsættes af de europæiske standardiseringsorganer, og ikke iværksætter nogen foranstaltning, der kan skade en beslutning i denne retning.

1. Medlemsstaterne afholder sig især fra enhver handling i form af anerkendelse, godkendelse eller henvisningsmæssig anvendelse af en national standard, der er vedtaget i strid med artikel 2 og 3 samt stk. 1 i nærværende artikel.

Artikel 5

Der nedsættes et stående udvalg sammensat af repræsentanter, der udpeges af medlemsstaterne, og som kan søge bistand hos eksperter og rådgivere; udvalget har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 6

1. Udvalget mødes mindst to gange om året med repræsentanter for de i bilag I og II anførte standardiseringsorganer.

Udvalget mødes i en særlig sammensætning for at behandle spørgsmål vedrørende informationssamfundets tjenester.

1. Kommissionen forelægger udvalget en rapport om iværksættelsen og gennemførelsen af procedurerne i dette direktiv samt forslag om fjernelse af bestående eller forudseelige hindringer for samhandelen.

1. Udvalget tager stilling til de i stk. 2 nævnte meddelelser og forslag og kan i denne forbindelse navnlig tilskynde Kommissionen til:

• at anmode de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde en europæisk standard inden for en nærmere bestemt frist,

• i givet fald og med henblik på at undgå fare for, at der opstår hindringer for samhandelen, at drage omsorg for, at vedkommende medlemsstater i første omgang indbyrdes træffer aftale om passende foranstaltninger,

• at træffe passende foranstaltninger,

• at fastslå, på hvilke områder det vil være nødvendigt at foretage en harmonisering, og i givet fald at iværksætte passende harmoniseringsforanstaltninger i en given sektor.

1. Udvalget skal høres af Kommissionen:

a) inden enhver ændring af listerne i bilag I og II (artikel 2, stk. 1);

b) ved fastsættelsen af forskrifter for en samlet præsentation af oplysninger samt udarbejdelsen af skemaet og opstilling af kriterierne til brug for præsentationen af standardiseringsprogrammerne (artikel 2, stk. 2);

c) ved valget af den praktiske ordning, som skal iværksættes med henblik på den i dette direktiv foreskrevne udveksling af oplysninger, og ved eventuelle ændringer heri;

d) når den i henhold til dette direktiv indførte ordnings funktion tages op til undersøgelse;

e) om anmodninger til de i stk. 3, første led, nævnte europæiske standardiseringsorganer.

1. Udvalget kan høres af Kommissionen vedrørende alle foreløbige udkast til tekniske forskrifter, som denne modtager.

1. Ethvert spørgsmål vedrørende iværksættelsen af dette direktiv kan på opfordring af formanden eller en medlemsstat indbringes for udvalget.

1. Udvalgets drøftelser og de oplysninger, der skal forelægges det, er fortrolige.

Dog kan udvalget og de nationale forvaltninger, såfremt de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger iagttages, med henblik på sagkyndig bistand konsultere fysiske eller juridiske personer, der kan tilhøre den private sektor.

1. For så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester, kan Kommissionen og udvalget høre fysiske og juridiske personer fra industrielle eller akademiske kredse, samt, om muligt, repræsentative organer, som kan afgive en sagkyndig udtalelse om de sociale og samfundsmæssige mål for og konsekvenser af ethvert udkast til forskrift vedrørende tjenester, og tage deres råd til efterretning, når de anmodes herom.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne træffer alle egnede foranstaltninger for at sikre, at deres standardiseringsorganer under udarbejdelsen af en i artikel 6, stk. 3, første led, nævnt europæisk standard eller efter dens godkendelse ikke foretager nogen handling, der kan skade den tilstræbte harmonisering, og især, at de ikke på det pågældende område offentliggør en ny eller ændret national standard, der ikke fuldt ud stemmer overens med en eksisterende europæisk standard.

1. Stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af standardiseringsorganernes arbejde, der foretages efter anmodning fra offentlige myndigheder, med det formål at udarbejde tekniske specifikationer eller en standard for bestemte produkter med henblik på fastlæggelse af en teknisk forskrift for disse produkter.

