Bekendtgørelse om de studerendes råd m.v. ved institutioner under selvejeloven

Ved selvejende institutioner efter selvejeloven, herunder Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) efter kapitel 7 a, har de studerende ret til at danne et råd.

Institutionens leder sørger for, at de studerende orienteres om deres ret til at danne et råd, hvis de studerende ikke selv tager initiativ hertil.

De studerendes råd kan behandle alle anliggender, der vedrører de studerendes forhold på institutionen i almindelighed og kan afgive indstillingerom disse til institutionens ledelse.

De studerendes råd kan bestå af indtil 15 medlemmer.

Indtil 13 medlemmer vælges af og blandt de ordinære studerende.

2 medlemmer vælges af og blandt de studerende, der er indskrevet til videreuddannelse eller til enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse.

Hvis der på institutionen ikke er ordinære studerende, vælges alle medlemmer af bestyrelsen blandt studerende nævnt i stk. 3.

De studerendes råd udpeger to repræsentanter for de studerende til institutionens bestyrelse. De studerendes råd udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper samt til beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på institutionens eget initiativ, og som behandler spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed, jf. dog stk. 2.

Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor de studerendes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat.

Rådet udarbejder en vedtægt, der indeholder regler om rådets virke, herunder om rådets størrelse, om valg til rådet og om rådets funktionsperiode.

Institutionen stiller et særskilt lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for de studerendes råd. Samme lokale kan stilles til rådighed for et eventuelt råd efter kapitel 2.

Institutionen stiller endvidere så vidt muligt lokaler til rådighed ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder, som de studerendes råd arrangerer.

For CVU er, hvor der er oprettet én eller flere studiebestyrelser, jf. lovens §§ 27 d, stk. 4, og 27 e, stk. 4, gælder endvidere bestemmelserne i dette kapitel.

I tilknytning til hver studiebestyrelse har de studerende ret til at danne de studerendes råd ved de grunduddannelser, som udbydes hos partneren.

Institutionens leder eller eventuelle studierektorer sørger for, at de studerende ved partneren orienteres om deres ret til at danne de studerendes råd, hvis de studerende ikke selv tager initiativ hertil.

De studerendes råd kan behandlealle anliggender, der vedrører de studerendes forhold ved partneren, og kan afgive indstillingerom disse.

De studerendes råd kan bestå af indtil 15 medlemmer som vælges af og blandt de studerende ved partneren.

De studerendes råd udpeger to repræsentanter for de studerende til partnerens studiebestyrelse. De studerendes råd udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper samt til beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på institutionens eller partnerens eget initiativ, og som behandler spørgsmål, der har betydning for de studerende ved partneren i almindelighed, jf. dog stk. 2.

Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor de studerendes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat.

Rådet udarbejder en vedtægt, der indeholder regler om rådets virke, herunder om rådets størrelse, om valg til rådet og om rådets funktionsperiode.

De studerendes råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand blandt sine medlemmer.

Partneren stiller et særskilt lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for de studerendes råd, jf. dog § 7, stk. 1, 2. pkt.

Partneren stiller endvidere så vidt muligt lokaler til rådighed ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder, som de studerendes råd arrangerer.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2001.

Undervisningsministeriet, den 2. januar 2001, den 2. januar 2001

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Illa Westrup/