Medlemsstaterne sender i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, Kommissionen alle de i foregående afsnit omhandlede anmodninger i form af udkast til teknisk forskrift og angiver grunden til at indføre den.

Artikel 8

1. Med forbehold af artikel 10 sender medlemsstaterne straks Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift, medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en international eller europæisk standard, i hvilket tilfælde det vil være tilstrækkeligt at oplyse herom. De meddeler ligeledes Kommissionen grundene til, at det er nødvendigt at indføre en sådan teknisk forskrift, medmindre disse grunde allerede fremgår af udkastet.

Medlemsstaterne skal i givet fald samtidig fremsende teksten til de love og administrative bestemmelser, der hovedsagelig og direkte ligger til grund, hvis det er nødvendigt at kende den pågældende tekst for at kunne vurdere rækkevidden af udkastet til teknisk forskrift, undtagen hvis den er blevet tilsendt i forbindelse med en tidligere meddelelse.

Medlemsstaterne fremsender en ny meddelelse efter ovennævnte regler, hvis de i udkastet til teknisk forskrift foretager væsentlige ændringer, der fører til en ændring af anvendelsesområdet, en afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist, en tilføjelse af specifikationer eller krav eller en stramning af disse.

Hvis et udkast til teknisk forskrift af hensyn til folkesundheden eller beskyttelse af forbrugerne eller miljøet specielt tager sigte på at begrænse markedsføringen eller anvendelsen af et stof, et præparat eller et kemisk produkt, fremsender medlemsstaterne ligeledes et resumé af eller henvisninger til de relevante oplysninger om det pågældende stof, præparat eller produkt samt oplysninger om kendte erstatningsprodukter, der findes på markedet, i det omfang disse oplysninger er til rådighed, og angiver, hvilke virkninger foranstaltningen forventes at få på folkesundheden, beskyttelsen af forbrugerne og miljøet, sammen med en risikovurdering, der, så vidt det er hensigtsmæssigt, foretages efter de generelle principper for risikovurdering af kemiske produkter som omhandlet i artikel 10, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 793/93 19) , når der er tale om et eksisterende stof, eller i artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 67/548/EØF20) , når der er tale om et nyt stof.

Kommissionen gør straks de andre medlemsstater bekendt med udkastet til teknisk forskrift og alle de dokumenter, den har fået tilsendt. Den kan også forelægge udkastet for det i artikel 5 omhandlede udvalg til udtalelse og eventuelt for det udvalg, der er kompetent på området.

Med hensyn til de tekniske specifikationer, andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, der er nævnt i artikel 1, nr. 11, andet afsnit, tredje led, kan Kommissionens eller medlemsstaternes bemærkninger eller udførlige udtalelser kun vedrøre aspekter, som måtte være til hinder for samhandelen eller, for så vidt angår forskrifterne vedrørende tjenester, for den fri udveksling af tjenester, eller for tjenesteyderes etableringsfrihed, men ikke en foranstaltnings skattemæssige eller finansielle aspekter.

1. Kommissionen og medlemsstaterne kan indgive bemærkninger til den medlemsstat, der har givet meddelelse om et udkast til teknisk forskrift, og vedkommende medlemsstat skal ved den videre udformning af den tekniske forskrift tage videst muligt hensyn dertil.

1. Medlemsstaterne sender straks Kommissionen den endelige tekst til en teknisk forskrift.

1. Oplysninger, der fremsendes i henhold til denne artikel, betragtes ikke som fortrolige, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt notifikationen, udtrykkeligt anmoder herom. En sådan anmodning skal være begrundet.

I tilfælde af en sådan anmodning kan det i artikel 5 omhandlede udvalg og de nationale forvaltninger under overholdelse af de nødvendige forholdsregler indhente sagkyndig bistand hos fysiske eller juridiske personer, der kan tilhøre den private sektor.

1. Når et udkast til teknisk forskrift er et led i en foranstaltning, som på udkaststadiet skal fremsendes i henhold til andre fællesskabsretsakter, kan medlemsstaterne fremsende den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, i henhold til den pågældende anden fællesskabsretsakt, forudsat at de formelt angiver, at meddelelsen også skal gælde i henhold til dette direktiv.

Selv om Kommissionen ikke reagerer på et udkast til teknisk forskrift i forbindelse med dette direktiv, har dette ingen indflydelse på, hvilke afgørelser der kan træffes på grundlag af andre fællesskabsretsakter.

Artikel 9

1. Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tre måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse.

1. Medlemsstaterne udsætter:

• vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift i form af en frivillig aftale som omhandlet i artikel 1, nr. 11, andet afsnit, andet led, i fire måneder,

• med forbehold af stk. 3, 4 og 5, vedtagelsen af alle andre udkast til tekniske forskrifter i seks måneder (med undtagelse af udkast vedrørende tjenester),

regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen eller en anden medlemsstat inden tre måneder efter samme dato afgiver en udførlig udtalelse om, at den påtænkte foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for varernes frie bevægelighed inden for det indre marked,

• med forbehold af stk. 4 og 5, vedtagelsen af et udkast til forskrift vedrørende tjenester i fire måneder, regnet fra datoen fra Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen eller en medlemsstat inden tre måneder efter samme dato afgiver en udførlig udtalelse om, at den påtænkte foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for den fri udveksling af tjenester eller for etableringsfriheden for tjenesteydere inden for det indre marked.

Med hensyn til udkast til forskrifter vedrørende tjenester kan Kommissionens eller medlemsstaternes udførlige udtalelser ikke berøre de kulturpolitiske foranstaltninger, især på det audiovisuelle område, som medlemsstaterne i henhold til fællesskabsretten måtte vedtage under hensyn til deres sproglige mangfoldighed, de nationale og regionale særpræg samt deres kulturarv.

Den pågældende medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen om, hvordan den agter at reagere på den pågældende udførlige udtalelse. Kommissionen fremsætter bemærkninger til denne reaktion.

Med hensyn til forskrifter vedrørende tjenester angiver den pågældende medlemsstat i givet fald grundene til, at der ikke kan tages hensyn til de udførlige udtalelser.

1. Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift, bortset fra udkast til forskrifter vedrørende tjenester, i tolv måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre måneder efter samme dato meddeler, at den har til hensigt at foreslå eller vedtage et direktiv, en forordning eller en beslutning herom i overensstemmelse med traktatens artikel 189.

1. Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tolv måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 8, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre måneder efter samme dato meddeler, at den har konstateret, at udkastet til teknisk forskrift vedrører samme emne som et forslag til direktiv, forordning eller beslutning, der er forelagt for Rådet i henhold til traktatens artikel 189.

1. Hvis Rådet fastlægger en fælles holdning i den status quo-periode, der er omhandlet i stk. 3 og 4, forlænges denne periode til 18 måneder med forbehold af stk. 6.

1. De i stk. 3, 4 og 5 nævnte forpligtelser ophører i følgende tilfælde:

• når Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den giver afkald på sin hensigt om at foreslå eller vedtage en bindende fællesskabsretsakt,

• når Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den trækker sit udkast eller forslag tilbage

• når Rådet eller Kommissionen vedtager en bindende fællesskabsretsakt.

1. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, når en medlemsstat:

• af presserende grunde, der skyldes en alvorlig, uforudsigelig situation, og som vedrører beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, beskyttelse af plantelivet eller befolkningens sikkerhed og - for så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester - ligeledes den offentlige orden, især beskyttelse af mindreårige, er nødt til i løbet af meget kort tid at udarbejde tekniske forskrifter og straks vedtage dem og sætte dem i kraft, uden at der er mulighed for samråd

• af presserende grunde, der skyldes en alvorlig situation, som vedrører beskyttelsen af det finansielle systems sikkerhed og integritet, navnlig beskyttelsen af indskydere, investorer og forsikringstagere, øjeblikkeligt må vedtage og iværksætte forskrifter vedrørende finansielle tjenesteydelser.

Ved den i artikel 8 omhandlede meddelelse orienterer medlemsstaten om, hvad der har berettiget til at træffe de pågældende foranstaltninger så hurtigt. Kommissionen udtaler sig snarest muligt om meddelelsen. Den træffer egnede foranstaltninger, hvis den finder, at proceduren er misbrugt. Kommissionen holder Europa-Parlamentet underrettet.

Artikel 10

1. Artikel 8 og 9 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser eller på frivillige aftaler, hvis medlemsstaterne dermed:

• opfylder bindende fællesskabsretsakter, der tager sigte på vedtagelse af tekniske specifikationer eller forskrifter vedrørende tjenester,

• opfylder forpligtelser som følge af en international aftale, der tager sigte på vedtagelse af fælles tekniske specifikationer eller forskrifter vedrørende tjenester i Fællesskabet;

• anvender beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende fællesskabsretsakter,

• anvender artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/59/EØF21)

• blot fuldbyrder en dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol,

• blot ændrer en teknisk forskrift i henhold til artikel 1, nr. 11, på anmodning af Kommissionen med henblik på at fjerne en samhandelshindring eller - for så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester - en hindring for den frie udveksling af tjenester eller den frie etableringsret for tjenesteydere.

1. Artikel 9 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der tager sigte på forbud mod fremstilling, forudsat at de ikke hindrer produkternes frie bevægelighed.

1. Artikel 9, stk. 3-6, finder ikke anvendelse på de frivillige aftaler, der er omhandlet i artikel 1, nr. 11, andet afsnit, andet led.

1. Artikel 9 finder ikke anvendelse på de tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, der er omhandlet i artikel 1, nr. 11, andet afsnit, tredje led.

Artikel 11

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om resultaterne af anvendelsen af dette direktiv. Oversigter over det standardiseringsarbejde, som de europæiske standardiseringsorganer i henhold til direktivet er blevet pålagt, samt statistikker over modtagne notifikationer offentliggøres hvert år i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 12

Når medlemsstaterne vedtager en teknisk forskrift, skal den indeholde en henvisning til dette direktiv, eller den skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 13

1. De i bilag III, del A, anførte direktiver og beslutninger ophæves, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, anførte gennemførelsesfrister berøres heraf.

1. Henvisninger til de ophævede direktiver og beslutninger gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til den i bilag IV anførte sammenligningstabel.

Artikel 14

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 16 (artikel 2 i direktiv 98/48/EF)

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 5. august 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17 (artikel 3 i direktiv 98/48/EF)

Senest to år efter datoen i artikel 2, stk. 1, første afsnit, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en vurdering af anvendelsen af direktiv 98/34/EF navnlig på baggrund af den teknologiske udvikling og udviklingen inden for markedet for de tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 1, nr. 2. Senest tre år efter datoen i artikel 2, stk. 1, første afsnit, forelægger Kommissionen om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet forslag til ændring af direktivet.

Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de bemærkninger, som medlemsstaterne måtte have fremsendt.

Artikel 18 (artikel 4 i direktiv 98/48/EF)

Dette direktiv træder i kraft på dagen for dets offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 19 (artikel 5 i direktiv 98/48/EF)

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 22. juni 1998.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 1998.

1. Artikler og tekstdele, som er ændret ved direktiv 98/48/EF vedrørende informationssamfundets tjenester, er angivet med fede typer.

1. EFT C 78 af 12.3.1997, s.4.

1. EFT C 133 af 28.4.1997, s.5.;

1. Europa-Parlamentets udtalelse af 17. september 1997 (EFT C 304 af 6.10.1997, s. 79). Rådets fælles holdning af 23. februar 1998 (EFT C 110 af 8.4.1998, s. 1) og Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 1998 (EFT C 152 af 18..5. 1998). Rådets afgørelse af 28. maj 1998.

1. EFT L 109 af 26.4.1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 96/139/EF (EFT L 32 af 10.2.1996, s. 31).

1. EFT C 76 af 17.6.1969, s 9.

1. EFT C 9 af 153.1973, s. 3.

1. EFT C 307 af 16.10.1996, s. 11, og EFT C 65 af 28.2. 1998, s. 12.

1. EFT C 158 af 26.5.1997, s. 1.

1. Europa-Parlamentets udtalelse af 16. maj 1997 (EFT C 167 af 2.6. 1997, s. 238), Rådets fælles holdning af 26. januar 1998 (EFT C 62 af 26.2.1998, s. 48) og Europa-Parlamentets afgørelse af 14. maj 1998 (EFT L 167 af 1.6.1998). Rådets afgørelse af 29. juni 1998.

1. EFT L 204 af 21.7.1998. s. 37.

1. EFT L 298 af 17.10.1989, 2. 23.

1. EFT L 202 af 30.7.1997, s.1.

1. EFT L 117 af 7.5.1997, s. 15.

1. EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23. Direktivet er ændret ved direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s.1).

1. Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivning om lægemidler (EFT 22 af 9.2.1965, s. 369/65). Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/39/EØF(EFT L 214 af 24.8.1993, s.22).

1. EFT L 192 af 24.7.1990, s.1. Direktivet er ændret ved direktiv 97/51/EF (EFT L 295 af 29.10.1997, s.23).

1. Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23.3.1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (EFT L 84 af 5.4.1993, s.1).

1. Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1). Direktivet er ændret ved direktiv 92/32/EØF (EFT L 154 af 5.6.1992, s. 1).

1. Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 24).

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

Formand

Formand

J.M.GILL-ROBLES

J. CUNNINGHAM

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

Formand

Formand

J.M.GILL-ROBLES

W. MOLTERER

EUROPÆISKE STANDARDISERINGSORGANER

Bilag I

CEN

Den Europæiske Standardiseringsorganisation

Cenelec

Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering

ETSI

Det Europæiske Institut for Telekommunikationsstandarder

NATIONALE STANDARDISERINGSORGANER

Bilag II

1. BELGIEN

IBN/BIN

Institut belge de normalisation

Belgisch Instituut voor Normalisatie

CEB/BEC

Comité électrotechnique belge

Belgisch Elektrotechnisch Comité

1. DANMARK

DS

Dansk Standard

NTA

Telestyrelsen, National Telecom Agency

1. TYSKLAND

DIN

Deutsches Institut für Normung e. V.

DKE

Deutsche Elektrotechnische Kommission im DIN und VDE

1. GRÆKENLAND

ELOT

Ellhnikoz Organismoz Tupopoihshz

1. SPANIEN

AENOR

Asociación Española de Normalización y Certificación

1. FRANKRIG

AFNOR

Association française de normalisation

UTE

Union technique de l'électricité - Bureau de normalisation auprès de l'AFNOR

1. IRLAND

NSAI

National Standards Authority of Ireland

ETCI

Electrotechnical Council of Ireland

1. ITALIEN

UNI(1)

Ente nazionale italiano di unificazione

CEI(1)

Comitato elettrotecnico italiano

1. LUXEMBOURG

ITM

Inspection du travail et des mines

SEE

Service de l'énergie de l'État

1. NEDERLANDENE

NNI

Nederlands Normalisatie instituut

NEC

Nederlands Elektrotechnisch Comité

1. ØSTRIG

ON

Österreichisches Normungsinstitut

ÖVE

Österreichischer Verband für Elektrotechnik

1. PORTUGAL

IPQ

Instituto Português da Qualidade

1. DET FORENEDE KONGERIGE

BSI

British Standards Institution

BEC

British Electrotechnical Committee

1. FINLAND

SFS

Suomen Standardisoimisliitto SFS ry

Finlands Standardiseringsförbund SFS rf

THK/TFC

Telehallintokeskus

Teleförvaltningscentralen

SESKO

Suomen Sähköteknillinen Standardisoimisyhdistys SESKO ry

Finlands Elektrotekniska Standardiseringsförening SESKO rf

1. SVERIGE

SIS

Standardiseringen i Sverige

SEK

Svenska elektriska kommissionen

ITS

Informationstekniska standardiseringen

Bilag III

DEL A

Ophævede direktiver og beslutninger

(jf. artikel 13)

Rådets direktiv 83/189/EØF og dets efterfølgende ændringer:

Rådets direktiv 88/182/EØF

Kommissionens beslutning 90/230/EØF

Kommissionens beslutning 92/400/EØF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/10/EF

Kommissionens beslutning 96/139/EF

DEL B

Frister for reglernes gennemførelse i national ret (jf. artikel 13)

Direktiver

Gennemførelsesdato

Direktiv 83/189/EØF (JO L 109 af 26.4.1983, s. 8)

31.3.1984

Direktiv 88/182/EØF (JO L 81 af 26.3.1988, s. 75)

1.1.1989

Direktiv 94/10/EF (JO L 100 af 19.4.1994, s. 30)

1.7.1995

Direktiv 98/48/EF (JO L 217 af 5.8.1998, s. 18)

5.8.1999

Sammenligningstabel

Bilag IV

Direktir 98/34/EF

Nuværende direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 9

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IV

Bilag IV

Bilag V

Bilag VI

Vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af artikel 1, nr. 2, andet afsnit

Bilag V

1. Tjenester, der ikke »teleformidles«

Tjenester, der ydes, også under anvendelse af elektroniske anordninger, og hvor tjenesteyderen og -modtageren er fysisk tilstede:

a) undersøgelse eller behandling i en lægekonsultation, hvor der anvendes elektronisk udstyr, og hvor patienten er fysisk til stede;

b) søgning i et elektronisk katalog i en forretning, hvor kunden er fysisk til stede;

c) bestilling af flybilletter via et computernet i et rejsebureau, hvor kunden er fysisk til stede;

d) elektroniske spil i en spillehal, hvor brugeren er fysisk til stede.

1. Tjenester, der ikke formidles »ad elektronisk vej«

• Tjenester med et fysisk indhold, også selv om de indebærer brug af elektroniske anordninger:

a) penge- og billetautomater (pengesedler, togbilletter);

b) adgang til vejnet, parkeringsanlæg osv. mod betaling, også selv om der ved ind- og/eller udkørsel er opstillet elektroniske anordninger til kontrol af adgangen og/eller for at sikre korrekt betaling.

-Offlinetjenester: distribution af cd-rom og software på disketter.

-Tjenester, som ikke ydes via elektroniske datalagrings- og databehandlingssystemer:

a) taletelefonitjenester;

b) telefax-/telextjenester;

c) tjenester, der ydes gennem taletelefoni eller telefax;

d) konsultation af læge, telefonisk eller pr. telefax;

e) konsultation af advokat, telefonisk eller pr. telefax;

f) direkte markedsføring, telefonisk eller pr. telefax.

1. Tjenester, der ikke formidles »på individuel anmodning af en tjenestemodtager«

Tjenester, der ydes ved datatransmission uden en individuel anmodning med henblik på at kunne modtages samtidig af et ubegrænset antal modtagere (punkt-til-multipunkt-transmission):

a) tv-radiospredning (herunder near-video on-demand-tjenester) som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 89/552/EØF;

b) radiospredning;

c) teletekst (tv).

Vejledende liste over finansielle tjenesteydelser som omhandlet i artikel 1, nr. 5, tredje afsnit

Bilag VI

• Investeringsservice

• Forsikring og genforsikring

• Bankydelser

• Transaktioner vedrørende pensionsfonde

• Tjenesteydelser i forbindelse med termins- eller optionsforretninger.

Disse tjenesteydelser omfatter navnlig:

a) investeringsservice som omhandlet i bilaget til direktiv 93/22/EØF1) , tjenesteydelser præsteret af institutter for kollektiv investering;

b) tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter, der er undergivet gensidig anerkendelse, jf. bilaget til direktiv 89/646/EØF2) ,

c) transaktioner i forbindelse med forsikring og genforsikring som omhandlet i:

• artikel 1 i direktiv 73/239/EØF3) ,

• bilaget til direktiv 79/267/EØF4)

• direktiv 64/225/EØF5)

• direktiv 92/49/EØF6) og 92/96/EØF7)

1. EFT L 141 af 11.6.1993, s.27.

1. EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1. Direktivet er ændret ved direktiv 92/30EØF (EFT L 110 af 28.4.1992, s. 52).

1. EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/49/EØF (EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1).

1. EFT L 63 af 13.3.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/619/EØF (EFT L 330 af 29.11. 1990, s. 50).

1. EFT L 56 af 4.4.1964, s. 878/64. Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1973.

1. EFT L 228 af 11.8. 1992, s.1.

1. EFT L 360 af 9.12. 1992, s. 1.